Handlingsplan 2009 for Retten i Hillerød - Domstol.dk

Handlingsplan 2009
for Retten i Hillerød

Forord
Handlingsplan 2009 er den tredje i rækken af handlingsplaner, siden retten blev etableret i 2007.
Vi har i år valgt at anvende den såkaldte KVIK-model (KvalitetsVærktøj til udvikling af Innovation
og Kompetence) som styringsramme for handlingsplanen. Modellen er et værktøj, som primært er
beregnet til selvevaluering af organisationer, men fungerer også som en velegnet ramme for vores
handlingsplan, der er helhedsorienteret og sætter kvalitet i alle processerne i højsædet. Vi har valgt
en præsentation af handlingsplanen efter indsatser og resultater, som er centralt i modellen. Vi har
samtidig anset det for væsentligt, at modellen ikke medfører unødvendige bindinger eller begrænsninger.
Vi har derfor ikke fulgt modellen slavisk. Modellen er også valgt, fordi det er tanken med
udgangspunkt i KVIK-modellen at gennemføre en selvevaluering i 2010.
Vi har i forhold til tidligere år forsøgt at skrive en mere målrettet handlingsplan med vægt på de
strategiske indsatser og resultater. Vi har på den ene side nedtonet detaljerne og reduceret i antallet
af mål. På den anden side har vi valgt - med det sigte at understrege kontinuiteten i det fremadrettede
arbejde - at beskrive en række af de mange tiltag og resultater, som er sat i værk og opnået de
første par år, og som der i 2009 bygges videre på.
Retten i Hillerød er en organisation med klare værdier og ambitioner. Vi har arbejdet målrettet med
at etablere en fælles kultur, og vi har gennemført en række tiltag, der har skabt forudsætningerne
for, at vi har kunnet fastlægge rettens mål og værdier. Det foreløbige resultat heraf er gennemførelsen
af et visions- og værdiseminar med formuleringen af en fælles vision og et fælles værdigrundlag
for retten.
Det er vores vision, at vi vil være stedet med kvalitet i alt, hvad vi gør, og vi vil kort sagt være en
førende arbejdsplads i Danmark. Der skal i de kommende år arbejdes målrettet for at gøre visionen
til virkelighed og for at få værdisættet grundfæstet i den almindelige dagligdag i vores organisation.
Den strategi og de initiativer, der med sigte herpå skal udarbejdes og sættes i værk, vil stå centralt i
vores handlingsplan i 2009 og de efterfølgende år.
Der er blandt andet på baggrund af drøftelserne på visions- og værdiseminaret enighed om, at den
overordnede strategi i 2009 – og dermed de centrale indsatsområder i vores handlingsplan – skal
baseres på, at der skal satses målrettet på trivsel, kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling.
2

Indholdsfortegnelse
Forord............................................................................................................................................................... 2
K apitel 1. Vision & værdier........................................................................................................................ 4
Kapitel 2. KVIK – en helhedsorienteret kvalitetsmodel .................................................................... 5
K apitel 3. Indsatser ...................................................................................................................................... 5
Indsatsområde 1: Endnu bedre trivsel............................................................................................... 6
Mål 1. Plan for opfølgning
af trivselsundersøgelse og arbejdspladsvurdering.............................. 7
Mål 2. Koncept for modtagelse af nye medarbejdere (”velkomstpakke”)..................................... 8
I ndsatsområde 2: Kompetenceudvikling – fra ord til handling..................................................
9
Mål 3: Strategi for kompetenceudvikling..........................................................................................10
Mål 4. Fra selvforvaltning til ny løn...................................................................................................11
Mål 5. Plan for opfølgning af lederevaluering..................................................................................11
Indsatsområde 3. Borgeren i centrum – og samfundsansvar.................................................... 12
Mål 6. Plan for opfølgning af landsdækkende brugerundersøgelse ..............................................13
Mål 7. Bæredygtighed i alt hvad vi gør..............................................................................................14
Indsatsområde
4. Kvalitet i alle vores processer ...........................................................................14
Mål 8. Kvalitetsudvikling gennem ”bedste praksis”........................................................................14
Mål 9. Gennemførelse af konkrete kvalitetsprojekter.....................................................................15
Ka pitel 4. Resultater...................................................................................................................................16
Resultatområde
1. Bruger- og borgerresultater.............................................................................16
Resultat 1: Bedste tredjedel i brugerundersøgelsen.........................................................................16
Resultatområde 2. Medarbejderresultater ......................................................................................17
Resultat 2. En succesrate for trivsel på 80 procent i 2009 .............................................................17
Resultat 3. En succesrate for ledertilfredshed på 75 procent ........................................................18
Resultat 4. En yderligere reduktion af sygefraværet........................................................................18
Resultatområde 3. Nøgleresultater...................................................................................................18
Resultat 5: Opfyldelse af centrale mål for sagsbehandlingstider og produktivitet......................18
Resultat 6: En reduktion i sagsbeholdningen...................................................................................19
Resultat 7: Fremgang i produktiviteten.............................................................................................20
Resultat 8. Skærpet fokus på gennemløbstid....................................................................................20
Bilag
1. Fakta om Retten i Hillerød................................................................................................................
Bilag 2. Oversigt over temadage .....................................................................................................................
Bilag 3. Trivselsbud...........................................................................................................................................
Bilag 4. Statistikråd............................................................................................................................................
Bilag 5. Minitrivselsundersøgelser...................................................................................................................
Bilag
6. Lederevaluering ...................................................................................................................................
Bilag
7. Domstolenes samlede mål .................................................................................................................
Bilag 8. Oversigt over indsatser og resultater................................................................................................
3

Kapitel 1. Vision & værdier
Retten i Hillerød er en del af Danmarks Domstole, som har til opgave at udøve den dømmende
myndighed med hertil hørende opgaver, herunder strafferet, civilret, skifteret, fogedret, tinglysning
og administration. Dette er missionen.
Visionen for Danmarks Domstole er at være en højt respekteret og tillidsskabende organisation,
der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet. Danmarks Domstole værner om
retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konflikthåndtering.
Danmarks Domstoles værdier bygger på det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling,
uafhængighed i den dømmende funktion, ansvarlighed og troværdighed i alle forhold, samt åbenhed
og dialog og samarbejde.
Denne vision og disse værdier gælder naturligvis også for Retten i Hillerød.
Det er imidlertid af stor betydning for enhver kvalitetsvirksomheds identitet, kultur og udvikling, at
virksomheden har sin egen vision og sine egne værdier. Retten i Hillerød har derfor i perioden siden
sammenlægningen iværksat en række tiltag med henblik på at skabe en fælles virksomhedskultur
og for at skabe fælles værdier og mål.
Der er på baggrund af dette arbejde i begyndelsen af 2009 holdt et seminar for alle rettens medarbejdere,
hvor der i enighed blev formuleret en fælles vision og et fælles værdigrundlag for Retten i
Hillerød. Dette grundlag bliver naturligvis de pejlemærker, der skal styres efter i de kommende år.
Næste skridt bliver konkret at oversætte hvad dette betyder og udmønte vores visioner og værdier i
et flerårigt perspektiv.
Vision
Retten i Hillerød – stedet med kvalitet i alt hvad vi gør
• vi leverer service og konfliktløsning af højeste kvalitet
• vi ser vækst, sammenhold og trivsel som grobund for vores kvalitet
• vi er åbne og synlige – og vi har mod på forandringer, der gør os stærke
• vi er positive og imødekommende over for borgerne og hinanden
Kort sagt:
• Vi stræber mod at blive en førende arbejdsplads i Danmark
Værdier
Retten er en enhed med fælles værdier
• Respekt og ansvarlighed
• Engagement og hjælpsomhed
• Mod og idéer
• Fleksibilitet og rummelighed
• Professionalisme og kompetence
4

5
Kapitel 2. KVIK – en helhedsorienteret kvalitetsmodel
Fællesnævneren for vores fremadrettede arbejde med vores vision er, at der skal være kvalitet i alt
hvad vi gør, og at vi vil levere service og konfliktløsning af højeste kvalitet. KVIK-modellen udgør
den styringsramme, retten vil anvende for at sætte helheden i system.
Centralt i modellen er fokuseringen på indsatser (det vi gør) og resultater (det vi opnår).
Hvor retten i 2007 havde mest fokus på indsatssiden, har vi fra 2008 haft mere opmærksomhed på
også at dokumentere, at indsatserne har en effekt og viser, at vi er på rette vej. I 2009 vil vi fortsætte
denne linie med fokus på både indsatser og resultater.
Handlingsplan 2009 vil konkret tage afsæt i KVIK-modellen, som er opbygget af 9 temaer fordelt
med 5 indsatstemaer og 4 resultattemaer, jf. figur 1. Retten har valgt ikke udførligt at anvende alle
temaer, men i stedet at sammenskrive flere af temaerne.
Til eksempel kan nævnes, at vi i handlingsplanen ikke har selvstændige afsnit om Tema 1 Lederskab og
Tema 2 Strategi og planlægning. Lederskab handler grundlæggende om, hvad ledelsen gør for at give
retning for virksomheden ved at opstille mission, vision og værdier – som det netop er præsenteret
i kapitel 1 - og strategi og planlægning handler om at omsætte virksomhedens mission og vision til
strategier og handlingsplaner, hvad vi jo netop gør i selve handlingsplanen. Der er dermed ikke nogen
anledning til at anvende disse temaer som selvstændige afsnit i handlingsplanen.
Figur 1
Kapitel 3. Indsatser
Vores valg af indsatser tager udgangspunkt i KVIK-modellens tema 3, 4 og 5 – med vægten lagt på
medarbejdere og processer. Konkret har vi prioriteret fire indsatsområder.
De to første indsatsområder – trivsel og kompetenceudvikling – vedrører modellens tema 3, og
handler om at gøre trivslen endnu bedre og skabe rammerne for et læringsmiljø, der kan udvikle og
optimere kompetencerne på arbejdspladsen.

