Kræft i prostata - Sundhedsstyrelsen

PAKKEFORLØB FOR
PROSTATAKRÆFT
2011

Pakkeforløb for prostatakræft
© Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
Telefon 72 22 74 00
sst@sst.dk
URL: http://www.sst.dk
Emneord: Kræft, pakkeforløb, kræftbehandling, kræftplan III, cancer, prostata,
prostatakræft
Sprog: Dansk
Kategori: Faglig rådgivning
Version: 2.0
Versionsdato: 10. februar 2012
Format: pdf
Elektronisk ISBN: 978-87-7104-295-5
Udgivet af Sundhedsstyrelsen, februar 2012.
For yderligere oplysninger om rapportens indhold henvendelse til:
Sygehusbehandling og Beredskab, Sundhedsstyrelsen – mail: syb@sst.dk

Forord
I 2007 begyndte udarbejdelsen af de første pakkeforløb på kræftområdet. Dette
skete på baggrund af en aftale mellem regeringen og danske regioner, som betød, at
kræftpatienter skulle indgå i et forløb uden unødig ventetid med akut handling og
klar besked. Alle pakkeforløbene for kræft var endeligt implementeret 1. januar
2009. Med Kræftplan III blev det besluttet, at alle pakkeforløbene skulle revideres i
2011.
Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og
indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på
forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter forløbet fra begrundet mistanke
om kræft gennem udredning, initial behandling og efterforløbet og omfatter nu
efter revisionen også specifik rehabilitering og palliation, specifik sygepleje samt
håndtering af recidiver. Ligeledes lægges vægt på kommunikation med og
inddragelse af patienten samt de pårørende.
Med den udvidelse, der er sket ved revisionen, bliver forløbskoordinatorfunktionen
særligt væsentlig, som et centralt element for både patientens forløb og for
koordinationen internt mellem afdelinger og mellem sektorer, især kommuner,
almen praksis og hospital. Erfaringen har vist, at fokus på koordination er en
hjørnesten i tilrettelæggelsen af et effektivt patientforløb.
Pakkeforløbene er helt unikke både i dansk og international sammenhæng, fordi
fagprofessionelle, ledende klinikere på kræftområdet, administratorer og ledere i
regionerne, Danske Regioner, Kommunernes Landforening, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet samt Sundhedsstyrelsen er gået sammen om at skabe et
veltilrettelagt forløb med patienten i centrum. Alle involverede har ydet et stort og
særdeles konstruktivt arbejde, hvor alle har været fokuseret på at skabe de bedste
rammer for kræftpatienterne og for kræftbehandlingen, og hvor det fælles mål har
været vigtigere end særinteresser. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke for det gode
samarbejde – både i forbindelse med revisionen og tidligere.
Kræftbehandlingen i Danmark har med pakkeforløbene fået et løft. Pakkeforløbene
har vist sig effektive og været med til at skabe hurtigere og veltilrettelagte forløb
for en række patienter. Der er fortsat brug for et stort ledelsesmæssigt fokus på
opgaven for at sikre en prioritering af ressourcerne og fokus på det samlede
patientforløb for kræftpatienterne. I 2012 igangsættes et arbejde med formulering
af et samlet forløbsprogram for kræft som kronisk sygdom. Pakkeforløbene for
kræft bliver et centralt element i dette program.
De reviderede pakkeforløb skal nu implementeres. Som ved implementeringen af
de tidligere pakkeforløb vil der sikkert også denne gang opstå en række uforudsete
udfordringer. Det er fortsat afgørende, at vi samler erfaringer og udvikler
kræftbehandlingen, så vi løbende inkluderer nye teknologiske muligheder, nye
behandlingsformer, nye måder at tænke på og nye måder at organisere arbejdet på.
Der er brug for at være åbne over for ny viden, og for hurtigt at lære af hinandens
erfaringer.

Det fælles mål er uændret: At sikre det bedste forløb for kræftpatienter med en
indsats af en høj faglig kvalitet.
Sundhedsstyrelsen, februar 2012.
Else Smith
Administrerende direktør
Formand for Kræftstyregruppen og Task Force for Patientforløb for Kræft- og
Hjerteområdet.

Indhold
Forord
1 Om pakkeforløb på kræftområdet 1
1.1 Om pakkeforløb 1
1.2 Udvikling og revision af pakkeforløb for kræft 2
1.2.1 Samlet forløbsprogram for kræft 2
1.3 Om sundhedsfaglige områder i pakkeforløb 3
1.3.1 Forløbstid 3
1.3.2 Mistanke og begrundet mistanke 4
1.3.3 Diagnostisk pakkeforløb 4
1.3.4 Henvisning 4
1.3.5 Almen praksis 5
1.3.6 Forløbskoordinationsfunktion 5
1.3.7 Multidisciplinære team konferencer og andre konferencer 6
1.3.8 Patient og pårørende – kommunikation og inddragelse 7
1.3.9 Komorbiditet 8
1.3.10 Sygdomsspecifik rehabilitering 8
1.3.11 Sygdomsspecifik palliation 8
1.3.12 Sygdomsspecifik understøttende behandling 9
1.3.13 Sygdomsspecifik sygepleje 9
1.3.14 Kontrol og senfølger 9
1.3.15 Recidiv 10
1.3.16 Monitorering 10
1.4 Læsevejledning for pakkeforløb 11
2 Arbejdsgruppens sammensætning 13
3 Introduktion til pakkeforløb for prostatakræft 14
3.1 Generelt om prostatakræft 14
3.2 Landsdækkende kliniske retningslinjer for kræft i prostata 14
3.3 Det multidisciplinære team (MDT) og -konference 14
3.4 Flowchart 15
4 Indgang til pakkeforløb for kræft i prostata 16
4.1 Risikogrupper 16
4.2 Mistanke 17
4.2.1 Filterfunktion 18
4.3 Begrundet mistanke– kriterier for henvisning til pakkeforløb 19
4.4 Henvisning til udredning med henblik på pakkeforløb 19
4.5 Beslutning om henvisning ved begrundet mistanke 19
4.6 Kommunikation og inddragelse 19
4.7 Ansvarlig for henvisning 20
4.8 Forløbstid 20
5 Udredning af kræft i prostata 21
5.1 Undersøgelsesforløbet 21
5.2 Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling 22

5.3 Specifik sygepleje og understøttende behandling 22
5.4 Kommunikation og inddragelse 22
5.5 Beslutning 23
5.6 Ansvarlig 23
5.7 Forløbstid 24
6 Initial behandling af kræft i prostata 25
6.1 Hovedgrupper af behandlingsforløb 25
6.2 De hyppigst opståede komplikationer 26
6.3 Specifik sygepleje og understøttende behandling 28
6.4 Specifik rehabilitering 28
6.5 Specifik palliation 29
6.6 Kommunikation og inddragelse 29
6.7 Beslutning 29
6.8 Ansvarlig 30
6.9 Forløbstid 30
7 Efterforløbet – kræft i prostata 31
7.1 Kontrol 31
7.1.1 Kommunikation og inddragelse 31
7.1.2 Ansvarlig 32
7.2 Håndtering af recidiv 32
Ca. en tredjedel af patienterne med klinisk lokaliseret/lokalavanceret
sygdom behandlet med intenderet kurativt sigte vil udvikle
sygdomstilbagefald i form af et biokemisk recidiv. Antallet
andrager aktuelt mellem 500-600 patienter årligt. Disse
patienter bør tilbagehenvises til den behandlingsansvarlige
urologiske afdeling mhp. udredning og vurdering af mulig ny
kurerende behandling eller timing af supplerende behandling. 32
Medicinsk behandling og stråleterapi 32
7.2.1 Kommunikation og inddragelse 33
7.2.2 Ansvarlig 33
7.3 Specifik sygepleje og understøttende behandling/senfølger 33
7.3.1 Kommunikation og inddragelse 34
7.4 Specifik rehabilitering 34
7.4.1 Kommunikation og inddragelse 34
7.5 Specifik palliation 34
7.5.1 Ansvarlig 35
8 Oversigt over kræft i prostata 36
9 Oversigt over kræft i prostata 39

1 Om pakkeforløb på kræftområdet
1.1 Om pakkeforløb
Formålet med pakkeforløb for kræftområdet er, at kræftpatienter skal opleve et
veltilrettelagt, helhedsorienteret fagligt forløb uden unødig ventetid i forbindelse
med udredning, initial behandling og efterforløbet, rehabilitering og palliation, med
det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne.
Beskrivelserne af pakkeforløb for de enkelte kræftformer har en bred målgruppe,
herunder sundhedsfagligt personale, administratorer og beslutningstagere. Til
brug for patienterne vil der blive udarbejdet en pjece om pakkeforløb for kræft.
Pakkeforløbene er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Et pakkeforløb er et standardpatientforløb, som beskriver organisation og
sundhedsfagligt indhold, kommunikation med patient og pårørende, samt angiver
entydig ansvarsplacering og forløbstider.
Et pakkeforløb er multidisciplinært organiseret og involverer primærsektoren,
herunder såvel almen praksis, evt. speciallægepraksis og kommuner samt alle de
specialer/afdelinger/enheder på sygehuse (både på hovedfunktions- og på
specialiseret niveau), der hver for sig eller sammen varetager dele af
patientforløbet.
Pakkeforløbet begynder ved begrundet mistanke, inkluderer og struktureres i
forhold til udredning, initial behandling af kræftformen og efterforløbet. Initial
behandling dækker såvel den primære behandling som planlagt efterbehandling,
herunder stråleterapi, medicinsk behandling og kirurgi. Efterforløbet dækker
kontrol mv. samt håndtering af evt. recidiv. Pakkeforløbet beskriver også
sygdomsspecifik rehabilitering, palliation, understøttende behandling og sygepleje.
Disse fire indsatser kan indgå under både udredning, initial behandling og i
efterforløbet og beskrives kun, hvor de er relevante i de respektive kapitler.
Indsatserne er ofte indholds- og tidsmæssigt overlappende og kan være organiseret
på forskellig vis. Der kan derfor være variation i beskrivelsen i de enkelte
pakkeforløb. Pakkeforløbene for kræft præciserer derfor så vidt muligt kriterier for
de forskellige indsatsers timing i forløbet. Den generelle/generiske del af
rehabilitering og palliation beskrives i Forløbsprogram for rehabilitering og
palliation i forbindelse med kræft i 2011, som skal indgå i et samlet forløbsprogram
for kræft i 2012.
Pakkeforløbene er tilrettelagt med udgangspunkt i forudreserverede tider. Enkelte
pakkeforløb kan dog, fx på grund af et lille patientvolumen tilrettelægges uden
forudreserverede tider.
Kræftstyregruppen rådgiver Sundhedsstyrelsen vedrørende det sundhedsfaglige
indhold i pakkeforløb for kræft, og Task Force for Patientforløb på Kræft- og
Hjerteområdet godkender de konkrete pakkeforløb forud for implementeringen.
Ved implementering af et pakkeforløb tages udgangspunkt i det beskrevne standard
pakkeforløb. Det er regionernes ansvar at implementere de reviderede pakkeforløb.
Pakkeforløb for kræft i prostata
1

