9 - Grønt Miljø

Altanen, mellemrummet og byen
Det moderne boligbyggeris udearealer er blevet tomme, for udelivet foregår enten i byen
eller på altanen. Der er en kløft mellem byggeriernes intentioner og realiteter
Mange nye boligområder
er mennesketomme. En
tomhed der står i skarp kontrast
til de drømme arkitekterne
har for deres byggeri. Hvad
er forklaringen? Den har Camilla
Richter-Friis van Deurs
søgt efter i ph.d.-afhandlingen
‘Uderum Udeliv - udformning
og brug af udearealer i nyere
dansk boligbyggeri’ fra Kunstakademiets
Arkitektskole.
Arkitekternes perspektivtegninger
er ellers fyldt med folk
der spadserer, opholder sig på
terrasser, sidder langs kanalkanter,
spiller bold, cykler og
udfolder sig på de udendørs
arealer mellem husene. Det
har til dels en praktisk årsag,
for mennesket er en målestok
for byggeriets fysiske dimensioner,
højder og bredder.
Men de er også en social
målestok. Hvis der er mennesker
til stede i byggeriet fungerer
det socialt og bygegriet
er en succes. Den erkendelse
overføres til tegningerne.
Tomme er de realiserede byg-
28
gerier alligevel. Der er en kløft
mellem intentioner og realiteter,
fastslår van Deurs.
Den typiske opskrift
Mellem 1995 og finanskrakket
i 2008 var den typiske opskrift
på nyt boligbyggeri således:
Fem etager med hævet parterreplan
over parkeringskælderen.
Stueetager med halvprivat
terrasse omkranset af
skærmende hæk. Overliggende
lejligheder med adgang til
store terrasser. Ofte adgang til
en fælles eller private terrasser.
Tit et indre græsbelagt
gårdrum med vedligeholdelsesvenlige
beplantninger.
Eksempler er bl.a. taghavebebyggelserne
i Ørestaden,
Sluseholmens åbne karreer og
Tuborg Havn for at tage københavnske
eksempler, men
de findes i hele landet. De bevirker
meget ensartede, har
ofte en overfladisk karakter og
virker golde. Og er som regel
mennesketomme.
Det er ellers ikke fordi at der
ikke er ofret noget på arkitekturen.
Stardarden er relativ høj
og der brugt gode materialer.
Men måske er uderummet
grebet an på en måde der ikke
har opfanget den måde uderum
bruges på i dag.
I afhandlingen er der undersøgt
en række bebyggelser
med bl.a. spørgeskemaer til
bebyggelsernes beboere, observationsstudier
og evalueringer
af de arkitektoniske kvaliteter
i uderummene. Desuden
er tidligere undersøgelser som
sammenligningsgrundlag.
I alt er der undersøgt 3596
husstande fordelt på 20 bebyggelser
med 6900 beboere.
Alle i eller nær København af
rent praktiske grunde. Endvidere
er der for sammenligningens
skyld inddraget en række
ældre bebyggelser
Centralt står fire bebyggelser
der som de eneste har fået
hele turen med bl.a. spørgeskema.
Det er Charlottehaven,
Østerbro (1999-2004), Halv
Tolv, Christianshavn (2000),
Pærehaven, Køge (2004-2008)
og Fælledhaven, Amager
(2006). Konklusionerne herfra
er en brugbar og konstruktiv
essens.
Det nære og byen
Når der er så få mennesker i
udearealerne i det moderne
boligbyggeri kan man spørge
om de overhovedet er vigtige
for beboerne, eller om de kun
er et sted til affaldsstativer,
brandveje og parkering. Men
det er de. Faktisk bruger byboere
mere tid udendørs end de
der bor i forstaden eller på
landet selv om man skulle tro
det var omvendt.
Det typiske er at der er stor
fokus på de nære private arealer,
især altanen. To tredjedele
af alle uderumsaktiviteter foregår
på de private arealer. Og
nok er altanerne private, men
man må gerne se. Også helt
ind. Gennem store vinduespartier
inddrages inderummet i
uderummet og vice versa. Og
nok er det de mest private
De mest berømmede altaner i
det nyere boligbyggeri er de
trekantede og forskudte altaner
på Vhuset i Ørestaden. Formen
skaber det størst mulige udhæng
og mindst mulige skyggeproblemer.
Altanerne danner
nærmest en vertikal gårdhavebebyggelse,
hvor livet foregår
helt uafhængigt af hvad der
foregår på jordoverfladen.
GRØNT MILJØ 9/2010