PH. d. Bjørg Kjær - Bupl
PH. d. Bjørg Kjær - Bupl
PH. d. Bjørg Kjær - Bupl
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Inklusion på dagsordenen – hvad<br />
handler det om, og hvad er der på<br />
spil?<br />
Et kulturanalytisk perspektiv<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong>, ph.d.<br />
Holstebro, 27. og 28. marts 2012<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Dagens tema:<br />
• Inklusionsbegrebet har forskellige<br />
dimensioner, som er nødvendige at tage i<br />
betragtning, hvis inklusionsprojektet skal<br />
lykkes<br />
• En politisk vision må transformeres til<br />
pædagogisk faglighed<br />
• Inklusionsprojektet er uløseligt forbundet med<br />
en diskussion af pædagogisk faglighed og<br />
pædagogisk kvalitet<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Reformerne: lidt baggrund<br />
• Den danske børnehavetradition er vokset ud<br />
af filantropi og aktivisme siden de sene 1800år<br />
• Store frihedsgrader og vide<br />
lovgivningsmæssige rammer frem til<br />
• 1998: Virksomhedsplaner<br />
• Fra slutningen af 1990erne påviste en række<br />
evalueringer nogle problemer<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Reformerne – hvorfor?<br />
Uløste problemer:<br />
• Segregering af børn med særlige behov<br />
(institutionaliseret specialpædagogik)<br />
• Negativ social arv (sorte og hvide skoler/dagtilbud)<br />
• Kvalitetsforskelle (A-hold og B-hold)<br />
• Stor restgruppe blandt unge<br />
• Mangel på overblik over feltet (ingen forskning)<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Bistandsloven<br />
• § 69. Kommunalbestyrelsen skal sørge for,<br />
at der er det nødvendige antal pladser i<br />
dagtilbud til børn<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Bistandsloven<br />
• Stk. 2. Tilbud om ophold i daginstitution og<br />
kommunal dagpleje er sammen med<br />
pasningsordninger efter § 70 et led i<br />
kommunens samlede generelle og<br />
forebyggende tilbud til børn, og ordningerne<br />
skal i samarbejde med forældrene og<br />
børnene skabe rammer, der fremmer børns<br />
udvikling, trivsel og selvstændighed.<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Lovmæssigt er området boomet siden<br />
• Servicelov: formålparagraf<br />
• Lov om pædagogiske læreplaner (2004)<br />
• Dagtilbudsloven (2007)<br />
– Pædagogisk læreplan<br />
– Forebygge eksklusion<br />
– Børnemiljø<br />
– Metodepligt<br />
– Sprogvurdering<br />
– Madordning<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Dagtilbudsloven (IIII)<br />
• Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal<br />
beskrive relevante pædagogiske metoder og<br />
aktiviteter, der iværksættes for at nå målene,<br />
og hvordan læreplanen evalueres.<br />
• Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske<br />
læreplan, hvilke relevante pædagogiske<br />
metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der<br />
opstilles og iværksættes for børn med særlige<br />
behov.<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Inklusion -normative aspekter<br />
• Inklusion er en rettighed<br />
– FNs børnekonvention<br />
– Salamanca-erklæringen<br />
– FNs handicapkonvention<br />
• Inklusion er et politisk ideal om:<br />
– ligestilling<br />
– ligebehandling<br />
– ikke-diskrimination<br />
– tolerance<br />
– mangfoldighed<br />
• Inklusion er det modsatte af segregering!<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Dagtilbud aktuelt:<br />
• Børn har altid lært i dagtilbud. Nu er det ved lov fastlagt,<br />
at alle institutioner skal undersøge og overveje om<br />
børnene lærer det, vi og samfundet ønsker at de skal<br />
lære – og undersøge om alle børn lærer det.<br />
• Nogle børn lærer at være et problem, være afvigende.<br />
Samfundet ønsker andre læringer!<br />
