om pårørende

More documents

Recommendations

Info

24 iNTERViEw for os er tilgængelighed et must i 2011 KUNNE SØNDERBORg SOMMER REVy FEJRE 30 åRS JUBiLæUM – EN REVy, DER MED SiN UTRæTTELigE DiREKTØR, SpiLLER Og TEKSTFORFATTER LEiF MAiBOM, HVERT åR TRæKKER FULDE HUSE. leif er DesuDen en Af DeM, Der HAr sAGt JA til At støtte HøreforeninGen VED AT OpTRæDE i KOLDiNg TiL DET ENE AF REgiON SyDS ARRANgEMENT i SEpTEMBER. 10:35: gab, jeg har forregnet mig! gps’en sir fremme et kvarter for sent – og jeg har glemt at få Leifs telefonnummer med. Ringer til min søster i åbenrå, hun må finde det frem. 10:36: Øv, der er optaget... anyway, måske gør det ikke så meget, hader bare at komme for sent… 10:40: Endelig kommer jeg igennem – der er tre telefonnumre – hun sir de forløsende ord: ”Skal jeg ikke bare ringe for dig?” 11:00: Begynder at kunne skimte Alssund … hvor er her dog smukt i det klare sollys! 11:08: gad vide, hvordan han bor… nå, omkørsel, de er ved at bygge et eller andet i centrum… 11:12: parkerer rundt om hjørnet på en villavej… finder nummeret, ringer på… Leif brygger kaffe på en af de moderne espressomaskiner. Vi ta’r den sort, sætter os godt tilrette, genopfrisker minder og runder nogle af vores fælles kolleger. Jeg prøver at greje dialekten – helt sønderjysk er den vist ikke. Det viser sig, at Leif er født på Fyn og uddannet musiklærer fra Jelling. Som han sidder dér foran mig, Hørelsen • nr. 04 • april 2012 minder han nu også mest af alt om en frisk, moden skoleinspektør. Og dog – i øjenkrogene lurer det skælmske og giver fornemmelsen af, at han når som helst kan fyre op under humoren. LR: Du kom hertil som musiklærer, og nu kan du fejre 30 års jubilæum med Sønderborg Sommer Revy. Hvordan gik dét til? LM: Tjah – jeg har nok altid været en vittig hund. Både i tide, og især i utide! Jeg fik job som skolelærer i Lysabild og var der i ti år – og en dag kom nogle medlemmer af den lokale gymnastikforening og spurgte, om jeg ville være med til starte en amatørrevy. Jeg følte mig hjemme på scenen og begyndte at skrive tekster. Og så blev jeg simpelthen bidt af det! Mine ambitioner blev for alvor vakt, da vores lokale amatørrevy i ’78 solgte et nummer til Holstebrorevyen. Det satte mig i gang med at tæppebombe samtlige professionelle revyer i landet med mine tekster – og med held. i ’82 indgik vi så en kontrakt med Teater-Hotellet i Sønderborg om at spille revy i juli måned, og det blev starten på mit professionelle liv med Sønderborg Sommer Revy. 11:30: Leifs kone Johnna kommer med et friskt pust ind ad døren, inklusiv en bagerkasse med duftende, sønderjyske fastelavnsboller. Vi når lige en hurtig udveksling, så skal fruen af sted igen. Telefonsalget af billetter til sommerens revy er i fuld gang – og det er fruen, der er sidder ved telefonen. Jeg snupper en bolle, den smager himmelsk. LR: Det ser ud, som om I har en god kemi. Hvad er et godt ægteskab? LM: Ja, det er jo nok lidt forskelligt, men for mig er det vigtigt, at man komplementerer hinanden, har fælles interesser. At vi kan gi’ frit spillerum til hinanden. Før i tiden var min kone med på scenen – i dag arbejder hun bag scenen i firmaet, er både billetchef og bogholder. Allerede fra september starter billetsalget til næste sæsons revy. Det foregår på mail, og her fra februar starter telefonsalget. Fuldt hus er ca. 24.000 gæster, og vi har allerede solgt over halvdelen. Vi holder af at være i Sønderborg, og med årene har revyen da også fået betydning for byen. Der er forventninger til os hvert år, og med 50 % gæster udefra er vi også med til at skabe liv i byen og få turister til området.
