Aktuel skat 2. halvår 2012 - Beierholm

More documents

Recommendations

Info

etydelige entrepriseaftale for opførelse af kollegieboliger, var handlet med henblik på videresalg. Derfor afgjorde Byretten, at der var tale om næring med køb og salg af fast ejendom allerede i forbindelse med anskaffelsen i 2004. Selskabet havde i samme forbindelse en kursusejendom, som man havde ejet siden 1962, og som havde været anvendt og drevet som kursusejendom. Denne ejendom blev solgt i indkomståret 2004. Denne ejendom var, selv om selskabet blev omfattet af næringsbeskatning ved køb og salg af fast ejendom med virkning fra 2004, ikke omfattet af næringsbeskatningen. Ejendommen var anskaffet med andet formål, hvorfor Byretten fastholdt, at den pågældende kursusejendom derfor ikke ville være omfattet af næringsbeskatning, men de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven. Derfor kunne det realiserede tab efter ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af kursusejendommen ikke modregnes i næringsavancen på den anden ejendom. Vores bemærkninger Det er den enkeltes ageren og hensigter, der afgør, om man er omfattet af næringsbeskatning eller ej, når der er tale om køb og salg af fast ejendom. I langt de fleste domme og afgørelser bliver der henset til omfanget af handler, og den professionelt drevne virksomhed med køb og salg af fast ejendom. Det er da også naturligt i langt de fleste tilfælde at tage udgangspunkt heri. Det vanskelige er imidlertid at afgøre, hvornår man overgår fra almindelig spekulation omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, til egentlig næringsbeskatning. I ovenstående dom er det helt klart, at den pågældende ejendom er anskaffet med henblik på videresalg og med henblik på opnåelse af en avance. Dette i sig selv vil ofte være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler, da der er tale om almindelig spekulation. Baggrunden for, at der i den konkrete situation bliver statueret næringsskattepligt er, at der er tale om en meget betydelig investering og et relativt stort antal kollegieboliger – som dog bliver solgt samlet. Byretten ville ikke nødvendigvis være kommet til samme konklusion, som hvis der havde været tale om en mindre investering i eksempelvis et parcelhus, der var blevet renoveret med henblik på videresalg. Derfor er det både hensigten og omfanget, der afgør, om man er omfattet af næringsskattepligten. Ejendomsavance og udgifter til frigørelse af lejemål for lejere SKM 2012.574 LSR Landsskatteretten gav klageren medhold i, at udgifter til erstatning til lejer i forbindelse med frigørelse af et erhvervslejemål, kunne medregnes i ejendomsavanceopgørelsen, da udgifterne havde været en forudsætning for salget af ejendommen. Det samme gjorde sig gældende for udgifter til advokat, der havde været afholdt i forbindelse med forhandling med lejerne. En erhvervsejendom, der blev anvendt til lager og fabrik, skulle overdrages fri for lejere, da ejendommen af køber Erhvervsbeskatning skulle nedrives med henblik på opførelse af hotel. Derfor var det en forudsætning for overdragelsen, at alle lejerne var fraflyttet deres lejemål, og dette var derfor indføjet i salgsaftalen. Der blev i den forbindelse forhandlet en passende erstatning på plads med alle lejere, som foregik via sælgers advokat. Derfor var der afholdt udgifter til erstatning og advokat. Landsskatteretten var enig i, at disse udgifter var så nært forbundet med overdragelsen af ejendommen, og de var en forudsætning for indgåelse af aftalen. Derfor kunne de medregnes ved avanceopgørelsen og dermed reducere den opgjorte avance. Det blev desuden tillagt betydning, at det var sælger, der forestod udsætning af lejerne. Vores bemærkninger Udgifter, der knytter sig til køb og salg af fast ejendom, indgår som oftest, som et nedslag i salgssummen eller et tillæg til anskaffelsessummen. Udgifterne vil imidlertid normalt ikke være fradragsberettigede ved indkomstopgørelse, da erstatning til udsætning af lejere i en erhvervsejendom, med henblik på salg, knytter sig til afskaffelse af indkomstgrundlaget. Derfor vil sådanne udgifter ikke kunne fratrækkes ved indkomstopgørelse, ud fra en driftsomkostningsbetragtning. Hvis ejendommen kunne sælges skattefrit, ville der derfor ikke kunne opnås fradrag for udgiften. Det