Implementeringen af pakkeforløbene skal ske i overensstemmelse med den
gældende specialeplanlægning på området.
Der skal med udgangspunkt i pakkeforløbet tilrettelægges et individuelt forløb for
hver enkelt patient, der tager hensyn til patientens ønsker og individuelle situation,
herunder alder og sårbarhed, evt. komorbiditet samt individuelle komplikationer.
Hertil kommer en konkret lægefaglig vurdering af behovet for umiddelbar
behandling.
Følgende begreber og områder er vigtige i arbejdet med pakkeforløb på
kræftområdet:
- Forløbstider
- Mistanke og begrundet mistanke
- Forløbskoordinationsfunktion
- Multidisciplinære team
- Patient og pårørende – kommunikation og inddragelse
- Komorbiditet
- Andre indsatser, herunder sygdomsspecifik understøttende behandling,
sygepleje, rehabilitering og palliation
- Kontrol, håndtering af senfølger og recidiv
Disse områder beskrives nærmere nedenfor i afsnit 1.3, ligesom flere af områderne
er uddybet i notater, der kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
1.2 Udvikling og revision af pakkeforløb for kræft
De første nationale pakkeforløb for kræftområdet blev udarbejdet i 2007 og 2008,
og de sidste pakkeforløb implementeret fra 1. januar 2009. Pakkeforløbene blev
lettere revideret i 2009. De videnskabelige selskaber og sammenslutninger samt
regionerne har bidraget til udviklingen af konceptet for pakkeforløb, udarbejdelse
af de enkelte pakkeforløb samt udvikling af monitoreringen. Alle har ydet et meget
stort, kvalificeret og væsentligt bidrag til udviklingen af pakkeforløb på
kræftområdet.
De lægelige specialer har en lang tradition for evidensbaseret tilgang til faget og
udarbejdelse af landsdækkende kliniske retningslinjer, klaringsrapporter,
referenceprogrammer og protokoller. Eksisterende kliniske retningslinjer på
kræftområdet har dannet udgangspunktet for udarbejdelsen af pakkeforløb.
Revisionen af pakkeforløbene i 2011 er sket med baggrund i nytilkomne erfaringer
og evidensbaseret viden inden for udredning og behandling. Ved revisionen af
pakkeforløbene er endvidere tilføjet beskrivelser af specifik sygepleje, palliation og
rehabilitering samt patient- pårørendeinddragelse, forløbskoordinatorfunktionen og
organisatoriske erfaringer med pakkeforløbene.
En referencegruppe for patient- og pårørenderepræsentanter, nedsat af
Sundhedsstyrelsen i forbindelse med Kræftplan III, har bidraget med input til
revisionen, set ud fra et patient- og pårørendeperspektiv.
1.2.1 Samlet forløbsprogram for kræft
I Kræftplan III blev det besluttet, at der i 2012 skal udarbejdes et samlet
forløbsprogram for kræft. Det samlede forløbsprogram for kræft, der dækker alle
kræftformer, tager afsæt i Sundhedsstyrelsens generiske model for kronisk sygdom
Pakkeforløb for kræft i prostata
2

og skal beskrive organiseringen af den tværsektorielle og tværfaglige indsats, og
hvad indsatsen bør indeholde, samt sikre anvendelse af evidensbaserede
retningslinjer. Forløbsprogrammet omfatter en række områder fra forebyggelse til
generelle beskrivelser af rehabilitering, palliation mv. Et centralt element i
forløbsprogrammerne bliver en præcisering af ansvars- og opgavefordelingen
mellem sygehuse, almen praksis og kommuner i forhold til at sikre et
sammenhængende patientforløb samt en beskrivelse af koordinering og
kommunikation mellem de involverede parter i alle patientforløbets faser. De
eksisterende pakkeforløb for de enkelte kræftformer integreres i det samlede
forløbsprogram for kræft.
1.3 Om sundhedsfaglige områder i pakkeforløb
I nærværende afsnit beskrives en række centrale begreber/områder som har
relevans for arbejdet med pakkeforløb for kræft.
1.3.1 Forløbstid
Forløbstiderne i et pakkeforløb beskriver den tid, de enkelte undersøgelser,
procedurer og behandlinger i forløbet tager, tiden mellem de enkelte elementer i
forløbet, der eksempelvis benyttes til vurdering af svar til og information af
patienten, samt den tid, som er nødvendig for patienten til at træffe beslutning om
samtykke til eksempelvis operation.
I hvert pakkeforløb angives forløbstider for processer og handlinger i udrednings-
og behandlingsforløbet. Forløbstider fremgår af de enkelte afsnit i pakkeforløbet.
Tiderne er udarbejdet ud fra standardpatientforløb og tager således ikke hensyn til
eksisterende kapacitets – og ressourceforhold. Ligeledes er der i standardforløbet
ikke angivet forløbstid til udredning og stabilisering af mere tungtvejende
komorbiditet eller opståede komplikationer. Den faktiske forløbstid kan derfor
være længere afhængig af bl.a. patientens almentilstand og omfanget af
komorbiditet.
Forløbstiderne vil i fremtiden kunne ændres, hvis der eksempelvis fremkommer
nye teknologiske muligheder.
Et pakkeforløb består af delelementer med hver sin forløbstid. De enkelte
elementers forløbstid er til sidst lagt sammen i en samlet forløbstid, fra henvisning
er modtaget, til initial behandling er startet. Oversigt over de samlede forløbstider
findes skematisk til sidst i hvert pakkeforløb.
Den enkelte region er ansvarlig for at planlægge således, at tiden fra begrundet
mistanke til start på behandling bliver uden unødig ventetid. Det er den samlede
forløbstid, som de enkelte regioner skal have som målsætning at overholde.
Reglerne om maksimale ventetider for livstruende sygdom gælder stadig for
kræftpatienter (jf. bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende
sygdomme mv., BEK nr. 1749 af 21/12/2006). Forløbstiderne i pakkeforløb er
således ikke en rettighed, men kan bruges som rettesnor for tidsforløbet fra
henvisning til behandling påbegyndes både af patienter, almen praksis samt
speciallægepraksis, sygehuse, beslutningstagere og patientvejledere.
Pakkeforløb for kræft i prostata
3

Der anvendes hele hverdage i beskrivelsen af forløbstiderne. Fem hverdage er lig
med 1 uge. Det betyder fx, at såfremt en henvisning modtages mandag, er tirsdag 1.
hverdag, onsdag 2. hverdag etc. Hvis patienten skal ses første gang på 4. hverdag,
er dette således fredag.
I notatet forløbstid i pakkeforløb beskrives forløbstid yderligere.
1.3.2 Mistanke og begrundet mistanke
Der er for alle kræftformer udarbejdet sundhedsfaglige kriterier for, hvornår der er
begrundet mistanke om en bestemt kræftsygdom, hvilket er ensbetydende med, at
patienten skal henvises til et pakkeforløb.
I mange pakkeforløb er det også beskrevet, hvornår der kan opstå mistanke om en
bestemt kræftsygdom, og hvilken filterfunktion der kan be- eller afkræfte
mistanken. Ved en filterfunktion forstås i denne sammenhæng de undersøgelser,
der kan gøre mistanken begrundet. Det kan være en undersøgelse, der iværksættes
af almen praksis (fx billeddiagnostik eller blodprøver), og hvor almen praksis efter
svar eventuelt henviser til et pakkeforløb. Eller det kan være undersøgelser, der
foretages af en relevant speciallæge (i speciallægepraksis eller på sygehus), hvor
speciallægen med udgangspunkt i sine fund kan finde begrundet mistanke og
derefter henvise til pakkeforløb. Det afgørende er, at når en patient opfylder
kriterierne for begrundet mistanke, skal patienten umiddelbart henvises til
pakkeforløb – uafhængigt af, hvilken læge, der etablerer den begrundede mistanke.
Dog kan en diagnostisk afdeling (fx røntgenafdeling), hvor der ikke er direkte
læge-patient kontakt ved undersøgelsen ikke selv henvise til pakkeforløb. En sådan
afdeling må i stedet foranstalte kontakt til henvisende læge ellers dennes
stedfortræder med direkte kontakt (fx telefonisk) og aftale at denne sørger for det
videre forløb. Når almen praksis henviser til en undersøgelse, hvis resultat kan
medføre henvisning til et pakkeforløb, skal almen praksis samtidig sikre sig
mulighed for at aflevere et svar samt oplysninger om det videre forløb til patienten,
evt. via stedfortræder i forbindelse med fravær fra praksis.
I notatet Indgang til pakkeforløb: mistanke, filterfunktion og begrundet mistanke
beskrives begreberne i detaljer.
1.3.3 Diagnostisk pakkeforløb
En del patienter med uspecifikke symptomer (fx uforklaret træthed, vægttab eller
anæmi) på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, opfylder ikke kriterierne for
henvisning til de sygdomsspecifikke pakkeforløb, idet der ikke er begrundet
mistanke om en specifik kræftform. For denne gruppe patienter er der etableret et
diagnostisk pakkeforløb, der i detaljer beskriver, hvordan patienterne udredes i
samarbejde mellem almen praksis og sygehuset.
Se nærmere omkring diagnostisk pakke på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
1.3.4 Henvisning
Det er vigtigt at sikre hurtig og fyldestgørende informationsudveksling ved
henvisning til pakkeforløb, enten dette sker fra almen praksis, speciallægepraksis
eller fra en anden sygehusafdeling. Hurtig udredning forudsætter, at alle relevante
Pakkeforløb for kræft i prostata
4

oplysninger om patienten er tilgængelige, herunder om social situation, evt.
sproglige barrierer, manglende læsefærdigheder eller handicap.
Henvisende læge er ansvarlig for, at henvisningen til pakkeforløb er i
overensstemmelse med de gældende standarder
(http://www.medcom.dk/wm111906), dvs. indeholder nødvendige oplysninger om
patienten herunder beskrivelse af de kriterier, der ligger til grund for den
begrundede mistanke om kræft, evt. komorbiditet og medicinforbrug. Især er
oplysning om eventuel antikoagulationsbehandling vigtig.
Det aftales lokalt, hvordan det sikres, at alle relevante oplysninger videregives ved
henvisning. Det bør lokalt aftales, præcis hvor henvisningen skal sendes hen, og
eventuelt om patienten allerede på henvisningstidspunktet i konsultationen kan få
tid og sted for den første kontakt i pakkeforløbet.
1.3.5 Almen praksis
Almen praksis har to centrale hovedopgaver i relation til patienter i pakkeforløb:
Ved starten på et pakkeforløb og som tovholder i forbindelse med patienter, der
ikke er indlagte. De bygger på almen praksis’ rolle som gatekeeper, og på at almen
praksis ofte har godt forhåndskendskab til patientens sociale forhold, familie,
erhverv samt helbredsmæssige forhold forud for det aktuelle sygdomsforløb.
Det er ofte almen praksis, som finder begrundet mistanke om kræft, og det kan
være en stor faglig udfordring for almen praksis at finde de patienter, som skal
henvises til kræftpakkeforløb. Ved henvisning til et pakkeforløb for kræft har
almen praksis en særlig informationsopgave, idet patienten skal informeres om, at
der er begrundet mistanke om kræft og om, hvad et pakkeforløb omfatter, herunder
første trin i udredningsfasen.
Almen praksis er tovholder for ikke-indlagte patienter, hvilket blandt andet
omfatter opgaven som tovholder i forhold til den samlede sundhedsfaglige indsats.
Ved patienter i ambulante forløb på sygehus vil almen praksis typisk have
behandlingsansvaret for behandling udover kræftbehandlingen. Dette skal dog
fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Som tovholder kan almen praksis også foranstalte
forebyggende, rehabiliterende og andre opfølgende indsatser i samarbejde med
kommunen og sygehuset.
Der er almen praksis som har ansvaret for relevante tiltag i forhold til patienter,
som er blevet frikendt for kræft i et pakkeforløb.
1.3.6 Forløbskoordinationsfunktion
Formålet med forløbskoordinationsfunktionen er at sikre sammenhæng i
pakkeforløbet og undgå unødig ventetid.
Med indførelsen af pakkeforløbene for kræft blev der sat øget fokus på
forløbskoordination på sygehusene. Pakkeforløbene kan i sig selv være med til at
lette koordinationsopgaven. Forløbskoordinationsfunktionen skal sikre
sammenhængende aktiviteter i forhold til hele patientforløbet fra udredning, initial
behandling, efterforløbet uden unødig ventetid med samtidig effektiv udnyttelse af
den forhåndenværende kapacitet. Forløbskoordinationsfunktionen bør være
repræsenteret ved MDT-konferencer for at sikre kontinuiteten i patientforløbet.
Pakkeforløb for kræft i prostata
5

Med revisionen af pakkeforløbene for kræft, hvor også efterforløbet samt
rehabilitering og palliation inddrages i beskrivelserne, er der behov for at sikre
forløbskoordinationen både internt i afdelingen og på tværs af afdelinger, sygehuse,
almen praksis og kommuner.
Forløbskoordinationsfunktionen kan varetages på mange måder, og i forbindelse
med pakkeforløb for kræft forstås forløbskoordination som en funktion, der er
placeret hos en eller flere personer, som varetager forløbskoordinationen i
fællesskab eller successivt, forankret i forskellige afdelinger, sygehuse eller
sektorer.
Forløbskoordinationsfunktionen aftales og udvikles lokalt, tilpasset de lokale
forhold. Det er et lokalt ledelsesansvar at sikre beskrivelsen af, hvordan
forløbskoordinationsfunktionen organiseres og forankres i de konkrete
sammenhænge.
1.3.7 Multidisciplinære team konferencer og andre konferencer
Formålet med konferencer, MDT-konferencer og andre, er, at beslutninger i
pakkeforløbet bliver truffet på det bedst mulige grundlag med deltagelse af de
nødvendige fagprofessionelle, så alle relevante aspekter kan blive inddraget i
beslutningerne.
Det multidisciplinære team (MDT) træffer på sine konferencer (MDT-konferencer)
beslutninger om især udredning og initial behandling samt skift af
behandlingsstrategi eller udredning og behandling ved mistanke om eller fund af
recidiv. Det er væsentligt, at alle lægefaglige specialer, der er involveret i en
bestemt kræftform, er repræsenteret i MDT med tilstrækkelig
beslutningskompetence. Forløbskoordinationsfunktionen bør være repræsenteret
ved MDT-konferencerne for at sikre kontinuiteten i patientforløbet. Andre
specialer, der er involveret i udredning og behandling af komorbiditet eller
specielle komplikationer, bør kunne deltage i MDT-konferencerne ved behov. Det
samme gælder andre sundhedsprofessionelle, hvis det er formålstjenligt, fx
sygeplejersker ved komplekse plejemæssige aspekter etc.
Andre konferencer: Ud over beslutninger ved MDT-konferencer, vil der være
behov for at træffe mange andre beslutninger i et patientforløb. Disse træffes på
konferencer i de relevante afdelinger, hvori deltager de nødvendige
fagprofessionelle, fx ved beslutning om rehabilitering: sygeplejersker,
fysioterapeuter, kommunale repræsentanter mfl. Disse konferencer beskrives ikke
nærmere i pakkeforløbene.
For alle konferencer gælder, at de kan foregå ved, at de relevante parter er fysisk
samlet til en konference, men der kan også være tale om telefon- eller
videokonferencer eller uddelegerede beslutningskompetencer, der følger faste
retningslinjer aftalt mellem de relevante specialer/afdelinger/fagprofessionelle. Der
bør udarbejdes beskrivelser af den enkelte konferences funktioner og
ansvarsfordelingen blandt deltagerne samt, hvilke deltagere der skal inddrages. Der
bør desuden udarbejdes en detaljeret beskrivelse af, hvem der sikrer
kommunikation og koordination, samt hvem der har ansvaret for kontakten til
andre samarbejdspartnere i patientforløbet.
Pakkeforløb for kræft i prostata
6

