Traumemanual fortløbende.pdf - e-Dok

Regionshospitalet
Horsens
Traumemanual
5. udgave - april 2008

Forord:
Formålet med traumemanualen er at sikre bedst mulig
modtagelse, diagnosticering og behandling af svært
traumatiserede patienter i den første kritiske fase efter
traumet.
Dette bør ske på basis af velkendte, ensartede behandlingsprincipper
og ved at alle kender deres opgaver og
ansvarsområder.
Traumemanualen er drøftet på en række møder og
godkendt af ortopæd-kirurgisk, organkirurgisk,
røntgenologisk og anæstesiologisk afdeling samt
skadestuen og centrallaboratoriet.
I udarbejdelsen af manualen har deltaget bl.a.:
Januar 2000
Overlæge Niels Clausen, ortopædkirurgisk afdeling
Overlæge Erik Steen Kristensen, organkirurgisk afdeling
Overlæge Kirsten Knage, anæstesiologisk afdeling
Afdelingssygeplejerske Birgit Fisker, skadestuen
Konst. afdelingssygeplejerske Susanne Kappen, skadestuen
Sygeplejerske Karen Margrethe Brock, anæstesiafdelingen
Sygeplejerske Anne Mette Grønbæk, anæstesiafdelingen
Ledende bioanalytiker Anne Qwist, centrallaboratoriet
Kirsten Knage
Overlæge
Anæstesiafdelingen

Indholdsfortegnelse
Henvisning til specifikke funktioner (= aktioncards). . . . . . . . side 2
Manualens anvendelsesområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Patientdefinition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Tilkaldeprocedure. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3
Ansvarsfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5
Omsorg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9
Opgavefordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10
Prioritering, tidsrammer, procedurer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26
1

Henvisning til specifikke funktioner
for personalegrupperne:
Skadestuesygeplejesker................. s. 3-4 (pkt. 2.-3.2.),
s. 10-12 (pkt. 6.1.)
Anæstesisygeplejerske ................. s. 12-15 (pkt. 6.2.)
Ortopædkirurgisk bagvagt .............. s. 15-17 (pkt. 6.3.)
Ortopædkirurgisk forvagt ............... s. 3 (pkt. 2.-3.1.),
s. 21-22 (pkt. 6.7.)
Anæstesi bagvagt ..................... s. 18-20 (pkt. 6.4.)
Anæstesi forvagt ...................... s. 22 (pkt. 6.6.)
Organkirurgisk bagvagt................. s. 21 (pkt. 6.5.)
Organkirurgisk forvagt ................. s. 23 (pkt. 6.8.)
Bioanalytiker......................... s. 23-24 (pkt. 6.9.)
Radiolog: ........................... s. 25 (pkt. 6.11.)
Radiograf: ........................... s. 24 (pkt. 6.10)
Portør: .............................. s. 25 (pkt. 6.12.)
Omstilling: .......................... s. 4 (pkt. 3.2.-3.3.)
Alle involverede læger og sygeplejersker bør udover egne
funktioner kende til det samlede indhold i traumemanualen
2

1. Manualens anvendelsesoMråde.
Traumemanualen finder anvendelse ved modtagelse af
svært traumatiserede patienter i skadestuen, når beredskabets
kapacitet ikke overskrides. Manualen definerer
patienttype, fastlægger beredskabets omfang, de rutinemæssige
arbejdsgange samt den behandlingsmæssige
kompetance.
I katastrofesituationer med et stort antal patienter, hvor
beredskabets kapacitet overskrides, handles i henhold til
sygehusets katastrofeplan.
2. PatIentdeFInItIon.
Ved en svært traumatiseret patient forstås en patient som:
• Efter fysisk traume har eller kan mistænkes for at
have en livstruende læsion, som har eller mistænkes
for at have været udsat for et højenergitraume,
har betydende skader af mere end ét
organsystem (= multitraumatiseret).
Ved højenergitraume forstås f.eks.: fald fra stor højde (5
m), hastighed > 60 km/t, fodgænger påkørt med > 30
km/t, fastklemt i eller kastet ud af køretøj, eller oplysning
om andre dræbte i samme køretøj. (Alle patienter udsat
for højenergitraume betragtes som multitraumepatienter
indtil "sidste skade" er diagnostiseret).
3. tIlKaldeProcedure.
3.1. TRAuMEKALD.
Ved melding af svært traumatiserede patienter, vurderet
på basis af oplysninger fra Falck eller skadestedslæge,
udløses traumekald.
Beslutning om udløsning af traumekald foretages af:
1. ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen.
Ved tvivlstilfælde i samråd med skadestuelægen
2. skadestedslægen.
3

3.2. EFFEKTuERING AF TRAuMEKALD:
Ansvarshavende skadestuesygeplejerske kalder omstillingen
og melder "traumekald".
Omstillingen tilkalder umiddelbart øvrige personale efter
tilkaldelisten og får tilbagesvar.
telefonvarslet fra skadestuesygeplejersken til omstillingen
og fra omstil-lingen til de tilkaldte personer lyder:
"Traumekald i skadestuen. Antal sårede".
3.3. OMSTILLINGEN KALDER:
1. Ortopædkirurgisk bagvagt tlf. 42 55 eller
(traume koordinator) hjemmetelefon
iht. vagtlisten
2. Anæstesisygeplejerske tlf. 42 81
3. Anæstesi bagvagt mobiltelefon eller
hjemmetelefon iht.
vagtlisten
4. Organkirurgisk bagvagt tlf. 41 90 eller
hjemmetelefon
5. Ortopædkirurgisk forvagt tlf. 42 54
6. Anæstesi forvagt tlf. 42 82
7. Bioanalytiker tlf. 42 99
8. Radiograf tlf. 46 80
9. Organkirurgisk forvagt tlf. 41 89
10. Portør tlf. 41 48
Alle tilkaldte skal umiddelbart automatisk begive sig til
skadestuen. Hvis dette ikke er muligt, skal man sørge for
at sende en afløser med samme kompetence.
4