Det tredje indsatsområde – borgeren i centrum (og samfundsansvar) – vedrører modellens tema 4,
og handler om at gøre Retten i Hillerød endnu bedre til at servicere borgerne og tage det nødvendige
samfundsansvar.
Det fjerde indsatsområde – kvalitet i alle processer – vedrører modellens tema 5, og handler om at
tilrettelægge processerne så effektivt og med så høj kvalitet som muligt, således at vi får endnu større
kvalitet i vores sagsbehandling og ydelser til borgerne.
Indsatsområde 1: Endnu bedre trivsel
Trivsel på arbejdspladsen har været en af vores højeste prioriteter, siden domstolsreformen blev
indført 1. januar 2007. Resultatet af denne indsats er en grundlæggende god trivsel blandt medarbejderne.
Det er dokumenteret gennem regelmæssige målinger af trivslen og af tilfredsheden med
forskellige arrangementer.
Boks 1: Hvad har vi gjort?
Vi har satset bredt på en lang række af forskellige aktiviteter
for at styrke trivslen blandt medarbejderne, jf.
boks 1.
Trivselsudvalg
Vi har nedsat et Trivselsudvalg under Samarbejdsudvalget,
der med repræsentation fra alle afdelinger og personalegrupper
har til opgave at komme med forslag til
trivselsfremmende aktiviteter. Udvalget har blandt an-
Centralt i de årlige handlingsplaner
Trivselsudvalg
Temadage mv. for alle medarbejdere
Afstemning om personalegoder
Fokus på de fysiske rammer
Fokus på de ”psykiske” rammer
Rekruttering og modtagelse
Fokus på sygefravær og pauser
Målinger af trivsel og tilfredshed
det til opgave at tage initiativ til og gennemføre temadage og andre sociale og faglige aktiviteter.
Temadage
Vi gennemfører regelmæssige temadage i løbet af året. I 2007 gennemførte vi syv temadage, i 2008
fem temadage [Se bilag 2], og det er planen at gennemføre fem temadage i 2009. Formålet med
temadagene er at styrke den sociale og faglige integration og forståelse mellem medarbejderne på
tværs af fag og afdeling - blandt andet med henblik på at skabe en fælles kultur og fælles værdier.
Derudover arrangerer vi diverse andre sociale aktiviteter for alle medarbejderne, ligesom der er
planlagt en familiedag i marts 2009, hvor medarbejderne har mulighed for at invitere deres familier
til et besøg i den nye retsbygning.
Personalegoder
Medarbejderne fik i 2007 mulighed for at stemme om forskellige personalegoder. Valget faldt på den
såkaldte ”fysiske” pakke - og der har siden været en frugt- og massageordning. Der har endvidere
været arrangeret sundhedsevent, besøg af stresskonsulent og fysioterapeut. Der er desuden en ordning
for alle medarbejdere med fredagsmorgenbrød samt the og kaffe. Endelig er der etableret en
mulighed for at tilmelde sig en frokostordning alle ugens fem dage. Det er planen i 2009 igen at
spørge medarbejderne om personalegoderne.
Fysiske rammer
De fysiske rammer spiller en naturlig rolle for alles trivsel. Sommeren 2008 flyttede retten i ny fælles
retsbygning i Hillerød. Tidligere var enkelte afdelinger og retssale lokaliseret i Frederikssund. Alle
afdelinger har haft indflydelse på valg af kontorer og indretning af fælleskontorer. Af økonomiske
grunde kunne indretningen af alle arbejdskontorer ikke færdiggøres i 2008. Dette område vil derfor
også i 2009 have høj økonomisk prioritet. Der er endvidere nedsat et udsmykningsudvalg, der skal
komme med forslag til udsmykning af retsbygningen.
6

Hele organisationen bidrog til, at selve flytteprocessen blev en stor succes. Processen blev efterfølgende
evalueret på baggrund af 11 succeskriterier, som medarbejderne i fællesskab havde beslut-
tet på en temadag i maj 2008. Resultatet viste, at 84 procent
havde en høj tilfredshed med flytteprocessen. Kun 4 procent
havde en lav tilfredshed, jf. boks 2.
”Psykiske” rammer
Vi forsøger at have fokus på trivsel og kvalitet i alle vores beslutninger
(de ”psykiske” rammer) - lige fra diverse indkøb og anskaffelser til rekrutteringssamtaler.
Som et væsentligt bidrag har rettens medarbejdere i 2007 i fællesskab formuleret 10 trivselsbud [Se
bilag 3], som på visions- og værdiseminaret i januar 2009 konkret har dannet et godt udgangspunkt
for formuleringen af rettens nye værdigrundlag.
7
Boks 2: Tilfredshed med flytningen
84 % med høj tilfredshed
12 % med middel tilfredshed
4 % med lav tilfredshed
Rekruttering og modtagelse
Retten har de sidste par år haft en personaleomsætning på ca. 13 procent, dvs. mange medarbejdere
er kommet ind og ud af organisationen. Dette forhold stiller store krav om at finde de rigtige medarbejdere,
der bl.a. kan bidrage med en høj trivsel. Det har vi heldigvis været i stand til gennem vores
mange rekrutteringsrunder i 2007 og 2008. I 2009 vil vi professionalisere vores modtagelse med
en egentlig velkomstpakke, så vi kan byde vores nye medarbejdere velkommen på den bedst tænkelige
måde.
Sygefravær og pauser
På trods af en høj trivsel på arbejdspladsen har retten i 2007 haft et gennemsnitligt meget højt sygefravær.
Sygefraværet blev derfor i 2008 gjort til et indsatsområde. Den særlige indsats for at nedbringe
sygefraværet har båret frugt. Det er således lykkedes at nedbringe sygefraværet ekskl. langtidssygdom
med mere end 50 procent i 2008. Udover at sætte fokus på sygefraværet bredt i organisationen
har vi formuleret en trivsels- og sygefraværspolitik, der bl.a. har til formål at fremme og understøtte
det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og at hindre sygdom og andet utilsigtet fravær gennem trivselssamtaler.
Det store sagspres og den deraf følgende oplevelse af mangel på tid til at løse en stigende
sagsmængde betyder ikke, at der ikke skal sættes tid af til at holde pauser. Tværtimod er det i en
stressende arbejdssituation endnu vigtigere at holde sine pauser – og holde dem regelmæssigt. Vi
har formuleret en pausepolitik med det overordnede sigte, at medarbejderne bør holde regelmæssige
pauser. Udover frokostpause er det således et led i pausepolitikken, at der bør holdes en pause både
midt på formiddagen og midt på eftermiddagen, hvor arbejdsstedet forlades en kortere periode.
Der vil i 2009 blive søgt etableret et egentligt pauseområde, hvor medarbejderne kan holde pause
sammen med kolleger fra andre afdelinger. Der er desuden indført en fælles gåtur hver fjortende
dag i forbindelse med frokosten.
Målinger af trivsel og tilfredshed
Vi har som anført arbejdet målrettet med trivsel i 2007 og 2008. Det har også givet synlige resultater.
Målingerne viser således, at trivslen er bredt forankret i organisationen. Men vi kan også konstatere,
at trivslen ikke på alle områder eller hos alle medarbejdere er tilfredsstillende.
I november 2008 blev der gennemført en landsdækkende trivselsundersøgelse og arbejdspladsvurdering,
som har bekræftet den gode trivsel ved retten, men også at der er områder, som kan forbedres.
Målet i 2009 er med udgangspunkt i disse undersøgelser at forbedre trivslen endnu mere.
Mål 1. Plan for opfølgning af trivselsundersøgelse og arbejdspladsvurdering
Resultatet af den landsdækkende trivselsundersøgelse og arbejdspladsvurdering blev af embedsle-
delsen præsenteret for medarbejderne umiddelbart efter offentliggørelsen i december 2008.

8
Efterfølgende er resultatet blevet drøftet på alle niveauer i organisationen – i ledergruppen, i afdelingerne,
i dommer- og juristgruppen, i Trivselsudvalget, i Sikkerhedsudvalget og i Samarbejdsudvalget.
Resultatet blev endvidere drøftet på en temadag den 5. januar 2009 for alle medarbejdere.
Resultatet af trivselsundersøgelsen peger på en række forbedringsområder.
Der er navnlig anledning til at rette fokus
på tre områder i opfølgningsplanen. Det drejer sig om
forholdet mellem ressourcer og arbejdsopgaver, hvor det
er medarbejdernes oplevelse, at der ikke er tid nok til
mængden af arbejdsopgaver og at opgaverne ikke kan løses
med den nødvendige kvalitet. Resultatet af undersø-
Boks 3: Forbedringsområder for trivsel
1. Ressourcer og arbejdsopgaver
2. Udviklingsmuligheder for den enkelte
3. Samarbejde og information på tværs
gelsen peger videre på, at den enkelte medarbejders muligheder for at udvikle sine personlige og
faglige kompetencer ikke er tilfredsstillende. Endelig viser undersøgelsen, at der ikke er tilstrækkeligt
samarbejde og information på tværs af organisationen. Til gengæld ydes der en stor indsats inden
for den enkelte afdeling.
Mål 1. Der skal senest den 15. april udarbejdes en plan for opfølgning af trivselsundersøgelse og
arbejdspladsvurdering
Delmål 1.1. Planen skal senest den 1. november være gennemført
Delmål 1.2. Alle afdelinger skal på baggrund af planen pege på mindst 1 forbedringsområde
Delmål 1.3. Alle afdelinger skal senest den 1. oktober have gennemført de lokale mål
Ansvarlig: Administrationschefen (Afdelingsledelsen delmål 1.2. og 1.3.)
Mål 2. Koncept for modtagelse af nye medarbejdere (”velkomstpakke”)
Vi vil skabe sammenhæng og helhedsforståelse i ansættelsesforholdet ved Retten i Hillerød. Det
gælder naturligvis under hele ansættelsen. Det gælder imidlertid også i rekrutteringsfasen, hvor vi
lægger vægt på at ansætte til retten og ikke til et bestemt fagområde, og hvor vi også lægger vægt på
at sikre, at nye medarbejdere har de faglige forudsætninger, der er nødvendige for, at de kan bidrage
til arbejdet med at realisere vores vision, men også - og lige så vigtigt - at de har de personlige egenskaber,
der er nødvendige for, at de passer ind i vores virksomhedskultur og værdigrundlag. Ønsket
om helhed i ansættelsesforholdet gælder endelig også i den første vigtige periode på jobbet, hvor
medarbejderen introduceres til retten og til sine kolleger.
Som tidligere nævnt har retten siden sammenlægningen i 2007 haft en forholdsvis høj personaleomsætning
med mange personaleudskiftninger. Vi har en forventning om, at dette vil fortsætte i de
kommende år.
Ansvaret for modtagelsen af en ny medarbejder har tidligere været varetaget decentralt af den enkelte
afdeling. Resultatet har været et ikke koordineret introduktionsforløb for nye medarbejdere,
hvor fokus i for høj grad har været rettet mod afdelingens egne forhold, herunder at få lært sagsområderne,
arbejdsgangene og kollegerne at kende. Introduktionen til den øvrige arbejdsplads har
hidtil primært bestået i en fysisk rundvisning med præsentation for alle medarbejdere og visse praktiske
foranstaltninger så som udlevering af nøgler, oprettelse i it-systemer m.v.
Det skal dog nævnes, at retten har udviklet et internt IT-kursus, som alle medarbejdere har gennemført.
Kurset er i øvrigt distribueret til landets øvrige byretter, og anvendes af flere byretter. Det

