Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
landt andre døde kristne, d<strong>og</strong> uden at præsten holder tale over<br />
dem <strong>og</strong> kaster jord på dem. Det samme gjaldt <strong>og</strong>så henrettede<br />
forbrydere, selvmordere <strong>og</strong> dræbte duellanter. Her er Ikke direkte<br />
tale om strandvaskere, som d<strong>og</strong> vel må være indbefattet;<br />
de kunne jordes i indviet jord, men uden de rette ceremonier.<br />
Først 11816 blev det forøvrigt tilladt danske lutherske præster<br />
at kaste jord på Hg af katolikker. - Under Frederik IV udsendtes<br />
en forordning om, at strandvaskere skulle be<strong>grav</strong>es i en simpel<br />
kiste af uhøvlede fyrrebrædder. Frederik VI's forordning af<br />
1810 gent<strong>og</strong> tilladelsen til at be<strong>grav</strong>e strandvaskere på kirkegården.<br />
Der var pligt til at anmelde de be<strong>grav</strong>ede til øvrigheden,<br />
<strong>og</strong> dette har tit voldt besvær, så det er nok sandsynligt, at<br />
en del derfor er <strong>grav</strong>et ned i stranden i stilhed <strong>og</strong> uden videre<br />
vrøvl, men man kan tydeligt se, at det altid har været en forudsætning<br />
i lovene, at de døde skulle be<strong>grav</strong>es på kirkegården.<br />
Samme indstilling havde man i andre lande. I Sverige bestemte<br />
en kgl. forordning 1710, at strandvaskere I pesttiden skulle be<strong>grav</strong>es<br />
højt oppe over stranden, <strong>og</strong> at man skulle sætte en større<br />
sten ved hovedenden <strong>og</strong> en mindre ved fodenden. Det er sikkert<br />
af hygiejniske <strong>og</strong> ikke af religiøse grunde, at man ikke<br />
gjorde større ceremoniel ud af det. I tyske søretter var det forbudt<br />
at »spolere« ligene <strong>og</strong> be<strong>grav</strong>e dem i sandet; de skulle, som<br />
det siges 1719, ærligt be<strong>grav</strong>es på kirkegården. I England bestemte<br />
en parlamentsforordnlng 1810, at det skulle være forbudt<br />
at nægte Ilanddrevne Hg en kristen be<strong>grav</strong>else. De skulle<br />
på s<strong>og</strong>nets bekostning be<strong>grav</strong>es på kirkegården.<br />
Tilfældigt berettes, at engang ca. 1900 fik Kerteminde Skipper<br />
Ligbærer Laug (stiftet 1737) bud om, at der var drevet et lig<br />
afen ukendt sømand I land ved Stubberup (Hindsholm). Lavet<br />
hentede ham <strong>og</strong> be<strong>grav</strong>ede ham på Kerteminde kirkegård efter<br />
dets traditionelle ceremonier, med bedemand, faner, ligfølge<br />
osv.<br />
Resultatet af vore undersøgelser må blive, at de mange<br />
strandvaskersagn i ind- <strong>og</strong> udland gennemgående giver et helt<br />
156
Change language