Kræft i prostata - Sundhedsstyrelsen

1.3.15 Recidiv
Ved recidiv forstås et tilbagefald af en allerede diagnosticeret og behandlet
kræftsygdom eller udvikling af metastaser derfra. Recidiver kan opstå på meget
forskellige tidspunkter i patientforløbet bl.a. afhængig af den enkelte kræftform.
Også for patienter med formodet eller påvist recidiv bør forløbet tilrettelægges,
således at unødig ventetid undgås. Ved mistanke om recidiv beskrives i
pakkeforløbet, hvem der er ansvarlig for patientforløbet, hvortil patienten skal
henvises, hvem der beslutter, hvilken udredning der skal foretages, og hvordan
MDT beslutter, hvilken behandling, der kan tilbydes patienten, herunder standard
behandling eller en evt. protokolleret behandling. Koordination med primær sektor
samt hjemmesygeplejen beskrives.
1.3.16 Monitorering
Der er udarbejdet en national monitorering af kræftområdet med det formål at følge
de overordnede udviklingstendenser for kræftpatienters forløb på nationalt og
regionalt niveau over tid. Data fra monitoreringen publiceres halvårligt i
samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
Den nationale monitorering omfatter som udgangspunkt alle førstegangstilfælde af
kræft, uanset om patienten er henvist til sygehuset fra almen praksis, speciallæge
eller anden sygehusafdeling.
Monitoreringen omfatter således ikke kun standardiserede patientforløb defineret i
regi af pakkeforløbsbeskrivelsen.
Udover den nationale monitorering er der regionale monitoreringstiltag, som følger
implementeringen af pakkeforløbene.
Den nationale monitorering af kræftområdet fokuserer på:
- Udviklingen i antal behandlede kræftpatienter
- Udviklingen i, hvor lang tid der går, fra sygehuset modtager en henvisning,
til behandlingen af patienten begynder
Monitoreringen er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret
(LPR) og Cancerregisteret (CAR). Der ses på incidente sygdomstilfælde med
udgangspunkt i data fra Cancerregisteret.
Data fra den nationale monitorering kan ikke sammenlignes med de forløbstider,
der er fastsat i pakkeforløbet. Dette skyldes, at der ikke findes en præcis
registrering i LPR eller CAR af, hvornår kræftpatienterne er henvist med begrundet
mistanke om kræft. Den nationale monitorering søger at fastlægge det tidspunkt,
hvor kræftpatienten første gang er henvist til sygehusvæsenet i forbindelse med
deres sygdomsforløb op til kræftdiagnosen stilles. På det tidspunkt vil den
begrundede mistanke om kræft ikke nødvendigvis være opstået. Det tidsforløb, der
indgår i den nationale monitorering, vil derfor i mange tilfælde være længere end
det, der er beskrevet i pakkeforløbene.
I den nationale monitorering er ikke medtaget kræftområder, som har en relativt lav
forekomst og dermed giver et lille datamateriale. Det skyldes, at et lille
datamateriale nemt bliver påvirket af udsving i data, fx af at enkelte patienter har
Pakkeforløb for kræft i prostata
10