er planen at IT-introduktionen skal være en af hjørnestenene i en egentlig velkomstpakke for nyansatte.
Selv om det er erfaringen, at modtagelsen opleves positivt, er måden, den sker på i dag, ikke tilstrækkelig
egnet til at understøtte organisationens overordnede værdi - at Retten i Hillerød skal væ-
re én arbejdsplads med fælles værdier. Som det er afdækket i
trivselsundersøgelsen, mener medarbejderne heller ikke, at samarbejdet
og informationen på tværs af afdelingerne fungerer
godt nok.
Vi har siden 2007 ønsket at modtage skolepraktikanter for at introducere
skoleelever for den dømmende myndighed. Eleverne
er i praktik i én uge og gennemgår en samlet introduktion til retten,
hvor praktikanten besøger alle afdelinger og stifter bekendt-
skab med alle fagområder, herunder deltager i forskellige retssager og retsmøder. Dette helhedsprincip
vil vi konkret udvide til alle nyansatte ved retten.
9
Boks 4: Introduktion for nyansatte
2 uger
1 dag i alle afdelinger
IT-kursus
Overværelse af retssager og
retsmøder (fx straffesag, fogedsag)
”Pakke” (strategier, politikker,
retningslinier mv.)
Velkomstpakken skal være et obligatorisk introduktionsforløb på 2 uger, hvor den nyansatte med
base i afdelingen turnerer i alle øvrige afdelinger. Der er indlagt et IT-kursus, hvor medarbejderen
introduceres for fagsystemer, intranet og postsystem mv. Der er endvidere indlagt deltagelse i diverse
retssager og retsmøder på de forskellige fagområder.
Mål 2. Der skal senest den 1. april udarbejdes et samlet koncept for introduktion af nye medarbejdere
Delmål 2.1. Nye medarbejdere, der er ansat siden 1. november 2008, skal senest den 1. juni have
gennemgået introduktionsforløbet. For de medarbejdere, der ansættes efter 1. marts, skal introduktionsforløbet
påbegyndes senest 4 uger efter tiltrædelsen
Ansvarlig: Sekretariatetschefen
Indsatsområde 2: Kompetenceudvikling – fra ord til handling
Kompetenceudvikling har været centralt placeret i vores handlingsplaner siden 2007. Vi har i to
udvalg – kompetenceudviklingsudvalg og videndelingsudvalg – arbejdet med det sigte at styrke
kompetencerne og systematisere videndelingen ved retten. Vi har i 2008 drøftet og planlagt et lederudviklingsforløb
sammen med andre retter. Nogle af lederne har i 2008 gennemført et personligt
udviklingsforløb, og der er for andre søgt midler fra Kompetencefonden til lederudvikling. I
2009 gennemføres en landsdækkende lederevaluering, og det er i den forbindelse aftalt, at der for
hver enkelt leder skal udarbejdes en opfølgningsplan.
Vi har endvidere gennemført en vellykket omstilling af tidligere tinglysningsmedarbejdere, der er
flyttet til nye arbejdsområder som følge af færre tinglysninger og projektet med at digitalisere tinglysningsopgaven.
Dette projekt medfører som bekendt en flytning af hele tinglysningen til den nye
Tinglysningsret i Hobro. Den endelige flytning er at systemtekniske årsager blevet udskudt til efteråret
2009.
En sammenhængende strategi for kompetenceudvikling var planlagt gennemført ved retten i 2008,
og forarbejdet hertil var også udført i form af et strategiudkast fra rettens kompetenceudviklingsudvalg.
Blandt andet for at afvente en ny overordnet kompetenceudviklingsstrategi for Danmarks
Domstole, som er vedtaget i slutningen af 2008, er udarbejdelse af rettens egen kompetenceudvik-

lingsstrategi udskudt til 2009, hvor arbejdet med udvikling og gennemførelse af en overordnet
kompetenceudviklingsstrategi til gengæld vil have meget høj prioritet.
Det er senest i forbindelse med visions- og værdiseminaret anerkendt af alle i organisationen, at
bredere kompetencer er en nødvendighed for, at vores virksomhed sikres den nødvendige fleksibilitet,
sådan at der løbende kan ske tilpasninger efter behovet i de enkelte afdelinger. Bredere kompetencer
medvirker desuden til at sikre den enhedskultur, som er et grundlæggende element i rettens
værdisæt. Det er imidlertid også nødvendigt, at der løbende sker udvikling af medarbejdernes
specialkompetencer, sådan at vi til stadighed kan have en passende balance mellem generalist- og
specialistkompetencer.
Et første tiltag med henblik på at sikre en større fleksibilitet er etablering af en mindre gruppe studentermedhjælpere.
Det er således planen til stadighed at have 4–5 jurastuderende ansat, sådan at
der etableres en turnusordning, hvor den enkelte studerende efter et semester turnerer til en ny afdeling.
Arbejdet med udvikling af en kompetenceudviklingsstrategi vil ske med udgangspunkt i Domstolsstyrelsens
netop udarbejdede kompetencestrategi for landets domstole og med afsæt i det foreløbige
strategiudkast fra rettens kompetenceudviklingsudvalg. Vi har i den forbindelse planer om i 2009
i samarbejde med 5 andre byretter at udbyde en række AMU-finansierede kurser til medarbejderne.
Blandt kurserne kan nævnes kommunikation og konflikthåndtering. Der er med det decentrale lønsumsansvar
ved byretterne skabt mulighed for at indføre ny løn ved embederne. Der skal formuleres
en politik for ny løn, som sammen med kompetenceudviklingsstrategien skal medvirke til at tiltrække,
fastholde og udvikle medarbejderne.
Mål 3: Strategi for kompetenceudvikling
Danmarks Domstole har som nævnt i 2008 formuleret en overordnet fælles kompetenceudviklingsstrategi
for alle medarbejdere ved Danmarks Domstole. Styrelsen lægger til grund for strategien,
at kompetenceudviklingen for de enkelte faggrupper i organisationen afstemmes med medarbejdernes
og arbejdspladsens behov for udvikling. De fremtidige kompetenceudviklingsområder
for alle medarbejdere i Danmarks Domstole vil overordnet være fordelt på både faglige og personlige
kompetencer. Kompetenceudviklingen for hver enkelt ansat i både form og indhold drøftes og
planlægges ved den årlige MUS–samtale.
For Retten i Hillerød betyder det, at der i en bredt forankret dialog vil blive fokuseret på at udvikle
den rette kombination af viden, færdigheder og adfærd. Vi vil afdække medarbejdernes kompetencer,
og vi vil inspirere og motivere den enkelte medarbejder til at udvikle de nødvendige kompetencer.
På afdelingsplan skal det analyseres og formuleres, hvilke type af kompetencer der er nødvendige,
og disse kompetencer sammenholdes med de kompetencer, der allerede findes i afdelingen og
organisationen som helhed og danner udgangspunkt for formulering af den lokale kompetenceudviklingsstrategi.
Et væsentlig led i strategien, er at den bliver bredt forankret i afdelingerne og formuleret
i dialog med medarbejderne.
Særligt for så vidt angår dommergruppen vil kompetenceudviklingen blive tilrettelagt i dialog med
dommerne og med respekt af den judicielle uafhængighed.
Mål 3. Retten formulerer på baggrund af Domstolsstyrelsens kompetenceudviklingsstrategi sin
egen strategi senest den 1. oktober
Delmål 3.1. Alle afdelinger har senest 1. juni afdækket afdelingens kompetenceprofil og medarbejdernes
kompetenceprofil i forbindelse med MUS-samtalen
10

11
Ansvarlig: Administrationschefen (afdelingsledelsen delmål 3.1. og præsidenten for så vidt angår
dommerne)
Mål 4. Fra selvforvaltning til ny løn
I 2008 blev forvaltningen af lønsummen til medarbejderne uddelegeret til alle retter. Som en logisk
konsekvens heraf er der i 2009 sket uddelegering af kompetencen til at fastlægge og forhandle løntillæg
til den enkelte kontormedarbejder (”ny løn”) til byretterne. I løbet 2009 af vil ny løn blive
implementeret ved Retten i Hillerød.
Formålet med ny løn er at understøtte rettens ønske om at kunne tilbyde attraktive arbejdspladser,
således at retten fortsat kan rekruttere, udvikle og fastholde velkvalificerede medarbejdere i konkurrence
med det øvrige arbejdsmarked, herunder kommunerne og andre statslige institutioner.
Mål 4. Der skal senest den 15. april formuleres en politik for ny løn
Delmål 4.1. Ledelsen og tillidsrepræsentanter skal senest den 1. juni have fastlagt en samlet køreplan
for indførelsen af ny løn, herunder afklaret tidsplan, lønstatistikker mv.
Delmål 4.2. Forhandlingerne om udmøntning af ny løn skal senest være afsluttet den 1. november
Ansvarlig: Administrationschefen
Mål 5. Plan for opfølgning af lederevaluering
Udvikling og uddannelse af rettens ledelse indgik som et indsatsområde i handlingsplanen for 2008.
Nogle af lederne har som anført gennemført et personligt udviklingsforløb, og der er taget skridt til
flere udviklingsforløb for ledelsen som gruppe. Ledelsen indgår således i to konkrete projekter,
hvoraf det ene er iværksat lokalt i samarbejde med en ekstern konsulent, mens det andet projekt er
delvist finansieret af midler fra Omstillingsfonden og foregår i samarbejde med fire andre byretter.
Der er endvidere taget skridt til at klargøre ansvar og roller i ledergruppen. Der er konkret foretaget
en ændring af mødestrukturen, således at den samlede ledergruppe - embedsledelse, funktionschefer
og afdelingsledere - holder regelmæssige møder.
Lederudviklingsprojektet med de 4 andre retter har til formål at styrke den fælles ledelsesindsats i
retterne gennem fælles sprog og fælles opfattelse af ledelsesarbejdet og lederrollen, herunder at den
enkelte leder kan se sig selv som en del af hele ledelsen. Det er endvidere formålet at styrke den
enkelte leder i ansvarsområder og individuelle lederudvikling. Projektet vil blive gennemført over 3
forløb i 1. halvår 2009.
Ledelsen evalueres løbende gennem vores minitrivselsundersøgelser, hvor medarbejderne vurderer
hvordan ledelsen bidrager til trivslen på arbejdspladsen. Ledelsen er desuden blevet evalueret i forbindelse
med den landsdækkende trivselsundersøgelse, der blev gennemført i november 2008.
I 2009 er der gennemført en landsdækkende lederevaluering, hvor alle medarbejdere er blevet bedt
om at evaluere deres nærmeste leder. Der skal på baggrund af lederevalueringen udarbejdes en samlet
opfølgningsplan for ledelsen. Der skal i som led i opfølgningen udarbejdes en personlig udviklingsplan
for den enkelte leder.

Mål 5. Der skal udarbejdes en samlet plan for opfølgning af lederevalueringen senest den 1. maj
Delmål 5.1. Alle ledere skal senest den 1. april have en personlig coachsamtale med ekstern konsulent.
Lederne skal desuden inden 1. juni som led i den årlige lederudviklingssamtale have en
samtale med deres nærmeste overordnede leder. Afdelingslederne skal desuden tilbydes en samtale
med præsidenten.
Delmål 5.2. Alle ledere skal senest den 1. juli udarbejde en personlig udviklingsplan
Ansvarlig: Præsidenten
Indsatsområde 3. Borgeren i centrum – og samfundsansvar
Vi er dagligt i kontakt med mange forskellige borgere, herunder de direkte involverede parter, de
professionelle brugere og andre interessenter. Det drejer sig om almindelige borgere, virksomheder,
lægdommere, sagkyndige, politifolk, anklagere, advokater, sekretærer, stævningsmænd, journalister
m.fl.
Det er en grundlæggende værdi i vores virksomhed, at vi vil sikre det enkelte menneske en respektfuld
behandling. Det er derfor et afgørende led i vores sagsbehandling, at de personer, der møder
som sigtede, tiltalte, parter og vidner i straffesager eller civile sager, som skyldnere og kreditorer i
skifte- og fogedsager og som pårørende i dødsboer, oplever, at de mødes med forståelse og respekt.
Det er tillige et væsentligt element i vores virksomhed, at alle brugere, private som professionelle,
oplever, at de i alle afdelinger og i alle led af vores virksomhed – fra den telefoniske eller personlige
henvendelse i Infocentret over møder i retten til modtagelsen af en doms- eller retsbogsudskrift –
oplever en høj grad af professionalisme og en positiv og imødekommende behandling med forståelse
for den særlige situation, mange af vore brugere befinder sig i.
Med udgangspunkt i vores værdigrundlag og vision om kvalitet i alt, hvad vi gør, vil vi i 2009 have
fokus på kvalitet og service i al vores virksomhed med det overordnede sigte, at borgerne i vores
område skal have størst mulig tillid til deres lokale domstol.
Som et led i vores information til lokalsamfundet deltager vi i Kulturnatten i Hillerød, hvor retten i
2008 havde besøg af mere end 100 af retskredsens borgere. Vi modtager også jævnligt skoleklasser i
retten, og vi modtager lokale foreninger og lignende til rundvisning og orientering om rettens arbejde.
I 2007 og 2008 har vi arbejdet på at forbedre det elektroniske serviceniveau, herunder oplysninger på
rettens hjemmeside, samt kommunikationen med de professionelle brugere. Til eksempel lægges
der jævnligt domsresuméer på hjemmesiden, og borgeren kan endvidere på hjemmesiden orientere
sig om mange emner, lige fra rettens strategier og embedsregnskaber til modtagelse af skolepraktikanter
mv. Der holdes endvidere regelmæssige møder med blandt andet advokater, anklagemyndighed,
den lokale presse og stævningsmænd.
I 2008 har vi deltaget i to pilotprojekter om indførelse af ny teknik i sagsbehandlingen. Det drejer
sig dels om videotransmission i forbindelse med fristforlængelser i udlændingesager, hvor der er
etableret adgang til fjernforbindelse mellem dommer og politi fra retslokalet i Hillerød og udlændingen,
dennes tolk og beskikkede advokat i Ellebæk. Forsøget blevet evalueret i efteråret 2008, og
flertallet af de medvirkende dommere, advokater, politifremstillere og udlændinge har samlet set gi-
12

