Kræft i prostata - Sundhedsstyrelsen

Operativ lymfeknude-staging foretages på højt specialiseret afdeling på patienter
med intermediær- og højrisikosygdom, og den udføres, når der er truffet beslutning
om, at patienten skal henvises til ekstern stråleterapi. Patienter med
højrisikosygdom bør have kombineret stråleterapien og LHRH-agonist.
Hormonbehandling påbegyndes 3 måneder før stråleterapi, og den samlede
varighed kan være op til 3 år.
Endokrin terapi
Hos patienter med mere udbredt kræft i prostata (udbredt T3 eller T4),
lymfeknudemetastaser, fjernmetastaser, høj alder, alvorlig komorbiditet, eller hvis
patienten ikke ønsker lokalbehandling, er der mulighed for umiddelbar opstart af
endokrin terapi.
Antiandrogen behandling
Daglig tabletbehandling, der virker gennem kompetetiv binding til cellernes
androgenreceptorer og deraf følgende blokering af kræftcellers vækst. Der
anbefales profylaktisk stråleterapi af brystvævet ved behandlingsstart.
Farmakologisk kastration
Depotinjektion gives i Danmark hver måned, hver 3., 6. eller hver 12. måned
afhængigt af præference. Ved anvendelse af GnRH-agonist eller antagonist
blokeres for hypofysens produktion af LH, der stimulerer testiklernes dannelse af
testosteron, som derved falder til kastrationsniveau.
Kirurgisk kastration (orchiektomi)
Fjernelse af begge testikler eller det væv i testiklerne, der producerer testosteron.
6.2 De hyppigst opståede komplikationer
Komplikationer ved radikal prostatektomi
• Den operative mortalitet er under 1 pct. hos patienter op til 75 år
• Varierende grader af urininkontinens og erektil dysfunktion. I nyere serier
rapporteres lettere urininkontinens hos 10 - 20 pct. og svær inkontinens hos
ca. 2 - 3 pct
• Stenose svarende til den vesikouretrale anastomose rapporteres hos få
procent
• Operationen er forbundet med stor risiko for erektil dysfunktion (ED).
Risikoen afhænger af operationsmetode og patientens præoperative erektile
funktion og alder
o Udføres radikal prostatektomi uden forsøg på preservation af de
neurovaskulære bundter vil størstedelen (60-80 %) af patienterne
opleve manglende evne til erektion. Hvis der foretages reel
resektion af de neurovasculære bundter vil stort set alle få denne
følgevirkning.
o Nervesparende indgreb vil mindske risikoen, og afhængig af
teknikken vil 40-60 % opleve manglende evne til erektion
efterfølgende
o Eftersom radikaliteten er det vigtigste, tvinges man ved lavt
differentierede tumorer, ved tumor i apex, ved palpabel tumor eller
ved problemer med mobilisering af de neurovaskulære bundter
Pakkeforløb for kræft i prostata
26