LR: Revy handler jo om morskab. Hvad er humor? LM: Uha ja, hvad er det? Det er jo denne lidt mærkelige forløsning. At bygge noget op, som så bli’r punkteret – en vending, man ikke lige har forventet. Eller det kan være den klassiske falde-i-banaskræl-komik. Men det altafgørende er timing. At sige eller gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Hvis man tænker for meget eller tøver for længe, så lykkes det bare ikke. Vi kender alle sammen onklen, der så gerne vil fortælle vittigheder, men hvor det aldrig bliver rigtig sjovt. Jeg tror ikke, man kan lære timing. Derfor er nogen bare sjovere end andre. For mit eget vedkommende oplevede jeg tidligt i livet at ha’ timingen indbygget. Selve håndværket kan selvfølgelig læres, dét at kende scenens præmisser, at få morskaben op at stå sammen med publikum. F.eks. tager latter og klapsalver et vist antal sekunder, og her fungerer timingen på en lidt anden måde. Humor er jo en ting, der ændre sig, både i tid og i forhold til alder. Vores publikum er klart i den mere modne ende, 40+ og deropad. De unge har oftest en lidt anden humor, så det er ikke dem, vi går efter. Men vi skal også følge med tiden. i dag er den klassiske revyvise ikke så populær, men omvendt er der jo ikke særlig langt fra Oswald Helmuths snakke-viser til nutidens rap. De senere år, hvor vi også har fået et større publikum, har vi udviklet os til lidt mere show med flere musiknumre – og de behøver ikke altid at være det sjove. Vi har desuden fået en ny kapelmester, som virkelig har givet et spark i røven, ikke mindst musikalsk. Det har været med til at løfte mig selv sangligt og krævet flere spillere, der kan synge. Det er ikke sjovt for hverken os på scenen eller publikum, hvis lytteforholdene ikke er i orden. Og det kan være et problem at få alt med, også selv om man ikke er hørehæmmet. LR: Hvordan finder du inspirationen til dine tekster? LM: Meget henter jeg fra noget aktuelt – det ligger jo i hele revytraditionen – politik, kongehuset, samfundet. Når det gælder en sommerrevy, som vi jo forbereder både tre og fire måneder før, skal vi dog passe på med at være for dagsaktuelle. Måske har folk glemt alt om betalingsring til sommer eller er død trætte af at høre om den. Så emnerne handler om det mere overordnede, f.eks. ny regering, løftebrud og den slags. parforholdet er også altid godt – det går vist aldrig af mode. LR: Nu er morskab jo noget, der er sjovest, hvis man får fat i pointerne. For os med høretab kan det være en tam affære at se revy, hvis man ikke kan følge med. Er I bevidste om tilgængelighed? LM: Ja, det er vi faktisk! Det bliver vi nødt til at være. Det er ikke sjovt for hverken os på scenen eller publikum, hvis lytteforholdene ikke er i orden. Og det kan være et problem at få alt med, også selv om man ikke er hørehæmmet. En god hørbarhed stiller krav til både rummet, musikudstyret, arrangementerne og os. Da vi i sin tid rykkede over på Hotel Scandic, fik vi teleslynge i salen, og den blev brugt flittigt, ved jeg. i 2002 blev hotellet overtaget af Comwell. og vi rykkede samtidig over i den store sal med plads til 500. Det var på mange måde godt, men vi fik lydproblemer i det Leif Maibom er med, når Høreforeningen afholder regionale jubilæumskoncerter til september. iNTERViEw fortsættes Hørelsen • nr. 04 • april 2012 25
Page 1 and 2: Hvor små kan apparater blive? Stre
Page 3 and 4: Indhold 04 10 14 18 19 20 22 24 30
Page 5 and 6: Lonnis og Carstens forhold har kun
Page 7 and 8: Vi har valgt at se det positive - a
Page 9 and 10: ekSperTen: Hørehandicap kan blive
Page 11 and 12: god EN LANg Og KOMpLiCERET LiCiTATi
Page 13 and 14: Siemens iMini. Skræddersyet til mi
Page 15 and 16: Og med første bølge mener hun de
Page 17 and 18: forstår, hvad man taler om, siger
Page 19 and 20: genkend tegnene på stress STRESS g
Page 21 and 22: fortæller folk, at det at bruge h
Page 23: Få lyden fra tv’et direkte ind i
Page 27 and 28: Læserrejse Spanien Andalusiens man
Page 29 and 30: dansk standard om høreapparattilpa
Page 31 and 32: Ung, uddannelse og høreproblemer K
Page 33 and 34: Miniferie midt i Danmark 3 dages fe
Page 35 and 36: Med Oticon mikrofonen kan SA høre,
Page 37 and 38: kurser med hørehensyn Man kan godt
Page 39 and 40: Deadline for maj-nummeret 2012: D.
Page 41 and 42: FREDERICIA Pt. ingen bestyrelse. Tl
Page 43 and 44: LYNGBY-TÅRBÆK Formand: Iben Overg
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: førstegangsbrugeres fordele først

om pårørende

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?