13
vet forsøget en meget positiv bedømmelse. Blandt andet på baggrund af erfaringerne fra det vellykkede
forsøg ved Retten i Hillerød med videotransmission har justitsministeren i 2009 fremsat
lovforslag om anvendelse af video generelt ved domstolene. Ved Retten i Hillerød er vi allerede begyndt
at anvende mediet i andre typer af sager, hvor en part eller et vidne kan spare en ressourcekrævende
rejse til Hillerød ved at deltage via videoforbindelse fra f.eks. Århus eller Bornholm. Vi
har endvidere deltaget i et forsøg med anvendelse af et talegenkendelsesprogram i forbindelse med
skrivning af domme og retsbøger i straffesager og civile sager.
I 2009 vil vi arbejde målrettet på at forbedre kvaliteten af vores information og serviceniveau over
for brugere og andre borgere. Det gælder telefon- og publikumsbetjening, hjemmeside, indretning
af venterum, møderum, skiltning af parkeringsarealer, men det gælder også kvaliteten af vores sagsrelaterede
ydelser.
Danmarks Domstole gennemfører i 2009 en landsdækkende brugerundersøgelse, hvor alle, der berøres
at vores arbejdsopgaver, vil blive bedt om at vurdere vores arbejde. Resultatet af undersøgelsen
skal danne baggrund for en efterfølgende opfølgningsplan med det formål at forbedre kvaliteten
af vores ydelser.
Retten i Hillerød ønsker at tage størst muligt medansvar for det omgivende samfund. Vi vil have et
godt samarbejde med andre myndigheder baseret på størst mulig åbenhed og effektivitet med det
formål at sikre borgerne den bedste og hurtigste behandling. Derfor holder vi med mellemrum
møder med f.eks. retskredsens kommuner.
Vi tager endvidere vores ansvar for det rummelige arbejdsmarked alvorligt. Vi har en række medarbejdere
ansat på særlige vilkår, og vi modtager medarbejdere i virksomhedspraktik og arbejdsprøvning,
så personer der har vanskeligt ved opnå en placering på arbejdsmarkedet kan forbedre deres muligheder.
I 2009 vil vi også arbejde med den del af samfundsansvaret, der er medvirkende til at skabe mere
bæredygtighed på arbejdspladsen. Vi vil have fokus på hvordan vi skaber større energibevidsthed
på arbejdspladsen.
Mål 6. Plan for opfølgning af landsdækkende brugerundersøgelse
Den landsdækkende brugerundersøgelse forventes gennemført i løbet af foråret 2009.
Vi vil på baggrund af undersøgelsen udarbejde en opfølgningsplan, der skal skabe en endnu højere
kvalitet i den service og konflikthåndtering, vi yder i forhold til brugerne af retten. Blandt de indsatser,
vi i særlig grad vil fokusere på, er:
om brugerne er tilfredse med kvaliteten af vores ydelser og besvarelser,
om brugerne er tilfredse med kontakten med retten, herunder om der er en ordentlig vejledning
og dialog om sagsbehandlingen (både sagsbehandlingstider og sagsafvikling)
om brugerne oplever, at medarbejderne er positive og imødekommende.
Mål 6. Der skal senest 2 måneder efter offentliggørelsen af resultatet for brugerundersøgelsen udarbejdes
en opfølgningsplan
Delmål 6.1. Alle afdelinger skal i forbindelse med opfølgningsplanen pege på mindst 3 forbedringsområder
Ansvarlig: Sekretariatschefen

14
Mål 7. Bæredygtighed i alt hvad vi gør
Vi vil i 2009 begynde en udvikling, hvor arbejdspladsen udviser bæredygtighed i alt hvad vi gør. Vi
vil konkret tage initiativer, der bidrager til at skabe større energibevidsthed på arbejdspladsen. Formålet
er både den kortsigtede økonomiske besparelse og den langsigtede påvirkning af vores samfund
i form af reduceret CO2-udledning.
Inspireret af FN´s klimatopmøde der foregår i København, vil vi arrangere vores eget klimatopmøde
som en temadag for rettens medarbejdere. Som et delmål skal der i løbet af 2. halvår 2009
kunne påvises en reduktion af arbejdspladsens energiforbrug på mindst 10 procent i forhold til 2.
halvår 2008.
Mål 7. Der gennemføres inden sommerferien en temadag (”klimatopmøde”) med bæredygtighed
og energiforbrug på dagsordenen
Delmål 7.1. Energiforbruget skal reduceres med mindst 10 procent i 2. halvår 2009 i forhold til 2.
halvår 2008
Ansvarlig: Trivselsudvalget (Administrationschefen delmål 7.1.)
Indsatsområde 4. Kvalitet i alle vores processer
Det har været et grundlæggende formål med domstolsreformen at sikre og styrke domstolenes position
som det primære forum for løsning af retlige konflikter. Et væsentligt led heri er, at byretterne
gøres til det helt centrale forum, hvor langt hovedpartens af de retlige tvister finder deres endelige
løsning. For at byretterne kan leve op til dette formål er det nødvendigt, at der til stadighed arbejdes
for at sikre, at retternes afgørelser og hele sagsbehandling er af højeste kvalitet, og at der
ydes brugerne og borgerne den bedst mulige service.
Vi har to udvalg (Videndelingsudvalget og Kvalitetssikringsudvalget), der løbende arbejder med at
opfylde vores vision om at skabe kvalitet i alt hvad vi gør. Det er målsætningen, at afgørelser og
andre ydelser skal være af højeste kvalitet. Vi har etableret et såkaldt VIDENWEB på intranettet,
hvor der indsamles afgørelser og notater inden for forskellige emner. Formålet er i tråd med et af
de centrale mål med domstolsreformen, at styrke det faglige miljø. Ved etableringen af
VIDENWEB er der tilvejebragt et forum, som kan bidrage til at fremme en kultur, hvor det er både
nemt og naturligt at dele sin viden med andre – og sammen med andre drøfte komplicerede
spørgsmål, så alle kan få en samlet større viden. Det vil samtidig bidrage til at skabe større kvalitet i
vores processer.
Kvaliteten i statistikgrundlaget for vores sagsbehandling spiller en helt central rolle for, at det vi
faktisk udfører opgøres retvisende. Samtidig har det betydning for ressourcetildelingen til retten og
det samlede billede af, hvordan vi i sammenligning med de øvrige retter lever op til de fastlagte
målsætninger. Vi har derfor formuleret 9 gode råd om statistik som en lettilgængelig manual for alle
sagsbehandlere [Se bilag 4].
Mål 8. Kvalitetsudvikling gennem ”bedste praksis”
Danmarks Domstoles Bedste Praksis-organisation skal inden sommerferien medvirke til at optimere
sagsgangene i alle afdelinger.
Det er målet, at hele organisationen i 2009 arbejder med bedste praksis på et bredt udsnit af rettens
fagområder. En gennemgang og dokumentation af sagsgange er en forudsætning for at arbejdet

15
med bedste praksis giver det nødvendige udbytte. Sagt med andre ord – man skal kende og gennemdrøfte
sin egen praksis, før man kan tage stilling til, hvad der kan gøre for at forbedre praksis.
I 2008 har alle fagafdelinger udarbejdet en oversigt over alle arbejdsområder med beskrivelser af de
overordnede arbejdsprocesser. I 2009 skal kvalitetsarbejdet udvides til selve procesarbejdet, således
at alle afdelinger konkret gennemfører en proces med bedste praksis på de centrale arbejdsområder.
Mål 8. Alle fagafdelinger gennemfører en proces i samarbejde med Bedste praksis-teamet om forbedring
af kvaliteten af de centrale arbejdsgange i 2009
Delmål 8.1. Der skal senest den 1. juni udarbejdes en samlet køreplan for projektet
Ansvarlig: Kvalitetssikringsudvalget
Mål 9. Gennemførelse af konkrete kvalitetsprojekter
Retten vil i 2009 sætte flere projekter i værk med fokus på at styrke kvaliteten i de ydelser, der leveres
til borgerne.
Danmarks Domstole har i efteråret 2008 sat et kvalitetsprogram - Kvaliteten i fokus - i værk. Omdrejningspunktet
for dette program er et projekt om dokumentation af faglig kvalitet. Dette projekt
er en opfølgning på rapporten om ”Dokumentation og måling af faglig kvalitet ved domstolene,
som en arbejdsgruppe under Domstolsstyrelsen afgav i 2005.
Vi vil i overensstemmelse hermed og med inspiration fra den nævnte rapport sætte et projekt om
dokumentation og måling af faglig kvalitet i værk. Projektet har til formål at understøtte de tiltag
med faglig sparring og kvalitetssikring, som allerede i vid udstrækning på uformel basis foregår ved
retten med henblik på at sikre den faglige kvalitet og støtte bestræbelserne på, at retten så vidt muligt
fremtræder ensartet udadtil.
Projektets to overordnede elementer vil være juristers overværelse - med efterfølgende feedback - af
hinandens retsmøder samt juristers gennemgang af og feedback på hinandens domme og retsbøger.
Projektet udformes af Kvalitetssikringsudvalget og forelægges for juristgruppen. Det beskrives i
projektet, hvordan og i hvilken form feedback gives, og der beskrives endvidere, hvordan resultatet
opsamles og som led i den almindelige videndeling videregives til juristgruppen. Der udarbejdes efter
en forsøgsperiode en rapport, som gøres tilgængelig for øvrige retter.
Der etableres endvidere i tilslutning til Bedste Praksisprojektet i hver afdeling en ordning, hvorefter
en jurist og en kontormedarbejder sammen gennemgår en række udvalgte sager med henblik på at
gennemgå og opregne eksempler på forhold, som med fordel kan ændres eller forbedres. Det nærmere
indhold i ordningen beskrives af kvalitetssikringsudvalget.
Mål 9. Der udarbejdes en samlet evalueringsrapport for kvalitetsprojekterne inden årets udgang
Delmål 9.1. Der udarbejdes senest den 1. maj en køreplan for projekterne vedrørende juristernes
overværelse af retsmøder og gennemgang af domme og retsbøger
Delmål 9.2. Der udarbejdes senest den 1. maj en køreplan for et tværfagligt projekt i hver fagafdeling,
hvor jurister og kontormedarbejdere skal gennemgå udvalgte sager
Ansvarlig: Kvalitetssikringsudvalget (afdelingsledelsen delmål 9.2.)