4. ansvarsFordelIng
4.1. GENERELT
Behandling og udredning foregår som tværfagligt teamwork
og forestås af bagvagterne i fællesskab.
Ingen bagvagter må forlade patienten uden at meddele
det til traumekoordinatoren.
traumekoordinator (primært ansvarlig):
ortopædkirurgisk bagvagt
Denne forbliver ved patienten i hele forløbet på skadestuen
og røntgen-afdelingen.
aBc ansvarlig læge : anæstesiologisk bagvagt
organkirurgisk ansvarlig : organkirurgisk bagvagt
Indtil traumekoordinator er kommet til stede, fungerer
mest erfarne tilstedeværende læge som traumekoordinator.
Traumeteamets opgaver er:
• at fungere som et team
• kende sine opgaver
• diagnosticere og behandle livstruende tilstande
• stabilisere patienten
• afklare arten og omfanget af patientens skader
• prioritere og koordinere undersøgelser og
behandling
• tage stilling til stedet for definitiv behandling (evt.
overflytning til andet sygehus)
• ledsage patienten
• konferere patienten undervejs
4.2. På SKADESTuEN
Alle traumepatienter er primært ortopædkirurgiske. Når
de mest betydende skader er diagnostiseret, afgøres den
fremtidige stamafdeling af ortopædkirurgisk og organkirurgisk
bagvagt og noteres i journalen.
Alle svært traumatiserede patienter er intensivpatienter og
skal så snart de er primært udredt og behandlet ligge på
intensiv afdeling.
5

4.2.1. ORTOPæDKIRuRGISK BAGVAGT
Ansvarlig for:
1. Koordinering af traumeteamets indsats.
2. Omfanget af og gennemførelse af den akutte diagnostik
i skadestuen og på røntgenafdelingen.
3. Den videre ortopædkirurgiske diagnostik og
behandling.
4. Inddragning af andre specialer, herunder beslutning
om overflytning til specialafdeling på andet sygehus.
5. Information af pårørende.
4.2.2. ANæSTESIOLOGISK BAGVAGT
Ansvarlig for:
Opretholdelse/genopretning af livsvigtige funktioner
(ABC-ansvarlig).
4.2.3. ORGANKIRuRGISK BAGVAGT
Ansvarlig for:
Abdominal- og thoraxkirurgisk diagnostik og behandling.
4.2.4. RøNTGENAFDELINGEN
Ansvarlig for:
udførelse af relevant billeddiagnostik.
4.2.5. LABORATORIuM OG BLODBANK
Ansvarlig for:
Blodprøvetagning og udførelse af analyser iht. traume manualen.
6

4.3. uNDER TRANSPORT
Anæstesiologisk bagvagt afgør, om patienten er transportabel.
Har ansvaret for patienten under interne transporter.
Ved beslutning om eksterne transporter afgør anæstesiologisk
bagvagt efter aftale med stamafdelingens bagvagt,
hvem der skal ledsage patienten.
Ledsagelsen vil altid bestå af en anæstesisygeplejerske og
en læge, enten fra stamafdelingen eller fra anæstesiafdelingen.
under eksterne transporter har den ledsagende læge an -
svaret.
Anæstesisygeplejersken udfører primært luftvejshåndtering,
ventilation og anæstesigivning.
udrykningskørslens art aftales af bagvagterne før
transport.
4.4. På RøNTGENAFDELINGEN
4.4.1 ORTOPæDKIRuRGISK BAGVAGT
er fortsat koordinationsansvarlig på røntgenafdelingen og
følger patienten.
4.4.2 ANæSTESIOLOGISK BAGVAGT
ABC ansvarlig på røntgenafdelingen.
4.4.3 ORGANKIRuRGISK BAGVAGT
holder sig ajour med patientens tilstand og resultaterne af
organkirurgisk relevante undersøgelser i røntgenafdelingen.
4.4.4. RøNTGENAFDELINGEN
Ansvarlig for billeddiagnostiske undersøgelser og fortolkning
af disse.
7

4.5. uNDER OPERATION
Anæstesiafdelingen har i samarbejde med de respektive
kirurger ansvaret for patientbehandling og koordinering.
4.6. På INTENSIV AFDELING
Den svært traumatiserede patient indlægges altid på
intensiv afdeling.
Indtil andet besluttes, er ortopædkirurgisk afdeling stamafdeling.
Stamafdelingen forestår i samarbejde med anæstesiafdelingen
den overordnede behandling og fortsatte
diagnostik.
Anæstesiafdelingen er ansvarlig for koordinering af
behand lingen og den kontinuerlige intensive observation
og pleje.
Ortopædkirurgisk og organkirurgisk afdeling går dagligt
og indtil, det er noteret i journalen, at patienten er færdigbehandlet
på den pågældende afdeling, stuegang på
intensiv afdeling og konfe rerer i forbindelse hermed med
anæstesiafdelingens læger.
8

