Untitled - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Byens rum som arena Byen og byens rum - et historisk rids Vikingebyen Noget af det første Aarhus, man har registreret, er et mindre område ved udmundingen af Aarhus ådal i havet mod øst, hvor fund kan datere byen tilbage til omkring 700 tallet. I 900 årene blev der opbygget forsvarsværker, og byen havde en fysik grænse i form af en jordvold. I dag minder gadenavnene Volden og Graven os om, hvor den tidlige vikingeby har været. Hovedporten til byen lå omtrent på det sted, der i dag er Immervad. Flere porte blev etableret, og i løbet af de næste århundreder blev volden forstærket. Indtil den meget tidlige middelalder befandt det meste af bebyggelsen sig indenfor voldene. Middelalderbyen De første bebyggelser udenfor voldene skete mod vest og opførelsen af byens måske første kirke fandt sted, hvor Vor Frue Kirke i dag ligger. De ældste dele af Vor Frue Kirke er fra 1000 tallet. Senere opførtes to sognekirker uden for voldsystemet; den ene skal have ligget i området ved Mølleparken, den anden har med sikkerhed ligget umiddelbart uden for voldsystemet og er nævnt som Skt. Oluf. Kirken blev opgivet i 1500 tallet på grund af sammenstyrtning, men man fortsatte med at benytte kirkegården. I de efterfølgende århundreder skete der større og markante ændringer. Byggeriet af den nuværende domkirke indenfor voldene blev påbegyndt omkring 1200 tallet. Flere gader og torve blev anlagt, blandt andre Rosensgade, Store Torv og Lille Torv. Vestergade blev yderligere bebygget og var den mest betydningsfulde indfaldsvej til byen. I løbet af middelalderen mistede voldsystemet sin betydning, og byen udvidede sig. Flere gader blev anlagt, blandt andre Volden og Graven, der blev etableret på det gamle voldssystem. Mange af gadenavnene i det ældste Aarhus minder om tidligere funktioner eller håndværk udført i området. Studsgade (Studegade) og Mejlgade blev anlagt med Snevringen mellem sig, og Mejlgade var i 1800 tallet præget af intensiv oplandshandel. Store dele af det gadenet, vi kender i dag i det centrale Aarhus, er opstået i middelalderen. Den udvidede bykerne var fra middelalderen afgrænset af plankeværk med byporte. Ved portene lå mange gårde, der kunne drage fordel af den handel, der foregik her. Bygrænsen, som senere blev kaldt ”Vejen bag om byen” , blev nedlagt omkring år 1850 med ophævelse af byens skatteopkrævning. Strækningen fungerer i dag som Allégaderingen og har på en moderne måde samme funktion som fordelingsåre og indgang til bykernen. Flere af de rum, der opstod udenfor portene dengang, eksisterer i dag. Vesterbro Torv har tidligt haft status som ”skarnplads” og senere kvæg- og handelstorv. Rummet opleves også i dag som en slags indgang og overgang til Aarhus City fra Silkeborgvej og Viborgvej. Industrialismen fi k Aarhus til at udvikle sig voldsomt. Banegården blev anlagt i 1860erne syd for bykernen og blev startskuddet til den by, vi kender i dag. De tre ringgadesystemer: Allégaderingen, Ringgaden og Ringvejen, er i dag med til at inddele byen i City, Midtby og nære forstæder. Forstæderne De gamle forstæder opstod før industrialismen og byens ekspansion. De blev anlagt som selvstændige mindre landsbysamfund separeret fra byen. Der var opland imellem, og følelsen af afstand var stor. Med tiden voksede byen og forstaden sammen, status blev ændret fra selvstændige sogn til at være en del af Aarhus Kommune. De gamle bysamfund var bygget op omkring kirken og skolen 8 Vesterbro Torv Vestergade Graven Vesterbro Torv Klosterport Frederiksgade Nørreport Domkirken Mindebrogade
