SØULYKKESRAPPORT STEVNS POWER ... - Søfartsstyrelsen

Skibsføreren, der havde lang erfaring i ankerhåndtering og havde opstartet ankerhåndtering i
rederiet, da STEVNS POWER blev købt, har efter al sandsynlighed påbegyndt oplæringen
af overstyrmanden, da han påmønstrede den 15. oktober. Det vides ikke, hvor langt
overstyrmanden var nået i denne oplæring, da ulykken indtraf.
Rederiet sendte en overstyrmand, der var ny i rederiet, som havde erfaring med slæbebåde,
men var uerfaren i ankerhåndtering om bord på STEVNS POWER, hvor arbejdsopgaverne,
herunder manøvrering af skibet under ankerhåndtering, var krævende. Skibet var på dette
tidspunkt i gang med en arbejdsopgave, hvor overstyrmanden straks måtte indgå som en del
af vagtholdet.
Det er Opklaringsenhedens opfattelse, at rederiet skulle have sikret sig, at der om bord var
tilstrækkelige ressourser og tid til at oplære overstyrmanden, inden han skulle indgå i den
normale vagttørn.
Det er Opklaringsenhedens opfattelse, at det er yderst vigtigt, at brovagten præcist ved, hvad
der skal gøres, hvis der opstår en farlig situation. Dette kræver oplæring og erfaring.
På STEVNS POWER var det ikke normal praksis at fire ud på pennant wiren, hvis der
opstod en farlig situation. Det var muligt at fire ud på pennantwiren, så ankeret ville gå i
bund, men det vides ikke, om besætningen i den aktuelle situation havde tid til at gøre dette.
Efter Opklaringsenhedens opfattelse burde der have været procedurer for instruktion og
oplæring af brovagten, bl.a. i at håndtere situationer med vand på dæk. F.eks. at det kunne
have været en fast opgave for den person på broen der betjente spillene, at han skulle være
parat til at fire ud på pennantwiren med høj hastighed efter ordre fra den vagthavende.
Den øvrige besætning
Den øvrige danske og filippinske besætning havde erfaring med ankerhåndtering, bortset fra
en filippinsk befaren matros, der påmønstrede den 15. oktober. Der er ingen informationer
om hans erfaring med ankerhåndtering.
De to besætningsmedlemmer fra Congo indgik i ankerhåndteringsarbejdet på dækket. Deres
stillingsbetegnelse og dato for helbredsundersøgelse fremgik ikke af hyrekontrakten /
besætningsskemaet. Opklaringsenheden er ikke bekendt med, at de to
besætningsmedlemmer fra Congo havde nogen maritim uddannelse, som var anerkendt af
Søfartsstyrelsen. Ifølge en kontrakt mellem den søfarende og firmaet ”La Congolaise des
Services” var de søfarende fundet helbredsmæssigt egnet som ”homme de pont” (bromand)
iht. Congolesisk lovgivning. Dette anerkendes ikke af Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har
oplyst, at de to besætningsmedlemmer ved påmønstring skulle have instruktion i henhold til
Bekendtgørelse nr. 772 om instruktion af nymønstrede søfarende, idet de ikke indgik i den
besætning, der var krævet iht. besætningsfastsættelsen.
Da disse to besætningsmedlemmer endvidere deltog i ankerhåndteringen på dækket skulle
de ved tiltrædelse desuden have instruktion i dette arbejde i henhold til Teknisk forskrift om
arbejdets udførelse, regel 5 og ovennævnte Bekendtgørelse nr. 772 om instruktion af
nymønstrede søfarende. Det samme var gældende for de andre besætningsmedlemmer, der
deltog i ankerhåndteringen. Dette kunne fx ske ved at følge rederiets ISM system
(familiarisation on board) samt instruktion iht. arbejdsmanualen (APV) om ankerhåndtering.
Der er ikke dokumentation for i hvilket omfang dette er sket.
Side 49