om pårørende

More documents

Recommendations

Info

8 TEMA: påRØRENDE tale og vi har været involveret i hendes daglige liv. Og vi kan se, hvordan hun trives med sin to år yngre søster, der er noget så omsorgsfuld. Og hendes to fætre. De fire er et supergodt team. Der er for os ikke den der ”åh, nu skal vi osse passe ekstra på Andrea”, siger Rita. – Vi sørger alle sammen for, at Andrea er med – i det hele. Og vi sørger – også børnene – for at hun er med på, hvad der bliver sagt. Det er meget lige ud af landevejen og uden tabu eller overbeskyttelse. – Jeg kan dog huske en gang, hvor jeg fik det kastet lige i hovedet, da jeg skulle hente hende i børnehaven. De skulle synge, og selv om pædagogen godt vidste, at Andrea havde brug for at han stod foran hende, så stillede han sig bagved hende, så hun havde ikke Kinamands chance for at mundaflæse eller høre. Nej, der blev jeg ked af det. For der så jeg jo, hvor sårbar hun var, når man ikke lige tager det hensyn til hendes hørelse. i dag er det lige meget – hun hører alt. gør du ikke osse, griner farmor og krammer Andrea, som uden problemer følger med i samtalen. Farfar tilføjer: Hørelsen • nr. 04 • april 2012 – Vi har jo altid været bevidste om, at det er os, der skal sørge for, at Andrea hører os. Vi har altid sørget for at tale direkte til hende – det er jo vores ansvar. Og måske fordi hun var det første barnebarn, så har det været helt naturligt at opføre os sådan. Vi kendte jo ikke til andet. Sådan var det altså bare. selvfølgelig er der en plads til Andrea Andreas mor kigger ind forbi og taler med sin svigermor om nogen lydbøger de to har fundet til Andrea. Andrea bliver i sofaen sammen med sine bedsteforældre og har ikke tid til at gå med hjem. Det er ret tydeligt, at hendes andet hjem er her hos farmor og farfar. – Det kunne have været meget værre med Andrea. Vi har altid følt, at der nok skal være et supergodt liv til hende også. Og vi kigger mest på, om hun har smilet på sit ansigt intakt. Og det har hun. Hun klarer sig. Og hun har altid haft en stor selvtillid. Engang da hun var omkring tre år og havde lavet lidt ballade og skulle have en alvorlig samtale, ja, så pillede hun bare apparaterne ud og tjah, hvem var så handicappet? Os, der ville give hende den kær- – Det har altid været vores ansvar at sørge for at Andrea kan være med – og hører og forstår, hvad der bliver sagt. Det sørger hendes fætre og søster også for. Sådan har det altid været, siger Andreas farfar og farmor lige formaning. Og ja, allerede som helt lille viste hun os, at hun nok skulle klare den. Og indtil videre vælger vi at tro nagelfast på det, siger Rita pedersen og farfar nikker. – Det er jo ikke, fordi vi ikke ved, at der måske kan komme udfordringer, som bliver svære for Andrea – når hun bliver teenager og når hun skal vælge uddannelse. Hun har så et godt bagland i sine forældre, der er aktive i familienetværket med forældre til børn med hørehandicap, og de har fingeren på pulsen med al udvikling – og en stor tæt familie og vennekreds, der nok skal sørge for at hjælpe, hvis det er det, der bliver brug for. Vi har et barnebarn, der trives og jeg føler, at det er en gave, at vi er så tæt på hende – og selvfølgelig har hun sit hørehandicap, men jeg ser også et barn, der trives i sine omgivelser. Vi har da talt om jobmuligheder, selv om hun stadig går i skole. Og da hendes forældre for seks år siden overtog familievirksomheden, så talte vi da om, at der er altid et job til hende. Så ja, det er altså de positive bedsteforældrebriller, vi har på, understreger bedstefaderen og tilføjer: – Jeg kan ikke se, at vi har grund til andet.
ekSperTen: Hørehandicap kan blive en gave For år tilbage fik hun selv høreapparater efter en trafikulykke. Hun er uddannet sygeplejerske, men måtte opgive jobbet på grund af hørelsen. i dag er hun indehaver af imagoklinikken, hvor hun har fokus på blandt andet mennesker med hørehandicap. Og deres pårørende. – Man er aldrig alene om sit høretab, der er altid pårørende involveret. Og det kan blive en gave, hvis man lærer at tage hensyn. Og lærer nogen teknikker. – Normalthørende kan ofte tale sammen i hver sit rum. Den går ikke med en partner med høretab. Og det er en gave. At vide at en samtale altså indbefatter nogen gange berøring, eller tæthed og øjenkontakt. Se, det er en rigtig samtale. Det kunne normalhørende lære noget af, fastslår Birgit Mohn. – Det er også vigtigt, både som den med høretabet og den der hører normalt at sikre sig, at det der bliver sagt, også