og havde mindre gårde. Langs indfaldsvejene til Aarhus blev de handelsmæssige centre efterhånden til, boliger blev bygget, og en typisk forstad til Aarhus i dag består af to mere eller mindre sammensmeltede bydele; den ældste centreret om kirken og den nye omkring indfaldsvejene og handelscentret. Navnesammensætninger som Løgten-Skødstrup, Beder-Malling, Vejlby-Risskov og Åby-Åbyhøj vidner om udviklingen. Den moderne by I forbindelse med byens udvikling omkring 1900 tallet opstod der behov for nye boligområder. Den ekspanderende industri trak mange mennesker til, og indbyggertallet i Aarhus voksede i sidste halvdel af 1800 tallet fra omkring 15.000 til ca. 50.000. Kort tid efter århundredeskiftet var arealerne mellem Allégaderingen og de nuværende ringgader næsten udbyggede. De bynære boligområder blev koncentreret i tre overordnede kvarterer, der fortrinsvis kom til at bestå af byhuse og karrebebyggelse: Øgaderne, Trøjborg og Frederiksbjerg. Hvert kvarter fi k sit særpræg, og der opstod mere eller mindre planlagte torve og byrum, der til forskel fra Midtbyens ”fællesrum” blev rum særligt henvendt de omkringboende. Markante planer Der eksisterede ingen egentlig byplanlægning i Aarhus omkring år 1900. Aarhus Byråd så imidlertid gerne en koordinering af behov i nye udviklingsområder med midtbyens, og i 1896 ønskede byrådet en samlet bebyggelsesplan for Marselisborg jorder, der var blevet indlemmet i Aarhus Kommune. I 1898 udarbejdede arkitekt Hack Kampmann og ingeniør Charles Ambt en plan for området og det fremtidige Frederiksbjerg Øst. Udbygningen er en af de mest markante, der har været for Aarhus Midtby. Forslaget fra 1898 lagde først og fremmest vægt på, at befolkningens forskellige behov, materielt, åndeligt og socialt skulle tilgodeses. Planen var stort lagt an med fokus på en oplevelsesrig gadestruktur, og udover forslag til fordeling af boliger til forskellige sociale klasser, var der tale om et ringgadeforløb, anlæggelse af brede boulevarder, udsigtskiler, torve og pladser. Særligt Dalgas Avenue og Stadion Allé var sammen med Ingerslevs Boulevard betydningsfulde og markante forløb i planen. Trods ændringer og modifi kationer, er forslaget fra 1898 realiseret i et omfang og på en måde, der gør planen og kvaliteterne i den genkendelig i dag. I 1920erne kom området omkring Stadion Allé til og fuldendte kvarterets stramme og styrede udtryk. Udvikling i nyere tid. Efter den store ekspansion i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet steg behovet for trafi kale løsninger. Udover en optimering via de store ringgadesystemer, voksede behovet for en mere direkte trafi kal adgang til havnen. I 1930erne overdækkede man derfor åens forløb i midtbyen. Årsagen var foruden det trafi kale pres også et behov for bedre sanitære forhold. Byens ældste torve, Lille Torv og Store Torv, fi k i perioden også ændret status fra at være byens samlingssteder til at være rum for trafi kafvikling. Al færdsel i byen foregik på den kørende trafi ks præmisser. Som følge af denne udvikling, blev der i 1950erne fremlagt en plan om et radikalt ”hovedgadeprojekt” i