Mjølner oktober 2010.indd

stemet har en noget anden tilgang til fl eksibilitet,
initiativ, arbejdsomhed, planlægning
og ikke mindst miljø- og arbejdssikkerhed.
Mange vil sikkert derfor også spørge, hvorledes
man ”navigerer” rundt i dette system,
og hertil kan jeg kun svare: Gennem en vedholdende
og fokuseret indsats hver eneste
dag og gennem brug af personligt netværk.
Andre vil så spørge, om det giver mening, og
om det var det værd. Hertil er mit svar da
også: Ja, det var det bestemt, fordi vi skabte
og så ved selvsyn resultaterne - selvom det
tog tid.
Brug for mål
Vi var inden udsendelsen klar over, at der
ville blive tale om fem lange måneder uden
mulighed for at afholde leave. Selvom vi
ikke har opereret i en decideret krigszone,
og selvom vi ikke har været udsat for daglig
beskydning og anden direkte livsfare, ja så
er der alligevel ikke den store forskel på at
være udsendt til Afghanistan eller Libanon,
når det drejer sig om de personlige og familiære
afsavn. De fl este vil sikkert kunne nikke
genkendende til 3/4 måneders ”syndromet”,
der på forunderlig vis og nærmest uset
kommer snigende. Dagligdagen giver ikke
længere nye udfordringer, man oplever en
større og større grad af rastløshed, og timer
og dage slæber sig af sted. Selvfølgelig kan
man ringe hjem, men hvad er det så lige, at
man skal tale om og fortælle af ”nyheder”?
Det er derfor vigtigt, at alle - men især ledelsen
- er opmærksom på disse signaler,
hvilket igen stiller krav om nye initiativer og
fornuftige opgaver, der kan give hverdagen
mening. Ledighed og kedsomhed er og bliver
roden til alt ondt - dette er i høj grad også
gældende på missioner. Det drejer sig derfor
om at sætte sig nogle daglige mål, at skabe
en fornuftig dagsrytme, at få talt med andre
på holdet om deres oplevelser og fastholde
sammenholdet.
Fokus på sikkerhed
Selvom et transport- og logistikkompagni
ikke eksisterer i Flyvevåbnets struktur, og
opgaven derfor ikke lå til lige til ”højrebenet”,
ja så lykkedes det alligevel på rigtig
god vis at få opstillet, uddannet og udsendt
en ”joint” enhed, hvor vi hurtigt blev enige
om, at de personlige kompetencer naturligvis
var vigtigere end køn, alder, livs- og missionserfaring
og ikke mindst værns baggrund.
Det er min opfattelse, at netop denne tilgang
har været udslagsgivende for, at UNIFIL Hold
2 har fungeret som en velsmurt maskine,
hvor vi alle har trukket i samme retning.
Personellets sikkerhed har været og bør altid
være i højsædet på alle missioner, hvilket
jeg også mener, at vi har haft stor fokus på.
Når dette er sagt, opstår der i en FN mission
alligevel situationer, hvor man ikke blot
kan henvise til den danske arbejdsmiljølovgivning.
Selvom aftalens ordlyd i forhold til
egentlig militærtjeneste også anfører, at
denne i videst muligt omfang skal foregå
under hensyntagen til arbejdsmiljølovens
bestemmelser, ja så er og bliver dette en
daglig kamp i missionsområdet, som er
nødvendig at tage, og igen er nøgleordet
vedholdenhed.
God overdragelse
Selve overdragelsen til Hold 3 forløb gnidningsløst,
og det var en fornøjelse at se, at
vores langsigtede planlægning og forberedelser
bar frugt. Det er på baggrund af tilbagemeldinger
min klare opfattelse, at det
først hold fra Hæren var meget tilfredse
med overdragelsen, og Hold 3 var da også
operative i deres nye funktioner efter blot én
uge.
Intet varer ved, og pludselig er alt det, som
man har trænet og sat sig op til gennem fl ere
måneder et overstået kapitel. Det er min
vurdering, at UNIFIL trods alt har været en
god oplevelse og mission for Flyvevåbnet og
ikke mindst for personellet på Hold 2. Det er
derfor også mit håb, at Forsvaret vil og kan
fastholde engagementet i Libanon. Vi har
alle lært en masse, fået gode og dårlige erfaringer
som kan bruges i den videre tjeneste
eller i det civile liv. Det giver god mening,
at Danmark igen er med i en FN mission, og
vi har været med til at sætte nye og højne
eksisterende standarder inden for mange
områder. Det var derfor også vemodigt at
skulle tage afsked med personellet efter
hjemkomstparaden på Flyvestation Karup
den 26. august 2010.
Jeg er overbevist om, at der i forbindelse
med den missionsorienterede uddannelse
og især under missionen i Libanon er skabt
et unikt kammerat- og fællesskab, og at rigtig
mange har etableret gode venskaber for
resten af livet.
En kæmpe tak til alle på UNIFIL Hold 2 for
en stor indsats, for gå-på mod og god holdning,
loyalitet og ikke mindst et godt venskab.
Det har været en fornøjelse at være
chef dernede og ja, UNIFIL giver rigtig god
mening
Der bliver gjort honnør for de danske soldater, da de kører ud af FN-lejren i det sydlige
Libanon.
Soldaterne på UNIFIL Hold 2 var kendetegnet ved at have masser af gå på-mod, stor loyalitet og
så blev der knyttet venskaber på tværs af værnene.
MJØLNER OKTOBER 2010 9