1.3.8 Patient og pårørende – kommunikation og inddragelse
Kommunikation med og inddragelse af patienten og dennes pårørende er en vigtig
del af det sammenhængende patientforløb, således at patienten og pårørende
oplever hele tiden at have kontakt og dialog og ikke føler sig efterladt uden
involvering, klar information eller aftale. Lovkravet om informeret samtykke skal
sikre, at patienten inddrages i alle beslutninger omkring behandling. Patienten og
den ansvarlige sundhedsfaglige person træffer i fællesskab beslutning om forløbet,
som patienten efter fyldestgørende information skal samtykke til. Hvis patienten
ikke er i stand til at medvirke hertil, involveres pårørende, som patienten har givet
sådanne beføjelser, respektive en udpeget værge.
Kommunikationen med patienten og dennes pårørende bør i alle sammenhænge
baseres på respekt, empati samt være dialogbaseret. Kommunikation og
inddragelse skal ske på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens
individuelle forudsætninger som fx alder, sociale situation, sprog, udtrykte ønsker
og behov. Endvidere bør kommunikationen med patienten inkludere en
forventningsafstemning om forløbet, herunder omfanget af inddragelse af patient
og dennes pårørende. Udover viden og forståelse for patientens individuelle
forudsætninger for kommunikation, kræver inddragelse, at de fagprofessionelle
aktivt inddrager de ressourcer og tilgodeser de behov, som patienten og pårørende
har. Inddragelse har positiv virkning både på behandlingens udfald og patienternes
tilfredshed. Inddragelse og kommunikation giver mulighed for at tilrettelægge
patientforløb, der realiserer sammenhæng gennem hele forløbet.
Pårørende bør som udgangspunkt inddrages gennem hele patientforløbet i den
udstrækning, patienten ønsker det, i forhold til at støtte patienten. Samtidig skal
sundhedsprofessionelle være opmærksomme på, at pårørende også kan have
selvstændige behov, som der skal tages hensyn til (jf. Retningslinjer for
sundhedsprofessionelles møde med pårørende til alvorligt syge patienter, 2012 og
Bekendtgørelse af værgemålsloven, BEK nr. 1015 af 20/08/2007).
Kommunikation og information skal være konsistent og koordineret. Som en del af
kommunikationen skal patienten og pårørende løbende inddrages og informeres om
undersøgelsesresultater og næste trin i pakkeforløbet.
Det er vigtigt, at kommunikationen foregår under forhold, hvor patienten og
pårørendes krav på privatliv og ro respekteres, og hvor sundhedspersonalet
kompetent og engageret udviser indlevelse i patientens situation og er lydhør
overfor patientens behov.
Alle relevante, involverede fagprofessionelle i praksissektoren og på
sygehusafdelinger bør kende til pakkeforløbet for den enkelte kræftsygdom,
således at der gives løbende ensartet information til patienten. Endvidere er det
centralt, at de involverede personalegrupper også kender til andre relevante og
mere generelle indsatser i forhold til den pågældende patientgruppe.
De retlige regler findes i Sundhedsloven og er uddybet i Bekendtgørelse om
information, og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. (nr. 665
af 14. september 1998) samt Vejledning om information, samtykke og
videregivelse af helbredsmæssige oplysninger m.v. (nr. 161 af 16. september
1998).
Pakkeforløb for kræft i prostata
7

1.3.9 Komorbiditet
Komorbiditet hos kræftpatienter kan have betydning for patienternes overlevelse
og muligheder for at gennemgå udredning, behandlingsforløb samt rehabilitering
og palliation i forbindelse med et pakkeforløb.
For at undgå unødig ventetid i pakkeforløb for kræft, er det nødvendigt at sikre
dels, at alle væsentlige tilgængelige oplysninger om komorbiditet videregives af
den henvisende instans, ofte almen praksis, ved start på pakkeforløbet, dels at der
lokalt er indgået aftaler, der sikrer, at de relevante specialer, der skal bistå ved
vurdering og evt. stabilisering af patientens komorbiditet, kan medvirke til dette
uden unødig ventetid.
Betydende komorbiditet bør erkendes tidligst muligt i patientforløbet. En hurtig
stabilisering og eventuel nødvendig behandling af patientens konkurrerende
sygdom(me) kan være en forudsætning for et godt forløb. Det påhviler den
ansvarlige afdeling at udarbejde en plan for hurtig stabilisering af de patienter, som
har komorbiditet.
Patienter med særlige behov for støtte under udrednings- og behandlingsfaser bør
identificeres så tidligt som muligt af den ansvarlige sygehusafdeling, så en
koordination mellem den udredende afdeling, behandlende afdeling mv. kan ske
proaktivt i forhold til pakkeforløbet.
Kommunikation vedrørende komorbiditet mellem region og kommune kan med
fordel aftales i forbindelse med udskrivningsdelen af sundhedsaftalerne, fx i
forhold til støtte til håndtering af behandling, transport, aflastning af vanskeligt
stillede partnere m.m.
I notat om komorbiditet beskrives området yderligere.
1.3.10 Sygdomsspecifik rehabilitering
Formålet med rehabilitering er at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne
med henblik på at øge patientens livskvalitet, uafhængighed og selvbestemmelse.
Det er derfor vigtigt at påbegynde indsatsen så tidligt i forløbet som muligt. I
pakkeforløb for kræft beskrives udelukkende den del af rehabiliteringsindsatserne,
der er sygdomsspecifik, og som således tager afsæt i den specifikke kræftdiagnose
eller den ydede behandling. Der skal gennemføres en behovsvurdering som basis
for beslutningen om, hvilke indsatser der bør iværksættes. Disse fastlægges i en
plan for den enkelte patient. Generelle indsatser beskrives i Sundhedsstyrelsens
Forløbsprogram for Rehabilitering og Palliation i forbindelse med kræft.
1.3.11 Sygdomsspecifik palliation
Palliation har til formål at lindre patientens og pårørendes symptomer og problemer
forbundet med livstruende sygdom af både fysisk, psykisk, socialt og
eksistentiel/åndelig art. Endvidere støttes og inddrages de pårørende. I pakkeforløb
for kræft beskrives disse indsatser udelukkende, der hvor de er relevante i forløbet.
Indsatserne tager afsæt i den specifikke diagnose og en behovsvurdering med
efterfølgende plan som beskrevet ovenfor.
Pakkeforløb for kræft i prostata
8

1.3.12 Sygdomsspecifik understøttende behandling
Sygdoms- og behandlingsspecifik understøttende behandling og pleje er
forebyggelse og behandling af symptomer, komplikationer og bivirkninger til selve
kræftbehandlingen.
Omfanget og arten af sygdomsspecifik understøttende behandling og pleje skifter i
forløbet af patientens kræftsygdom og beskrives i pakkeforløbet, der hvor de er
relevante i forløbet.
1.3.13 Sygdomsspecifik sygepleje
I forbindelse med pakkeforløb for kræft skal der ved sygdomsspecifik sygepleje
forstås særlige indsatser i forhold til den konkrete kræftsygdom eller behandling.
Indsatserne beskrives, hvor de er relevante i forløbet. Beskrivelserne skal, så vidt
det er muligt, være baseret på sygeplejefaglige kliniske retningslinjer.
1.3.14 Kontrol og senfølger
Kontrolforløbene er beskrevet i de enkelte pakkeforløb. Beskrivelserne danner
basis for implementeringen af de reviderede pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen kan
oplyse, at der i øjeblikket foregår en nærmere udredning af, hvordan kontrollerne i
forbindelse med kræft bedst tilrettelægges. Arbejdet forventes færdiggjort i løbet af
2012.
Ved kontrol forstås det planlagte opfølgningsprogram, der følger efter
behandlingen. Opfølgningsprogrammet bør så vidt muligt være evidensbaseret,
ellers baseret på konsensus. Ved starten på opfølgningen, bør der foretages en
forventningsafstemning med patienten og de pårørende om, hvad formålet med
opfølgning er, om der er evidens for indsatsen, hvorvidt patienten og pårørende
ønsker en opfølgning, hvilke elementer der indgår i programmet fx kliniske
undersøgelser, vurdering og sikring af rehabilitering og palliation mm., samt hvem
der foretager opfølgning, hvornår og hvor. Det er ikke givet, at al opfølgning skal
foregå i et bestemt regi fx på speciallægeniveau i sygehussektoren, nogle opgaver
kan med fordel delegeres til andre sundhedsprofessionelle eller almen praksis. Det
beskrives i pakkeforløbet, hvem der skal varetage opfølgning, hvad den skal bestå i
på forskellige tidspunkter i patientforløbet, samt fx hvornår vurdering af behov for
rehabilitering og palliation skal foretages.
Ansvaret for forløbet skal besluttes, således at patienten ved, hvor han/hun skal
henvende sig ved problemer eller spørgsmål. Patienten og de pårørende skal
informeres om, hvad de selv kan gøre for at bedre situationen, og hvilke
symptomer de skal reagere på.
Indsatser i forhold til senfølger varetages i forbindelse med kontrolforløbet.
Senfølger betegner følger, som patienten pådrager sig som konsekvens af sin
kræftsygdom og/eller behandlingen af denne. Senfølger dækker således over en
bred vifte af generelle og sygdomsspecifikke fysiske symptomer, psykologiske og
sociale problemer samt eksistentielle/åndelige spørgsmål. Senfølgerne kan være
komplekse og væsentlige for såvel patienten som dennes pårørende. Indsatser
inden for rehabilitering, palliation og sygepleje søger at minimere disse følger.
I pakkeforløb for kræft beskrives de sygdoms- og behandlingsspecifikke senfølger,
der kræver indsats af sundhedsprofessionelle.
Pakkeforløb for kræft i prostata
9

1.3.15 Recidiv
Ved recidiv forstås et tilbagefald af en allerede diagnosticeret og behandlet
kræftsygdom eller udvikling af metastaser derfra. Recidiver kan opstå på meget
forskellige tidspunkter i patientforløbet bl.a. afhængig af den enkelte kræftform.
Også for patienter med formodet eller påvist recidiv bør forløbet tilrettelægges,
således at unødig ventetid undgås. Ved mistanke om recidiv beskrives i
pakkeforløbet, hvem der er ansvarlig for patientforløbet, hvortil patienten skal
henvises, hvem der beslutter, hvilken udredning der skal foretages, og hvordan
MDT beslutter, hvilken behandling, der kan tilbydes patienten, herunder standard
behandling eller en evt. protokolleret behandling. Koordination med primær sektor
samt hjemmesygeplejen beskrives.
1.3.16 Monitorering
Der er udarbejdet en national monitorering af kræftområdet med det formål at følge
de overordnede udviklingstendenser for kræftpatienters forløb på nationalt og
regionalt niveau over tid. Data fra monitoreringen publiceres halvårligt i
samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
Den nationale monitorering omfatter som udgangspunkt alle førstegangstilfælde af
kræft, uanset om patienten er henvist til sygehuset fra almen praksis, speciallæge
eller anden sygehusafdeling.
Monitoreringen omfatter således ikke kun standardiserede patientforløb defineret i
regi af pakkeforløbsbeskrivelsen.
Udover den nationale monitorering er der regionale monitoreringstiltag, som følger
implementeringen af pakkeforløbene.
Den nationale monitorering af kræftområdet fokuserer på:
- Udviklingen i antal behandlede kræftpatienter
- Udviklingen i, hvor lang tid der går, fra sygehuset modtager en henvisning,
til behandlingen af patienten begynder
Monitoreringen er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret
(LPR) og Cancerregisteret (CAR). Der ses på incidente sygdomstilfælde med
udgangspunkt i data fra Cancerregisteret.
Data fra den nationale monitorering kan ikke sammenlignes med de forløbstider,
der er fastsat i pakkeforløbet. Dette skyldes, at der ikke findes en præcis
registrering i LPR eller CAR af, hvornår kræftpatienterne er henvist med begrundet
mistanke om kræft. Den nationale monitorering søger at fastlægge det tidspunkt,
hvor kræftpatienten første gang er henvist til sygehusvæsenet i forbindelse med
deres sygdomsforløb op til kræftdiagnosen stilles. På det tidspunkt vil den
begrundede mistanke om kræft ikke nødvendigvis være opstået. Det tidsforløb, der
indgår i den nationale monitorering, vil derfor i mange tilfælde være længere end
det, der er beskrevet i pakkeforløbene.
I den nationale monitorering er ikke medtaget kræftområder, som har en relativt lav
forekomst og dermed giver et lille datamateriale. Det skyldes, at et lille
datamateriale nemt bliver påvirket af udsving i data, fx af at enkelte patienter har
Pakkeforløb for kræft i prostata
10