16
Kapitel 4. Resultater
Vi har gradvist siden domstolsreformen arbejdet med at måle resultaterne af vores indsatser. Traditionelt
har målingerne været rettet mod de resultater, som retten skal levere på retsområdet inden
for straffesager, civile sager samt foged- og skiftesager. Vi har især fra 2008 forsøgt at have mere
fokus på at måle og dokumentere resultaterne på medarbejdersiden i form af trivsel og sygefravær.
Dette skal vi fortsætte med i 2009, men vi vil også måle de eksterne resultater.
Vores ambitionsniveau er højt, men vi skal også afbalancere mellem resultatområderne. Dette betyder,
at borgerne, medarbejderne og politikerne alle skal være tilfredse. En for ensidig satsning på
at få så mange sager igennem retssystemet som muligt kan påvirke trivslen hos medarbejderne negativt,
ligesom en høj produktivitet kan medføre forringelser af kvaliteten og dermed retssikkerheden
for borgeren.
Vi har valgt at opdele vores resultater i tre områder – resultater rettet mod omverdenen i form af
bruger- og borgerresultater, resultater rettet indad mod medarbejderne, og resultater rettet mod det
eksterne niveau i form af nøgleresultater, dvs. de resultater, retten af Folketinget eller Domstolsstyrelsens
bestyrelse har fastsat, at domstolene skal søge at levere.
Resultatområde 1. Bruger- og borgerresultater
Vi har siden reformens indførelse haft en løbende dialog med de professionelle brugere af retten.
Vi holder regelmæssige møder med advokater og anklagemyndighed for at orientere om rettens
forhold og for at afstemme forventningerne. Vi inviterer også jævnligt pressen til orienteringsmøder,
ligesom vores arbejdsplads er åben for skolepraktikanter og skoleklasser. Vores første deltagelse
i Kulturnat i 2008 var en stor succes med over 100 deltagende borgere for lokalområdet.
Den netop gennemførte trivselsundersøgelse viste en stor tilfredshed fra medarbejdernes side med
rettens image. Vores resultat lå generelt højere end landsgennemsnittet, og særligt var det positivt,
at så mange medarbejdere mener, at rettens omdømme generelt er godt, og at man er stolt over at
fortælle, hvor man arbejder.
Resultat 1: Bedste tredjedel i brugerundersøgelsen
Vi vil placeres i den bedste tredjedel blandt retterne i den landsdækkende brugerundersøgelse. Det
betyder, at retten skal have et meget positivt omdømme blandt brugerne i lokalsamfundet. Særligt
vil vi have fokus på brugerens tilfredshed med kvaliteten af vores ydelser og med kontakten til
medarbejderne, som skal være positiv og imødekommende.
Vi vil med udgangspunkt i brugerundersøgelsen gennemføre en mindre undersøgelse blandt medarbejderne.
Resultatet af ”medarbejderundersøgelsen” skal svare til det eksterne resultat.
Resultat 1. Retten skal placeres i den bedste tredjedel i den landsdækkende brugerundersøgelse,
svarende til en høj brugertilfredshed af retten som offentlig virksomhed
Delresultat 1.1. Rettens egen opfattelse af image, kvalitet og dialog skal i det væsentlige svare til
resultatet af den eksterne brugerundersøgelse.
Ansvarlig: Præsidenten

Resultatområde 2. Medarbejderresultater
Vi vil også i 2009 gennemføre regelmæssige undersøgelser af trivslen og tilfredsheden blandt medarbejderne.
Minitrivselsundersøgelserne, der er gennemført i 2007 og 2008, viser et trivselsgennemsnit på 3,8
points ud af 5 mulige points. Dette resultat bekræftes af den landsdækkende trivselsundersøgelse,
der er gennemført i november 2008. Resultatet er tilfredsstillende og dokumenterer en grundlæggende
god trivsel ved retten. Rettens interne minitrivselsundersøgelser og den landsdækkende undersøgelse
viser begge en gennemsnitlig succesrate på 76 procent, svarende til, hvad trivslen er i
forhold til det maksimalt opnåelige. Målet er at forbedre trivselsresultatet endnu mere i 2009. [Se
bilag 5]
En væsentlig målsætning i 2008 var at nedbringe sygefraværet til det statslige niveau. Målsætningen
blev ikke nået – til gengæld er det lykkedes at halvere sygefraværet ekskl. langtidssygdom til et gennemsnitligt
sygefravær pr. årsværk til ca. 5 dage. Det har været meget tilfredsstillende. Målet er at
reducere sygefraværet yderligere i 2009.
Tilfredsheden med ledelsen indgår i minitrivselsundersøgelserne, og resultatet har vist en succesrate
på 70 procent, hvilket er tilfredsstillende. I den landsdækkende undersøgelse er den samlede ledelse
ligeledes blevet vurderet – og med et resultat der ligger både over landsgennemsnittet og over minitrivselsundersøgelserne.
Tilfredsheden med ledelsen viser i denne undersøgelse en gennemsnitlig
succesrate på 76 procent.
I starten af 2009 er der gennemført en egentlig lederevaluering, hvor alle medarbejdere har haft lejlighed
til at vurdere deres ledere. Målet er at opnå et resultat på niveau med de øvrige undersøgelser.
Det generelle mål i 2009 er at styrke lederudviklingen og dermed tilfredsheden med ledelsen
endnu mere. [Se bilag 6]
Det er lykkedes at tilrettelægge og gennemføre temadage, der fuldt ud lever op til medarbejdernes
forventninger. Vi vil skabe både social og faglig udvikling gennem temadagene, og vi vil naturligvis
skabe arrangementer, som medarbejderne synes er interessante og udviklende. 98 procent af medarbejderne
har generelt tilkendegivet, at de har været meget eller nogenlunde tilfreds med temadagene
i 2008. Generelt har tilfredsheden med temadagene i 2008 ligget på over 90 procent – hvilket
er særdeles tilfredsstillende. Der er foreløbig planlagt 5 temadage i 2009, og målet er at opnå en tilfredshed,
der mindst svarer til resultaterne i 2008.
Resultat 2. En succesrate for trivsel på 80 procent i 2009
Der gennemføres tre minitrivselsundersøgelser i 2009. Målet er en gennemsnitlig succesrate på 80
procent, svarende til et gennemsnit på 4 points ud af 5 mulige.
Resultat 2. Der opnås en gennemsnitlig succesrate på 80 procent ved 3 minitrivselsundersøgelser
Delresultat 2.1. Trivselsresultatet skal gradvist forbedres ved undersøgelserne.
Ansvarlig: Administrationschefen
17

18
Resultat 3. En succesrate for ledertilfredshed på 75 procent
Vi har en ambition om at retten skal have ledere, der er blandt de bedste ledere ved landets byretter.
Vi besluttede i forbindelse med den landsdækkende trivselsundersøgelse i 2008, at resultatet
ved lederevalueringen skulle være mindst lige så godt. Målet er derfor at opnå en succesrate på 75
procent i lederevalueringen. Det er endvidere målet, at retten placeres i den øverste tredjedel blandt
landets embeder.
Resultat 3. Der opnås en gennemsnitlig succesrate på 75 procent i lederevalueringen
Delresultat 3.1. Resultatet af lederevalueringen placerer retten i den øverste tredjedel på landsplan
Ansvarlig: Præsidenten
Resultat 4. En yderligere reduktion af sygefraværet
Arbejdet med at reducere sygefraværet fra et højt niveau i 2007 til et lavere og mere acceptabelt niveau
i 2008 er lykkedes. Målet er at reducere sygefraværet yderligere, sådan at det kommer til at svare
til det gennemsnitlige statslige niveau. Det er endvidere målet at forebygge, at der opstår yderligere
langtidssygdom i 2009.
Resultat 4. Sygefraværet nedbringes i 2009 til gennemsnittet i staten
Ansvarlig: Administrationschefen
Resultatområde 3. Nøgleresultater
Danmarks Domstoles bestyrelse har vedtaget en række mål for kvalitet og produktivitet for domstolenes
produktion og sagsbehandlingstider. Det overordnede mål er, at målene for sagsbehandlingstider
og produktivitet mindst skal svare til niveauet i 2006.
Flertallet af målene vedrører sagsbehandlingstider og udgør obligatoriske kvalitetsmål for alle byretter.
Vi skal derfor søge at opfylde disse mål. Det er imidlertid vores ambition at supplere disse mål
med yderligere mål samt på visse områder at opnå resultater, der er bedre end de centralt fastsatte
mål. Vi vil gerne forbedre vores samlede sagsproduktion samtidig med, at sagsbeholdningen nedbringes
i forhold til 2008. Den samlede sagsbehandlingstid målt fra modtagelsen af sagen og indtil
der er truffet en afgørelse i sagen skal reduceres. Dette skal gøres ved at sætte fokus på de perioder,
hvor sagsbehandlingen unødigt ligger stille og afventer vores ageren samt andre uhensigtsmæssigheder
i processerne. [Se bilag 7]
Resultat 5: Opfyldelse af centrale mål for sagsbehandlingstider og produktivitet
Retten skal i lighed med landets øvrige byretter opfylde de centralt fastsatte mål for sagsbehandlingstider.
Der er herved foretaget en indirekte afvejning og prioritering af de enkelte sagsområder.
Vi har derfor disse mål for øje, når vi sætter mål for vores arbejde og ved fordelingen af ressourcer,
men kun til en vis grænse.
For det første skal vi ikke sætte målene lavere, end det er realistisk at opnå. Til dette hører også, at
vi vil ligge forrest, hvor vi kan. Derfor fastsætter vi endnu højere mål for sagsbehandlingstiden for
visse udvalgte sagstyper.

