Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

More documents

Recommendations

Info

Som naturligt er, beskæftigede sømandens tanker sig ofte med døden, som jo al tid var nær. Intet under, at et af de populæreste internationale tatoveringsmøn- stre var »Sømandens grav«. Den knækkede mast er symbolet for skibets forlis, redningskransen for den truende druknedød, ankret for det kristne håb og korset for kristentroen. Sømanden var egentlig ikke bange for at dø, men han tænkte ofte med bekymring på sine kære derhjemme, som ville savne ham. - Mønster fra ca. 1920-30 i en af tatovør Niels Fischers mønsterbøger på Handels og Søfartsmuseet. One ofthe most popular tattoo patterns was »the sailor's watery grave«, with symbols of shipwreck and death, - but also of Christian hope. Pattern from a Copenhagen tattooist about 1920-30. 160
1894 faldt kaptajnens søn på fuldskib »Tercera« af Fanø over bord, da de i orkan var ud for Kap Horn, og kunne ikke reddes. Først nogle dage senere, da Hornet var passeret, og de lå stille, holdt kaptajnen en begravelseshøjtidelighed for sin søn, mens flaget var på halv, og mandskabet stod bevæget og med blottede hoveder. Sådanne ceremonier med salme, bøn og tale, men selvfølgelig uden jordpåkastelse, kendes der enkelte eksempler på. Normalt fandt de ikke sted. Det er også kendt, at man på kirkegården har anlagt tomme grave for de døde. De kom måske engang og tog dem i besiddelse. Begravelse på kirkegården derhjemme Heldige var de søfolk, som kom levende hjem fra farefulde rejser, og som efter et langt liv kunne »sluge ankeret« og lægge op til en fredfyldt alderdom og en rolig død i hjemmet. Man sagde altid: Det er en lykkelig sømand, som bliver begravet på kirkegården! og de efterladte var taknemlige for at have et sted, hvortil de kunne knytte deres sorg, en grav som de med kærlighed kunne passe og pleje med den trøst, som religionen og traditionen kunne give: alt var vel, livet var gået, som det burde, evigheden forestod. Her er ikke grund til at gå nærmere ind på begravelsesceremonier og -ritualer, som er fælles for »landkrabber« og »skildpadder«. Drejede det sig om en menig sømand, var der i reglen ikke meget maritimt præg over begravelsen, med mindre han var medlem af en sømandsorganisation. Skipperne gjorde mere stads ud af det, Ikke mindst i de søfartsbyer, hvor der var et skipperlav fra gammel tid. Her førtes den dødes kiste til kirkegården i lavets pompøse ligvogn, hvis den da ikke, som det endnu er skik i Kerteminde Skipper Ligbærer Laug, blev båret på skuldrene. Lavsbrødrene fulgte efter kisten, måske i sorte 161
Page 1 and 2:
Sømandens våde grav Begravelse ti
Page 3 and 4:
Den overbordfaldne havde sjældent
Page 5 and 6:
stantiske. Katolikkerne havde helge
Page 7 and 8: Th 1 Havets onde, hedenske magter p
Page 9 and 10: Eufemismer for at dø Søfolkene va
Page 11 and 12: En sømand kunne melde sig hos sin
Page 13 and 14: gøre det urent. Dette var så mege
Page 15 and 16: f.eks. genever, whisky og sprit. Al
Page 17 and 18: Den der ser spøgelsesskibet Den fl
Page 19 and 20: Disse dødeskibe lignede de forskel
Page 21 and 22: Hvordan klabautermanden nøjagtigt
Page 23 and 24: v/mm #'%'• A. " / •',' Den fran
Page 25 and 26: iderne), hvor den blev fundet og pl
Page 27 and 28: sådan, at liget blev sat ud, lige
Page 29 and 30: hvorledes han har levet, er mig hel
Page 31 and 32: lande. Kirkeritualet for Danmark og
Page 33 and 34: at gøre noget ud af begravelsen, m
Page 35 and 36: et noget tilbage, der mindede om ha
Page 37 and 38: denske hav I sin tid var blevet ind
Page 39 and 40: nærliggende: Vi stakkels fattige s
Page 41 and 42: efter behag, med værtshuse, danseb
Page 43 and 44: den for at fiske en ko op, der var
Page 45 and 46: kammerater mod uvejr. De kunne foru
Page 47 and 48: Korsfæstelsen som tatoveringsmøns
Page 49 and 50: sker. Denne skik kan følges tilbag
Page 51 and 52: Kunstneren Niels Skovgaard har i 19
Page 53 and 54: sen); er der mere, skal stedets eje
Page 55 and 56: fortegnet billede af virkeligheden,
Page 57: monier. Vi kan her erindre den tidl
Page 61 and 62: Asken strøs i havet I vore dage er
Page 63 and 64: We do have a few details about buri
Page 65: telling how they were mistreated by
show all

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?