5. oMsorg
Vågne patienter informeres om, hvad man agter at gøre.
Informationer og svar skal være præcise og ærlige. Sig
evt., at man endnu ikke kender svaret/ har besluttet.
uanset patientens formodede bevidsthedsniveau bør diskussioner
om patientens tilstand og overvejelser om prognose,
bortset fra korte nødvendige meddelser, ikke finde
sted på stuen.
Patienten bør ikke ligge unødigt afdækket.
Pårørende skal holdes informeret løbende og skal, så
snart det er muligt, tilbydes mulighed for at se patienten.
Hvis patienten er vågen ved ankomsten har den anæstesisy
geplejerske, der står ved hovedenden ansvaret for at
kom munikere med patienten, dvs. at vedkommende skal:
1. Præsentere sig.
2. Fortælle hvor patienten er og ved behov,
hvad der er sket.
3. Fortælle, at man er hos patienten hele tiden.
4. Fortælle, hvad der sker.
5. Berolige. Gentage.
6. Give klare, præcise svar uden unødige detaljer.
7. Fortælle om kontakt til pårørende.
(Vågne patienter er som regel psykisk chokerede, angste,
bekymrede, smertepåvirkede).
9

6. oPgaveFordelIng På sKadestuen
N.B. For at røntgenundersøgelser kan foretages uden
forsinkelse og uden afbrud af øvrige undersøgelser og
behandling skal alt personale på traumestuen sørge for at
være iført røntgenforklæder.
6.1. SKADESTuESyGEPLEJERSKER
6.1.1. Før patientens ankomst:
Ansvarshavende skadestuesygeplejerske:
1. Modtager medling om ulykken og effektuerer traumekald
iht. retnings-linjer.
2. Informerer øvrigt personale i skadestuen/modtagelsen
og frigør 1 - 2 sygeplejersker. (Bemandingen kl. 23 –
07 er 1 sygeplejerske + 1 sygehjælper eller 2 sygeplejersker,
hvorfor det oftest i denne periode ikke er
muligt at frigøre ekstra sygeplejersker, og der vil derfor
kun være 1 sygeplejerske til traumestuen).
3. Informerer skadestuesekretæren mhp., at denne finder
journal frem og registrerer patienten. (Der er kun
sekretær på skadestuen kl. 07.-22).
4. Informerer operationspersonalet, hvis der er igangværende
eller forestående operationer,således at opera
tions stue kan holdes disponibel
5. Fordeler personaleressourcer til arbejde på traumestuen,
papirarbejde, pasning af øvrige patienter og
om sorg for pårørende.
Følgende funktioner varetages af skadestuens syge plejerske(r)
efter fordeling.
10

6.1.2. Før patientens ankomst:
1. Rydder skadestue 1 og evt. 2 til traumestue(r).
2. Sørger for, at traumechartek er på traumestuen.
3. Sørger for opredt leje og en opredt seng.
4. Orienterer øvrigt personale, når de ankommer til
skadestuen.
5. Hjælper, hvis der er tid, anæstesiafdelingen med
klargøring af varme infusionsvæsker og/eller væskevarmer.
6.1.3. Efter patientens ankomst:
1. Visiterer patienten/patienterne til skadestuerne.
2. Opklipper tøj og tildækker med tæpper og folie.
3. Hjælper anæstesiafdelingen med anlæggelse af venflons.
4. Assisterer eller anlægger selv komprimerende forbindinger,
stabiliserende bandager/puder/gips
5. Assisterer eller lægger selv KAD.
6. Måler rektaltemperatur.
7. Assisterer eller anlægger selv komprimerende forbindinger,
stabiliserende bandager/puder/gips.
8. Varetager telefonkontakt med laboratoriet og røntgenafdelingen.
udfylder rekvisition efter ordination.
9. Sørger for afventning af blod og plasma. Evt. v.h.a.
portør.
11

10. Giver efter ordination antibiotika og steroid.
11. Sørger for sårvask og tetanusprofylakse.
12. Bestiller portør til intern transport, når koordinerende
læge har givet besked.
13. Formidler besked om spiritusblodprøve til ortopædkir.
forvagt.
14. Bestiller Falck til ekstern transport, når koorinderende
læge har givet besked.
15. Varetager omsorg for pårørende.
6.2. ANæSTESISyGEPLEJERSKE
(hvis én anæstesisygeplejerske på traumestuen)
6.2.1. Før patientens ankomst:
1. Meddeler, at man går til traumekald. Tager en kollega
med, hvis muligt. Kalder evt. hjemmevagten ind.
2. Medbringer medicinkasse.
3. Orienterer sig hos skadestuesygeplejersken, om den/
de ventede patienter.
4. Klargør anæstesiapparat og monitoreringsudstyr.
5. Klargør intubationsudstyr og trækker medicin op.
6. Klargør NaCL og Haes med trykposer og væskevarmer.
7. Forbereder transducersæt til 2 tryk og anlæggelse af
CVK og arteriekanyle.
12

