om pårørende

LR: Revy handler jo om morskab. Hvad er humor?
LM: Uha ja, hvad er det? Det er jo denne lidt mærkelige forløsning.
At bygge noget op, som så bli’r punkteret – en vending,
man ikke lige har forventet. Eller det kan være den klassiske
falde-i-banaskræl-komik. Men det altafgørende er timing. At sige
eller gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Hvis man tænker for
meget eller tøver for længe, så lykkes det bare ikke. Vi kender alle
sammen onklen, der så gerne vil fortælle vittigheder, men hvor
det aldrig bliver rigtig sjovt. Jeg tror ikke, man kan lære timing.
Derfor er nogen bare sjovere end andre. For mit eget vedkommende
oplevede jeg tidligt i livet at ha’ timingen indbygget. Selve
håndværket kan selvfølgelig læres, dét at kende scenens præmisser,
at få morskaben op at stå sammen med publikum. F.eks.
tager latter og klapsalver et vist antal sekunder, og her fungerer
timingen på en lidt anden måde. Humor er jo en ting, der ændre
sig, både i tid og i forhold til alder. Vores publikum er klart i den
mere modne ende, 40+ og deropad. De unge har oftest en lidt
anden humor, så det er ikke dem, vi går efter. Men vi skal også
følge med tiden. i dag er den klassiske revyvise ikke så populær,
men omvendt er der jo ikke særlig langt fra Oswald Helmuths
snakke-viser til nutidens rap. De senere år, hvor vi også har fået
et større publikum, har vi udviklet os til lidt mere show med flere
musiknumre – og de behøver ikke altid at være det sjove. Vi har
desuden fået en ny kapelmester, som virkelig har givet et spark
i røven, ikke mindst musikalsk. Det har været med til at løfte mig
selv sangligt og krævet flere spillere, der kan synge.
Det er ikke sjovt for hverken os på
scenen eller publikum, hvis
lytteforholdene ikke er i orden. Og det
kan være et problem at få alt med, også
selv om man ikke er hørehæmmet.
LR: Hvordan finder du inspirationen til dine tekster?
LM: Meget henter jeg fra noget aktuelt – det ligger jo i hele revytraditionen
– politik, kongehuset, samfundet. Når det gælder en
sommerrevy, som vi jo forbereder både tre og fire måneder før,
skal vi dog passe på med at være for dagsaktuelle. Måske har
folk glemt alt om betalingsring til sommer eller er død trætte af
at høre om den. Så emnerne handler om det mere overordnede,
f.eks. ny regering, løftebrud og den slags. parforholdet er også
altid godt – det går vist aldrig af mode.
LR: Nu er morskab jo noget, der er sjovest, hvis man får fat i pointerne.
For os med høretab kan det være en tam affære at se revy,
hvis man ikke kan følge med. Er I bevidste om tilgængelighed?
LM: Ja, det er vi faktisk! Det bliver vi nødt til at være. Det er ikke
sjovt for hverken os på scenen eller publikum, hvis lytteforholdene
ikke er i orden. Og det kan være et problem at få alt med,
også selv om man ikke er hørehæmmet. En god hørbarhed stiller
krav til både rummet, musikudstyret, arrangementerne og os. Da
vi i sin tid rykkede over på Hotel Scandic, fik vi teleslynge i salen,
og den blev brugt flittigt, ved jeg. i 2002 blev hotellet overtaget af
Comwell. og vi rykkede samtidig over i den store sal med plads til
500. Det var på mange måde godt, men vi fik lydproblemer i det
Leif Maibom er med, når Høreforeningen
afholder regionale jubilæumskoncerter til
september.
iNTERViEw
fortsættes
Hørelsen • nr. 04 • april 2012 25