Resultat 5: Der opnås et resultat mindst svarende til de centralt fastsatte mål for sagsbehandlingstider
og produktivitet, der er udmeldt for Danmarks Domstole. På følgende sagsområder opnås
dog et bedre resultat:
Sagsområde Særligt mål for
Retten i Hillerød
STRAFFESAGER
Mål
Sagstype Frist for afgørelse (højere end for domstolene
samlet)
Nævningesager - andel under 4 måneder 100 %
Sager om særlig vold - andel under 37 dage 65 %
- andel under 2 måneder 85 %
Voldtægtssager - andel under 37 dage 100 %
CIVILE SAGER
Mål
Sagstype Frist for afgørelse (højere end for domstolene
samlet)
”Tunge” alm. sager 1
(Domsforhandlede sager)
- andel under 12 måneder 55 %
- andel under 18 måneder 70 %
Ansvarlig: Præsidenten
Resultat 6: En reduktion i sagsbeholdningen
Sagstilgangen har på stort set alle fagområder - bortset fra tinglysningen - været stigende i 2008. På
fogedområdet har stigningen været så markant, at den uundgåeligt har medført en ophobning af
uafsluttede sager. Selv om det i absolutte tal er lykkedes at afslutte ca. 17 procent flere sager i 2008
end i 2007, har det ikke været tilstrækkeligt til at undgå en betydelig stigning i sagsbeholdningen.
Dette skyldes blandt andet, at antallet af modtagne fogedsager og konkursbegæringer har været næsten
en tredjedel større i 2008 end i 2007.
Det er målet i 2009, at sagsbeholdningen for alle relevante sagsområder skal være mindre ved udgangen
af året end ved årets begyndelse. De konkrete mål for sagsbeholdningen ved udgangen af
året er fastlagt efter input fra de pågældende afdelinger og dommergruppen. Dermed er ansvaret
for at nå målene forankret i hver enkelt afdeling og dermed tættere på den enkelte medarbejder.
Målene kan dog kun fastlægges i forhold til de data og forventninger, som vi kender primo marts
måned, hvorfor udviklingen i sagstilgang, regelgrundlag, personaleforhold eller andre uforudsete
faktorer kan få stor indflydelse på, hvilke midler og justeringer, som løbende er nødvendige for at
nå målene.
Resultat 6. Der gennemføres følgende reduktion af sagsbeholdningen:
Sagsområde Sagsbeholdning pri- Mål for sagsbeholdning
mo 2009
ultimo 2009
Civile sager 1.068 1.000
- heraf småsager 314 275
Straffesager 1.072 850
- heraf bødesager 512 250
1
Ved ”tunge” alm. sager forstås sager, hvor sagsværdien overstiger 1 mio. DKK, hvor der er tale om en forvaltningssag eller sager, hvor der har
fundet kollegial behandling sted.
19

Fogedsager 2.024 1.000
Betalingspåkrav 1.010 800
Tvangsauktioner 169 40
Dødsboskiftesager, dog kun
boudlæg, uskiftede boer og
forenklet privat skifte
Maksimalt 1/12 af antallet
af modtagne sager i 2009
indenfor de nævnte kategorier
Ansvarlig: Afdelingsledelsen og - for så vidt angår retssager – i forening med dommergruppen
Resultat 7: Fremgang i produktiviteten
Produktiviteten opgøres som forholdet mellem den samlede afsluttede sagsmængde og det samlede
ressourceforbrug. Retterne skal i 2009 gennemsnitligt præstere en produktivitet på niveau med
2006. Dette mål skal Retten i Hillerød også opnå.
Resultat 7: Som internt mål i 2009 vil vi forbedre vores produktivitet:
Delmål 7.1: Forbedring på alle sagsområder med 5 procentpoints i forhold til 2008.
Delmål 7.2: Embedets samlede produktivitet skal være mindst 1 procentpoint højere end landsgennemsnittet.
Ansvarlig: Præsidenten
Resultat 8. Skærpet fokus på gennemløbstid
En sag bør ikke være længere undervejs end nødvendigt for at give en behandling, der under hensyn
til sagens karakter er korrekt og lever op til rettens kvalitetsstandard. Retten er dog ikke alene
ansvarlig for alle forhold, der har betydning for sagsbehandlingstiden – og der må tages behørigt
hensyn til fx advokaters mulighed for at møde med kort varsel.
Det er samtidig vigtigt at have fokus på, om arbejdsprocesserne er tilrettelagt på den mest effektive
måde. Dette er centralt for bedste praksis projektet under kvalitetsarbejdet, men der kan yderligere
sættes fokus på dette ved, at hver afdeling udpeger et mål for, hvordan ”døde” perioder i sagsbehandlingsprocessen
kan nedbringes og undgås. Dette kan udtrykkes på forskellig måde afhængig af
sagstypen, men det kan f.eks. være et spørgsmål om at sikre, at en sag berammes i samme sagsskridt,
hvor den oprettes, eller at konsekvensen af en fristoverskridelse vurderes umiddelbart efter
fristens udløb, eller tidspunktet for et retsmøde skal kunne tilbydes inden en bestemt periode fra
det tidspunkt, hvor berammelsen foretages.
Resultat 8. Der er opstillet en række resultatmål for konkrete sagsbehandlingsskridt i de enkelte afdelinger:
AFDELING SAGSTYPE
Alle sagstyper
SAGSBEHANDLINGS-
SKRIDT
- Trække fristliste
ALLE
FRIST
Mindst 1
gang om ugen
20

AFDELING SAGSTYPE SAGSBEHANDLINGS-
SKRIDT
Civile sager
- Oprette sagen
Skiftesager
- Sende sagen til forkyndel-
Betalingspåkrav se
Notarialforretninger
Forkyndelse for andre
retter
Testamenter fra arkiv
Betalingspåkrav
- Påføre 1. påtegning
- Færdigbehandle notarpåtegning
- Ekspedere sagen
INFOCENTER
FOGED-
AFDE-
LING
SKIFTE-
AFDELING
RETSSEKRETARIAT
Civile sager, udeblivelsesdomme
- Underskrives af jurist
FRIST
Senest samme dag,
som sagen er modta-
get
Højst 1 uge efter, at
1. påtegning er påført/sagen
er på
fristlisten
Betalingspåkrav
Højst 2 uger efter, at
- Underskrives af jurist 2. påtegning er påført
Alle fogedsager
(efter 1/10-2009)
- Beramme sagen
Samme dag, som sagen
er modtaget
Lejesager (udsættelsessager)
Pantebrevsudlæg
- Første møde afholdt
- Sag afsluttet
Højst 4 uger efter
modtagelse af sagen
Dødsboer - Sende afgiftsberegning Højst 3 dage efter
Skats godkendelse er
modtaget
Dødsboer - Sende brev om at kontak- Senest 1 uge efter, at
te retten
dødsanmeldelse er
modtaget
Dødsboer - Afslutte boudlæg, uskif- Højst 1 måned efter,
tede boer og forenklet pri- at dødsanmeldelsen
vat skifte
er modtaget
Domsmandssager - Hovedforhandling be- Senest 30 dage efter,
Tilståelsessager rammet
at sagen er modtaget
Sager uden doms- - Hovedforhandling er be- Senest 45 dage efter,
mændrammet
at sagen er modtaget
Civile sager - Retsmøde er berammet Senest 10 dage efter,
at sagen er klar til
dette
Forældreansvarssager - Retsmøde er berammet Senest 7 dage efter,
at sagen er klar til
dette
21

Bilag 1. Fakta om Retten i Hillerød
Organisation
Retten i Hillerød blev etableret den 1. januar 2007 i forbindelse med
domstolsreformen, der på landsplan reducerede antallet af byretter fra 82 til 24.
Ved Retten i Hillerød arbejder ca. 70 medarbejdere
fordelt med
- 8 dommere, inkl. rettens præsident
- 9 andre jurister og/eller chefer (fungerer også
som dommere)
- 50 kontorfunktionærer
- 5 øvrige medarbejdere
Som udgangspunkt deltager 1 dommer ved afgørelsen
af en sag i byretten. Der medvirker dog 3 byretsdommere
i principielle eller vigtige sager. Der
medvirker 2 domsmænd, altså lægdommere, der er
Administrationsafdeling
Leder Keld
Nicolaisen
Tinglysning
Administrationschef
Jan Forsing
Funktionschef
Janne Smergel
Fællessekretariat
Byretspræsident
Bjarne Bjørnskov Jensen
Funktionschef
Susanne S. Wied
Retssekretariat
Retssekretariat
Retten i Hillerød omfatter 3 tidligere retter:
- Retten i Frederikssund
- Civilretten i Hillerød
- Kriminalretten i Hillerød
Retten i Hillerød omfatter 5 kommuner med
ca.180.000 indbyggere:
- Allerød Kommune
- Egedal Kommune
- Halsnæs Kommune
- Frederikssund Kommune
- Hillerød Kommune
almindelige udvalgte borgere, i straffesager med påstand om fængselsstraf. Nævninge medvirker i
de meget alvorlige straffesager. I boligretssager og civile sager kan der, hvis det er nødvendigt, deltage
sagkyndige meddommere. Sagerne kan som udgangspunkt prøves i 2 instanser (byret og landsret).
Indbringelse for Højesteret kræver tilladelse fra et uafhængigt Procesbevillingsnævn, med mindre
sagen er startet i landsretten.
Retten er organiseret i 5 forskellige fagafdelinger (Info-center, Skifteafdeling, Fogedafdeling, Retssekretariat,
Tingslysningsafdeling) og en Administrationsafdeling:
Organisationsdiagram:
Sekretariatschef
Karsten Erichsen
Funktionschef
Bente H. Thrane
Skifteafdeling
Dommere
Funktionschef
Trine Nørhede
Fogedafdeling
22
Rene T. Olsen
Margrete Nissen
Lene Faursby Ahlers
Søren Hafstrøm
Lone Dahl Frandsen
Susanne Skotte Wied
Marianne Peschcke-Køedt

I rettens afdelinger registreres og forberedes civile sager og straffesager samt sager om dødsboer,
insolvens, fogedforretninger (tvangsfuldbyrdelse), notarialforretninger (især oprettelse af testamenter)
samt tinglysning.
Rettens hjemmeside er www.domstol.dk/hilleroed. Her findes praktiske oplysninger, retslister og
oplysning om advokater, herunder advokatvagter og retshjælp. Blanketter findes på
www.domstol.dk.
Retsbygningen
Retten disponerer over godt 4.000 kvadratmeter på Søndre Jernbanevej 18 i Hillerød. Retsbygningen
indeholder bl.a. 8 retssale og 9 mødelokaler. Yderligere er der et retslokale (9) på Torvet 3-5,
som fortrinsvis benyttes til sager om frihedsberøvelse af udlændige i Ellebæk/Sandholm samt
grundlovsforhør i weekender.
Bygningen er mere end 100 år gammel og blev i sin tid tegnet af arkitekt L. P. Fenger, der også står
bag Øksnehallen og Østre Elektricitetsværk i København. I 1884 blev bygningen taget i brug som
sygehus til afløsning af det gamle sygehus i Møllestræde. Sygehuset fik 38 medicinsk-kirugiske sengepladser,
som blev udvidet til 52 i 1923 og til 90 i 1926. Herudover var der 25 epidemisenge og 5
celler for sindssyge. Det var en meget moderne bygning med sidekorridorer og højt til loftet.
I 1930’erne begyndte en debat om udvidelse og centralisering af sygehusene i amtet, og under besættelsen
blev sygehuset afløst af det dengang nyopførte Centralsygehus. Bygningen fungerede dog
fortsat som hospital for tilskadekomne soldater, og der var malet store røde kors flag på taget.
Civilforsvarets kolonne fra Roskilde flyttede ind i 1951, og der var kaserne i bygningen indtil 2003,
hvor Beredskabet flyttede til Birkerød. Hillerød Kommune købte derefter bygningen af Indenrigsministeriet,
men et år senere blev den solgt til Keops Development, der indrettede bygningen til
erhverv. Fra 2008 har Retten i Hillerød fået hjemsted i den historiske bygning, som nu ejes af Pension
Danmark. Bygningen har gennemgået en omfattende renovering og fremstår nu som en moderne
og velindrettet retsbygning.
Retten i Hillerød flyttede i juni 2008 til en nyrenoveret bygning, der er beliggende på Søndre Jernbanevej
- centralt i Hillerød - tæt ved offentlig transport. Indtil da holdt retten til i 3 bygninger i
Hillerød og Frederikssund.
Økonomi
Rettens samlede økonomi udgjorde i 2008 ca. 37 mio. kr. fordelt på løn og drift. Budgettet for løn
udgør ca. 28,1 mio. kr. Lønbudgettet er i 2008 blevet uddelegeret til alle byretter.
Budgettet til drift udgør ca. 9,4 mio. kr., som skal dække embedets faste basisudgifter til bl.a. husleje,
varme, sagsrelaterede udgifter som for eksempel porto og telefoni, samt øvrige ”husholdsningsudgifter”
til inventar, IT, kurser, transport mv.
Sagsantal
Alle retssager, herunder også sager mod myndigheder, begynder efter domstolsreformen i byretten.
Meget principielle sager kan dog henvises til landsretten som første instans. Også nævningesager
begynder i byretten. Byrettens domme kan – bortset fra mindre sager – ankes til landsretten. Det
gælder også domme i nævningesager.
23