• Samfundet har bedt almenpædagogikken om at blive<br />
mere socialpædagogisk og specialpædagogisk orienteret<br />
• Det indebærer større fokus på hvordan dagtilbud<br />
medvirker i marginaliserings-, eksklusions-, og<br />
segregeringsprocesser<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
FNs børnekonvention<br />
To tendenser:<br />
Omsorgsperspektiv<br />
– beskyttelse<br />
– hensyntagen<br />
– familieforankring<br />
• Rettighedstænkning<br />
– uddannelse<br />
– ytringsfrihed<br />
– samfundsforankring<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Retten til omsorg – fælden klapper!<br />
”hvis de ikke kan, så skal de heller ikke!”<br />
• Retten til omsorg bliver det udsatte barns<br />
eneste og altdominerende rettighed<br />
• Det første det sårbare barn fratages, er retten<br />
til at lære<br />
(Når loven møder børns institutioner 2007)<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Inklusion – normative aspekter<br />
Hvad indebærer inklusion?<br />
– det er ikke inklusion, at være rummet i<br />
betydningen ”tålt”<br />
– inklusion er at høre til og være en betydningsfuld<br />
del af fællesskabet (ret til socialt tilhørsforhold)<br />
– inklusion er at beholde sin ret til læring<br />
– inklusion er en pædagogisk opgave som kræver<br />
viden og kompetencer<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Inklusion - analytiske aspekter<br />
• Inklusions- og eksklusionsprocesser foregår<br />
overalt hele tiden<br />
– Michel Foucaults afdækning af normalitet og<br />
afvigelse<br />
– Erving Goffmans studier af stigmatisering og<br />
ekskluderede identiteter<br />
– Niklas Luhmans teori om inklusion og eksklusion<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Barrierer i relation til inklusionsopgaven<br />
• Danmark har en veletableret tradition for<br />
segregering<br />
• Pædagoguddannelsen har frem til 2007 været<br />
meget forskellig på uddannelsesstederne<br />
• Området har været præget af en øget<br />
barn/pædagog-ratio over en årrække<br />
• Professionsidentiteterne<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Professionsidentiteterne<br />
• Støttepædagogen med socialpædagogisk eller<br />
specialpædagogisk tilgang<br />
– afvigeridentitet/adfærd<br />
– individperspektiv<br />
– målrettethed<br />
• Stuepædagogen med almenpædagogisk tilgang<br />
– normalitet ift. identitet og adfærd<br />
– gruppeperspektiv<br />
– børns leg, (selv)udvikling og (selv)dannelse<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Modstridende logikker<br />
• Målrettethed og intervention som<br />
nødvendighed og som kernen i den<br />
pædagogiske opgave (støttepædagogen)<br />
• Målrettethed og intervention som problem og<br />
potentielt overgreb mod legens (selv)dannelse<br />
(almenpædagogen)<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Hvad er der på spil?<br />
• Kommunale strukturer og logikker<br />
• Professionelle arbejdsdelinger<br />
• Professionelle identiteter<br />
• Økonomi<br />
• Institutionskultur<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Ofte sete kvalitetsparametre<br />
• Personalets uddannelsesniveau<br />
• Antal børn pr. personale<br />
Men: der er ingen entydig forbindelse mellem højt<br />
uddannelsesniveau hos personalet og høj kvalitet. Der er<br />
ingen entydig forbindelse mellem høj personaletæthed i<br />
forhold til antallet af børn og høj kvalitet. Gode forhold er<br />
en forudsætning, men ingen garanti!<br />
Derimod er højt<br />
• Sygefravær<br />
• Personalegennemstrømning<br />
relativt pålidelige indikatorer på at kvaliteten er lav<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Det store spørgsmål<br />
• Højt uddannelsesniveau, god<br />
personalenormering, lavt sygefravær og lav<br />
personalegennemstrømning giver ikke<br />
nødvendigvis høj kvalitet.<br />