6.2.2. Efter patientens ankomst:
Stiller sig ved patientens hoved.
1. Noterer patientens ankomsttidspunkt.
2. Vurderer sammen med anæstesilæge patientens tilstand:
Airway (fri luftvej)
Breathing (SaO2, resp. frekvens)
Cirkulation (BT, puls, farve)
Disability (Glasgow Coma Score og pupiller)
3. Sikrer frie luftveje + cervikalcolumna.
4. Giver 8 - 10 l O2 på maske (evt. 2 - 4 l på næsekateter).
5. Lægger 2 grove perifere venflons og starter straks infusion
af NaCL og Haes, opvarmet eller helst gennem
væskevarmer. Får hjælp til venflon anlæggelse i albuen
fra anæstesilæge eller skade stuesygeplejerske.
6. Ved behov: intuberer eller assisterer lægen ved intubation.
Ventilerer.
7. Holder i samråd med lægen patienten smertefri og ved
intubation sederet.
8. Fører observationsskema og vurderer patientens
fortsætte ABCD tilstand sammen med lægen.
9. udfører væsketerapi i samråd med lægen. Fører
væskeskema.
10. Aflæser og opsætter blod.
11. Nedlægger evt. ventrikelsonde samt tempeaturføler (via
munden).
12. Assisterer lægen ved anlæggelse af CVK, arteriekanyle
og etablering af invasiv tryk.
13. Fremskaffer infusionspumper. Blander og opsætter
medicament-infusioner
14. Klargør udstyr til intern/ekstern transport (Propac -
transportrespirator - tasker - væsker - medicin).
13

ANæSTESISyGEPLEJERSKER
(to sygeplejersker på traumestuen)
6.2.3. Før patientens ankomst:
Afgør indbyrdes hvem der er 1 og 2. Gør i fællesskab
samme forberedelser som ved én anæstesisygeplejerske
på traumestuen.
ANæSTESISyGEPLEJERSKE 1
(tager sig primært af observationer, anæstesi og
luftvejshåndtering
6.2.4. Efter patientens ankomst:
Stiller sig ved patientens hoved.
1. Noterer tidspunkt for patientens ankomst.
2. Vurderer sammen med anæstesilægen patientens
ABCD tilstand
3. Sikrer frie luftveje + cervikalcolumna.
4. Giver 8 - 10 l O2 på maske
(evt. 2 - 4 l på næsekateter)
5. Ved behov: intuberer eller assisterer lægen ved intubation.
Ventilerer.
6. Holder i samråd med lægen patienten smertefri og ved
intubation sederet.
7. Fører observationsskema og vurderer patientens fortsattte
ABCD tilstand sammen med lægen.
8. Nedlægger evt. ventrikelsonde og temperaturføler (via
munden).
14

ANæSTESISyGEPLEJERSKE 2 (tager sig primært af
infusioner og assistance til lægen
1. Placering: ved patientens venstre side.
2. Lægger 2 grove venflons perifert i arm og/eller fod.
Starter straks infusion af NaCL og Haes, helst gennem
væskevarmer. Får evt. hjælp til venflonanlæggelse fra
anæstesilæge eller ska de stue sygeplejerske.
3. udfører væsketerapi i samråd med lægen fører
væskeskema.
4. Aflæser og opsætter blod.
5. Assisterer lægen ved anlæggelse af CVK, arteriekanyle
og eta blering af invasive tryk.
6. Fremskaffer infusionspumper, blander og opsætter
medicament-infusioner
7. Klargør udstyr til intern/ekstern transport. (Propac -
transportre spi rator - tasker - væske - medicin).
8. Klargør anæstesiudstyr på operationsstue.
6.3. ORTOPæDKIRuRGISK BAGVAGT
6.3.1. Opgaver før patientens ankomst:
1. Går straks til skadestuen.
2. Orienterer sig om ventede patienter.
3. Tager ved flere tilskadekomne stilling til, om beredskabets
kapacitet er tilstrækkelig eller der skal indkaldes
yderligere personale, evt. udløse katastrofealarm.
4. Sørger ved flere tilskadekomne, ud fra meldinger fra
Falck og skadestedslægen, i samarbejde med anæstesiologisk
bagvagt for fordeling af de lægelige resourcer.
15

6.3.2. Efter patientens ankomst:
1. Er traumekoordinator - danner sig overblik over situationen.
2. Placering: Primært ved patientens hø. side.
3. Påsætter halskrave, hvis det ikke allerede er sket og
sikrer columna under flytning og lejring af patienten.
4. Optager foreløbig anamnese: traumemekanisme,
patientens tilstand på skadestedet og under transporten.
5. Traumekoordinator eller dennes stedfortræder kontakter
snarest efter patientens ankomst vagthavende
ra dio log mhp. planlægning af billed diagnostik,
herunder påbegyndelse af CT-skanning, så snart
patienten er klar.
6. Deltager i primær ABCD-vurdering (undersøgelse af
ekstremiteter /bækken for store frakturer og store blødende
læsioner).
OBS! Hvis der ved undersøgelse af bækkenet konstateres
løshed, må undersøgelsen ikke gentages (pga. risiko for
løs rivning af tromber og øget blødning).
7. Hjælper med primær livsvigtig behandling:
• standse eksangvinerende blødning
• pleuradrænage (hvis organkirurgisk bagvagt er
forhindret)
• assistere ved intubation
• foretage venefremlægning, hjertemassage, evt.
• nødtracheotomi hvis organkirurgisk
bagvagt er forhindret
8. Gør sammen med de øvrige bagvagter status x flere i
forløbet. Kiniske fund og respons på den primære
behandling vurderes (infusion, O2 ventilation, pleuradrænage
etc.) og der lægges plan for videre undersøgelser
og behandling.
16