gælder eksempelvis også nedrivningsudgifter, der ikke er fradragsberettigede, men alene kan aktiveres med henblik på afskrivning, hvis der genopføres en ny bygning på ejendommen i stedet for den nedrevne. I den konkrete situation er sammenhængen mellem udsætning af lejerne, og salget af ejendommen så tæt forbundet, og betinget af køber, at der er tale om udgifter, der kan indgå i avanceopgørelsen. Tabsfradrag på indretning af lejede lokaler SKM 2012.612 ØLR Østre Landsret foreslog, at sagen forligedes således, at der kunne opnås tabsfradrag på den del af indretningen af lejede lokaler, der var blevet afstået. Klager havde afholdt udgifter til indretning af lejede lokaler. I forbindelse med indskrænkning af dette lejemål fra 200 m 2 til 64 m 2 var spørgsmålet, hvorvidt der var tale om afståelse i forhold til afskrivningslovens § 39. I den forbindelse konkluderede Østre Landsret, at der alene kunne foretages skattemæssige afskrivninger på de dele af indretningen af lejede lokaler, som fortsat var i behold. Samtidig indstillede Østre Landsret til Skatteministeriet, at der skete ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, således at klageren kunne opnå tabsfradrag på den del af indretning af lejede lokaler, som ikke længere var afskrivningsberettiget. 28
Vores bemærkninger Det afgørende i den konkrete dom er, hvorvidt indretning af lejede lokaler anses for et samlet, og dermed først er afstået, når det er helt opgivet eller fjernet, eller om hvorvidt der kan ske delafståelse af indretning af lejede lokaler. Der er ikke taget stilling i loven til, hvorvidt der kan foretages delafståelse. På trods heraf er det dog blevet forliget, at der kan ske delafståelse – eksempelvis ved indskrænkning af lejemålet – og dermed opnås delvist fradrag for en ikke afskreven saldo. Da dette gør sig gældende ved opgivelse af en del af lejemålet, kunne det samtidig forventes, at dette også vil kunne ske, hvis man afstår en del af indretningen i de lejede lokaler. Der er ikke tale om saldoafskrivning på indretning af lejede lokaler, hvorfor dette underbygger en sådan betragtning. Det er dog uvist, hvorfor det kunne overvejes at anmode om bindende svar. Bogudgivelse erhvervsmæssig virksomhed SKM 2012.570 ØLR Østre Landsret afgjorde, at udgifter afholdt i forbindelse med udgivelse af bøger i tilknytning til forskningsvirksomhed først kunne fratrækkes i takt med, at der skete salg af de pågældende bøger. Klageren var forsker og havde som led i sin forskning og virksomhed udgivet en lang række bøger. Disse bøger var bl.a. andet finansieret via forskningen, men nogle af dem var finansieret af klageren selv. Dette var bl.a. kommet i stand ved, at der var opnået støtte fra fonde og foreninger. Denne støtte var medregnet ved indkomstopgørelse i forskningsvirksomheden. Samtidig havde klageren fratrukket alle udgifter til udgivelse af bøgerne i takt med afholdelse af disse. Østre Landsret var ikke enig i denne skattemæssige behandling. Det var korrekt, at der skulle ske løbende beskatning af den modtagne støtte til finansieringen af udgivelsen af bøgerne. Østre Landsret var derimod ikke enige i, at der kunne foretages skattemæssigt fradrag for alle de afholdte udgifter til udgivelse af bøgerne, selvom der var sket indtægtsførelse af den modtagne støtte. Udgifterne kunne alene fratrækkes i takt med, at der skete forbrug af den producerede mængde af bøger, hvilket typisk ville være ved salg. Vores bemærkninger Det kan forekomme urimeligt, at der skal ske løbende indtægtsførelse af støtten til udgivelse af bøgerne, og der dermed ikke nødvendigvis sker en direkte modregning mellem indtægter og udgifter. Derved kan dette medføre en øget beskatning og asymmetrisk beskatning hos udgiveren. Derfor forholder det sig imidlertid således, at indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen, når man har erhvervet en endelig ret til disse. Samtidig er der fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst. Tilskuddene/støtten anses ikke i denne forbindelse for værende den løbende indkomst, der knytter sig til udgivelsesomkostningerne. Der- Erhvervsbeskatning for kan der forekomme en asymmetri ift. indtægter og udgifter. Det ændrer ikke på dette forhold, at udgivelserne er en beslægtet virksomhed ift. forskningen, som er den primære