særligt tidskrævende forløb. Det er således vurderet, at data ikke vil være robuste
nok til at blive publiceret. Følgende kræftområder omfattet af pakkeforløb er derfor
ikke inkluderet i den nationale monitorering: Kræft i øjne og orbita, kræft hos børn,
sarkomer i knogler og bløddele, tarmkræftmetastaser i leveren og metastaser uden
organspecifik kræfttype.
Der kan læses mere om den nationale monitorering på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside www.sst.dk (Planlægning og kvalitet – Kræftbehandling –
Pakkeforløb på kræftområdet – Monitorering af kræftområdet). Her fremgår også
lister med de diagnose- og behandlingskoder, der er anvendt i den nationale
monitorering.
1.4 Læsevejledning for pakkeforløb
Samtlige pakkeforløbsbeskrivelser er opbygget med følgende kapitler og dermed
samme ramme for indholdet:
Introduktion til pakkeforløbet
Kapitlet beskriver kræftformen, overordnede epidemiologiske fund og det faglige
grundlag, herunder kliniske retningslinjer, der ligger til grund for
pakkeforløbsbeskrivelsen. I underafsnit om det multidisciplinære team (MDT)
beskrives specifikke krav til MDT i det enkelte pakkeforløb samt
forløbskoordinationsfunktionen. Til sidst i dette kapitel findes et flowchart, der
giver overblik over det samlede forløb. Formålet med flowchartet er at visualisere
patientens vej gennem forløbet.
Indgang til pakkeforløbet
Kapitlet beskriver, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at patienten skal
henvises til pakkeforløbet. Der skelnes mellem mistanke, filterfunktion og
begrundet mistanke, hvor det er den begrundede mistanke, der initierer
pakkeforløbet. Der lægges vægt på patient- og pårørendeinddragelse og
kommunikation, hvem der er ansvarlig for at træffe hvilke beslutninger, og
forløbstiden fra begrundet mistanke opstår – ofte i almen praksis – til patienten
indgår i et pakkeforløb.
Udredning
Kapitlet beskriver, hvilken udredning en patient kan gennemgå i pakkeforløbet. For
nogle kræftformer er det hensigtsmæssigt at gruppere flere undersøgelser i
diagnostiske blokke, hvilket angiver, at undersøgelserne finder sted i samme
afgrænsede tidsperiode. De enkelte undersøgelser i en udredning bør foregå i den
rækkefølge, som tillader de mest effektive forløb. Allerede her kan andre
sygdomsspecifikke indsatser være relevante. Der lægges vægt på kommunikation
med patienten, hvem der er ansvarlig for at træffe hvilke beslutninger om
udredningsforløbet, og forløbstiden fra patientens indtræden i pakkeforløbet til endt
udredning.
Initial behandling
Her beskrives hovedgrupperne inden for de forskellige behandlingsforløb inklusiv
evt. efterbehandling, de hyppigst opståede komplikationer, specifik sygepleje samt
understøttende behandling samt specifik rehabilitering og palliation. Der lægges
Pakkeforløb for kræft i prostata
11

vægt på patient- og pårørendeinddragelse, og hvem der er ansvarlig for at træffe
beslutning om behandlingstilbud.
Efterforløbet
I dette kapitel beskrives indsatser efter den initiale behandling, herunder kontrol,
specifik sygepleje, understøttende behandling, rehabilitering og palliation samt
håndtering af senfølger og recidiv. Indsatser i efterforløbet kan også blive besluttet
på en multidisciplinær konference og involvere mange aktører.
Oversigtsskema
Formålet med oversigtsskemaet er at give et overblik over hele pakkeforløbet. I
kolonnen for de sundhedsfaglige handlinger beskrives i stikord kliniske
beslutninger om patientens videre forløb, der er markeret i skemaet, ligesom
relevante muligheder på det givne tidspunkt i forløbet er angivet. I kolonnen
logistisk handling beskrives de administrative og organisatoriske handlinger,
eksempelvis at almen praksis finder begrundet mistanke om kræft og derfor skal
sende en henvisning til sygehusafdeling eller praktiserende speciallæge. I kolonnen
kommunikation med patienten angives den information, som patienten og
pårørende skal have i forbindelse med de kliniske og logistiske handlinger
eksempelvis svar på prøver og undersøgelser samt information om det videre
forløb. I kolonnen ansvarlig instans/afdeling er angivet de involverede lægefaglige
afdelinger, instanser, kommuner, der har ansvaret for de enkelte dele af
pakkeforløbet.
Forløbstid
Her angives i skemaform, forløbstiden fra henvisning modtaget til første fremmøde
på udredende afdeling, fra første fremmøde på udredende afdeling til afslutning af
udredning, fra afslutning af udredning til start på initial behandling samt fra
henvisning modtaget til start på initial behandling. Forløbstiden fra afslutning af
udredning til start på initial behandling er opdelt i operation, stråleterapi samt
kemoterapi.
Pakkeforløb for kræft i prostata
12

2 Arbejdsgruppens sammensætning
Repræsentant Kontaktdetaljer
Professor
Michael Borre
Ledende overlæge
Jesper Rye Andersen
Ledende Overlæge
Claus Dahl
Ledende Overlæge
Ulla Geertsen
Overlæge, dr.med.
Lars Lund
Overlæge
Knud Fabrin
Praktiserende læge,
dr.med.
Flemming Bro
Afd. Sygeplejerske
Kent Kinge Jensen
Overlæge
Gratien Andersen
Overlæge
Birgitte Grønkær Toft
Overlæge
Gedske Daugaard
Formand for arbejdsgruppen
Udpeget af DAPROCA
Urologisk afdeling K, Aarhus Universitetshospital, Skejby
Udpeget af Region Hovedstaden
Urologisk afd. – Herlev Hosp.
Udpeget af Region Sjælland
Urologisk afd. – Roskilde Sygehus
Udpeget af Region Syddanmark
Urologisk afd. - OUH
Udpeget af Region Midtjylland
Urologisk afd. – Regionshosp. Viborg
Udpeget af Region Nordjylland
Urologisk afd. – Aalborg Sygehus
Udpeget af Dansk Selskab for Almen Medicin +
DAPROCA
Forskningsenheden i Århus
Udpeget af Dansk Sygepleje Selskab
Urinvejskirurgisk afd. - OUH
Udpeget af Dansk Radiologisk Selskab
Billeddiagnostisk afdeling. Århus Universitetshospital,
Skejby
Udpeget af Dansk Selskab for patologisk Anatomi og
Cytologi
Patologiafd. afsnit 5441 - RH
Udpeget af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi +
DATECA
Rigshospitalet
Mette Holm Udpeget af Dansk Tetis Cancergruppe (DATECA)
Urologisk afdeling, Rigshospitalet
Overlæge
Peter Sommer
Udpeget af DAPECA
Overlæge
Udpeget af DAPROCA Urologisk Afdeling, Herlev
Henrik Jakobsen Hospital
Morten Høyer Udpeget af DAPROCA
Ledende Overlæge
Birgit M. Nürnberg
Overlæge
Annika Loft Jakobsen
Overlæge
Henriette Lindberg
Udpeget af DAPROCA
Patologi Afdeling, Roskilde
Udpeget af DAPROCA
PET & Cyklotron Unit 3982, Rigshospitalet
Udpeget af DAPROCA
Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital
Pakkeforløb for kræft i prostata
13

3 Introduktion til pakkeforløb for
prostatakræft
3.1 Generelt om prostatakræft
Med en årlig incidens på ca. 4.000 er det den hyppigst forekommende kræftsygdom
hos danske mænd. Antallet er ganske afhængigt af den hyppighed, hvormed serumprostataspecifikt
antigen (PSA)-testen anvendes. Sygdommen forårsager omkring
1.200 dødsfald årligt, hvilket svarer til 21/100.000 mænd, hvilket til trods for en
fordoblet incidens har ligget helt stabilt i det sidste årti. Prævalensen er derfor støt
stigende og udgør aktuelt ca. 25.000 patienter. En 50 årig mands risiko for at
udvikle prostatacancer er ca. 40 % og dermed ca. 10 gange højere end risikoen for
at dø heraf (4%).
3.2 Landsdækkende kliniske retningslinjer for kræft i
prostata
Pakkeforløbet er baseret på de landsdækkende kliniske retningslinjer og er
udarbejdet i et multidisciplinært udvalg under Dansk Prostata Cancer Gruppe
(DAPROCA), som er en delgruppe af DMCG’en Dansk Urologisk Cancergruppe
(DUCG).
De sundhedsfaglige elementer for kræft i prostata bygger på
nationale/landsdækkende netbaserede retningslinjer, som ligger på Dansk
Urologisk Cancergruppe hjemmeside www.DUCG.dk
3.3 Det multidisciplinære team (MDT) og -konference
Det multidisciplinære team, som tager beslutninger om udrednings- og
behandlingstilbud består af urolog, onkolog, patolog og radiolog. Andre
specialister kan involveres ved behov. Et medlem kan bemyndiges til at træffe
beslutninger på teamets vegne i konkrete sammenhænge, såfremt der er enighed
derom. Det anbefales endvidere, at en egentlig forløbskoordinator udpeges på de
enkelte centre.
Urologisk afdeling indgår som patientens stamafdeling i udredningsforløbet samt
det operativ behandlingsforløb. Der vil i udredningsforløbet blive udført opgaver af
såvel billeddiagnostisk afdeling som patolologiafdeling. Relevante specialer
inddrages ved behov ved MDT-konferencer.
Pakkeforløb for kræft i prostata
14

3.4 Flowchart
Pakkeforløb for kræft i prostata
15

4 Indgang til pakkeforløb for kræft i
prostata
Patientgruppen udgør mænd mistænkt for at have klinisk betydende kræft i prostata
i et forventeligt helbredeligt sygdomsstadie (cT1-3, N0, M0) samt en i øvrigt 10-15
års forventet overlevelse (< 70-75 år og i det væsentlige raske) - samt mænd med
lokalt udbredt (N1) eller metastatisk (M1) kræft i prostata. Det primære fokus er på
potentielt helbredelige mænd samt mænd med et umiddelbart behandlingsbehov
med udgangspunkt i patientens komorbiditet og generelle almentilstand.
Det er på diagnosetidspunktet for en stor del af patienternes vedkommende uklart,
hvorvidt de med tiden i ubehandlet tilstand vil opleve sygdomsprogression med
risiko for symptomer og død eller ej. Der kan påvises tumorceller i prostata hos ca.
80 pct. af alle 80-årige mænd. En sondring mellem fredelig og aggressiv sygdom er
meget væsentlig såvel udrednings-, behandlings- som kontrolmæssigt. Patienterne
bør således primært risikovurderes, ligesom deres forventede restlevetid i form af
alder og eventuelle komorbiditet bør indgå i en helhedsvurdering inden
stillingtagen til evt. start på pakkeforløb. Der tilrettelægges et individuelt forløb for
den enkelte patient. Nogle patienter vil kunne tilbydes aktiv observation, andre
kirurgisk behandling eller stråleterapi. Dette stiller store krav til den primære
information til patienten.
4.1 Risikogrupper
Mænd over 45 år med to eller flere nære slægtninge (far, farbror, farfar, bror,
morfar, morbror) med kræft i prostata udgør en risikogruppe for at få klinisk
betydende sygdom og anbefales som de eneste screenet med PSA-måling (jævnfør
de kliniske retningslinjer) en gang årligt.
Efter diagnostisk udredning med fund af prostatacancer, hvor der foreligger
histologisk Gleason-scoring og klinisk T-stadieinddeling, kan der foretages
yderligere risikoestimering. En sådan risikoestimering kan fx. have betydning for,
om patienten skal tilbydes aktiv behandling eller aktiv overvågning. Der findes
mange forskellige instrumenter til risikostratificering, et eksempel er nedenstående,
som foreslået af D’Amico.
Risikogrupper
Lavrisiko Mellemrisiko Højrisiko
PSA 20
Klinisk tumor stadie
(cT)
Tumor differentiering
(Gleason score: 2-10)
2b
7
Pakkeforløb for kræft i prostata
16