Hvis pt. fra at være stabil, (igen) bliver ustabil, startes
undersøgelser og vurdering forfra.
9. Systematisk gennemgang.
10. Vurderer primære røntgenbilleder af thorax, columna
cervicalis, bækken: Røntgen thorax tages altid.
Cervikalcolumna kan udelades, hvis pt. er vågen og
ikke har smerter i nakken (eller smerter andre steder,
der kan ”overskygge” evt. nakke-smerter). Alle be vidstløse
eller uafklarede ptt. beholder halskraven på.
Røntgen af bækkenet kan udelades, hvis traumemekanisme
og klinik udelukker bækkenskade.Hvis pt.
er meget ustabil kan røntgen af cervikalcolumna og
bækken udskydes til det ikke forsinker den akutte
resuscitation.
Stillingtagen til supplerende billeddiagnostik.
11. Ordinerer antibiotika og ved spinale læsioner steroid.
12. Indhenter yderligere anamnestiske oplysninger.
13. Tager stilling til kontakt med specialafdeling (f.eks.
neurokirurgisk eller thoraxkirurgisk afdeling).
14. Hjælper med lejring af patienten ved flytning til/fra
CT-skanneren.
15. Melder patienten til operationsafdelingen eller afbestiller
operationsberedskabet.
16. Aftaler evt. ekstern transport med anæstesi bagvagten.
17. Sørger for information af patienten, hvis denne er
vågen samt af pårørende
18. Aftaler tidspunkt for næste tværfaglige gennemgang
og konference om patienten.
19. Forhører hos det øvrige personale, om der er behov
for defusing/debriefing. Aftaler sted og tidspunkt for
dette.
17

6.4. ANæSTESI BAGVAGT
Forestår ABCD, anæstesigivning og uddelegering af
opgaver til anæstesi-personalet.
6.4.1. Opgaver før patientens ankomst:
1. Går straks til skadestuen.
2. Orienterer sig om den/de ventede patienter.
3. Forestår fordeling af anæstesipersonalet og tager ved
flere tilskade-komne stilling til indkaldelse af ekstra
anæstesipersonale.
4. Tager stilling til hentning af ekstra udstyr fra anæstesiafdelingen.
5. Hjælper anæstesisygeplejersken med klargøring.
6.4.2. Efter patientens ankomst:
1. Placering: ved patientens hoved og venstre side.
2. Hurtig ABCD vurdering
3. Hjælper anæstesisygeplejersken med anlæggelse af
venflons og etablering af infusioner. Hjælper evt. laboranten
med blodprøver.
4. Fortsat ABCD vurdering og stabilisering:
Airway: Sikre frie luftveje:
Ansigtslæsioner, tracheallæsion,
fremmedlegemer, blod, sekret?
Breathing: SaO2, resp. frekvens.
18

Thoraxbevægelser: Symmetriske, paradokse, løshed,
flail chest?
åben læsion, subkutant emfysem,
halsvenestase?
Perkussion.
Auskultation.
Thoraxrøntgen.
Circulation: Puls, BT, EKG, bevidsthedsniveau,
bleghed, ved, smertepåvirkning.
NB: normalt BT er ikke ensbetydende
med, at patienten ikke har blødt
meget.
Stands eksangvinerende blødning.
Giv infusion. Tag stilling til anvendelse
af: O neg. blod – ABO forlig - fuldt
forlig?
Defibrillering.
Inotropi (Dopamin).
Disability in
cerebral funktion: Bevidsthedsniveauet vurderes v.h.a.
GCS og pupilforhold.
5. Anlægger evt. arteriekanyle. Tager arterieblodgas.
6. Etablerer evt. invasivt BT og CVK. Dette gøres altid
efter udførelsen af den akutte ABC og hvis muligt sideløbende
med andre akutte procedurer, så opholdet i
skadestuen ikke forlænges unødigt meget herved.
CVK kan evt. lægges i v. femoralis. (Evt. secalon T).
7. Fortsat ABCD vurdering:
Vurdere syre-basestatus, oxygenering, ventilation,
cirkulation, diurese, væske/transfusionsbehov, GCS,
pupiller.
19

8. Gør status x flere og underretter traumekoordinator
om patientens ABCD status og transfusionsbehov.
Lægger plan for videre udredning og behandling sammen
med øvrige bagvagter. Er specielt ansvarlig for at
vurdere, om patienten er tilstrækkelig stabil til gennemføring
af yderligere undersøgelser på røntgenafdelingen
eller skadestuen eller til evt. ekstern transport.
Vurderer sammen med øvrige bagvagter, hvordan
patienten kan stabiliseres.
9. Hjælper anæstesisygeplejersken med dennes opgaver.
10. Melder patienten til intensiv afdeling, når man ved ca.
hvornår patienten ankommer. Husk at meddele hvilket
monitoreringsudstyr og andet, der kræves på
intensiv afdeling.
20

