Gørtz, Kim. 2011. Ledelse i forskellighed, Strategi og ledelse.

Deltagerne fordeles nu ved bordene og opfordres til at diskutere
betegnelsen, der står på bordet (i dette tilfælde et hold ledere). De får
også at vide at når facilitator siger: ’skift’, rykker de rundt til andre borde,
dvs. spreder sig under princippet om at man skal komme til at sidde
sammen med så mange forskellige som muligt. 7 Inden de forlader det
første bord bedes de om at vende deres kort på bordet, hvorved der nu
står skrevet på de respektive borde: 1. Det falske lederskab. 2. Det onde
lederskab. 3. Det grimme lederskab. 4. Det uretfærdige lederskab. Og på
det midterste bord: 5. Det ufrie lederskab. Med andre ord inviteres de nu til
at diskutere bagsiderne af lederskabet.
2. Den abstrakte koreografi: Den anden ændring i forhold til ”den
græske firkant” består i at anvise hver enkelt deltager om at
præcisere et spørgsmål ud fra deres refleksioner ved bordet – og
tage med sig til næste bord. Fx i skismaet mellem det gode/onde
lederskab bedes man finde det spørgsmål, som bærer en videre i
(arbejds)livet.
I denne variation kræves det at der tages tre runder:
(1) En første runde som vedrører det professionelle liv (arbejdslivet,
erhvervslivet, det organisatoriske liv, e. lign.) – fx det gode/onde
lederskab, m.m.
(2) En anden runde som vedrører det private liv (familielivet, det
sociale liv, hjemmelivet, e. lign.¨) – fx det gode/onde privatliv, m.m.
(3) En tredje runde som vedrører ens helt eget liv (det personlige liv) –
fx det gode/onde liv, m.m.
7 Dette er endda blevet testet så vidt som at samtlige deltagere er blevet overvåget, såedes at en
præmie kunne udloddes til den, der havde mødtes med flest forskellige gennem de fem faser i
øvelsen (nemlig en fase ved hvert bord).
15