FREMTIDIG KINESISK DOMINANS? - Forsvarsakademiet

se, og også at Japan, af den ene eller den anden grund, ikke længere forlader sig alene
på amerikanske sikkerhedsgarantier .
Såfremt Kina fortsætter sin igangværende modernisering af sit militær og også fortsætter
med anskaffelsen af offensive kapaciteter som hangarskibe, langtrækkende fly og amfibieenheder,
vil størrelsen af disse kapaciteter kunne indikere, hvilken strategi Kina ønsker
at forfølge. En begrænset kapacitet på eksempelvis tre hangarskibsgrupper, vil, jævnfør
mine analyser, primært kunne bruges til at føre en prestigepolitik samt til at understøtte
begrænset militær magtprojektion til brug for eksempelvis fredsbevarende operationer. En
sådan kapacitet vil være lig den Storbritannien og Frankrig opretholder med hver to hangarskibe.
244
Skulle Kina imidlertid vise sig at anskaffe flere hangarskibe med tilhørende
eskorteenheder, vil dette, sammen med en fortsat kvantitativ og kvalitativ forbedring af den
øvrige flåde, kunne indikere at Kina reelt søger at udfordre USA's rolle som verdens ene-
ste militære supermagt. Og dermed en mulig Kinesisk militær imperialisme på længere
sigt.
Såfremt Kina på den anden side vælger at tilsidesætte sine territoriale krav overfor Japan i
det Østkinesiske Hav og dermed accepterer Japansk overherredømme over Senkaku
Øgruppen, vil det indikere en accept af status quo og efter alt at dømme også, at Kina ikke
ønsker at bruge sin voksende økonomiske og militære magt til imperialistiske formål. Så
længe suverænitetsspørgsmålet derimod holdes labilt, vil Kina i kraft af sin voksende
magt, kunne forfølge en inkrementel økonomisk imperialistisk politik gennem en fortsat
kombineret anvendelse af diplomatiske, økonomiske og militære virkemidler.
Teoretisk og metodisk Refleksion.
Da Morgenthau beskæftiger sig med staten som enhedsaktør, er en naturlig konsekvens
ved min valgte teoretiske model, at interne faktorers betydning i såvel Kina som Japan
ikke er medtaget i opgaven. Et andet I.P. teoretisk perspektiv som det liberalistiske, ville
med udgangspunkt i den demokratiske fredstese, 245
kunne nuancere særligt min perspek-
tivering: De langsigtede konsekvenser af Kinas indenrigspolitiske udvikling i retning af mere
eller mindre demokrati indgår for eksempel ikke som en faktor i specialet. En yderligere
konsekvens at at betragte staten som enhedsaktør er, at jeg ikke har undersøgt mulige
244
The Military Balance 2010, pp. 130 og 169.
245
Teori fremsat af Michael W. Doyle, gående ud på at demokratiske stater ikke fører krig mod hinanden. Verdenssamfundet, pp. 3-4.
73