Gørtz, Kim. 2011. Ledelse i forskellighed, Strategi og ledelse.

noget falsk? Det er også den diskurs som udsiger retfærdigheden,
og dermed tildeler enhver den del, der tilkommer vedkommende.
Den rette diskurs er typisk i organisatoriske kredse optaget af
fremtiden, om det der vil/skal ske, og ikke mindst i praksis med
henblik på virkeliggørelsen heraf. Således vedrører dette system
formålserklæringerne, visionerne, missionerne og de typisk dertil
knyttede værdier og tilskrevne procedurer, metoder og (u)skrevne
praksisregler. Her overfor er der ingen som vil være forkert på den.
Eller hvis de er og ikke kan assimileres ind heri, bliver de stenet
som ubrugelige, eller via et ”gyldent håndtryk” ”smidt på porten”.
3. Tilladt/forbudt: Denne udelukkelsesprocedure minder os om, at
5 Ibid., s. 13.
man godt ved, at man ikke har ret til at sige alt, at man ikke ved
hvilken som helst lejlighed kan tale om alt, at ikke hvem som helst
kan tale om hvad som helst. 5 Her handler det om tabuet, ritualet og
den privilegerede ret for/hos nogen. Ifølge Foucault er det her
(sam)talens forbindelse til begær og magt hurtigst kommer til syne.
Via denne procedure bliver det tydeligt, at diskursen er det man
kæmper for, det man kæmper i, den magt, man søger at
bemægtige sig. I det organisatoriske og ledelsesmæssige liv følges
og befæstes de tilladelige spor, hvilket udgør hele det sædvanlige
felt; normerne. Selv hvis det usædvanlige forekommer som det
sædvanlige, vil der altid være kontant afregning, hvis det lykkes
nogen at ”træde ved siden af”. Måske man kender oplevelsen af
ikke bare at ”tabe det hele på gulvet”, men decideret ”at falde
igennem” – og blive tabt?
6