SØULYKKESRAPPORT STEVNS POWER ... - Søfartsstyrelsen

Efter Opklaringsenhedens opfattelse har følgende faktorer med stor sandsynlighed
medvirket til kæntringen og forliset:
• Hverken på STEVNS POWER eller på CASTORO OTTO blev der taget initiativer
til at sikre ankerhåndteringen, efter STEVNS POWER både den foregående dag og
samme dag havde gjort opmærksom på, at der blev hevet for hurtigt på ankerwiren.
• Procedurer for samarbejde om sikkerhed mellem CASTORO OTTO og STEVNS
POWER var mangelfulde.
• Drejemanøvren og trækket fra wiren, da STEVNS POWER var drejet og lå næsten
parallelt med CASTORO OTTO, bidrog til at skibet krængede og fik vand på
dækket.
• STEVNS POWER’s fart agterover var høj. Dette skyldes sandsynligvis dels høj
indhivningshastighed på CASTORO OTTO, og dels STEVNS POWER’s
maskinmanøvrer i forbindelse med drejet.
• STEVNS POWER var trimmet meget agterover for at lette håndteringen af
ankerbøjer. Trimmet agterover blev øget af kræfterne fra ankerwiren og ankeret.
Dette medførte et lavt fribord agter, som gav vandet let adgang til dækket.
• En åben luge og muligvis åbne vandtætte døre betød, at vandet trængte ned i
maskinrummet. Agterskibet sank derfor meget hurtigt.
• STEVNS POWER’s stabilitet blev forringet, da skibet fik vand på dæk og vandet
trængte ned i maskinrummet.
Det har ikke været muligt at fastslå, om de følgende faktorer har haft indflydelse på
hændelsesforløbet:
• Manglende erfaring hos den navigatør, der manøvrerede STEVNS POWER på
ulykkestidspunktet.
• Svigt/fejl på styremaskinen, så rorene utilsigtet er gået til styrbord.
• Et øjebliks uopmærksomhed hos den navigatør, der manøvrerede STEVNS POWER,
på grund af træthed/fatigue.
• Reservewiren på 28 tons kan have revet sig løs og derved bidraget til skibets
krængning.
• Ankerwiren kan have fisket en genstand på havbunden, hvorved trækretningen
momentant er blevet ændret.
11. Anbefalinger
Opklaringsenheden anbefaler, at der for ankerhåndteringsskibe, udarbejdes skriftlige
procedurer i forbindelse med ankerhåndtering:
• Om samarbejde med det fartøj der skal arbejdes for.
• Om forholdsregler ved nødsituationer under ankerhåndtering.
• Om opfølgning på near miss og utilsigtede hændelser.
• Om uddannelse og oplæring af navigatører og spiloperatører i ankerhåndtering.
• Om kontrol af luger og vandtætte døre, før ankerhåndtering påbegyndes.
Opklaringsenheden anbefaler, at der for rørlægningsfartøjer udarbejdes skriftlige procedurer
i forbindelse med ankerhåndtering:
Side 51