6.5. ORGANKIRuRGISK BAGVAGT
6.5.1. Før patientens ankomst:
1. Går straks til skadestuen.
2. Orienterer sig om den/de ventede patienter.
3. Tager stilling til, om operationspersonalet skal varsles
m.h.p. anlæggelse af pleuradræn.
6.5.2 Efter patientens ankomst:
1. Placering: Mest hensigtsmæssig ved patientens højre
side.
2. Deltager i primær ABCD vurdering ved undersøgelse
af:
Thorax:
SaO2, resp. frekvens.
Thoraxbevægelser:
Symmetriske, paradokse, løshed, lail chest?
åben læsion, subkutant emfysem, halsvenestase?
Perkussion.
Auskultation.
Thoraxrøntgen
Abdomen: Palpation, mistanke om større blødninger.
3. Vurderer om der skal lægges pleuradræn, evt. hyperakut
som "en-gangspleuradræn".
4. Hjælper med primær livsvigtig behandling: Se
"ortopædkirurgisk bagvagt". Foretager hvis nødvendigt
nødtracheotomi/cricothyroidotomi.
5. Vurderer behov for yderligere undersøgelser:
ultralyd, CT scanning, ekkocardiografi - og bestiller
disse. (NB. Med. afd. kan ikke udføre ekkokardiografi
som rutine).
6. Gør status x flere, og lægger videre plan for undersøgelser
og behandling sammen med øvrige bagvagter.
21

6.6. ANæSTESI FORVAGT
6.6.1 Før patientens ankomst:
1. Går straks til skadestuen, og orienterer sig om den/de
meldte patienter.
2. Klargør anæstesiskema og skema til GCS.
3. Hjælper anæstesisygeplejersken med klargøring.
4. Aftaler rollefordeling med anæstesi bagvagt og anæstesisygeplejerske.
5. Varsler intensiv afdeling.
6.6.2 Efter patientens ankomst:
1. Placering: ved patientens ve. side.
2. Hjælper anæstesisygeplejersken med udførelse af
dennes opgaver.
3. udfører øvrige opgaver efter uddelegering fra anæstesi
bagvagten.
6.7. ORTOPæDKIRuRGISK FORVAGT
6.7.1. Før patientens ankomst:
1. Går straks til skadestuen.
2. Klargør røntgenrekvisitioner.
6.7.2. Efter patientens ankomst:
1. Deltager i opgaver efter uddelegering fra ortopædkirurgisk
bagvagt.
2. Hjælper med ABC behandling.
3. Tager spiritusprøve efter anmodning fra politiet - når
dette ikke er til gene for øvrige aktiviteter omkring
patienten.
22

6.8. ORGANKIRuRGISK FORVAGT
6.8.1. Før patientens ankomst:
1. Går til skadestuen.
6.8.2. Efter patientens ankomst:
1. Deltager i opgaver efter uddelegering fra organkirurgisk
bagvagt.
2. Hjælper med ABC behandling.
6.9. BIOANALyTIKER
6.9.1. Før patientens ankomst:
1. Kalder bagvagten.
2. Går straks til skadestuen.
3. Forbereder glas til følgende blodprøver:
Analyseres straks: type, antistofscreentest og Bac-test.
Analyseres
fremskyndet: B-glukose, KFNT, CK, CKB, EVF.
øvrige blodprøver efter aftale med anæstesiologisk bagvagt.
4. Forbereder EKG.
23

6.9.2. Efter patientens ankomst:
1. Placering: mest hensigtsmæssigt ved patientens højre
arm.
2. udfører blodprøvetagning samt EKG.
Ekg kan vente, hvis der kun er en bioanalytiker.
Blodprøvetagning udover type, Bac-test, antistofscreentest
og hgb kan vente, hvis det er vanskeligt at
tage prøverne og dermed forlænger prøvetagningsproceduren.
3. udfører analyser og forlig.
4. Meddeler skadestuen på tlf. 2294, 2223 når der foreligger
ABO forlig og når der foreligger fuldt forlig (se i
øvrigt under tidsrammer).
5. Meddeler analysesvar til skadestuen på telefon 2294,
2223, så snart disse foreligger.
6.10. RADIOGRAF
6.10.1 Før patientens ankomst:
1. Klargør til billeder af thorax (A-P projektion)
cervikalcolumna (sidebillede)
bækken( A-P projektion).
2. Klargør CT scanner og ultralydsapparatur.
6.10.2. Efter patientens ankomst:
1. udfører efter ordination undersøgelser som nævnt
under ovenstående punkter.
2. udfører øvrige ordinerede undersøgelser.
3. Bringer røntgenbilleder til traumestuen.
24

6.11. RøNTGENOVERLæGE
6.11.1. Før patientens ankomst:
Aftaler lægebetjente undersøgelser og begiver sig efter
aftale med traume-koordinator til røntgenafdelingen.
6.11.2. Efter patientens ankomst
1. Ved mistanke om intraabdominal blødning udføres
efter aftale med traumekoordinator eller organkirurgisk
bagvagt ultralydsundersøgelse af abdomen mhp.
fri væske snarest muligt efter patientens ankomst.
2. udfører og beskriver CT-skanninger. CT af kraniet
ud føres principielt hos alle bevidstløse traumepatienter
og hos alle med faldende bevidsthedsniveau.
CT-skanning af thorax, abdomen og bækken (inkl.
kontrast) gøres på vid indikation på patienter mistænkt
for højenergitraume.
Patienterne skal være cirkulatorisk stabile, når de tages
i CT-skanneren. Ved behov for ultralydsundersøgelse
af ab domen, udføres denne om muligt først, også før
CT-skanning af kraniet.
3. Beskriver røntgenbilleder af cervikalcolumna, thorax
og bækken.
6.12. PORTøR
1. Er stand-by på skadestuen til:
• Løfteopgaver.
• Hjælp med transport af prøver og blod.
• Hentning af ultralydsapparatur.
• Hentning af transportrespirator.
• Transport af patient.
Kan evt. frigøres efter aftale med ansvarshavende skadestuesygeplejerske
og tilkaldes igen til skadestuen ef ter
behov. Dette tilkald vil da have højeste prioritet og
portøren skal straks begive sig til traumestuen.
25

