Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fortegnet billede af virkeligheden, uden at det helt kan afvises,<br />
at der af <strong>og</strong> til er forekommet udplyndring <strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så drab<br />
af inddrevne halvdøde søfolk, - selv om det ikke kan bevises. Det<br />
er <strong>og</strong>så forståeligt, at folk dels af bekvemmelighedshensyn <strong>og</strong><br />
dels af religiøse årsager som oftest ikke har villet eller turdet be<strong>grav</strong>e<br />
ligene på kirkegårdene, højst sandsynligt fordi de - <strong>og</strong><br />
måske <strong>og</strong>så deres præster - Ikke har haft kendskab til de i virkeligheden<br />
meget humane love. At så godt som alle har haft medlidenhed<br />
med de arme døde, er sikkert nok.<br />
Sagnene interesserer sig mere for det spændende <strong>og</strong> grufulde<br />
end for den nøgterne sandhed. De er Ikke historiske beretninger,<br />
men ren underholdning. De følger bestemte mønstre<br />
<strong>og</strong> udgør faste fortælle-typer, som trods utallige varianter<br />
holder sig ret konstante. Man kan godt sige, at der er tale om en<br />
slags »mundtlig litteratur«, som går ud på at fortælle en god historie,<br />
helst med lidt gys i, - den mundtlige traditions noveller.<br />
For os er det mest interessant, at folk gennemgående synes at<br />
have troet på det, de fortalte, selv om det var nok så usandsynligt.<br />
De ret få typer af strandvaskersagn har været særdeles populært<br />
fortællestof. Deres udbredelse 1 ind- <strong>og</strong> udland vidner<br />
om, at de må have en betydelig alder.<br />
Sømand be<strong>grav</strong>es på fremmed kirkegård<br />
Hvis et skib lå i havn eller på red i det fremmede, oo- n<strong>og</strong>en<br />
døde, maske af sygdom - i Sydamerika <strong>og</strong> Vestindien ofte af gul<br />
feber -, blev han be<strong>grav</strong>et på en kirkegård i land. Ved Perlefloden<br />
i Whampoa neden for Kanton I Kina, hvor kinafarerne lå i<br />
længere tid, mens varerne bragtes om bord, skete der ofte dødsfald,<br />
<strong>og</strong> her havde danskerne deres specielle be<strong>grav</strong>elsesø,<br />
Dane's Island, ligesom f.eks. franskmændene havde French Island.<br />
Skibspræsterne havde her indviet kristne kirkegårde. Protestantiske<br />
søfolk fra andre landes skibe blev ofte be<strong>grav</strong>et på<br />
Danskerøen, mens den franske ø mest brugtes af katolikkerne.<br />
- I Zanzibar havde englænderne en »Grave Island«, hvor både<br />
157