24
Retten i Hillerød behandler årligt ca. 120.000 sager, hvoraf langt størstedelen er tinglysningsforretninger.
I 2008 er der sket en gradvis udlægning af tinglysningssager fra Retten i Hillerød til den
nye Tinglysningsret i Hobro, hvilket har bevirket en samlet nedgang i antallet af sager.
På de øvrige og mere ressourcekrævende sagsområder afsluttede retten flere sager i 2008 end i
2007, se tabel 1.
Tabel 1: Afsluttede sager i 2008 Retten i Hillerød. Udviklingen af modtagne sager.
Afsluttet i Stigning i forhold Udvikling i modtagne sager i
2008 til 2007
2008 (2007 = 100)
Straffesager 4.061 4 % 105
Civile sager 2.488 22 % 108
Betalingspåkrav og fogedsager 9.655 24 % 130
Tvangsauktioner 374 55 % 216
Dødsboer 1.569 1 % 97
Konkurs og øvrig insolvens 469 12 % 132
I alt 18.616 17 %
Notarialforretninger 2.670 22 % 121
Tinglysningsekspeditioner 86.977 - 34 % 67
Tallene afspejler en voldsom stigning i modtagne sager om ubetalte regninger (betalingspåkrav og
udlægssager), tvangsauktioner og konkursbegæringer i andet halvår 2008. Dette skal ses i lyset af
den generelle økonomiske afmatning i samfundet. Det stigende sagsantal har betydning for sagsbehandlingstiderne
og mulighederne for at yde god service, da der stort set ikke er tilført flere ressourcer
til behandlingen af sagerne.
Straffesager
De ca. 4.000 straffesager vedrører bl.a. bøder for mindre forseelser, som meget ofte afgøres med en
udeblivelsesdom. I 2.400 sager medvirkede domsmænd ikke, da der var tale om bødestraf, sag om
spirituskørsel og lignende. Der medvirkede domsmænd i 386 sager, mens tiltalte tilstod i 270 sager,
hvorfor det heller ikke var nødvendigt med domsmænd i disse sager. Der var 4 tiltalte, der havde så
grove sager, at det blev behandlet af et nævningeting. Resten af straffesagerne, ca. 1.000, er grundlovsforhør
og andre efterforskningsskrift samt frihedsberøvelse af udlændinge.
Fra politisk side er der fokus på, hvor hurtigt retten kan behandle en straffesag om vold og andre
grove forbrydelser. Politi og domstole bestræber sig på at få gennemført voldssager så hurtigt som
muligt, og Folketingets mål er, at retten gennemfører en sag inden 37 dage efter, at den er modtaget.
Når dette ikke altid kan lade sig gøre, kan det skyldes forhold, som retten ikke har indflydelse
på. Typisk mangler der oplysninger i sagen, for eksempel indhentelse af personundersøgelse, eller
det er vanskeligt at få alle til at møde med kort varsel, for eksempel advokater og vidner. Ved en
ekstraordinær indsats er det i 2007 og 2008 lykkedes at få nedbragt sagsbehandlingstiden væsentligt.
65,8 % af de såkaldt særlige voldssager blev afgjort inden 37 dage i 2008. Det officielle mål for
Danmarks Domstole er 54 %.
Tabel 2: Sagsbehandlingstider i 2008 for udvalgte straffesager
2008 Inden 37
dage
Inden 2 mdr. Inden 6 mdr.
Voldssager (ubetinget
fængsel)
65,8 % 84,4 %
Straffesager uden
domsmænd
29,9 % 75,7 %

Civile sager
Af de afsluttede ca. 2.500 civile sager er langt fra alle afgjort ved dom efter hovedforhandling. Der
blev afsluttet 1.935 almindelige civile sager, herunder småsager og boligretssager. Af 1.132 almindelige
civile sager blev 142 afgjort med dom efter hovedforhandling, 466 med udeblivelsesdom, 36
ved erkendelsesdom og 184 sager blev forligt. Andre sager er enten hævet, afvist og lignende. Af
730 afgjorte småsager blev 421 afgjort ved dom, heraf 4 efter hovedforhandling, 383 efter udeblivelse
og 34 efter erkendelse. 59 småsager blev forligt, mens andre blev henvist, hævet og lignende.
Af 73 afsluttede boligretssager endte 40 ved dom, heraf 2 efter hovedforhandling, 30 udeblivelse
og 2 efter erkendelse. 14 boligretssager blev forligt. Endelig blev der afsluttet 201 familiesager, herunder
forældreansvarssager, ægteskabssager, faderskabssager, værgemålssager og tvangsanbringelse
af barn udenfor hjemmet. Af øvrige sager, herunder sager om administrativ bestemt frihedsberøvelse
og mortifikation blev der afsluttet 102 sager.
Af de almindelige civile sager, hvor sagen endte med en dom, blev 58,2 % afsluttet inden 15 måneder
efter, at retten havde modtaget stævningen.
25

Bilag 2. Oversigt over temadage
2007
Februar 2007 Temadag om handlingsplan
Marts 2007 Temadag med motionsindslag
April 2007 Temadag om trivselsbud
Juni 2007 Temadag - Sundhedsevent
Oktober 2007 Temadag - Video om civil-straffesystem og gåtur
November 2007 Temadag - Vikinger for en dag
2008
Februar 2008 Temadag om indholdsreformen
April 2008 Temadag om flytningen til ny retsbygning
Maj 2008 Temadag om "Det gode arbejdsliv" Living Value
Oktober 2008 Temadag om status og fremtid
November 2008 Temadag om styrker og mål
2009
Januar 2009 Nytårskur/temadag om trivsel og handlingsplan
Januar 2009 Visions- og værdiseminar
Juni 2009 Temadag om bæredygtighed (”klimatopmøde”)
September 2009 Temadag
November 2009 Temadag
26

Bilag 3. Trivselsbud
Retten i Hillerød
Trivselsudvalget
Den 27. juni 2007
10 trivselsbud
- til fremme af trivsel og tryghed
Respekt
Vi respekterer hinanden – både som kolleger og som personer
Omsorg
Vi husker at vise forståelse og omsorg for hinanden
Rummelighed
Vi giver plads til hinanden
Engagement
Vi engagerer os i vores arbejdsplads – både fagligt og socialt
Nærvær
Vores arbejdsplads er et sted, hvor vi viser nærvær og smiler til hinanden
Dialog
Vi taler med hinanden og ikke om hinanden
Team
Sammen er vi et team – vi løfter i flok
Hjælpsomhed
Vi hjælper, støtter og opmuntrer hinanden
Idéer
Idéer er altid velkomne, og vi husker at ytre os, inden der træffes en beslutning
Kvalitet
Vi værner om kvaliteten af sagsbehandlingen og sørger for at få sagerne hurtigt ekspederet
27

Bilag 4. Statistikråd
Retten i Hillerød
Kvalitetssikringsudvalget
Den 21. november 2008
1. Husk at oprette sagen korrekt
2. Husk at beramme sagen korrekt
9 GODE RÅD OM STATISTIK
3. Husk at anvende den rigtige resultatkode (sagsskridtkode)
4. Husk under sagens behandling, at registrere forhold, der har betydning for
sagsvægte/statistik.
5. Husk at angive tidspunktet for et retsmødes begyndelse og afslutning
6. Husk at anvende den rigtige slutkode, og at registrere
- den rigtige afgørelseskode
- forhold der har betydning for sagsvægte/statistik
fx tolk, flerdagssag, sagkyndige dommere mv.
7. Husk at overveje nøje, om en sag skal genåbnes eller genoptages
8. Husk at kvalitetssikre statistik
9. Læs den relevante info om dit sagsområde, og spørg hvis du er i tvivl
28

Bilag 5. Minitrivselsundersøgelser
Højest mulige karakter er 5
Procent
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
4,2
4
4,2
3,8
3,7
3,9
Minitrivselsundersøgelser
Sammenligning i karakterer
3,6
3,2
3,5
1. Social 2. Faglig 3. Ledere 4. Kolleger 5. Tiltag 6. Total
Minitrivselsundersøgelser - Sammenligning i procent
84% 84%
80%
78%
76%
74%
72%
64%
72%
4,1
4
4
82%
80% 80%
4
80%
3,5
3,6
72%
70%
3,9
3,7
3,8
78%
76%
74%
1. Social 2. Faglig 3. Ledere 4. Kolleger 5. Tiltag 6. Total
2007
29
2008a
2008b
Procent 2007
Procent 2008a
Procent 2008b

Bilag 6. Lederevaluering
30

Bilag 7. Domstolenes samlede mål
Sagsområde Samlet mål for
Danmarks Domstole
STRAFFESAGER
Nævningesager - andel under 4 måneder 60 %
- andel under 6 måneder 80 %
Domsmandssager - andel under 3 måneder 65 %
- andel under 6 måneder 90 %
Bødesager - andel under 2 måneder 65 %
- andel under 6 måneder 95 %
Tilståelsessager - andel under 2 måneder 62 %
- andel under 6 måneder 90 %
Sager om særlig vold - andel under 37 dage 54 %
- andel under 2 måneder 73 %
Voldtægtssager - andel under 37 dage 50 %
- andel under 2 måneder 70 %
CIVILE SAGER Domsforhandlede sager
”Tunge” alm. sager 2 - andel under 12 måneder 45 %
- andel under 18 måneder 60 %
Andre sager 3 - andel under 12 måneder 60 %
- andel under 15 måneder 72 %
Alle sager 4 - andel under 6 måneder 70 %
- andel under 12 måneder 85 %
Ægteskabssager - andel under 3 måneder 56 %
- andel under 6 måneder 83 %
Forældreansvarssager - andel under 6 måneder 65 %
- andel under 8 måneder 80 %
FOGEDSAGER
Almindelige sager - andel under 2 måneder 72 %
- andel under 4 måneder 93 %
Særlige sager - andel under 2 måneder 80 %
- andel under 4 måneder 96 %
Betalingspåkrav - andel under 2 måneder 55 %
- andel under 4 måneder 85 %
Produktivitetsmål for byretterne 2008 målt som afsluttede, vægtede sager pr. årsværk
- produktivitetsstigning ift. 2006 Uændret
2
Ved ”tunge” alm. sager forstås sager, hvor sagsværdien overstiger 1 mio. DKK, hvor der er tale om en forvaltningssag eller sager, hvor der har
fundet kollegial behandling sted.
3
Sager med forhandlingsmaksime inklusive almindelige sager, boligretssager og småsager
4
Sager med forhandlingsmaksime inklusive sager med og uden domsforhandling, herunder udeblivelsesdomme, forligte sager, henviste og afviste
sager.
31