bliver hørt. Der ligger altid et fælles ansvar – et ansvar for alle parter. Når Birgit Mohn møder mennesker med høretab og pårørende i sin klinik gør hun meget ud af at fortælle, at når man lever med et menneske med et handicap, så involverer det alle. Og man skal være indstillet på, at det giver udfordringer. – Samtidig får man også lukket op for et univers, hvor der er utroligt mange hjælpemidler, og man skal som pårørende involvere sig at af finde de optimale hjælpemidler – det er jo til gavn for alle. Man får som pårørende en indsigt og en viden – og man vil kunne hjælpe andre – også uden for familien, siger hun. – Som pårørende vil det være underligt, hvis man ikke nogen gange føler sig magtes- løs, vred eller frustreret. Der er det vigtigt at forklare den, der har høretabet, at det ikke er ham eller hende, man får de følelser overfor. Men at det er høretabet, der er årsagen. skrammer Birgit Mohn har klienter, hvor ægteskabet får nogen skrammer, fordi høretabet giver anledning til konflikter: – Der kræver noget af begge parter. At den pårørende forklarer sine følelser og den anden lytter til dem. Ellers hober det sig op og eksploderer. Ud med det, tal og lyt til hinanden, er mit råd. Lær at kommunikere om præcis det, det handler om. Hun oplever bedsteforældre nogen gange kan være for gamle til at have det psykiske overskud til at involvere sig i barnebarnet med høretab. Og at de måske ikke bliver klædt på psykisk til at tackle bedsteforældrebekymringer som ”vil barnebarnet få sig en kæreste eller en uddannelse”. – Der må familien forsøge at inddrage bedsteforældrene, og bedsteforældrene kan også inddrage sig selv. Det kan så selvfølgelig være svært med afstande eller netop alder. Men der kan gøres meget aktivt – fra alle parter. Bare man ikke har berøringsangsten. For det kommer til at gå ud over kontakten med barnebarnet, og det er et stort tab, siger hun. – Mange pårørende føler, at det er synd for partneren eller familiemedlemmet med høretabet og kan måske derfor ikke få sig selv til at melde ud med egne følelser. Men det er i orden at være ked af det eller have negative følelser. Man skal bare lære, hvordan man får dem kommunikeret rigtigt ud. Så kommer der tema BåDE TERApEUT BiRgiT MOHN Og HENDES pARTNER HAR HØREAppARATER. HUN SyNES, DER ER FOR LiDT FOKUS på DE påRØRENDE. en større tæthed og en større åbenhed i familien. for lidt fokus på pårørende – generelt vil jeg sige, at der er for lidt fokus på de pårørendes rolle. Og det er noget, som er lige så vigtigt som fokus på høretab. Hun pointerer, at der er så mange teknikker til samtaler og til kommunikation, og at pårørende skal tage aktiv del i fx at finde de rigtige hjælpemidler og være med til høretests. For pårørende ved, hvilke støjgener der findes i hjemmet. – Kommunikation og deltagelse er kodeordene og det kan man lære. Man snyder sig selv som pårørende, hvis man ikke er åben og deltagende. For man er allerede involveret, så derfor skal man også være aktiv. Læs mere om Birgit Mohn her: www. imagoklinikken.dk – At være pårørende til et menneske med høretab kan udvikle sig til at blive en gave – det kræver hensyn og en aktiv rolle – og det kan man lære. Ellers snyder man sig selv, siger terapeuten Birgit Mohn TEMA: påRØRENDE Hørelsen • nr. 04 • april 2012 9
Page 1 and 2: Hvor små kan apparater blive? Stre
Page 3 and 4: Indhold 04 10 14 18 19 20 22 24 30
Page 5 and 6: Lonnis og Carstens forhold har kun
Page 7: Vi har valgt at se det positive - a
Page 11 and 12: god EN LANg Og KOMpLiCERET LiCiTATi
Page 13 and 14: Siemens iMini. Skræddersyet til mi
Page 15 and 16: Og med første bølge mener hun de
Page 17 and 18: forstår, hvad man taler om, siger
Page 19 and 20: genkend tegnene på stress STRESS g
Page 21 and 22: fortæller folk, at det at bruge h
Page 23 and 24: Få lyden fra tv’et direkte ind i
Page 25 and 26: LR: Revy handler jo om morskab. Hva
Page 27 and 28: Læserrejse Spanien Andalusiens man
Page 29 and 30: dansk standard om høreapparattilpa
Page 31 and 32: Ung, uddannelse og høreproblemer K
Page 33 and 34: Miniferie midt i Danmark 3 dages fe
Page 35 and 36: Med Oticon mikrofonen kan SA høre,
Page 37 and 38: kurser med hørehensyn Man kan godt
Page 39 and 40: Deadline for maj-nummeret 2012: D.
Page 41 and 42: FREDERICIA Pt. ingen bestyrelse. Tl
Page 43 and 44: LYNGBY-TÅRBÆK Formand: Iben Overg
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: førstegangsbrugeres fordele først

om pårørende

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?