om pårørende

Og med første bølge mener hun de konferencer
for hørehæmmede erhvervsaktive,
som to kvinder, der kom fra Hørehæmmet
Ungdom, fik stablet på benene i 2004. Den
første konference i maj blev hurtigt til to,
da den blev overtegnet, og der måtte skabes
endnu en samme efterår. Kvinderne
bag det hele var lærer Merete Birk Nielsen
og psykolog Camilla Bechsgaard. De var
dengang henholdsvis 34 og 32 år og var
med egne ord blevet for gamle til Hørehæmmet
Ungdom,” (red.: Der dengang var
en selvstændig forening), men samtidig
følte de sig for unge til Høreforeningen.
”Det er lidt som om, vi er i et hul. Vi er
for gamle til HU og måske for unge til LBH,
derfor vil vi gerne skabe noget nyt for de
yngre og erhvervsaktive i LBH” (nu Høreforeningen),
sagde Camilla Bechsgaard
dengang i 2004 i et interview i Hørelsen.
Men de to initiativtagere klarede selvfølgelig
ikke det hele selv. De fik masser af
hjælp fra andre aktive i høresagen blandt
andre Sanne Lauridsen, Anne Thede Lorenzen
og Ole Vad Nielsen.
under krigen og frem til 0´erne
Hvis vi bevæger os noget tilbage i tiden
til stiftelsen af Tunghøres Vel for 100 år
siden, så handlede arbejdet med ”erhvervssagen”
fra 1912 og videre op gennem
1930´erne og 40´errne først og
fremmest om at hjælpe hørehæmmede
ind på arbejdsmarkedet. i 1939 oprettede
foreningen således et decideret
erhvervskontor med støtte fra Socialministeriet.
Det skulle både hjælpe hørehæmmede
i arbejde og rådgive dem,
som man ikke kunne finde arbejde til
i en tid med mange fyringer. Efterhånden
overgår arbejdet til tunghørekonsulenterne
i en selvejende institution,
men Høreforeningen sidder stadig
med ved bordet og er stærkt repræsenteret
i bestyrelsen.
Op igennem 60´erne og 70´erne
skriger det danske samfund som
bekendt på arbejdskraft, kvinderne
kommer ud på arbejdsmarkedet,
og tunghørekonsulenterne gør en
kæmpe indsats ved at sætte større større fokus
på både de unge med høreproblemer, der
står foran at skulle vælge uddannelse,
hjælpemidler og efterhånden også på de
psykiske og sociale faktorer, der også
spiller ind, når ansatte med høretab skal
fungere optimalt på arbejdsmarkedet.
i forbindelse med særforsorgens udlægning
i 1980 skifter tunghørekonsulenterne
navn til specialkonsulenter, og Danmark
tager hul på ”fattigfirserne”. Netop
1980´ernes arbejdsløshed og kartoffelkur
gør det sværere at finde sig en plads på arbejdsmarkedet,
når man har et handicap.
Specialkonsulenterne gør fortsat en stor
indsats, men det er blevet vanskeligere, og
i 2002 rykker de ud i amterne. Det fungerer
godt nogle steder men langtfra alle, og
da vi når op til 2004 oplever yngre kvinder
på arbejdsmarkedet med høretab som
føromtalte Merete Birk Hansen og Camilla
Bechsgaard, at de erhvervsaktive er gået
hen og blevet meget lidt synlige både i Høreforeningen
og i samfundet som helhed.
HØREFORENiNgEN 100 åR
– Uden at være så bevidst om det havde
jeg også selv en fornemmelse af at
være meget alene som hørehæmmet på
arbejdsmarkedet dengang i starten af
0´erne, siger Joan Klindt Johansen.
Hun husker, at hun dengang, når hun
bladrede i Hørelsen oplevede, at medlemmerne
på billederne generelt var ældre
mennesker. Og hun kan i dag se, at der i
de mellemliggende år er sket en enorm
udvikling, så det i meget højere grad er
hørehæmmede i alle aldre og ikke mindst
erhvervsaktive, der repræsenterer foreningen
og giver deres mening til kende.
2004 – én blandt andre
Joan prøver at huske de bare 8 år tilbage.
Tilbage til den efterårsdag i 2004, da hun
stod af toget i Odense og skulle gå den halve
kilometer hen til det lokale kulturhus,
hvor hun for første gang nogensinde skulle
møde en hele masse andre erhvervsaktive
med samme handicap som hende selv.
Erhvervs-og vejledningskontoret gjorde en stor indsats for at hjælpe hørehæmmede
i arbejde. Her er foto fra et ukendt årstal i sidste årtusinde.
Hørelsen • nr. 04 • april 2012 15