Aktuel skat 2. halvår 2012 - Beierholm

vejende erhvervsmæssige, forudsat at det kan dokumenteres
og sandsynliggøres, at netværkets formål i overvejende
grad kan anses for at være af erhvervsmæssig interesse
for arbejdsgiveren, herunder at arrangementernes
hovedformål er af faglig karakter og ikke udelukkende
bespisning og underholdning.
Værdien af et måltid - kostpris
SKM 2012.491 SR
Medarbejderne hos virksomheden køber et måltid mad,
som også produceres og udbydes til salg som led i virksomhedens
aktivitet. Måltidet betales af medarbejderne
med beskattede midler.
Medarbejderne har i løbet af en vagt, jf. deres overenskomst
(Horesta og 3F) krav på et måltid mad til DKK 12
(egenbetaling). Virksomheden har ingen kantinedrift, men
har i stedet indrettet et personalerum, hvor medarbejderne
kan opholde sig i deres pauser og indtage deres
mad.
Medarbejderne tilbydes et valgfrit måltid mad fra restaurationens
menu. Måltidet medtages i personalerummet,
hvor det indtages. Det er som nævnt ovenfor samme type
mad, som anvendes til medarbejderbespisning som til
virksomhedens kunder.
Skatterådets vurdering
Beskatning efter skatterådets satser finder ikke anvendelse
i nærværende situation. Disse kan kun anvendes i
situationer, hvor der er aftale om ”fri kost”.
Beskatning efter reglerne om kantineordninger finder
heller ikke anvendelse i den konkrete situation, henset til
at virksomheden ikke yder tilskud til en kantineordning, og
at der ikke tilbydes standardmåltider efter de almindelige
kantineregler, jf. SKM 2010.162 SKAT.
Skatterådet er imidlertid enigt med virksomheden i, at
medarbejderne ikke skal beskattes af det måltid mad,
som de køber af virksomheden, uanset at måltidet er en
del af virksomhedens produktion. Virksomheden har beregnet
en kostpris, som Skatterådet accepterer.
Den beregnede kostpris var tilstrækkelig detaljeret og
indeholdt alle relevante direkte og indirekte omkostninger.
Eksempelvis udgifter til råvarer, indpakning, skønnet
andel af arbejdsløn, elforbrug samt markedsføringsbi-
Personbeskatning
drag. Derudover er der indregnet en skønnet andel af de
faste kapacitetsomkostninger i form af husleje.
Det er Skatterådets vurdering, at medarbejderens egenbetaling
konkret dækker alle produktionsomkostningerne.
Henset til, at egenbetalingen sker med beskattede midler,
vil medarbejderne ikke blive skattepligtige af måltidet.
Vores bemærkninger
Det kan være vanskeligt at opgøre kostprisen for et helt
eller delvist arbejdsgiverbetalt måltid, hvor en medarbejder
ikke får tilbudt den samme form for standardmåltid
hver dag. Det vil oftest være nemmest at anvende standardsatserne
i bekendtgørelsen om beskatning af fri kost
(beskatning af DKK 35 for et måltid).
Det vil dog være muligt, som det ses her, at opgøre en
kostpris, der indeholder alle relevante direkte og indirekte
omkostninger. Det er væsentligt at bemærke, at også de
indirekte omkostninger til eksempelvis el, vand, varme,
husleje mm. skal medregnes.
Den beregnede kostpris skal sammenholdes med markedsprisen
for at vurdere, om den står i direkte mislighold
hertil. En lav beregnet kostpris i forhold til markedsprisen
kan indikere, at ikke alle relevante udgifter er medtaget.
Dermed vil der være risiko for beskatning af medarbejderne.
Tilsvarende gælder, hvis egenbetalingen er
mindre end den beregnede kostpris, idet medarbejderne
da skal beskattes af differencen mellem egenbetalingen
og markedsprisen af måltidet.
Skattefrie sundhedsforsikringer
SKM 2012.218 SKAT
Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer blev i forbindelse
med vedtagelse af finansloven for 2012 gjort skattepligtige
med virkning fra 1. januar 2012. Det har givet en
del praktiske udfordringer for arbejdsgivere med hensyn
til, hvornår beskatningen skal finde sted – om det er på
betalingstidspunktet hele præmien skal beskattes, eller
der kan ske en løbende beskatning af præmien – samt om
hele præmien er skattepligtig eller kun den del af forsikringspræmien,
der vedrører dækning af skader og sygdomme,
der er opstået i privatsfæren.
1. Generelt
En arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er som udgangspunkt
et skattepligtigt personalegode, der skal beskattes
på samme måde som andre personalegoder, arbejdsgiveren
stiller til rådighed for medarbejderen.
1.1. Skattefrie forsikringer
Den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringen kan dog
være skattefri, hvis den udelukkende indeholder ydelser
til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede
skader.
Der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for
at forebygge eller behandle skaden eller sygdommen. Kravet
om en konkret arbejdsmæssig begrundelse vil f.eks.
være opfyldt, hvis en medarbejder får behandlet en skade
i ryggen, der er kommet af et tungt løft på arbejdet eller
ved forebyggelse af en tilsvarende skade.
16