om pårørende

More documents

Recommendations

Info

14 HØREFORENiNgEN 100 åR Den nye opfattelse af erhvervsaktive som en gruppe i Høreforeningen med særlige udfordringer, har blandt medført godt besøgte inspirationsdage for medlemmerne. Her fra 2011. Foto: Ian Broo. JUbilæUmSår: da de erhvervsaktive igen blev sYnlige Af JOURNALiST MERETE RØMER ENgEL Det nye fokus på de erhvervsaktive i Høreforeningen, der startede i 2004 med Konferencen for Erhvervsaktive i Odense i maj og fortsatte med oprettelsen af netværksgrupper for erhvervsaktive fra 2005 og frem, er måske mere revolutionerende, end man kunne tro ved første øjekast. For selv om ”erhvervssagen” har været cen- Hørelsen • nr. 04 • april 2012 tral i hele foreningens 100 årlige historie, så er det helt nyt, at de erhvervsaktive og de ledige kommer på banen som en gruppe. – Det har en stor betydning netop at føle sig som en del af en gruppe med de samme problematikker, mener Joan Klindt Johansen. HELT FRA BEgyNDELSEN AF HØRE- FORENiNgENS 100-åRigE HiSTORiE VAR ”ERHVERVSSAgEN” MEgET CENTRAL. MEN i 2004 FiK DEN NyT LiV, DA 2 ERHVERVSAKTiVE KViNDER ARRANgEREDE KONFERENCER. Og KORT DEREFTER BEgyNDTE 2 ANDRE KViNDER AT ETABLERE NETVæRKSgRUppER. noGet nYt VAr føDt. Hun arbejder i dag med netværksgrupper i Høreforeningens sekretariat og var i sin tid en af de føromtalte kvinder, der skubbede på udviklingen for de erhvervsaktive i Høreforeningen. – Men Ane Schneidermann og jeg kom først i anden bølge, kraftigt inspireret af den første, siger Joan.
Og med første bølge mener hun de konferencer for hørehæmmede erhvervsaktive, som to kvinder, der kom fra Hørehæmmet Ungdom, fik stablet på benene i 2004. Den første konference i maj blev hurtigt til to, da den blev overtegnet, og der måtte skabes endnu en samme efterår. Kvinderne bag det hele var lærer Merete Birk Nielsen og psykolog Camilla Bechsgaard. De var dengang henholdsvis 34 og 32 år og var med egne ord blevet for gamle til Hørehæmmet Ungdom,” (red.: Der dengang var en selvstændig forening), men samtidig følte de sig for unge til Høreforeningen. ”Det er lidt som om, vi er i et hul. Vi er for gamle til HU og måske for unge til LBH, derfor vil vi gerne skabe noget nyt for de yngre og erhvervsaktive i LBH” (nu Høreforeningen), sagde Camilla Bechsgaard dengang i 2004 i et interview i Hørelsen. Men de to initiativtagere klarede selvfølgelig ikke det hele selv. De fik masser af hjælp fra andre aktive i høresagen blandt andre Sanne Lauridsen, Anne Thede Lorenzen og Ole Vad Nielsen. under krigen og frem til 0érne Hvis vi bevæger os noget tilbage i tiden til stiftelsen af Tunghøres Vel for 100 år siden, så handlede arbejdet med ”erhvervssagen” fra 1912 og videre op gennem 1930érne og 40érrne først og fremmest om at hjælpe hørehæmmede ind på arbejdsmarkedet. i 1939 oprettede foreningen således et decideret erhvervskontor med støtte fra Socialministeriet. Det skulle både hjælpe hørehæmmede i arbejde og rådgive dem, som man ikke kunne finde arbejde til i en tid med mange fyringer. Efterhånden overgår arbejdet til tunghørekonsulenterne i en selvejende institution, men Høreforeningen sidder stadig med ved bordet og er stærkt repræsenteret i bestyrelsen. Op igennem 60érne og 70érne skriger det danske samfund som bekendt på