Hvis blot en af de anførte parametre er over den anførte grænse for lavrisiko,
tilhører patienten mellem- eller højrisikogrupperne.
Prostata specifikt antigen, PSA, er et naturligt forekommende enzym, der
udelukkende secerneres i prostata, og hvor af en lille del kan måles i blodet.
Halveringstiden for PSA er ca. 2,5 døgn. Det er en organspecifik, men ikke
sygdomsspecifik markør, da man kan konstatere forhøjede værdier ved kræft i
prostata, prostatahyperplasi, urinvejsinfektion, kronisk prostatitis, urinretention og
instrumentering af nedre urinveje, dog ikke ved rektaleksploration.
4.2 Mistanke
Lokaliseret prostatakræft er som oftest uden følgesymptomer. Mænd med nedre
urinvejssymptomer (LUTS), og mænd med gentagne tilfælde af hæmospermi bør
dog tilbydes PSA måling og rektal eksploration. Se i øvrigt omtalen af familiær
disposition tidligere.
Mistanke om lokalt udbredt kræft i prostata opstår ved perineale smerter,
lymfødem svarende til genitalier og underekstremiteter. Mistanke om metastatisk
kræft i prostata rejses ved påvist knoglemetastasering eller retroperitoneal eller
pelvin lymfeknudemetastasering.
Ved mistanke om prostatakræft foretages
• Rektaleksploration
• Måling af PSA
PSA-måling er ikke indiceret hos symptomfrie mænd med normal
rektaleksploration og uden arvelig disposition. Tages prøven alligevel i denne
gruppe bør det kun ske efter etiske overvejelser og drøftelse med patienten, om han
ønsker denne viden samt vejledning om, hvad det kan indebære.
Befolkningsscreening anbefales ikke (’Cancer i Praksis’, Region Midtjylland, har
publiceret en dialogpakke beregnet til dialog med patienten, inden det besluttes, om
der skal tages PSA eller ej).
Risikoen for kræft i prostata stiger med stigende PSA, men er også afhængig af
alderen. I tabellen er angivet grænseværdier for PSA, hvor risikoen for, at den
pågældende patient har kræft i prostata, vil være over 1/3.
Aldersafhængige grænseværdier for PSA
Alder Henvisning
Under 60 > 3,0 ng/ml
60 – 70 > 4,0 ng/ml
Over 70 > 5,0 ng/ml
Hvis rektaleksplorationen afslører en hård, uregelmæssig, asymmetrisk prostata,
og/eller PSA overstiger den aldersspecifikke grænseværdi, samtidig med at
Pakkeforløb for kræft i prostata
17

urinvejsinfektion er udelukket, henvises patienten til filterfunktion ved urologisk
speciallæge eller afdeling.
Henvisningen bør indeholde oplysninger om:
1. Symptomerne og varighed
2. Komorbiditet og evt. medicinsk behandling. Hvis patienten er i
antikoagulationsbehandling anføres præparat
3. Resultat af rektaleksploration
4. PSA
5. At urinvejsinfektion er udelukket (ved urinvejsinfektion behandles
infektionen, og PSA måling gentages efter 1-2 måneder)
6. Telefonnummer på patienten
Og i øvrigt følge retningslinjerne for ’Den gode Henvisning’, se www.sundhed.dk.
Da der er mistanke om prostatakræft, gælder den almindelige behandlingsgaranti.
Patienten skal således ses af den urologiske speciallæge/ afdeling senest 2 uger
efter, henvisningen er modtaget, jf bekendtgørelse om behandling af patienter med
livstruende kræftsygdomme m.v.
4.2.1 Filterfunktion
Den urologiske speciallæge/afdeling foretager
• En klinisk undersøgelse, inkl. rektal eksploration
• Vurderer PSA-målingen
• Noterer evt. komorbiditet og patientens generelle almentilstand
Afhængig af fundene drøftes derefter med patienten, hvilke muligheder, der
foreligger:
• Der er ikke begrundet mistanke om prostata kræft. Patienten afsluttes
• Der er begrundet mistanke om prostata kræft. Men der afstås primært fra
videre udredning. Patienten kontrolleres efter aftale enten hos egen læge
eller i hospitalsregi med løbende målinger af PSA. Genhenvisning til
filterfunktion ved stigende værdier af PSA.
• Der er begrundet mistanke om helbredelig prostata kræft, og patienten
henvises til start på pakkeforløb - eller starter umiddelbart herpå, såfremt
det er muligt, med henblik på vurdering af mulighederne for kurativ
behandling eller aktiv monitorering. Pakkeforløbet begynder med biopsi i
forbindelse med TRUS (TransRectal Ultralydsscanning af prostata, efter
evt. pause med AK behandling: ultralydsscanning via endetarmen i evt.
lokalbedøvelse) og efterfølgende vævsundersøgelse.
• Der er begrundet mistanke om lokalt udbredt kræft eller metastatisk
prostatakræft, og patienten henvises til start på pakkeforløb med henblik på
yderligere udredning og evt. behandling.
Pakkeforløb for kræft i prostata
18

4.3 Begrundet mistanke– kriterier for henvisning til
pakkeforløb
Den urologiske speciallæge/afdeling vurderer, om der er begrundet mistanke om
klinisk betydende, helbredelig eller lokalt udbredt eller metastaserende kræft i
prostata på baggrund af påvisning af forhøjet PSA og/eller suspekt palpationsfund
ved rektaleksploration og øvrige kliniske fund. Der afholdes en samtale med
patienten, herunder en vurdering af patientens almentilstand.
Gruppen af mænd med begrundet mistanke om prostatakræft anslås skønsmæssigt
årligt at udgøre 10.000 mænd, såfremt PSA anvendes med omtanke.
4.4 Henvisning til udredning med henblik på pakkeforløb
Ved mistanke om kræft i prostata skal patienten henvises til højt specialiseret
urologisk afdeling og her vurderes med henblik på at indgå i et pakkeforløb.
Der indhentes informeret samtykke fra patienten.
4.5 Beslutning om henvisning ved begrundet mistanke
Det er den praktiserende læge, der efter en klinisk undersøgelse sammen med
patienten vurderer, om PSA skal måles, og om der skal henvises til filterfunktion
for kræft i prostata.
Den tidlige prostatacancers manglende symptomer sammenholdt med dels det
meget store antal mænd, som søger læge for vandladningsgener eller PSA testning,
PSA testens lave specificitet og endeligt sygdommens generelle meget langsomme
udvikling, gør den i pakkeforløbssammenhæng uegnet til varetagelse hos den
praktiserende læge. Det er derfor den urologiske speciallæge/afdeling, der sammen
med patienten vurderer, om patienten skal påbegynde et pakkeforløb for kræft i
prostata.
4.6 Kommunikation og inddragelse
I almen praksis afholdes en samtale med patienten om:
• Henvisning til urologisk speciallæge/afdeling med henblik på undersøgelse
for kræft i prostata
Den urologiske speciallæge/afdeling drøfter følgende med patienten:
• De kliniske og biokemiske fund
• Betydningen for den pågældende patient, herunder evt. henvisning til start
på pakkeforløb
• At første trin i pakkeforløbet oftest er en transrektal ultralydsundersøgelse
med biopsitagning og efterfølgende svar på prøven, med mindre diagnosen
er oplagt, eller patientens almentilstand er meget dårlig
Pakkeforløb for kræft i prostata
19

4.7 Ansvarlig for henvisning
Almen praksis er ansvarlig for, at patienter, hos hvem der er mistanke om kræft i
prostata, bliver henvist til filterfunktion efter de aftalte retningslinjer. Der bør
regionalt etableres simple henvisningsrutiner og udarbejdes internetbaseret
beslutningsstøtte til praksissektoren for at facilitere korrekt henvisningsprocedure.
Den urologiske speciallæge/afdeling på hovedfunktionsniveau er ansvarlig for, at
patienten henvises eller starter på et pakkeforløb for kræft i prostata.
4.8 Forløbstid
Patienten henvises ved mistanke fra almen praksis til urologisk
speciallæge/afdeling (filterfunktion). Urologisk speciallæge/afdeling skal se
patienten senest to uger efter, henvisningen er modtaget, jfr. bekendtgørelse om
behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. Ved beslutning om
indgang i et pakkeforløb skal dette påbegyndes senest 6 hverdage senere.
Pakkeforløb for kræft i prostata
20

5 Udredning af kræft i prostata
5.1 Undersøgelsesforløbet
Undersøgelsesforløbet har til formål at sikre diagnosen og kortlægge
sygdomsudbredning, så der kan tages kvalificeret stilling til behandlingsmulighed
under hensyn til patientens alder, komorbiditet, forventede restlevetid samt
morbiditets- og mortalitetsrisiko, såfremt kræft i prostata bekræftes.
Udredning og senere behandling bør varetages på specialiseret niveau af et
specialistteam med særlig interesse for og viden om kræft i prostata.
Tabel 4A.1.1
Blok A
(urologisk speciallæge/
afdeling)
• Måling af PSA
• Klinisk undersøgelse
med rektal palpation af
prostata
• Transrektal
ultralydsscanning og
biopsier af prostata
Centralt ved diagnose og udredning er:
Blok B (eventuelt)
(Afdeling med højt
specialiseret funktion)
• Knoglescintigrafi
/NatriumFlorid
PET/CT
• Evt. MR scanning
Blok C (eventuelt)
• Operativ
lymfeknudestaging
• Prostatamarkering
• Måling af PSA
o Det anbefales, at måle ”total PSA”. Hos patienter med PSA
værdier tæt på de anbefalede tærskelværdier, vil måling af ratioen
frit/bundet PSA kunne give yderligere information om indikation
for biopsi samt om indikation for re-biopsi i fald, der foreligger
normale biopsier fra tidligere biopsitagning
• Klinisk undersøgelse med rektal palpation af prostata
o Ved palpation af prostata, TRUS og evt. MR vurderes klinisk T
stadium (tumor størrelse og udbredelse)
• Transrektal Ultralydscanning af prostata (TRUS) med biopsi
o Der bør som minimum tages 10 biopsier fra prostata: Ved
mistanke om kræft i prostata hos patienter, for hvem kurativ
behandling vil være en mulighed, kan der evt. samtidig suppleres
med biopsi fra transitional zone og vesiculae seminales
o Findes der ultrasoniske tegn på lokaliseret eller lokalavanceret
prostatacancer, kan disse fund supplere beskrivelsen af klinisk Tstadium
Bekræftes diagnosen histologisk, må der på baggrund af PSA-værdi, histologien
(Gleason-sum) og vurderingen af klinisk T-stadium suppleres med udredning for
knoglemetastaser og lokoregionale lymfeknudemetastaser for mellem- og
højrisikopatienter iht tabellen ”risikogrupper, punkt 4.1.1.A.
Pakkeforløb for kræft i prostata
21

De billeddiagnostiske muligheder omfatter:
• Knoglescintigrafi eller NaF-PET/CT (kan udelades hos de ca. 25-50 pct. af
patienterne, der har lav-risikokræft i prostata)
• Evt. supplerende MR-scanning af knogler
Hvis patienten skal henvises til ekstern stråleterapi, suppleres med:
• Operativ lymfeknudestaging. Disse kan dog udelades hos patienter i denne
behandlingsgruppe med lav-risikokræft i prostata
• Prostata guldmarkering
• Neoadjuverende/adjuverende endokrin terapi kan udelades hos patienter i
lavrisikogruppen. I intermediær risikogruppen kan endokrin behandling
anvendes efter klinikerens skøn
• Medicin til denne behandling udleveres, og behandlingen varetages af den
urologiske afdeling
5.2 Fastlæggelse af diagnose og stadieinddeling
På baggrund af de foretagne undersøgelser fastlægges patientens kliniske
sygdomsstadie. Udredningen foregår i tæt samarbejde med onkologer og patologer
med særlig erfaring med kræft i prostata med afholdelse af MDT-konference,
således at patienterne kan diskuteres, inden der afholdes samtale med patienten og
evt. pårørende om diagnose og behandling.
5.3 Specifik sygepleje og understøttende behandling
Under udredning af patienten gennemføres den forberedende samtale til
undersøgelse f.eks. ved TRUS med biopsi af den udredende afdeling.
Ved forberedende samtale før strålebehandling, operation, kryoterapi eller
brachyterapi informeres om de forventelige komplikationer og ulemper, der følger
med behandlingen (se 6.2 og 6.3).
Mobilisering, thromboseprofylakse, hygiejne, fasteregler, observation af evt.
ciktatrice og mave- tarmfunktion skal være en del af informationen.
Patienten introduceres desuden til bækkenbundstræning.
5.4 Kommunikation og inddragelse
Patienten med kræft i prostata skal på relativ kort tid erkende en diagnose og vælge
behandling. Når patienten har valgt behandling, er indlæggelses- og
behandlingsforløbet kort. Derefter er der en længere opfølgning som beskrevet.
Informationen i perioden før behandling skal være grundig og fyldestgørende. Det
kan hjælpe til en reduktion af patientens stressniveau og imødekomme
komplikationer efter behandling. Patienten får mulighed for at tage større
Pakkeforløb for kræft i prostata
22

