FREMTIDIG KINESISK DOMINANS? - Forsvarsakademiet

3. ANALYSE
I dette kapitel, der udgør projektets analysedel, redegøres kort for casens hovedlinjer,
hvorefter der gennemføres tre delanalyser. Delanalyserne gennemføres med det formål at
identificere hvorvidt, og i hvilken grad, kinesisk strategi overfor Japan er præget af status
quo, imperialisme og/eller prestige.
Kort redegørelse for casens hovedlinjer
Konflikten har to hovedbestanddele: For det første er der strid om de territoriale rettigheder
i forhold til Senkaku Øgruppen, og for det andet er der uenighed om udstrækningen af par-
ternes eksklusive økonomiske udnyttelseszoner (EEZ) i det Østkinesiske Hav. 69 Havområdet
omkring øgruppen indeholder rige fiskeforekomster og menes at indeholde betragteli-
ge tilgængelige olie- og gasreserver. 70 Øerne er under japansk suverænitet og har været
det siden anden verdenskrig, men såvel Kina som Taiwan gør krav på dem. 71 Kina og Japans
krævede EEZ overlapper hinanden i et område på 210,000 kvadratkilomater. 72
Geografisk behandles det Østkinesiske Hav, der er betegnelsen for havområdet mellem
Kina, Japan og Taiwan. Øgruppen består af fem ubeboede øer og tre skær – i alt ca. 7
kvadratkilometer og er placeret ca. halvvejs mellem det kinesiske fastland og den japan-
73
ske ø Okinawa, med ca. 400 km til hver.
69 The Long March to Power, p. 39.
70 Popular Nationalism in China and the Sino-Japanese Relationship, p. 9.
71 Popular Nationalism in China and the Sino-Japanese Relationship, pp. 7 – 9.
72 Senkaku er det japanske navn, Kina bruger navnet Diaoyo.
73 Popular Nationalism in China and the Sino-Japanese Relationship, p. 7.
30