arbejdskraft, kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, og tunghørekonsulenterne gør en kæmpe indsats ved at sætte større større fokus på både de unge med høreproblemer, der står foran at skulle vælge uddannelse, hjælpemidler og efterhånden også på de psykiske og sociale faktorer, der også spiller ind, når ansatte med høretab skal fungere optimalt på arbejdsmarkedet. i forbindelse med særforsorgens udlægning i 1980 skifter tunghørekonsulenterne navn til specialkonsulenter, og Danmark tager hul på ”fattigfirserne”. Netop 1980érnes arbejdsløshed og kartoffelkur gør det sværere at finde sig en plads på arbejdsmarkedet, når man har et handicap. Specialkonsulenterne gør fortsat en stor indsats, men det er blevet vanskeligere, og i 2002 rykker de ud i amterne. Det fungerer godt nogle steder men langtfra alle, og da vi når op til 2004 oplever yngre kvinder på arbejdsmarkedet med høretab som føromtalte Merete Birk Hansen og Camilla Bechsgaard, at de erhvervsaktive er gået hen og blevet meget lidt synlige både i Høreforeningen og i samfundet som helhed. HØREFORENiNgEN 100 åR – Uden at være så bevidst om det havde jeg også selv en fornemmelse af at være meget alene som hørehæmmet på arbejdsmarkedet dengang i starten af 0érne, siger Joan Klindt Johansen. Hun husker, at hun dengang, når hun bladrede i Hørelsen oplevede, at medlemmerne på billederne generelt var ældre mennesker. Og hun kan i dag se, at der i de mellemliggende år er sket en enorm udvikling, så det i meget højere grad er hørehæmmede i alle aldre og ikke mindst erhvervsaktive, der repræsenterer foreningen og giver deres mening til kende. 2004 – én blandt andre Joan prøver at huske de bare 8 år tilbage. Tilbage til den efterårsdag i 2004, da hun stod af toget i Odense og skulle gå den halve kilometer hen til det lokale kulturhus, hvor hun for første gang nogensinde skulle møde en hele masse andre erhvervsaktive med samme handicap som hende selv. Erhvervs-og vejledningskontoret gjorde en stor indsats for at hjælpe hørehæmmede i arbejde. Her er foto fra et ukendt årstal i sidste årtusinde. Hørelsen • nr. 04 • april 2012 15
Page 1 and 2: Hvor små kan apparater blive? Stre
Page 3 and 4: Indhold 04 10 14 18 19 20 22 24 30
Page 5 and 6: Lonnis og Carstens forhold har kun
Page 7 and 8: Vi har valgt at se det positive - a
Page 9 and 10: ekSperTen: Hørehandicap kan blive
Page 11 and 12: god EN LANg Og KOMpLiCERET LiCiTATi
Page 13: Siemens iMini. Skræddersyet til mi
Page 17 and 18: forstår, hvad man taler om, siger
Page 19 and 20: genkend tegnene på stress STRESS g
Page 21 and 22: fortæller folk, at det at bruge h
Page 23 and 24: Få lyden fra tv’et direkte ind i
Page 25 and 26: LR: Revy handler jo om morskab. Hva
Page 27 and 28: Læserrejse Spanien Andalusiens man
Page 29 and 30: dansk standard om høreapparattilpa
Page 31 and 32: Ung, uddannelse og høreproblemer K
Page 33 and 34: Miniferie midt i Danmark 3 dages fe
Page 35 and 36: Med Oticon mikrofonen kan SA høre,
Page 37 and 38: kurser med hørehensyn Man kan godt
Page 39 and 40: Deadline for maj-nummeret 2012: D.
Page 41 and 42: FREDERICIA Pt. ingen bestyrelse. Tl
Page 43 and 44: LYNGBY-TÅRBÆK Formand: Iben Overg
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: førstegangsbrugeres fordele først

om pårørende

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?