medansvar i forløbet og gives bedre mulighed for at mestre sin situation i
efterforløbet.
Behandlingsmulighederne forelægges patienten og evt. dennes pårørende.
Patienten vil på dette tidspunkt ofte være bekendtgjort med og forberedt på de
forskellige scenarier og muligheder. Beslutning om behandling foretages af
patienten i samråd med den behandlende afdeling.
Patienten vil ofte have brug for betænkningstid, hvor han blandt andet vil kunne
indhente oplysninger eventuelt i form af second opinion. Der bør af samme grund
på dette tidspunkt foreligge epikrise/journalnotat herom hos almen praksis.
Efter beslutning om aktiv behandling vil patienten få fastsat operationstidspunkt
eller blive viderehenvist til onkologisk afdeling til ekstern stråleterapi eller
brachyterapi.
Ved metastaserende prostatakræft forelægges behandlingsmuligheder for patienten
og dennes pårørende. Der vil ofte være mulighed for valg mellem alternative
behandlingsmuligheder. Behandlingen vil ofte kunne påbegyndes umiddelbart i
forbindelse med samtalen.
Der indhentes informeret samtykke til den videre behandling.
5.5 Beslutning
Patienter med mulighed for kurativ behandling diskuteres på MDT-konference, når
der foreligger resultater af rektal palpation, TRUS, biopsi og evt. knogleskintigrafi.
På baggrund af de indhentede diagnostiske informationer og under hensyn til
patientens alder og komorbiditet skal der tages stilling til, om patienten kan
tilbydes en af nedenstående terapeutiske muligheder:
• Aktivt overvågningsprogram med henblik på monitorering af
sygdomsaktivitet/sygdomsudvikling hos lavrisikopatienter
• Kurativ behandling (i form af radikal prostatektomi, brachyterapi eller
ekstern stråleterapi)
• Watchful waiting med henblik på evt. endokrinbehandling
• Endokrin og/eller anden pallierende behandling
5.6 Ansvarlig
De urologiske afdelinger er ansvarlige for patientens udredning. Vurdering af
behandlingsmuligheder foretages med fordel på MDT-konference. Efter
konferencen skal:
• Notat indføres i patientens journal
• Patienten underrettes om konferencens vurderinger
• Patienten eventuelt viderehenvises
• Efter viderehenvisning til onkologisk afdeling overgår ansvaret til denne
Pakkeforløb for kræft i prostata
23

5.7 Forløbstid
Forløbstiden for udredning er 23 hverdage:
Den initiale udredning består af:
• Journaloptagelse inklusiv klinisk undersøgelse og blodprøver (måling af
PSA) (1 hverdag)
• Transrektalultralydsscanning og biopsier (minimum 10) af prostata (1
hverdag)
• Analyse af biopsi fra prostata (4 hverdage)
• MDT-konference (1 hverdag)
• Patienten informeres (1 hverdag)
Den specialiserede udredning sammensættes individuelt og kan bestå af:
• Knoglescintigrafi / NaF PET/CT(6 hverdage)
• Billeddiagnostik (MR) (2 hverdage)
• Kikkertoperation eller operativ lymfeknudestaging (3 hverdage)
Ekstra udredning med henblik på lymfeknudestaging:
• Neoadjuverende endokrinbehandling (10 hverdage efter svar på N-stagning
og 3 måneder inden strålebehandling)
Desuden afsættes yderligere fire hverdage til:
• Vurdering og eventuelt stabilisering af ko-morbiditet
• Eventuel pause med blodfortyndende medicin inden biopsitagning
• Eventuel indlæggelse ved supplerende undersøgelser
Pakkeforløb for kræft i prostata
24

6 Initial behandling af kræft i prostata
6.1 Hovedgrupper af behandlingsforløb
Den typiske patient med kræft i prostata er symptomfri, og ved favorable
prognostiske faktorer kan patienten følges uden aktiv behandling (aktiv
monitorering). Patienter med klinisk lokaliseret (T1-2) eller lokalt avanceret (T3)
kræft i prostata uden lymfeknude- eller fjernmetastaser kan tilbydes intenderet
kurativ behandling, såfremt patienten i øvrigt ville have en forventet restlevetid på
mindst 10 år.
Aktiv monitorering
Den egnede patient vil typisk have lavrisikosygdom og en alder > 60 år. Der
henvises til de danske kliniske retningslinjer. PSA følges initialt hver 3. måned og
senere hen sjældnere. Der bør rebiopteres efter 1-2 år. Herefter tages på baggrund
af beregning af PSADT (PSA fordoblingstid), eksplorationsfund og biopsiresultater
stilling til fortsat aktiv overvågning alternativt aktiv behandling. Når patienten
bliver 70-75 år gammel kan han overgå til watchful waiting. Komorbiditet må
løbende indgå i overvejelser for strategien.
Radikal prostatektomi
Åben retropubisk radikal prostatektomi omfatter fjernelse af prostata og vesikulae
seminales med efterfølgende vesiko-uretral anastomose. Den operative teknik er
forbedret betydeligt igennem de sidste 10-15 år, og en nervebesparende teknik med
henblik på bevaret rejsningsevne er beskrevet af Walsh.
Robotassisterede indgreb udføres på flertallet af opererende højt specialiserede
afdelinger i Danmark. Teknikken tillader generelt operation med ringe blodtab og
hurtig postoperativ restitution, men teknologien er ressourcekrævende.
Brachyterapi
Lavdosis brachyterapi med anlæggelse af radioaktive seeds intraprostatisk tilbydes
på en enkelt afdeling i Danmark. Indgrebet udføres i generel anæstesi. Under
indgrebet kræves tæt samarbejde mellem urolog, radiofysiker og onkolog med
henblik på planlægning og beregning af stråledosis. Lavdosis brachyterapi er
velegnet til behandling af mindre aggressive tumorer. Der kræves en ikke
behandlingskrævende vandladningsfunktion.
Behandlingen anbefales ikke ved PSA > 20 ng/ml, Gleason score > 7 (3+4), klinisk
stadium > T2, ligesom prostata ikke må være for stor (typisk > 60 ml). Endelig
vurdering af, om patienten kan tilbydes brachyterapi, kan først træffes, efter at
TRUS er foretaget af den behandlende læge, idet lokale forhold kan kontraindicere
brachyterapi.
Ekstern stråleterapi
Ekstern stråleterapi kan, som operation og brachyterapi, tilbydes patienter med
lokaliseret sygdom. Særlige forhold kan gøre patienter med lokaliseret kræft i
prostata bedre egnet til stråleterapi end anden terapi (fx adipositas og komorbiditet).
Patienter med lokalt avanceret kræft i prostata (stadium T3) bør som
hovedregel tilbydes ekstern stråleterapi. Behandlingen kan på et enkelt center gives
i kombination med højdosis brachyterapi.
Pakkeforløb for kræft i prostata
25

Operativ lymfeknude-staging foretages på højt specialiseret afdeling på patienter
med intermediær- og højrisikosygdom, og den udføres, når der er truffet beslutning
om, at patienten skal henvises til ekstern stråleterapi. Patienter med
højrisikosygdom bør have kombineret stråleterapien og LHRH-agonist.
Hormonbehandling påbegyndes 3 måneder før stråleterapi, og den samlede
varighed kan være op til 3 år.
Endokrin terapi
Hos patienter med mere udbredt kræft i prostata (udbredt T3 eller T4),
lymfeknudemetastaser, fjernmetastaser, høj alder, alvorlig komorbiditet, eller hvis
patienten ikke ønsker lokalbehandling, er der mulighed for umiddelbar opstart af
endokrin terapi.
Antiandrogen behandling
Daglig tabletbehandling, der virker gennem kompetetiv binding til cellernes
androgenreceptorer og deraf følgende blokering af kræftcellers vækst. Der
anbefales profylaktisk stråleterapi af brystvævet ved behandlingsstart.
Farmakologisk kastration
Depotinjektion gives i Danmark hver måned, hver 3., 6. eller hver 12. måned
afhængigt af præference. Ved anvendelse af GnRH-agonist eller antagonist
blokeres for hypofysens produktion af LH, der stimulerer testiklernes dannelse af
testosteron, som derved falder til kastrationsniveau.
Kirurgisk kastration (orchiektomi)
Fjernelse af begge testikler eller det væv i testiklerne, der producerer testosteron.
6.2 De hyppigst opståede komplikationer
Komplikationer ved radikal prostatektomi
• Den operative mortalitet er under 1 pct. hos patienter op til 75 år
• Varierende grader af urininkontinens og erektil dysfunktion. I nyere serier
rapporteres lettere urininkontinens hos 10 - 20 pct. og svær inkontinens hos
ca. 2 - 3 pct
• Stenose svarende til den vesikouretrale anastomose rapporteres hos få
procent
• Operationen er forbundet med stor risiko for erektil dysfunktion (ED).
Risikoen afhænger af operationsmetode og patientens præoperative erektile
funktion og alder
o Udføres radikal prostatektomi uden forsøg på preservation af de
neurovaskulære bundter vil størstedelen (60-80 %) af patienterne
opleve manglende evne til erektion. Hvis der foretages reel
resektion af de neurovasculære bundter vil stort set alle få denne
følgevirkning.
o Nervesparende indgreb vil mindske risikoen, og afhængig af
teknikken vil 40-60 % opleve manglende evne til erektion
efterfølgende
o Eftersom radikaliteten er det vigtigste, tvinges man ved lavt
differentierede tumorer, ved tumor i apex, ved palpabel tumor eller
ved problemer med mobilisering af de neurovaskulære bundter
Pakkeforløb for kræft i prostata
26

under operationen til at give afkald på at gennemføre
nervesparende operation
Behandling af erektil dysfunktion
o Intrakavernøs injektionsbehandling er effektiv hos op til 80 % af
de patienter, der præoperativt kunne opnå tilfredsstillende erektion.
Tidlig påbegyndelse af behandling synes vigtig for effekten
o Oral behandling med fosfodiesterase-5-hæmmere (PDE-5hæmmere)
er dog standard som første valg efter radikal
prostatektomi, og cirka 50 % af de patienter, som rammes af
erektil dysfunktion, kan få erektion ved hjælp heraf
Komplikationer ved lavdosis brachyterapi
• Mortalitet i forbindelse med indgrebet negligeabel
• Inkontinensraten er mindre end efter radikal prostatektomi
• Dysuri/retention er oftest forbigående
• Milde til moderate vandladningssymptomer er observeret hos 88 pct. med
medianvarighed på et år
• Erektil dysfunktion udvikles med tiden oftest inden for nogle få år i samme
omfang som efter dobbeltsidig nervesparende radikal prostatektomi
o Der er gode muligheder for behandling med PDE-5 hæmmere eller
injektionsbehandling
Komplikationer ved ekstern stråleterapi
• Stråleterapi giver lette til moderate akutte gener fra blære og endetarm,
men risikoen for livstruende komplikationer er negligeable. Ved moderne
stråleterapi er graden af alvorlige akutte tarmbivirkninger sjældne
• Som langtidsskade efter stråleterapi ses moderate skader i form af øget
afføringsfrekvens og urgency hos 5 pct.
• Obstruktive symptomer og mild inkontinens kan forekomme
• Gradvist indsættende erektil dysfunktion i løbet af 5-10 år ses hos op mod
50 pct. Risikoen herfor afhænger af, om der gives adjuverende endokrin
terapi og dennes varighed. Risikoen kan begrænses ved brug af moderne
stråleteknik
Komplikationer ved endokrin terapi
• Tabletbehandling med non-steroide anti-androgener medfører
gynækomasti og brystømhed hos ca. 70 pct. (profylaktisk stråleterapi
nedsætter risiko for denne bivirkning)
• Der ses forbigående hedeture og svedudbrud hos ca. 15 pct.
• Flutamid kan medføre diare og reversibel leverpåvirkning
• Injektionsbehandling med GnRH-agonist/antagonist medfører typisk
o bortfald af libido samt udvikling af erektil dysfunktion
o hedeture og svedudbrud
o osteopeni og evt. osteoporose
o svind af muskelmasse
o kronisk lettere blodmangel
o træthed.
Herudover en øget risiko for
o nedsat insulinfølsomhed
o hjertekarsygdom
Pakkeforløb for kræft i prostata
27