7. sPecIelle
7.1. PRIORITERINGSRæKKEFøLGE:
Airway Thorax
Breathing Abdomen - bækken
Circulation Caput - columna
Disability Ekstremiteter
Hud
N.B. Hvis patienten ikke retter sig som forventet eller
bliver ustabil igen, startes ABCD vurderingen forfra.
7.2. TIDSRAMMER
Indenfor 5 min.
Mål: • SaO2 > 90 og halskrave påsat.
Vurdering: • Initial ABCD vurdering.
• Initial skadevurdering (thoraxstatus,
stor synlig blødning, store
• ekstremitetsfrakturer, bækken, abdomen).
undersøgelser og monitorering:
• Monitorering: pulsoxymeter, scop, BT
anchet, blodprøver taget, rtg. thorax taget.
Behandling: • Frie luftveje, O2 på maske, evt. intuberet.
• 1 - 2 grove venflons anlagt og infusion
startet.
• Trykpneumothorax behandlet.
• Kraftig ydre blødning standset.
26

Indenfor (10 -) 15 min.
Mål: SaO2 > 92, BT syst. > 100 mmHg
Vurdering: • Fortsat ABCD.
• Circulatorisk kategorisering:
a) Stabilt BT systolisk > 100 mmHg efter minimal
væskeinfusion
b) BT > 100 mmHg efter 2 l væske
c) BT ikke stabilt trods 2 l væske eller mere
• Systematisk obj us.
• Beslutning om umiddelbar livreddende
operation truffet.
• Røntgen af cervical columna, thorax
(inkl. kontrol af tubeplac.) og bækken er
taget eller under udførelse.
• Ekg taget.
Behandling: • Ved udtalt hypovolæmi påbegyndt
transfusion med O Rh neg. blod.
• Anlagt min. 2 grove venflons.
• Frakturer grovreponeret.
• Antibiotika og Steroid givet.
Indenfor 30 min.
Mål: • SaO2 ≥ 95 , BT systolisk ≥ 120 mmHg,
BT middel ≥ 90 mmHg,.
• Umiddelbart livreddende operation
påbegyndt.
• KAD + ventrikelsonde lagt.
• arteriekanyle og CVK evt. lagt.
• ABO forlig samt blodtypebestemmelse
udført (30-45 min.)
27

Indenfor 60 min.
Mål: • Pt. er klar til eller har forladt skadestuen.
• SaO2 ≥ 95, paO2 > 80 mmHg.
• BT systolisk ≥ 120 mmHg, BT middel > 90
mmHg, tilfredsstillende perifer cirkulation,
CVP 3 - 15 mmHg, KAD med diurese,
patienten adækvat analgetisk behandling.
• fuldt forlig foreligger.
Vurdering: • Patienten bedømt og primært
diagnosticeret.
• Alle vitale røntgenundesøgelser og
CT scanninger udført.
• Behandlingsplan lagt.
• Invasivt BT og CVP etableret.
Behandling: Akut kirurgi indledt eller patienten på vej til
OP, hvis der skal opereres akut.
Adækvat analgetiske behandling.
Tetanusprofylakse givet.
vIgtIgt
Der er i dag ikke enighed om i hvilken udstrækning man skal
behandle blødningsudløst hypotension præoperativt vha.
væskeindgift.
Indtil der foreligger yderligere viden om dette, behandles
hypotension fortsat således, at perfusionen af de livsvigtige
organer opretholdes. Dette kræver et middel-BT ≥ 60 mmHg
(svarende til systolisk BT ≥ ca. 100 mHg).
Dette gælder, hvis hjernens autoregulation er intakt.
Hvis patienten kan have en hjerneskade og dermed risiko for
ophævning af autoregulationen, skal hjernens perfusion
forsøges sikret vha. middel-BT, som da bør være ≥ 90 mmHg
(svarende til systolisk BT ≥ ca. 120 mmHg) samt overflyttes til
neurokirurgisk afdeling mhp. operation så snart dette er
muligt.
Blodtrykkene, der anføres under ovennævnte tidsrammer,
tager hensyn til, at patienten kan være hjerneskadet.
Hvis dette kan udelukkes, kan de anførte BT niveauer sænkes
tilsvarende.
28

Indenfor 1 døgn.
Mål: • Pt. operativt primært færdigbehandlet.
7.3. INTuBATION
Traumepatienter intuberes på vid indikation.
Indikation for intubation:
Absolut: GCS < 9
SaO2 < 92 trods O2 på maske
ufri luftvej
Svære ansigtsskader
Relativ Hæmodynamisk ustabil
Multiple skader
Oplagt operationsindikation
udtalte smerter eller angst
Ved tvivl
Børn bør intuberes ved svære skader, smerter eller udtalt
angst.
Giv altid anæstesi og crashintubation med cricoideatryk.
Halskraven løsnes og der anvendes manuel ”in line stabilisering”
(evt. ved ortopædkir. bagvagt) indtil pt. er intuberet,
tuben sikret og halskraven igen er på plads.
Cave: fleksion, hyperekstension samt rotation.
Vær altid forbredt på cricothyroidotomi ( nåle- eller kirurgisk
cricothyroi-dotomi).
N.B.: der kræves 3-4 personer til intubation.
29

