9 - Grønt Miljø

Fra bebyggelsen Fyrholmen på Sluseholmen. Det er åben gård hvor
adgangen til opgangene er flyttet ind. Det tilfører gårdrummene flere
‘nødvendige’ aktiviteter, især mellem klokken 8 og 9 om morgenen.
arealer der bruges mest, men
det gælder dem der har kontakt
med det tilstødende offentlige
uderum. Privat skal
det være, men gerne med en
ekstern forbindelse.
Samtidig bruges de fjerne
byrum mere og mere i forlængelse
af de private og halvprivate
uderum. Det hænger bl.a.
sammen med de sociale netværk
er komplekse. Man mødes
ikke i bebyggelsens friareal,
men ude i byen. Spiller fodbold
i parken. Og når man tager
ud i byen, vil man hellere
mødes på havnefronter og i
grønne rum end på gader og
pladser.
Tomt mellemrum
Bebyggelsens fælles uderum
får derfor mere og mere karakter
at et ret tomt mellemrum
med flydende eller ophævede
grænser til den omgivende
by. Det bruges ikke meget
til ophold eller andre såkaldt
frivillige aktiviteter som solbadning,
leg og boldspil. der-
med udhules også uderummets
sociale betydning.
Derimod er der ret mange
der går i det fælles uderum eller
bruger til andre ‘nødvendige’
aktiviteter. Det skyldes
bl.a. at bevægelsesmønstrene
tit vendes på vrangen i de nye
byggerier så adgang og trafik
flyttes ind i gårdrummet og
væk fra gaden. Mellem kl. 8
og 9 myldrer det næsten med
mennesker på vej til arbejde
eller skole. Det er dog stadig
mellem kl. 17 og 19 der samlet
set er flest ude, men nu mest
for at spise. Ved 21-tiden er de
fleste inde igen. Mønstret er
det samme på hverdage og i
weekender.
Overgange og frodighed
Brugt bliver de fælles uderum
dog, og her kommer brugen
an på flere forhold.
Stort set alle undersøgelser
peger på at overgangen mellem
de private og det offentlige
er afgørende for uderummets
succes. Det gælder også
for de undersøgte bebyggelser.
De bebyggelser som havde
definerede overgange (f.eks.
lave stakitter mellem de private
og offentlige arealer) også
var dem der blev brugt mest.
Beboerne foretrækker uderum
med en frodig og varieret
karakter med mange slags
planter og dyr. De foretrækker
steder der er beskyttet mod
vind, støj og trafik og hvor der
en god udsigt. Ikke særligt
overraskende. Brugerne værdsætter
også æstetiske og veludformede
uderum, men det
er ikke noget der vejer tungere
end andet.
Der er en stærk sammenhæng
mellem bygningens højde
og uderumsbruget: Jo lavere
bygning og jo mere direkte
adgang fra boligen, desto mere
mere bruges uderummet.
Desuden er det klart at uderum
der er fysisk eller visuelt
forbundet med omgivelserne,
benyttes mere end dem der
ligger isoleret. Hertil kommer
at beboerne synes godt om
mange forskellige typer uderum.
Og så er der en selvforstærkende
faktor: Jo mere
uderummet benyttes, jo stærkere
opfattes bebyggelsens sociale
liv og desto sikrere opfattes
bebyggelsen i forhold til
kriminalitet.
Beboerne vil også gerne
personligt kunne præge arealerne,
men der er der meget få
muligheder for. Generelt er
hovedvægten fra såvel bruger
som arkitekt lagt på de private
arealer. Det individuelle prioriteres
og der er ikke den store
interesse hverken for at udforme
eller bruge det fælles
udeareal. Det er med til at
skabe de ‘golde mennesketomme
skuetæpper’ som van
Deurs kalder dem. Beboerne
værdsætter ganske vist disse
arealer set fra boligens vinduer,
viser undersøgelsen, men er
altså ikke meget ude i dem.
Den åbne gård
Brugen af uderummet er påvirket
af en række faktorer der
GRØNT MILJØ 9/2010 29