Komplikationer ved kryoterapi
• Inkontinens (9-83 %)
• Erektil dysfunktion (72-100 %)
• Perineale smerter og bækkensmerter (6-77 %)
• Vævsafstødning (5-41 %)
• Strikturudvikling og urinretention (7-55 %)
• Fisteldannelse (1-2%)
• Rektum læsion (ikke rapporteret)
6.3 Specifik sygepleje og understøttende behandling
De fleste mænd, der behandles for prostatakræft får i en kortere periode anlagt et
transuretralt kateter. Den behandlende afdeling har ansvar for at vejlede og
undervise patienten i at kunne pleje dette selvstændigt.
I forløb, hvor der ydes understøttende behandling, har patienten oftest et kateter.
Ved permanente løsninger etableres kontakt til hjemmesygeplejen samt
bevillingsansøgning til aktuel kommune.
Den behandlende afdeling har ansvaret for, at patienten introduceres til træning af
bækkenbundsmuskulatur. Inkontinens forekommer i forløbet og netop denne
træning er oftest patientens redskab til at blive kontinent.
Patienten skal gøres fortrolig med anvendelsen af bleer.
6.4 Specifik rehabilitering
Patienten, som undergår radikal prostatektomi, vil typisk allerede inden indgrebet
blive instrueret i bækkenbundstræning. Der bliver fulgt op herpå ca. 2 uger
postoperativt i forbindelse med det ambulante besøg til fjernelse af blærekateteret,
start på medicinsk behandling af erektil dysfunktion og information vedr.
histologisk fund og evt. nødvendig efterbehandling. Behandlingsinduceret erektil
dysfunktion forsøges behandlet medicinsk eller med proteseimplantation.
Stråleinduceret proktit kan efter forudgående rekto-sigmoideoskopi behandles med
steroidklysma.
Svært generende hedeture i forbindelse med endokrinterapi forsøges medicinsk
behandlet.
Kastrationsinduceret osteoporose forebygges med dagligt kalk og vitamin D tilskud
og evt. medicinsk profylakse. Knogleundersøgelse med Dexa-skanning anvendes
endnu ikke rutinemæssigt.
Pakkeforløb for kræft i prostata
28

6.5 Specifik palliation
I forbindelse med mobilisering efter behandling er det vigtigt, at patienten er
smertedækket, da mobiliseringen skal prioriteres (se endvidere enhed for
perioperativ sygepleje ,2008).
Blivende postoperativ urininkontinens kan, efter urodynamisk undersøgelse og
blevejningstest, behandles med indoperation af sphincterprostese.
Behandlingsinduceret overaktiv blære kan behandles medicinsk eller operativt med
Botox injektioner.
6.6 Kommunikation og inddragelse
Forud for behandling
Der afholdes en samtale med patienten, som informeres om kræftdiagnosen, og
hvilke behandlingsmuligheder der foreligger. For patienter, hvor aktiv
monitorering er en mulighed, informeres om kontrol med PSA måling og
nødvendigheden af fornyede biopsier ved stigende PSA eller efter 1-2 år mhp.
tilbud om kurativ behandling, hvis sygdommen udvikler sig. Forud for behandling
drøftes den planlagte terapi og de dermed forbundne risici og bivirkninger, og der
gives endvidere den aftalte skriftlige information. Informeret samtykke til
behandling indhentes fra patienten, som derpå bookes til behandling og orienteres
om dato for behandlingsstart.
Efter endt behandling
Radikal prostatektomi: Behandlingsforløbet gennemgås. Når den endelige
histologiske vurdering af operationspræparatet foreligger, modtager patienten i
ambulatoriet besked om det samlede resultat ved en samtale med kirurgen. Det
fremtidige kontrolprogram, hvor den behandlende afdeling fortsat er ansvarlig,
aftales, og der tages stilling til eventuel adjuverende behandling.
Stråleterapi: Behandlingsforløbet gennemgås. Patienten modtager i ambulatoriet
besked om det samlede resultat ved en samtale med den behandlende afdeling. Det
fremtidige kontrolprogram aftales, eventuelt inklusiv endokrin behandling. Den
behandlende afdeling er fortsat ansvarlig.
Baggrunden for det valgte behandlingstilbud, principper for behandling, mulige
alternativer og bivirkninger til disse, drøftes med patienten. Der aftales
kontrolforløb med PSA-kontrol. Samtalen afholdes som hovedregel på den
behandlende urologiske afdeling.
6.7 Beslutning
Vurdering af behandlingsmuligheder kan med fordel forgå ved MDT-konference.
Beslutning om behandlingstilbud træffes af patient og den behandlende urolog i
fællesskab ved afslutningen af den diagnostiske udredning.
Pakkeforløb for kræft i prostata
29

Beslutning om behandling foretages af patient, urolog og onkolog i forening. Der
indhentes informeret samtykke fra patienten. Ved valg af salvage stråleterapi
henvises patienten til onkologisk afdeling.
6.8 Ansvarlig
På den urologiske afdeling er man ansvarlig i udredningsfasen og under
behandlingen for patienter, der tilbydes aktiv monitorering, radikal prostatektomi,
brachyterapi eller endokrin terapi. Onkologen er ansvarlig for patienter, der
modtager stråleterapi. Urologen og onkologen er sammen med en sygeplejerske fra
samme afdeling kontaktpersoner for patienten under behandlingen. Ældre patienter,
som undergår watchful waiting med henblik på eventuel endokrinterapi, kan
kontrolleres hos egen praktiserende læge og tilbagehenvises ved signifikant PSAstigning.
6.9 Forløbstid
Radikal prostatektomi og lavdosis brachyterapi
Forløbstiden, fra udredningen er afsluttet og patienten informeret til patienten skal modtage
behandling, er 7 hverdage. Dog vil lægefaglige hensyn til tidsrummet mellem prostatabiopsier
og kræftoperation kunne forlænge nævnte meget korte tidsfrist.
Tiden består af:
• Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler og undersøgelser (3
hverdage)
• Indlæggelse, blodprøver, information og samtale med sygeplejerske og
anæstesi tilsyn (3 hverdage)
Behandling
Operation (1 hverdag). Ved nervesparende kirurgi bør indgrebet tidligst finde
sted 6 uger efter prostatabiopteringen, da vævsreaktionen (inflammation) herpå
i denne periode besværliggør indgrebet med reduktion af chancen for bevaret
rejsningsevne.
Primær ekstern stråleterapi
Forløbstiden, fra udredningen er afsluttet og patienten informeret til patienten skal
modtage strålebehandling, er 11 hverdage. Ved behov for neoadjuverende
endokrinbehandling udskydes bestrålingen med dennes varighed (3 måneder).
Tiden består af:
• Håndtering af henvisningspapirer, booking af samtaler, undersøgelser og
MDT (3 hverdage)
• Journaloptagelse og information inklusiv informeret samtykke (2
hverdage)
• Teknisk forberedelse af patienten (5 hverdage)
Behandling
• Stråleterapi
Pakkeforløb for kræft i prostata
30

7 Efterforløbet – kræft i prostata
7.1 Kontrol
Kontrolforløbene er beskrevet i de enkelte pakkeforløb. Beskrivelserne danner
basis for implementeringen af de reviderede pakkeforløb. Sundhedsstyrelsen kan
oplyse, at der i øjeblikket foregår en nærmere udredning af, hvordan kontrollerne i
forbindelse med kræft bedst tilrettelægges. Arbejdet forventes færdiggjort i løbet af
2012.
Efter intenderet kurativ behandling bør patienten minimum det første år følges på
behandlende afdeling med blandt andet kontrol af PSA-niveauet efter 3, 6 og 12
måneder. Patienter i ukomplicerede forløb vil herefter årligt, principielt livslangt,
kunne følges i almen praksis. Patienter i endokrin behandling bør tilsvarende følges
livslangt hos urolog. I stabile sygdomsperioder vil almen praksis kunne deltage i
kontrollen af denne patientkategori i form af shared care, med individuelt aftalte
grænser for tilladt symptomudvikling, PSA-, kreatinin- og hæmoglobinniveauer
inden tilbagehenvisning til urologiskafdeling.
PSA-måling er indiceret i forbindelse med:
• Aktiv monitorering og watchful waiting
• Behandlingsmonitorering såvel intenderet kurativ som palliativ
Efter intenderet kurativ behandling består sygdomskontrollen som hovedregel af
PSA-måling alene, og rektalundersøgelse er således ikke rutinemæssigt indiceret
ved umålelig PSA. Kontrol af de ovennævnte patientgrupper foregår på urologiske
afdelinger, men den kan efter aftale videreføres i almen praksis. Denne skal efter
instruks henvise patienten til urologisk afdeling ved signifikant PSA-stigning.
Første ambulante kontrol i urologisk afdeling finder sted efter tre måneder, hvor
der blandt andet er kontrol af PSA- niveauet. Pakkeforløbet afsluttes derefter.
7.1.1 Kommunikation og inddragelse
Ved en samtale foretages der en forventningsafstemning mellem den ansvarlige
afdeling og patienten vedr. kontrolforløbet, der skal afklare, hvilke ønsker
patienten har, hvad behandlingsstedet kan tilbyde, hvad patienten kan få hjælp til,
hvad kontrolforløbet indebærer samt afdækning af patientens senfølger.
Patienten informeres om, at opfølgningen primært har til formål at sikre
livskvaliteten og forebygge/afhjælpe eventuelle problemer. Endvidere informeres
patienten om, hvilke symptomer han skal være opmærksom på, samt hvor og
hvornår han skal henvende sig med opståede symptomer.
Kontrolprogrammet aftales med patienten i forbindelse med henholdsvis afsluttet
udredning og bestemmelse om aktiv monitorering, afsluttet intenderet kurativ
behandling og påbegyndt endokrinterapi. Patienten informeres om, at PSA-måling
er eneste regelmæssige kontrolundersøgelse, men at der ved eventuelt PSA-recidiv
kan følges op med yderligere undersøgelser.
Der indhentes informeret samtykke fra patienten til kontrolforløbet.
Pakkeforløb for kræft i prostata
31

7.1.2 Ansvarlig
Urologisk afdeling er man ansvarlig for kontrolforløbet. Kontrol efter intenderet
kurativ behandling kan i et vist omfang overgå til almen praksis efter instruks og
aftale med denne.
7.2 Håndtering af recidiv
Ca. en tredjedel af patienterne med klinisk lokaliseret/lokalavanceret sygdom
behandlet med intenderet kurativt sigte vil udvikle sygdomstilbagefald i form af et
biokemisk recidiv. Antallet andrager aktuelt mellem 500-600 patienter årligt. Disse
patienter bør tilbagehenvises til den behandlingsansvarlige urologiske afdeling
mhp. udredning og vurdering af mulig ny kurerende behandling eller timing af
supplerende behandling.
Patienter, som recidiverer med dissemineret sygdom, kan behandles på
hovedfunktionsniveau i henhold til gældende kliniske retningslinjer.
Medicinsk behandling og stråleterapi
Ved mistanke om sygdomsrecidiv henvises patienten til den urologiske afdeling på
højtspecialiseret niveau. Behandlingsmodaliteterne efter initial behandling
afhænger af den givne primære behandling. Generelt er der begrænset evidens for
effekt og viden om skadevirkning efter adjuverende terapi og salvage terapi, dvs.
behandling efter et påvist recidiv. Hyppigste efterbehandling er:
• Endokrin terapi ved klinisk eller PSA-recidiv efter alle lokalbehandlinger
• Salvage stråleterapi ved PSA-recidiv efter radikal prostatektomi
• Salvage kryoterapi ved PSA-recidiv efter stråleterapi eller brachyterapi
Overordnet gælder det, at ved PSA recidiv, hvor de kliniske oplysninger tyder på
dissemineret sygdom, kan patienten sættes i endokrin behandling.
Behandling efter radikal prostatektomi
o Endokrinbehandling, som kan tilbydes patienter med histologisk
verificerede lymfeknudemetastaser. Behandlingen kan påbegyndes
umiddelbart postoperativt. Indgang i forsøgsprotokoller med
kemoterapi kan overvejes
o Stråleterapi mod prostatalejet eller indgang i forsøgsprotokoller
med kemoterapi kan overvejes
• Senere behandling (salvage)
o Ved PSA recidiv, hvor de kliniske oplysninger tyder på
lokalrecidiv, kan der gives lokal stråleterapi mod prostatalejet
Behandling efter brachyterapi og ekstern stråleterapi
• Der eksister ingen konsensus vedrørende behandling af lokalt recidiv efter
stråleterapi
Pakkeforløb for kræft i prostata
32