Bilag 8. Oversigt over indsatser og resultater
Indsatsområde 1. Endnu bedre trivsel
Indsatsområde 2. Kompetenceudvikling - fra ord til handling
Mål Delmål Tidsfrister Ansvarlige
Mål 1 Plan udarbejdes 15. april Administrationschefen
Delmål 1.1. Planen skal være gennemført 1. november Administrationschefen
Delmål 1.2. Alle afdelinger skal på baggrund af planen pege på mindst 1 forbedringsområde Afdelingsledelsen
Delmål 1.3. Alle afdelinger skal have gennemført de lokale mål 1. oktober Afdelingsledelsen
Mål 2
Delmål 2.1.
Et samlet koncept for introduktion af nye medarbejdere
udarbejdes
Nye medarbejdere, der er ansat siden 1. november 2008, skal gennemgå
introduktionsforløbet
Delmål 2.1. Nye medarbejdere, der ansættes efter 1. marts 2009
Mål 3
Delmål 3.1.
Retten formulerer på baggrund af Domstolsstyrelsens
kompetenceudviklingsstrategi sin egen strategi
Alle afdelinger har afdækket afdelingens kompetenceprofil og medarbejdernes
kompetenceprofil i forbindelse med MUS-samtalen
1. april Sekretariatschefen
1. juni Sekretariatschefen
Senest 4 uger efter
tiltrædelse
Sekretariatschefen
1. oktober Administrationschefen
1. juni Afdelingsledelsen/Præsidenten f.s.v.a. dommerne
Mål 4 Der formuleres en politik for ny løn 15. april Administrationschefen
Delmål 4.1.
Ledelsen og tillidsrepræsentanter skal fastlægge en samlet køreplan for indførelsen af
ny løn, herunder afklare tidsplan, lønstatistikker m.v.
1. juni Administrationschefen
Delmål 4.2. Forhandlingerne om udmøntning af ny løn skal være afsluttet 1. november Administrationschefen
Mål 5
Der udarbejdes en samlet plan for opfølgning af
lederevalueringen
Mål 1. Plan for opfølgning af trivselsundersøgelse og arbejdspladsvurdering
Mål 2. Koncept for modtagelse af nye medarbejdere ("Velkomstpakke")
Mål 3. Strategi for kompetenceudvikling
Mål 4. Fra selvforvaltning til ny løn
Mål 5. Plan for opfølgning af lederevaluering
1. maj Præsidenten
Delmål 5.1. Alle ledere skal have en coachsamtale med ekstern konsulent. 1. april Præsidenten
Alle ledere skal som led i den årlige lederudviklingssamtale have en samtale med
deres nærmeste leder. Afdelingslederne skal desuden tilbydes en samtale med
præsidenten
1. juni Præsidenten
Delmål 5.2. Alle ledere skal udarbejde en personlig udviklingsplan 1. juli Præsidenten

Indsatsområde 3. Borgeren i
centrum - og samfundsansvar
Indsatsområde 4. Kvalitet i alle vores
processer
Resultatområde 1.
Bruger- og
borgerresultater
Resultatområde 2. Medarbejderresultater
Mål 6
Delmål 6.1.
Mål 7
Delmål 7.1.
Mål 8
Mål Delmål Tidsfrister Ansvarlige
Der udarbejdes en opfølgningsplan for resultatet af
brugerundersøgelsen
Der gennemføres en temadag ("klimatopmøde") med
bæredygtighed og energiforbrug på dagsordenen
Alle fagafdelinger gennemfører en proces i samarbejde med
Bedste praksis-teamet om forbedring af kvaliteten i de centrale
arbejdsgange
Alle afdelinger skal i forbindelse med opfølgningsplanen pege på mindst 3
forbedringsområder
Energiforbruget skal reduceres med mindst 10 procent i 2. halvår 2009 i forhold til
2. halvår 2008
Senest 2 måneder efter
offentliggørelse af resultatet
Sekretariatschefen
Sekretariatschefen
Inden sommerferien Trivselsudvalg
Administrationschefen
2009 Kvalitetssikringsudvalget
Delmål 8.1. Der udarbejdes en samlet køreplan for projektet 1. juni Kvalitetssikringsudvalget
Mål 9
Delmål 9.1.
Delmål 9.2.
Resultat 1
Delresultat 1.1.
Resultat 2
Der udarbejdes en samlet evalueringsrapport for
kvalitetsprojekterne
Der udarbejdes en køreplan for projekterne vedrørende juristernes overværelse af
retsmøder og gennemgang af domme og retsbøger
Der udarbejdes en køreplan for et tværfagligt projekt i hver fagafdeling, hvor jurister
og kontormedarbejdere skal gennemgå udvalgte sager
Resultat Delresultat
Retten skal placeres i den bedste tredjedel i den landsdækkende
brugerundersøgelse, svarende til en høj brugertilfredshed af retten
som offentlig virksomhed
Der opnås en gennemsnitlig succesrate på 80 procent ved 3
minitrivselsundersøgelser
Rettens egen opfattelse af image, kvalitet og dialog skal i det væsentlige svare til
resultatet af den eksterne brugerundersøgelse
Delresultat 2.1. Trivselsresultat skal gradvist forbedres ved undersøgelserne
Resultat 3 Der opnås en gennemsnitlig succesrate på 75 i lederevalueringen
Delresultat 3.1. Resultatet af lederevalueringen placerer retten i den øverste tredjedel på landsplan
Resultat 4 Sygefraværet nedbringes i 2009 til gennemsnittet i staten
Mål 6. Plan for opfølgning af landsdækkende brugerundersøgelse
Mål 7. Bæredygtighed i alt hvad vi gør
Mål 8. Kvalitetsudvikling gennem "bedste praksis"
Mål 9. Gennemførelse af konkrete kvalitetsprojekter
Resultat 1. Bedste tredjedel i brugerundersøgelsen
Resultat 2. En succesrate for trivsel på 80 procent i 2009
Resultat 3. En succesrate for ledertilfredshed på 75 procent
Resultat 4. En yderligere reduktion i sygefravær
Inden årets udgang Kvalitetssikringsudvalget
1. maj Kvalitetssikringsudvalget
1. maj Afdelingsledelsen
Ansvarlige
Præsidenten
Præsidenten
Administrationschefen
Administrationschefen
Præsidenten
Præsidenten
Administrationschefen

Resultatområde 3. Nøgleresultater
Resultat 5
Der opnås et resultat mindst svarende til de centralt fastsatte mål
for sagsbehandlingstider og produktivitet, der er udmeldt for
Danmarks Domstole.
Resultat 6 Der gennemføres reduktion af sagsbeholdningen (Se bilag B)
Resultat 7 Som internt mål i 2009 vil vi forbedre vores produktivitet
På følgende sagsområder opnås dog et bedre resultat: (Se bilag A)
Delmål 7.1. Forbedring på alle sagsområder med 5 procentpoints i forhold til 2008
Delmål 7.2.
Resultat 8
Der er opstillet en række resultatmål for konkrete
sagsbehandlingsskridt i de enkelte afdelinger (Se bilag C)
Resultat 5. Opfyldelse af centrale mål for sagsbehandlingstider og produktivitet
Resultat 6. En reduktion i sagsbeholdningen
Resultat 7. Fremgang i produktiviteten
Embedets samlede produktivitet skal være mindst 1 procentpoint højere end
landsgennemsnittet
Resultat 8. Skærpet fokus på gennemløbstid
Præsidenten
Afdelingsledelsen og - f.s.v.a. retssager - i forening med dommergruppen
Præsidenten
Præsidenten
Præsidenten

Sagsområde
STRAFFESAGER
CIVILE SAGER
Resultat 5: På følgende sagsområder opnås dog et bedre resultat:
Sagstype
Særligt mål for
Retten i Hillerød
Nævningesager - andel under 4 måneder 100 %
Sager om særlig vold - andel under 37 dage 65 %
- andel under 2 måneder 85 %
Voldtægtssager - andel under 37 dage 100 %
Sagstype Frist for afgørelse
"Tunge" alm. sager (1)
(Domsforhandlede sager)
Frist for afgørelse
- andel under 12
måneder
- andel under 18
måneder
Mål (højere end for
domstolene samlet)
Mål (højere end for
domstolene samlet)
55 %
70 %
(1):Ved ”tunge” alm. sager forstås sager, hvor sagsværdien overstiger 1 mio. DKK, hvor der er tale om en forvaltningssag eller
sager, hvor der har fundet kollegial behandling sted.

Resultat 6. Der gennemføres følgende reduktion af sagsbeholdningen:
Sagsområde Sagsbeholdning primo 2009 Mål for sagsbeholdning ultimo 2009
Civile sager 1.068 1.000
- heraf småsager 314 275
Straffesager 1.072 850
- heraf bødesager 512 250
Fogedsager 2.024 1.000
Betalingspåkrav 1.010 800
Tvangsauktioner 169 40
Dødsboskiftesager, dog kun boudlæg, uskiftede
boer og forenklet privat skifte
Maksimalt 1/12 af antallet af modtagne sager i
2009 indenfor de nævnte kategorier

Resultat 8. Der er opstillet en række resultatmål for konkrete sagsbehandlingsskridt i de enkelte afdelinger:
AFDELING SAGSTYPE SAGSBEHANDLINGS-SKRIDT FRIST
ALLE
INFOCENTER
FOGED-AFDE-
LING
SKIFTEAFDELING
RETSSEKRETARIAT
Alle sagstyper - Trække fristliste
Civile sager - Oprette sagen
Skiftesager - Sende sagen til forkyndelse
Betalingspåkrav - Påføre 1. påtegning
Notarialforretninger - Færdigbehandle notarpåtegning
Forkyndelse for andre
retter
Testamenter fra arkiv
Betalingspåkrav
Civile sager,
udeblivelsesdomme
- Ekspedere sagen
Betalingspåkrav - Underskrives af jurist
Alle fogedsager
(efter 1/10-2009)
Lejesager
(udsættelsessager)
- Første møde afholdt
Pantebrevsudlæg - Sag afsluttet
Dødsboer - Sende afgiftsberegning
Dødsboer - Sende brev om at kontakte retten
Dødsboer
Domsmandssager
Tilståelsessager
- Underskrives af jurist
- Beramme sagen
- Afslutte boudlæg, uskiftede boer og
forenklet privat skifte
- Hovedforhandling berammet
Sager uden domsmænd - Hovedforhandling er berammet
Civile sager - Retsmøde er berammet
Forældreansvarssager - Retsmøde er berammet
Mindst 1
gang om ugen
Senest samme dag, som
sagen er modtaget
Højst 1 uge efter, at 1.
påtegning er påført/sagen
er på fristlisten
Højst 2 uger efter, at 2.
påtegning er påført
Samme dag, som sagen er
modtaget
Højst 4 uger efter
modtagelse af sagen
Højst 3 dage efter Skats
godkendelse er modtaget
Senest 1 uge efter, at
dødsanmeldelse er
modtaget
Højst 1 måned efter, at
dødsanmeldelsen er
modtaget
Senest 30 dage efter, at
sagen er modtaget
Senest 45 dage efter, at
sagen er modtaget
Senest 10 dage efter, at
sagen er klar til dette
Senest 7 dage efter, at
sagen er klar til dette