Gørtz, Kim. 2011. Ledelse i forskellighed, Strategi og ledelse.

2. De involverede (sam)taleparter udviser typisk uro i forhold til
normen, lige fra berusende latter til indædt krænket adfærd, dels
som følge af spørgsmålenes og (sam)talernes forunderlighed, dels
som følge af udfordringerne ved at stille spørgsmål, som man ikke
selv har skabt endsige kan forstå, samt som følge af at tale om et
emne ingen rigtig ved, hvad egentlig drejer sig om.
3. Betingelserne for tilsynekomsten af vækst består dels i erfaringen
af den umulige tilstand af at kunne kontrollere samtalefeltet, dels
som konsekvens af oplevelsen forbundet med den sociale
uforudsigelighed (man ved ikke hvem man kommer til at sidde
sammen med).
Pointen i ovenstående er funderet i erfaringerne af den tenderende
stammende mumlen og afatiske indlejring i (sam)talerne, hvilket
producerer en åbning mod noget andet, nemlig en decideret afveksling
gældende for alle involverede parter i den kollegiale samtaleøkonomi.
Den franske firkant – at finde sit livs spørgsmål i de forskellige livsformer
I sit udgangspunkt handler den franske firkant om fem grundlæggende
værdier i den vestlige kulturhistorie, nemlig: 1. Det sande. 2. Det gode. 3.
Det skønne. 4. Det retfærdige. Disse fire grundværdier kredser om det
væsentligste, nemlig 5. Friheden. I den forstand knytter denne øvelse an
til den såkaldte græske firkant, men er varieret på specielt to måder:
1. Den konkrete scenografi: Som kan være fem borde, hvor der på
hvert bord står skrevet fx henholdsvis: 1. Det sande lederskab. 2.
Det gode lederskab. Det skønne lederskab. 4. Det retfærdige
lederskab. Og på det midterste bord står der: 5. Det frie lederskab.
14