• Ved mistanke om fortsat lokaliseret aktiv kræft kan det overvejes at
behandle med lokal kryoterapi eller foretage radikal salvage prostatektomi
• Ved PSA recidiv, hvor de kliniske oplysninger tyder på dissemineret
sygdom, kan patienten sættes i endokrin behandling
7.2.1 Kommunikation og inddragelse
Salvage stråleterapi ved PSA-recidiv efter radikal prostatektomi: Patienten
informeres om PSA-recidiv og om vurdering af sandsynligheden for, at det
stammer fra et lokalt recidiv. Principper for stråleterapien, mulige alternativer og
bivirkninger til behandling drøftes med patienten. Der aftales kontrolforløb med
PSA-kontrol efter stråleterapien. Den initiale samtale foregår på urologisk afdeling.
Salvage kryoterapi ved PSA-recidiv efter stråleterapi eller brachyterapi: Patienten
informeres om PSA-recidiv og om vurdering af sandsynligheden for, at det
stammer fra et lokalt recidiv (TRUS med prostatabiopsier samt knoglescintigrafi).
Principper for kryoterapi, mulige alternativer og bivirkninger til behandling drøftes
med patienten. Der aftales kontrolforløb med PSA-kontrol efter kryoterapi.
Samtalen foregår på urologisk afdeling.
7.2.2 Ansvarlig
Den behandlende urologiske afdeling er ansvarlig for påvisning af recidiv. Almen
praksis vil i visse tilfælde få til opgave at følge og kontrollere patienter efter et
afsluttet hospitalsforløb med endt aktiv monitorering eller aktiv behandling. Denne
bør efter instruks fra urologisk afdeling henvise patienten ved signifikant PSAstigning.
Urologen varetager den endokrine terapi, og onkologen er ansvarlig for
salvage-stråleterapi. Behandlingsstrategien kan med fordel vurderes på MDT.
7.3 Specifik sygepleje og understøttende
behandling/senfølger
I efterforløbet følger sygeplejersken op på den behandlede patients grad af
inkontinens, herunder spørges ind til bækkenbundstræning, og der følges op med
yderligere vejledning eller med aftale om yderligere undervisning ved
fysioterapeut.
I tilfælde af vedblivende inkontinens, kan der søges om bevilling til hjælpemiddel
ved den aktuelle kommune (§112 serviceloven).
Ved tilfælde med urinretention kan det vurderes, om en løsning er intermitterende
brug af engangskateter. Patienten oplæres til engangskaterisation. En løsning kan
også være et midlertidigt kateter á demeure med sepornereing, flow og
residualurinmåling.
Erektil dysfunktion er en kendt komplikation efter behandling. Ved denne
komplikation anbefales det, at der interveneres hurtigst muligt. Sygeplejersken
taler med patienten om dette.
Pakkeforløb for kræft i prostata
33

7.3.1 Kommunikation og inddragelse
Inden udskrivelse fra behandlingsforløb etablerer den urologiske afdeling en plan
for, hvorledes der følges op mellem besøg på ambulatorier de første måneder. Der
anvendes forskellige modeller på de urologiske afdelinger eks. kan det være
internetbaseret, pr. telefon eller besøg i afdelingerne.
7.4 Specifik rehabilitering
Udover kræftdiagnosen vil sygdomsmanifestationer alt efter sygdomsstadie, og
ikke mindst den givne kræftbehandling, med stor risiko påføre patienten en række
livskvalitetsforringende forhold. Der henvises til ovenfor anførte behandlingers
bivirkningsprofiler. Senforløbet ved dissemineret kræft i prostata præges typisk af
kroniske smerter, lymfødem, blodmangel samt obstruktion af såvel nedre som øvre
urinveje.
Nedsat mobilitet efter nervekompression behandles med fysioterapi og relevante
hjælpemidler.
Svært generende hedeture i forbindelse med endokrinterapi forsøges medicinsk
behandlet.
Kastrationsinduceret osteoporose forebygges med dagligt kalk og vitamin D tilskud
og evt. medicinsk profylakse. Knogleundersøgelse med Dexa-skanning anvendes
endnu ikke rutinemæssigt.
7.4.1 Kommunikation og inddragelse
Fra behandlingsstart i både urologisk og onkologisk afdeling bør der være samtaler
med patienten og evt. pårørende om livet med kræft, og hvordan sygdommen på
virker patientens hverdagsliv med særlig fokus på smerter, seksualitet og
psykosociale problemstillinger.
7.5 Specifik palliation
Udbredt kræft i prostata er præget af sygdommens tendens til spredning til
lymfeknuder og knoglesystemet. Derfor er sygdomsbilledet præget af påvirket
lymfedrænage med lymfødem af genitalier og underekstremiteter og af smerter og
eventuelt frakturer i knoglesystemet eller påvirkning af medulla spinalis forårsaget
af knoglemetastaser. Den udbredte spredning af kræften medfører afkræftelse og
vægttab, og den lokale vækst kan medføre obstruktion af urinvejene. Udover
sygdommens symptomer kan endokrin terapi og kemoterapi medføre træthed,
adyni, osteoporose og blodmangel med deraf følgende symptomatologi.
Endokrin terapi har med sin cytostatiske effekt virkning på kræftrelaterede
symptomer. Ved svigt af 1.-linje endokrin terapi vil man typisk skifte til 2.-linje
terapi. Præparater til 3. og 4. linjeterapi forventes indenfor relativ kort tid
tilgængelige.
Pakkeforløb for kræft i prostata
34

Aflastning af blokerede urinveje kan foretages med perkutan nefrostomi, intern
ureter-stent, subrapubisk kateter, transurethal prostataresektion og/eller neoimplantation
af urinlederne.
Medikamentel palliation af smerter omfatter analgetica, neuroleptica,
anticonvulsiva og steroid. Hertil er der hos 70-80 pct. af patienter med
knoglemetastaser god effekt af lokal stråleterapi. Ved udbredt knoglesmerte er
halvkropsbestråling en mulighed.
Lymfødem af underekstremiteterne behandles medicinsk og med
kompressionsstrømper, evt. suppleret med fysioterapi.
Kemoterapi (Docetaxel) har god palliativ og korterevarende levetidsforlængende
effekt ved metastatisk hormonrefraktær kræft i prostata. Cabazitaxel har vist god
effekt som 2. linje kemoterapi.
Medicinsk behandling kan have profylaktisk effekt mod knoglerelaterede
komplikationer som smertebehandling ved udbredt knoglemetastasering og ved
behandling af hyperkalkæmi.
Ved medullær kompression forårsaget af tumorvækst med tryk på medulla spinalis
kan operation efterfulgt af stråleterapi eller stråleterapi alene være effektiv
behandling.
Den kroniske blodmangel forårsaget af knoglemarvskarcinose,
kastrationsbehandling, blod i urinen og/eller eventuelt strålesequelae behandles
med blodtransfusion. Vedvarende transfusionskrævende hæmaturi kan behandles
med lokal strålebehandling.
Udtalt vægttab forebygges/behandles med protein- og energiberigede drikke og evt.
kvalmestillende medicin.
7.5.1 Ansvarlig
Som hovedregel er man på den urologiske afdeling ansvarlig i det palliative forløb,
men behandling af den palliative patient med kræft i prostata foregår i et
samarbejde med praktiserende læge, palliative team og onkolog.
Palliativ stråleterapi og kemoterapi varetages af onkologen, hvorimod den øvrige
behandling foregår på urologisk afdeling.
Pakkeforløb for kræft i prostata
35

8 Oversigt over kræft i prostata
Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation
med patienten
Almen praksis eller sygehusafdeling
finder mistanke om kræft og foretager:
Rektaleksploration
Måling af PSA
Praktiserende speciallæge/urologisk
afdeling foretager
Vurdering af PSA-måling
Transrektal ultralydscanning
med biopsi (TRUS)
Klinisk undersøgelse inkl.
rektal eksploration med evt. Tstadium
Beslutning: Praktiserende speciallæge
eller urologisk afdeling
finder begrundet mistanke om potentielt
kurabel kræft eller lokalt udbredt eller
metastaserende kræft
Indgang til pakkeforløb
Henvisning sendes til
praktiserende
speciallæge/urologisk
afdeling
Henvisning sendes
til urologisk
afdeling med højt
specialiseret
funktion
Supplerende
relevante
oplysninger til
urologisk afdeling
med højt
specialiseret
funktion
Udredning
Visitation til pakkeforløb: Henvisning
modtaget
Booking:
undersøgelsesprog
ram
Histologisvar Svar sendes til
behandlende afdeling
Konsultation:
Underrettelse om eventuelt diagnose
Risikovurdering
Eventuel billeddiagnostik:
Knoglescintigrafi/NaF PET/CT
Evt MR
Beslutning:
Kirurgi
Onkologi
Eventuel booking:
billeddiagnostik
Booking:
forundersøgelse
Eventuel
• Mistanke om
kræft
• Videre forløb
• Svarsamtale
• Videre forløb
• Begrundet
mistanke
• Videre forløb
Indkaldelse:
undersøgelsesprogra
m
Svarsamtale
Videre forløb
Indkaldelse:
billeddiagnostik
Svarsamtale
Videre forløb
Indkaldelse:
forundersøgelse
Pakkeforløb for kræft i prostata
36
Ansvarlig
instans/afdeling
Almen praksis
eller
sygehusafdeling
Praktiserende
speciallæge/urologisk
afdeling
Praktiserende
speciallæge/urologisk
afdeling
Urologisk afdeling
Patologiafdeling
Urologisk afdeling
Nuklear medicinsk
afdeling
/radiologisk
afdeling
/urologisk afdeling
MDT-konference

Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation
med patienten
Endokrin behandling
Aktiv monitorering
Kontrol
henvisning til
onkologisk center
Initial behandling
Forundersøgelse Booking:
operation /
stråleterapi /
endokrin
behandling
Eventuelt booking
ved stråleterapi
eventuelt booking:
UL-vejledt
anlæggelse af
prostatamarkører.
Booking: ambulant
kemisk
kastrationsbehandl
ing hver 12. uge
Indlæggelse
Operation
Histologisvar
Eventuelt operativ lymfeknudestaging
Stråleterapi:
Ekstern stråleterapi eller
Brachyterapi
Endokrin behandling primær eller
adjuverende behandling
Postoperativ opfølgning:
Kateterfjernelse
Miktiografi/flowundersøgelse
Instruktion vedrørende
urininkontinens- og
impotensbehandling
Fysioterapi
Histologisvar og stillingtagen til
eventuelt efterbehandling
evt. Seksuel rehabilitering
Forsendelse af
operationspræparat til
patolog
Svar sendes til
behandlende afdeling
Anlæggelse af
guldmarkører og evt.
hormonbehandling
Booking ved
antiandrogenbehandling:
profylaktisk
mammabestråling
inden for fire uger
Svarsamtale
Videre forløb
Informeret
samtykke
Indkaldelse:
operation /
stråleterapi /
endokrin
behandling
Indkaldelse:
anlæggelse af
prostamarkering
/ ambulant
kastraktionsbehandling
Svarsamtale
Pakkeforløb for kræft i prostata
37
Ansvarlig
instans/afdeling
Urologisk afdeling
/onkologisk
afdeling
Urologisk afdeling
Urologisk afdeling
Patologiafdeling
Urologisk afdeling
Onkologisk
afdeling
Urologisk afdeling
Urologisk afdeling
Urologisk afdeling

Sundhedsfaglig handling Logistisk handling Kommunikation
med patienten
Beslutning:
Eventuel endokrin behandling
Eventuel stråleterapi
Kontrol
Kontrol ved PSA-målinger efter 3, 6 og
12 måneder, derefter, under
forudsætning af succesfuldt
behandlingsresultat, afslutning til
livslang opfølgning hos egen læge.
Ved endokrin terapi individuel kontrol
hver 3-6 måned hos urolog eventuelt
med kontrolbesøg hos almen praksis
Beslutning:
Kontrol afsluttes
Booking:
onkologisk
forundersøgelse og
efterbehandling
Booking: kontrol
Epikrise til: almen
praksis/
praktiserende
speciallæge
Efterforløbet
Epikrise til:
almen praksis/
praktiserende
speciallæge
Svarsamtale
Videre forløb
Indkaldelse:
onkologisk
forundersøgelse
og
efterbehandling
Indkaldelse:
kontrol
Mistanke om recidiv Booking:konsultation • Indkaldelse
konsultation
• Videre forløb,
herunder
informeret
Stråleterapi
Endokrin terapi
Kryoterapi
Pakkeforløb for kræft i prostata
38
Ansvarlig
instans/afdeling
Multidisciplinært
team
Svarsamtale Urologisk afdeling
Svarsamtale Urologisk afdeling
samtykke
Urologisk afdeling
Urologisk
/Onkologisk
afdeling

9 Oversigt over kræft i prostata
Tabellen viser de samlede forløbstider i pakkeforløbet.
Det bemærkes, at forløbstiderne er en rettesnor, og at det fortsat er bekendtgørelsen
om maksimale ventetider for livstruende sygdom, der er gældende (se endvidere
kapitel 1.3.1).
Forløbstider (se også pkt. 1.3.1.)
Fra henvisning modtaget til første
fremmøde på udredende afdeling
Fra første fremmøde på udredende afdeling
til afslutning af udredning
Fra afslutning af udredning til start på
initial behandling
Fra henvisning modtaget til start på initial
behandling
5 hverdage
23 hverdage
Operation 7 hverdage
Stråleterapi 11 hverdage
Kemoterapi
Operation 35 hverdage
Stråleterapi 39 hverdage
Kemoterapi
Forløbstiderne efter den initiale behandling, bortset fra forløbstiden vedrørende
henvisning, er individuelle og kan derfor ikke angives som standard forløbstid.
Pakkeforløb for kræft i prostata
39