Gørtz, Kim. 2011. Ledelse i forskellighed, Strategi og ledelse.

taget ikke er andet eller mere end et spil, og stiller som forhåbning en
mulig overvindelse af, en slags dump frygt for begivenhederne, for denne
masse af sagte ting, for fremkomsten af alle disse udsagn, for alt, hvad
der kan være voldsomt, af diskontinuert, af stridbart, af uorden og af
faretruende art, for hele denne omfattende, uophørlige og uordentlige
summen af tale. 4
Når ledere arbejder på at mobilisere maksimal forskellighed sker det typisk
gennem at skabe rammer for ”en god drøftelse” mellem kollegaer: det kan
fx være i form af åbne refleksionsseminarer eller mere lokale
læringsgrupper, m.m. Typisk er der også tilknyttet konsulenter til at
facilitere processen. Imidlertid er pointen her at alle fra begyndelsen af er
indfanget af en samtaleøkonomisk orden, der ikke blot bestemmer og
udtrykker den praktiske adfærd og de normative koder, men også den
måde hvorpå selve den gode drøftelses procedure skal og kan foregå. Lad
os se nærmere på sagen: Foucault fremhæver som nævnt tre
inklusions/eksklusionsmekanismer og tre interne administrations- og
distributionsanordninger i en given diskursiv økonomi, som sikrer at den
givne orden opretholdes og dermed reproduceres.
Udfordringen er her ikke så meget at forstå hvad Foucault mener, eller for
den sags skyld, hvorfor det mon kan forholde sig sådan, men snarere at
finde de kattelemme, smuthuller og flugtveje i diskursen, der gør det
muligt, at komme videre, producere nybrud, udvide spillerummet i
samtaleøkonomien samt generere nye tanker, perspektiver og
udsigelsesmuligheder. Kort sagt nye positioner i samtalefeltet, der således
kan indtages. Foucault hjælper os på vej gennem at tydeliggøre nogle
udtryk, koder og betegnelser for hvad der holder os, talen og samtalen fast
4 Ibid., s. 33
4