• Hvad skaber så kvalitet?<br />
• Et kulturanalytisk bidrag…<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
• Holdninger<br />
• Viden<br />
Institutionskultur<br />
• Organisering<br />
• Kollegialitet<br />
• Faglige identitet<br />
– Personalet møder børnene, forældrene og<br />
opgaven med<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Hvordan vurdere kvalitet når ingen ved<br />
hvad det er?<br />
• Kvalitet er netop kvalitativt og kan ikke beskrives<br />
fyldestgørende kvantitativt<br />
• De kvalitative studier kan kvalificere<br />
kvalitetsdiskussionen: at åbne ”the black box”<br />
• Siden 2000 er der i Danmark produceret en<br />
række kulturvidenskabelige forskningsresultater<br />
på området<br />
• Disse etnografiske, etnologiske og antropologiske<br />
studier afdækker problemområder: viser hvordan<br />
dagtilbud IKKE løser problemer men bidrager til<br />
dem<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Problemområder som<br />
opmærksomhedspunkter<br />
Empirisk kulturvidenskabelig udforskning af det<br />
pædagogiske praksisfelt:<br />
• Fokus på kultur og hverdag i institutionerne<br />
– Hvad sker der?<br />
• Viden om kvalitative aspekter<br />
– Hvad betyder det?<br />
• Afdækning af konkrete vanskeligheder som<br />
modarbejder opgaveløsningen<br />
– Hvilke konsekvenser har det?<br />
Samlet set peger disse studier på at uerkendte mønstre<br />
og logikker gør sin virkning.<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Opmærksomhedspunkter er derfor:<br />
• Vurderingskriterier for spørgsmålet om<br />
kvalitet<br />
– Findes dette problem, eller er der fundet løsninger<br />
på det?<br />
• Analytiske porte ind i materialet<br />
– Metodisk design som søger at tage konsekvensen<br />
af tidligere opnået indsigt:<br />
– Symbolsk mesterskab og praktisk mesterskab<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Opmærksomhedspunkt 1<br />
Kollegialitetskultur<br />
• Forholdet mellem pædagoger og<br />
medhjælpere<br />
– ambivalens<br />
– nivellering<br />
– hverdagssprog (pseudometasprog signalerer prof.)<br />
• Hvilket rationale præger<br />
samarbejdsrelationerne?<br />
– Venskabets rationale<br />
– Faglighedens rationale (<strong>Kjær</strong> 2004)<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Kollegialitet<br />
• Når faglighedens rationale dominerer:<br />
• Den kollegiale relation tager udgangspunkt i<br />
faglighed (professionel identitet)<br />
• Den kollegiale relation er saglig i sin karakter<br />
• Den kollegiale relation bygger på høj grad af<br />
konkretion<br />
• Den kollegiale relation skaber intern selvjustits<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Opmærksomhedspunkt 2<br />
Kommunikationskultur<br />
• Normer og regler for hvad og hvordan det er<br />
muligt at tale om<br />
– Dekobling mellem symbolsk og praktisk mesterskab<br />
– Italesættelsen bliver følelsesbåret og inderlig (og<br />
forbudt at problematisere) eller diffus og ukonkret (og<br />
mulig at diskutere som en holdning)<br />
• Dekoblet kommunikativ orden er en effektiv<br />
barriere mod analyse af såvel det sagte som det<br />
gjorte<br />
– Dekoblet kommunikativ orden<br />
– Tilkoblet kommunikativ orden (<strong>Kjær</strong> 2007, 2009, 2010)<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Opmærksomhedspunkt 2<br />
værdigrundlag<br />
”TEORI”<br />
Symbolsk mesterskab<br />
Italesættelse/diskurs<br />
Tale<br />
Abstraktion<br />
Holdning<br />
Diskussion<br />
”Er vi enige?”<br />
Kommunikationskultur<br />
børnesyn redegørelse<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk<br />
”Jeg oplevede..”<br />
erfaringsfortælling<br />
”ERFARING”<br />
Praktisk mesterskab<br />
Habitus<br />
Handling<br />
Konkretion<br />
Følelse<br />
Bekræftelse<br />
”Er vi venner?”
