Untitled - Aarhus.dk

Byens rum som arena
Byen og byens rum - et historisk rids
Vikingebyen
Noget af det første Aarhus, man har registreret, er et mindre område ved udmundingen
af Aarhus ådal i havet mod øst, hvor fund kan datere byen tilbage til
omkring 700 tallet. I 900 årene blev der opbygget forsvarsværker, og byen havde
en fysik grænse i form af en jordvold. I dag minder gadenavnene Volden og Graven
os om, hvor den tidlige vikingeby har været.
Hovedporten til byen lå omtrent på det sted, der i dag er Immervad. Flere porte
blev etableret, og i løbet af de næste århundreder blev volden forstærket. Indtil
den meget tidlige middelalder befandt det meste af bebyggelsen sig indenfor
voldene.
Middelalderbyen
De første bebyggelser udenfor voldene skete mod vest og opførelsen af byens
måske første kirke fandt sted, hvor Vor Frue Kirke i dag ligger. De ældste dele af
Vor Frue Kirke er fra 1000 tallet. Senere opførtes to sognekirker uden for voldsystemet;
den ene skal have ligget i området ved Mølleparken, den anden har med
sikkerhed ligget umiddelbart uden for voldsystemet og er nævnt som Skt. Oluf.
Kirken blev opgivet i 1500 tallet på grund af sammenstyrtning, men man fortsatte
med at benytte kirkegården.
I de efterfølgende århundreder skete der større og markante ændringer. Byggeriet
af den nuværende domkirke indenfor voldene blev påbegyndt omkring 1200
tallet. Flere gader og torve blev anlagt, blandt andre Rosensgade, Store Torv og
Lille Torv. Vestergade blev yderligere bebygget og var den mest betydningsfulde
indfaldsvej til byen.
I løbet af middelalderen mistede voldsystemet sin betydning, og byen udvidede
sig. Flere gader blev anlagt, blandt andre Volden og Graven, der blev etableret på
det gamle voldssystem. Mange af gadenavnene i det ældste Aarhus minder om
tidligere funktioner eller håndværk udført i området. Studsgade (Studegade) og
Mejlgade blev anlagt med Snevringen mellem sig, og Mejlgade var i 1800 tallet
præget af intensiv oplandshandel. Store dele af det gadenet, vi kender i dag i det
centrale Aarhus, er opstået i middelalderen.
Den udvidede bykerne var fra middelalderen afgrænset af plankeværk med
byporte. Ved portene lå mange gårde, der kunne drage fordel af den handel, der
foregik her. Bygrænsen, som senere blev kaldt ”Vejen bag om byen” , blev nedlagt
omkring år 1850 med ophævelse af byens skatteopkrævning. Strækningen
fungerer i dag som Allégaderingen og har på en moderne måde samme funktion
som fordelingsåre og indgang til bykernen. Flere af de rum, der opstod udenfor
portene dengang, eksisterer i dag. Vesterbro Torv har tidligt haft status som
”skarnplads” og senere kvæg- og handelstorv. Rummet opleves også i dag som
en slags indgang og overgang til Aarhus City fra Silkeborgvej og Viborgvej.
Industrialismen fi k Aarhus til at udvikle sig voldsomt. Banegården blev anlagt i
1860erne syd for bykernen og blev startskuddet til den by, vi kender i dag. De tre
ringgadesystemer: Allégaderingen, Ringgaden og Ringvejen, er i dag med til at
inddele byen i City, Midtby og nære forstæder.
Forstæderne
De gamle forstæder opstod før industrialismen og byens ekspansion. De blev
anlagt som selvstændige mindre landsbysamfund separeret fra byen. Der var
opland imellem, og følelsen af afstand var stor. Med tiden voksede byen og
forstaden sammen, status blev ændret fra selvstændige sogn til at være en del af
Aarhus Kommune. De gamle bysamfund var bygget op omkring kirken og skolen
8
Vesterbro Torv
Vestergade
Graven
Vesterbro Torv
Klosterport
Frederiksgade
Nørreport
Domkirken
Mindebrogade