aktivitet for klageren. Indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag – vederlag til selvstændige erhvervsdrivende SKM 2012.400 LSR Landsskatteretten har truffet en afgørelse, hvori der konkluderes, at en virksomhed kommer til at hæfte for Askat og AM-bidrag i relation til udbetaling af vederlag til en chauffør, der har faktureret virksomheden for den leverede ydelse (chaufføren havde status som selvstændig erhvervsdrivende). Sagen var således: En virksomhed driver flytteforretning samt transport af aviser. Virksomheden har 3 medarbejdere. Medarbejder (A) og (B) er i et almindeligt ansættelsesforhold med virksomheden og får udbetalt løn med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Medarbejder (C) har orienteret virksomheden om, at han er selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor han skriver en faktura på de kørte antal timer. Medarbejder C arbejder ellers under samme vilkår som de 2 øvrige ansatte. Medarbejder C har endvidere orienteret virksomheden om, at han samtidig arbejder for andre. Denne påstand viser sig dog ikke at være korrekt. Der er udarbejdet en underleverandørkontrakt mellem C og virksomheden, som bl.a. giver C ret til at anvende virksomhedens tankkort. Anvendelse af tankkortet medfører modregning på fakturaen. Dette er dog kun sket få gange. I den periode, hvor C udfører arbejde for virksomheden, får han udbetalt DKK 120 i timen. Derudover kører han i virksomhedens varebil, når arbejdet skal udføres. Virksomheden føler sig ”ført bag lyset” af C, som har udgivet sig for at være selvstændig erhvervsdrivende. Virksomhedens revisor har endvidere ikke gjort opmærksom på, at dette anliggende skulle undersøges nærmere, hvorfor virksomheden mener, at C selv burde betale den manglende A-skat og AM-bidrag til SKAT. Konklusion Landsskatteretten konkluderer, at virksomheden er forpligtet til at indbetale den manglende A-skat og AMbidrag, uanset om de er ”ført bag lyset” af C. Landsskatteretten lægger vægt på, at C havde samme lønforhold og arbejdsvilkår som de øvrige ansatte, hvorfor der ikke for virksomheden burde være uklarhed om, hvilke arbejdsgiverforpligtelser der tilfalder dem. 29
Page 1: Aktuel Skat 2. halvår 2012 Personb
Page 4 and 5: 1. Personbeskatning 7 Lovgivning 7
Page 6 and 7: 8. Anden lovgivning 79 Praksis 79 E
Page 8 and 9: Hvis man er flyttet til Danmark ell
Page 10 and 11: I de situationer har der heller ikk
Page 12 and 13: Eksempel 2 Beløb på kapitalpensio
Page 14 and 15: Selv om fristen for endelig afgøre
Page 16 and 17: vejende erhvervsmæssige, forudsat
Page 18 and 19: sættelse. Dette er kun gældende,
Page 20 and 21: ejet ejendommen, og hvor ejendommen
Page 22 and 23: Østre Landsret konkluderede ud fra
Page 24 and 25: stod blandt andet i lægning af gul
Page 26 and 27: Praksis Skattepligt SKM 2012.523 LS
Page 30 and 31: Vores bemærkninger Det er vigtigt,
Page 32 and 33: 3. AKTIONÆRBESKATNING Lovgivning S
Page 34 and 35: Praksis Fri bil med fraskrivelseser
Page 36 and 37: Såfremt denne undtagelse er opfyld
Page 38 and 39: I stedet blev der anmodet om betali
Page 40 and 41: skiftet til skattefri porteføljeak
Page 42 and 43: Praksis Skattepligt - forening SKM
Page 44 and 45: kapitaludvidelsen med kontantindsku
Page 46 and 47: 5. INTERNATIONAL BESKATNING Lovgivn
Page 48 and 49: skab i investorlandet, dog så skat
Page 50 and 51: Praksis Fast bopæl i udlandet og s
Page 52 and 53: Af selskabsskatteloven § 1, stk. 6
Page 54 and 55: Det er oplyst, at uanset det formel
Page 56 and 57: Underskriftsforhold - rammerabataft
Page 58 and 59: are indkomstmodtager er i denne sit
Page 60 and 61: stændigt skattesubjekt. Der skulle
Page 62 and 63: Omregningskurs ved anden valuta end
Page 64 and 65: Vognmandscentralens navn, logo, rek
Page 66 and 67: Praksis Overdragelse af busser m.v.
Page 68 and 69: • Selskabets aktivitet vedrørend
Page 70 and 71: Forening - momsregistrering for vas
Page 72 and 73: • Ydelser vedrørende Network, Ch
Page 74 and 75: Vandafgift I 2012 udgør afgiften p
Page 76 and 77: • Ugeaviser • Telefonbøger. Be
Page 78 and 79:
Praksis Registreringsafgift - centr
Page 80 and 81:
ikke en tillægsboopgørelse, hver
Page 82:
10. OVERSIGT OVER SKATTELOVE OG LOV
show all

Aktuel skat 2. halvår 2012 - Beierholm

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?