midtbyen. Planen var en alvorlig optimering af trafi k kombineret med en radikal håndtering af en dårlig boligmasse i det centrale Aarhus. Planen gik ud på at etablere en bred hovedvej i det ældste Aarhus og omfattede store ændringer i den eksisterende bygningsmasse. Hvis planen var blevet gennemført, ville store dele af Latinerkvarteret ikke eksistere i dag. Hovedplanen blev imidlertid skrinlagt, men dele blev dog realiseret; udvidelsen af Nørreport og busgadegennembruddet i Frederiksgade fra 1970erne. I forbindelse med busgadegennembruddet opstod fl ere tilfældige rum som følge af udhulning af den karré, der ligger mellem Frederiksgade og Søndergade. Gennembruddet opfattes Øgadekvarteret Dalgas Avenue Frederiksbjerg Introduktion Banegård Trøjborg Ringvejen Ringgaden Allégaderingen Domkirken Domkirken Banegård 9
Page 2 and 3: BYRUM OG BYLIV Byrumsatlas og Anven
Page 4 and 5: 4 Opfattelsen af byens rum har ænd
Page 7: Introduktion Opbygning af 'Byrum og
Page 11 and 12: Midtbyens struktur og fokuspunkter
Page 13 and 14: Finlandsgade - Katrinebjerg Ringgad
Page 15 and 16: Byrumsatlas 15
Page 17 and 18: Et byrumsatlas Form - funktion - he
Page 19 and 20: Et øjebliksbillede I den ældste o
Page 21 and 22: Hensyn Potentialer Store Torv har e
Page 23 and 24: 1 De klassiske byrum Fokuspunkter D
Page 25 and 26: Et øjebliksbillede Langs åen, som
Page 27 and 28: Hensyn Potentialer Forblæst, trafi
Page 29 and 30: Fokuspunkter Strækningens variatio
Page 31 and 32: Et øjebliksbillede Ingerslevs Boul
Page 33 and 34: Hensyn Potentialer Træerne er vigt
Page 35 and 36: Fokuspunkter Der skal være fokus p
Page 37 and 38: Kongevejen Et øjebliksbillede På
Page 39 and 40: Hensyn Potentialer Torvet fungerer
Page 41 and 42: Fokuspunkter Fokus på den oplagte
Page 43 and 44: De grønne byrum Byens parker og gr
Page 45 and 46: Hensyn Potentialer Et enestående e
Page 47 and 48: Fokuspunkter Det grønne skal være
Page 49 and 50: Et øjebliksbillede De nævnte torv
Page 51 and 52: Hensyn Potentiale Udpræget boligkv
Page 53 and 54: 5 Bykvarterets pladser Fokuspunkter
Page 55 and 56: Et øjebliksbillede De trafi kale r
Page 57 and 58: Hensyn Potentialer Der skal tages h
Page 59 and 60:
+ 6 Trafi kkens rum Fokuspunkter Ak
Page 61 and 62:
Et øjebliksbillede De nye rum øst
Page 63 and 64:
Hensyn Potentialer Dårlig forbinde
Page 65 and 66:
Fokuspunkter Adgang til området. H
Page 67 and 68:
8 Forstadsrum Et øjebliksbillede -
Page 69 and 70:
Bytorvet Frodesvej Odinsvej Markere
Page 71 and 72:
Byvej Boliger i øverste etage Park
Page 73 and 74:
8 Forstadsrum Fokuspunkter Den enke
Page 75 and 76:
Øvrige passager 1. Borgporten Den
Page 77 and 78:
Hensyn/problemer Potentialer Trær
Page 79 and 80:
9 Passagerne Fokuspunkter Lys, bel
Page 81 and 82:
Anvendelsestemaer og virkemidler Fo
Page 83 and 84:
4 anvendelsestemaer Byens rum som f
Page 85 and 86:
Beskrivelse Fokus på Karakteristis
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91:
Page 94 and 95:
Inventar i byens rum Traditionelt o
Page 96 and 97:
Det fysiske miljø påvirker bruger
Page 98 and 99:
Caseafsnittet er en opsamlingsdel,
Page 100 and 101:
VIRKEMIDLER POTENTIALE/ ANVENDELSE
Page 102 and 103:
VIRKEMIDLER POTENTIALE/ ANVENDELSE
Page 104 and 105:
Adresser og kontakter Formålet med
show all

Untitled - Aarhus.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?