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Hvordan skaber personalet tilkoblet<br />
kommunikativ orden?<br />
• Den reflekterende praktiker<br />
– Er et individ<br />
– Reflekterer selv<br />
– Reflekterer ”tavst”<br />
– Reflekterer uden ydre systematik<br />
– Reflekterer inderliggjort<br />
• De reflekterende metodikere<br />
– Er flere individer<br />
– Reflekterer sammen<br />
– Reflekterer talende, verbalt, kommunikerende<br />
– Reflekterer systematisk: hvordan løser vi opgaven bedst?<br />
– Reflekterer af-inderliggjort<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Opmærksomhedspunkt 3<br />
Personalets rolle i<br />
marginaliseringsprocesser<br />
• Pædagoger medvirker i marginalisering af<br />
nogle børn (Bundgaard 2006)<br />
– Forskelsbehandling på basis af minoritet (kultur),<br />
adfærd, køn mv (Palludan 2005, 2009)<br />
– Fokusering på årsag, diagnose og fortid<br />
• Hjemmeblindhed i forhold til egne normer<br />
– Afmagt når ”det rigtige eller naturlige” ikke virker<br />
– Tolerance kan blive til repressiv tolerance<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Opmærksomhedspunkt 4<br />
Marginaliseringsprocesser i børns<br />
egenaktivitet<br />
• Pædagoger ser ikke og/eller blander sig ikke i<br />
børns indbyrdes hierarkiseringer,<br />
gruppedannelser mv.<br />
• Når børn leger er det pr definition godt<br />
• Det ses som et overgreb hvis voksne forsøger at påvirke<br />
børns indbyrdes lege- og venskabsrelationer<br />
• Romantisk prægede forestillinger om børn og<br />
børnekultur<br />
• Ideologisk præget børnesyn<br />
• Undersøgende/vidensbaseret børnesyn (viden om og<br />
erfaring med leg)<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Opmærksomhedspunkt 5<br />
Hjemlighedsidealer<br />
• Underdrivelse af institutionens<br />
”institutionsagtighed”<br />
– Uklarhed om man taler med et individ eller med<br />
en repræsentant for institutionen<br />
– Utydelighed omkring og underdrivelse af krav og<br />
forventninger<br />
• Problemer med afgrænsning på institutions-<br />
og individplan<br />
– Udbrændthed, overinvolvering<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
God pædagogisk praksis er præget af<br />
1. Kollegialitetskultur som bygger på et professionelt/fagligt<br />
rationale<br />
Ej inderlighed, ej fokus på voksenrelationen i sig selv<br />
2. Kommunikationskultur som forbinder det konkret oplevede med<br />
det abstrakt værdimæssige<br />
Tilkoblet kommunikativ orden<br />
3. Værdsætter handlinger som modarbejder personalets medvirken i<br />
marginaliseringsprocesser<br />
Kritisk undersøgende tilgang til egen praksis<br />
4. Værdsætter handlinger som aktivt modarbejder<br />
marginaliseringsprocesser blandt børn<br />
Undersøgende frem for ideologisk tilgang til børns leg<br />
5. Forholder sig strategisk og bevidst til dagtilbuds traditionelle<br />
idealer om hjemlighed<br />
Institutionen som et særligt kulturelt rum, civilité<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Referencer<br />
• Bundgaard, Helle (2006): "Et antropologisk blik på kultur". I: Tosprogede børn i det danske<br />
samfund. Martha Sif Karrebæk red. Hans Reitzels Forlag 2006. S. 131-150<br />
• <strong>Kjær</strong>, <strong>Bjørg</strong> (2007): ”Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats”. I: Når loven møder<br />
børns institutioner. Jesper Olesen red. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. ISBN 978-<br />
87-7684-164-5. S. 145-179.<br />
• <strong>Kjær</strong>, <strong>Bjørg</strong> (2009): Basispladspædagogik og institutionskultur. Om god praksis for børn i<br />
psykosociale vanskeligheder i Københavns Kommune. Rapport fra et forskningsprojekt. ISBN<br />
978-87-993259-0-0.<br />
• <strong>Kjær</strong>, <strong>Bjørg</strong> (2009): ”Danska förskollärares arbete med pedagogiska läroplaner och barn med<br />
särskilda behov”. I: Meurling og Nygren red. Skolvardag och framtidsambitioner. Etnologiska<br />
perspektiv på utbildning. Rapportserie, Forum för skolan, Uppsala universitet. Forum för<br />
skolan som kulturmiljö och arbetsplats. ISBN 978-91-506-2030-6. S. 49-73<br />
• <strong>Kjær</strong>, <strong>Bjørg</strong> (2010): Inkluderende pædagogik. God praksis og gode praktikere. Akademisk<br />
forlag<br />
• Palludan, Charlotte (2005): Børnehaven gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitets<br />
Forlag<br />
• Palludan, Charlotte (2009):”Saglighed eller personlighed – sproglig praksis er stemt”. I: Lars<br />
Holm og Helle Pia Laursen red: En bog om sprog – i daginstitutioner. Analyser af sproglig<br />
praksis. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag<br />
<strong>Bjørg</strong> <strong>Kjær</strong> hbak@dpu.dk
Change language