7.4. INFuSIONSSTRATEGI
Der gives følgende væsker under tryk, indtil BT ∆ 120
systolisk:
1000 + 1000 ml 0,9 % NaCl
500 + 500 ml Haes 10 %
1000 ml 0,9 % NaCl
O Rh neg. blod, ABO eller fuldt forlig.
Herefter efter individuel vurdering og efter gældende
standard p.t.: NaCL, blod, plasma, trombocytkoncentrat
til BT er stabilt dvs:
BT systolist ∆ 120, BT middel > 90 mmHg, ,
god perifer circulation og diurese.
Børn: Volumenterapi ved estimeret blødning: giv
primært NaCl 0,9% 20 ml/kg som bolus.
Vurder effekten og gentag hvis nødvendigt. Evt.
kolloid.
Husk
1. Alle klamtsvedende traumepatienter har cirkulationssvigt
pga. blødning, indtil anden årsag er fundet.
2. Lavt pulstryk (BT systolisk ¸ BT diastolisk) indicerer
hypo volæmi.
3. Grove venflons er vigtige og bedre til væskeindgift end
CVK. Overvej CVK i v. femoralis, hvis der er vanskelig
adgang til v. jugularis int. eller v. subclavia. Anvend
evt. Sekalon T (enkel procedure og opdækning).
4. Anvend blodvarmer eller opvarmede væsker.
5. undgå at give Glukose.
30

7.5. LæGEMIDLER
Analgetika: Fentanyl 50 - 100 mikrogram i.v.,
gentag efter behov.
Antibiotika: Zinazef 1,5 g i.v.
Steroid: Ved tegn på medullær skade:
Solumedrol 2 g som bolus (skal gives
inden 6 timer efter traumet). Derefter
5,7 mg/kg/time i de næste 23 timer.
Anæstesimidler: Efter individuelt skøn. Ved chokerede
patienter overvejes Ketalar.
Inotropika: Dopamin 6 mg/kg i 100 ml NaCl.,
evt. andre inotropika.
Tetanusprofylakse: DIF/VAT eller TAT/VAT.
7.6. GLASGOw COMA SCORE
Pt undersøges straks ved ankomst til skadestuen.
udover GCS undersøges pupilstørrelse (angives i mm) og
lysreaktion.
Hvis patienten har et uens bevægemønster på de to sider,
scores den bedste side. Det noteres, om der er sideforskel
(f.eks. hemiparese).
Scores ved 0,5, 10, 15, min. og derefter hver 15 min.
Herudover søges oplysning om GCS på skadestedet og
under transporten.
Inddeling af kranietraumer:
Lette kranietraumer GCS 14-15
Moderate kranietraumer GCS 10-13
Svære kranietraumer GCS 3-9
Ved børn under 2-3 år anvendes Childrens Coma Scale.
31

7.7. HyPOTERMI
Traumepatienter er udsat for hypotermi pga. afkøling på
skadestedet, alkohol, fugtigt tøj, afklædning, afdækning,
kolde infusionsvæsker, anæstesi, chok.
Børn og ældre er specielt udsatte.
Hypotermi fører til syre-base forstyrrelser, øget O2-behov,
koagulationsfor-styrrelser, ændret bevidsthedsniveau.
Mortaliteten stiger.
Forebyggelse af hypotermi:
Varme væsker, varmt underlag, fjern fugtigt tøj, tildæk
patienten (forskellige kropsdele kan afdækkes separat)
mellem nødvendige undersøgelser, hold temperaturen i
traumemodtagelsen høj. Anvend hvis muligt ”Bair
Hugger”.
32

Navn: CPR.NR.: DATO:
Glasmur kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl.
Coma
Scale
Patientens øjne er åbne 4
åbnes ved tiltale 3
åbnes v/ smertestimulation 2
åbnes ikke 1
Patientens på tiltale adlyder 6
motoriske på smerte- lokaliserer 5
respons stimulator afværger/trækker extr. til sig 4
fleksion (spatisk) 3
ekstension 2
intet respons 1
Patientens orienteret 5
verbale desorienteret 4
respons stimulation usammenhængende ord 3
grynt, klagelyde 2
intet respons 1
TOTAL 3-15
BLODTRYK
PULS
PUPILSTR. mm 1 2 3 4 5
INITIALER
Navn: CPR.NR.: DATO:
Childrens Coma Scale
Orkulær respons følger objekt 4
Normale øjenbevægelser 3
lysstive pupiller eller unormale øjenbevægelser 2
lysstive pupiller og ingen øjenbevægelser 1
Patientens fleksion 4
motoriske ekstension 4
respons afværger/trækker ekstremiteter til sig 3
hyperton 2
slap 1
Patientens græder 3
verbale respons spontan respiration 2
apnø 1
TOTAL 3-11
BLODTRYK
PULS
PUPILSTR. mm 1 2 3 4 5
INITIALER
kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl.