Speciale færdigt - Forskning

More documents

Recommendations

Info

ESP game Spil kan være en god måde at motivere brugere til at tagge. Et eksempel på sådan et spil er ESP game. Spillet blev introduceret af Luis Von Ahn og Laura Dabbish i 2004 (Von Ahn og Dabbish, 2004). Spillet er grundlaget for Google image labeler. Google image labeler Google er kendt for sine søgninger og i et forsøg på at gøre billedsøgninger endnu bedre startede de i 2006 projektet/spillet ”Google image labeler”. Spillet er enkelt. Man spiller mod en tilfældig modstander, begge spillere får vist det samme billede. Målet er at sætte tags på der beskriver billedet. Det gælder om at tænke som sin partner, da man får point alt efter hvor mange ord man har tilfælles. Når begge spillere finder frem til de samme termer kan man være forholdsvis sikker på at de tags er anvendelige og relativt uspecificerede termer. Brugernes evner og oprigtighed testes af og til med et billede, hvor termerne allerede er kendt. For at sikre sig yderligere lader man det samme billede gå igennem flere spil. Ud over at være tidsfordriv og spil, gav det Google en masse tags på billederne der kunne bruges til at give et mere præcist søgeresultat. Spillet er siden blevet nedlagt, men ideen er gået videre til blandt andet det kgl. bibliotek der lavede en version med en af deres billedsamlinger. Crowdsourcing på arkiver DLA og andre arkiver står overfor en stor opgave med at digitalisere deres materialer. Digitalisering forbedrer tilgængeligheden samt agerer som ekstra datasikkerhed. Det kræver en enorm mængde arbejdstimer de ikke har råd til. Crowdsourcing kan være et billigt og måske bedre alternativ end traditionelle arbejdsgange. Derudover åbner det muligheden for unikke person beretninger, billeder mv. til at udvide samlingen, til glæde for fremtidige generationer. Henning Sørensen har en drøm om øget samarbejde mellem de frivillige på DLA. Han opfordrer dem til at arbejde mod et fælles mål: Mobiliser de her frivillige medarbejdere; sige at hvis I nu er med på og arbejde i den samme retning alle sammen, så kan vi skabe noget der er rigtigt stort i forhold til hvad I kan sidde og lave hver især, så det er jo det der er også er hensigten i det her projekt med bygningshistorien det er at vi skal have mobiliseret nogle folk som på frivillig basis kan 27
gøre det her rugbrødsarbejde, kan man kalde det. Altså den grundlæggende udforskning af bygningernes historie, men også digitalisering (Bilag 2, side 98). Han kan bestemt se fordelene i øget brugerinddragelse som en del af opgaveløsningen. Selvom de frivillige er mere løseligt tilknyttet arkivet, er tanken om crowdsourcing ikke fjern: … det sådan noget det vi drømmer om kan gøre også her. Altså det der fænomen som at man kalder crowdsourcing, at man deler opgaverne ud sådan at rigtigt mange kan tage del i det, med de kræfter de nu har. Altså i forhold til politiets registerblade så er der jo folk der som kun har tastet et blad ind … De har synes det var interessant at taste deres egen familiemedlemmer ind, men ikke mere og så er der nogen der har siddet i flere år og tastet dag ud og dag ind … arbejdsmængden er ulige fordelt, men man kunne sagtens forestille sig den metode anvendt her (Bilag 2, side 98). Ud over at få hjælp til rugbrødsarbejdet kan crowdsourcing give brugerne et bedre indblik i hvilke arkivalier DLA er i besiddelse af. Bedre kendskab til arkivets muligheder øger chancen for at brugerne vender tilbage, når de har behov for det. Copyright og personsikkerhed Nogle af de materialer arkivet ligger inde med er behæftet med copyright. Det er primært billeder. Det er nødvendigt at have med i sine overvejelser hvordan man griber disse an. Billeder påhæftet copyright vil ikke kunne indgå i et crowdsourcing projekt uden tilladelse. Som det er nu, er der en boks i ”Arkibas” hvor man kan vælge at billedet ikke offentliggøres sammen med metadata. Det gør materialet søgbart og brugeren kan finde frem til det, uden dog at kunne se billedet. Personsikkerhed bør man også tænke ind i projektet. Det er primært i forbindelse med materialer af nyere dato. Arkivaliers liggetid før de kan offentliggøres er bestemt ved lov. Arkivalierne er inddelt i forskellige kategorier med tilhørende karantæneperiode. Der går typisk et sted mellem 50 og 75 år før arkivalier bliver tilgængelige for offentligheden. Blandt de arkivalier med 75 år utilgængelighed er de dokumenter der rummer personfølsomme oplysninger. Man kan dog få 28
Page 2 and 3: Abstrakt Målet i nærværende spec
Page 4 and 5: ABSTRAKT ..........................
Page 6 and 7: Indledning Over hele Danmark findes
Page 8 and 9: at pengene er små. Økonomi en væ
Page 10 and 11: Tabel 1: Oversigt over biblioteker,
Page 12 and 13: Figur 1: Dublin Core danner et fæl
Page 14 and 15: Arbejderbevægelsens arkiv: Arkivet
Page 16 and 17: Dokumenttyper DLA har mange forskel
Page 18 and 19: Andre dokumenter: Derudover er der
Page 20 and 21: Screen shot fra Arkibas, venligt fo
Page 22 and 23: for formidlingen, dem der har konta
Page 24 and 25: Mindre og mere rutineprægede opgav
Page 26 and 27: Tagging som vi kender det begyndte
Page 30 and 31: dispensation hvis oplysningerne ska
Page 32 and 33: Dermed ikke sagt at hvis man ikke h
Page 34 and 35: arkivaren kan være med til at løs
Page 36 and 37: DLA gør sig gældende på flere fo
Page 38 and 39: Social: Her er der to ting der gør
Page 40 and 41: Sikkerhed Brugerne Holly pointerer
Page 42 and 43: Indleveringer kan hjælpe til at fy
Page 44 and 45: almindelige folk som er nysgerrige
Page 46 and 47: Brugerne Her satses der på brugere
Page 48 and 49: men om det er den nye teknik og opl
Page 50 and 51: Virker ikke: Der er meget få bille
Page 52 and 53: skade de gamle materialer og derfor
Page 54 and 55: På forsiden er der tydelig indiker
Page 56 and 57: Project Gutenberg Projektet Dette e
Page 58 and 59: Brugerne Alle kan deltage i projekt
Page 60 and 61: Systemet Også denne side kræver l
Page 62 and 63: Tabel 5: Samling af statistik fra e
Page 64 and 65: Anstrengelserne for at glæde indta
Page 66 and 67: slægtsforskernes behov og giver os
Page 68 and 69: Motivationsfaktorerne er ”cause
Page 70 and 71: Det er ikke et spørgsmål om formi
Page 72 and 73: Streetmuseums London, Århus og Sil
Page 74 and 75: Husene i Dragør - digitalisering i
Page 76 and 77: Samlet crowdsourcing indgang Zooniv
Page 78 and 79:
Diskussion Jeg vil i de følgende a
Page 80 and 81:
Tabel 7: Oversigt hvordan de analys
Page 82 and 83:
Det vil være et stort skridt for D
Page 84 and 85:
pendant til bibliotek.dk. Arkibas.d
Page 86 and 87:
Sloane, P. (2011). A guide to Open
Page 88 and 89:
Bilag 1: Interviewguide Dragør lok
Page 90 and 91:
H: Jamen det der nok sådan er det
Page 92 and 93:
H: og det giver selvfølgelig nogen
Page 94 and 95:
H: så det der baggrundsarbejde som
Page 96 and 97:
H: så jeg tror at man som arkiv de
Page 98 and 99:
H: Ja det har vi. Vi registrerer de
Page 100 and 101:
K: mmm H: men altså som det ser ud
Page 102 and 103:
overordnede information. Vi har nok
Page 104 and 105:
H: Så der er vi lidt omhyggelige m
Page 106 and 107:
K: mmm H: Men der er det også at v
Page 108 and 109:
K: mm H: men altså det kunne være
Page 110 and 111:
K: m H: Fordi de mere avancerede br
Page 112 and 113:
K: mmm H: Så ambitionen er jo såd
Page 114 and 115:
H: Ja K: Hvor... Som jeg har syntes
Page 116 and 117:
H: At man ikke skal forlade de gaml
Page 118 and 119:
2. Hvordan har I digitaliseret regi
Page 120 and 121:
Hej Jeg er studerende på det Infor
Page 122 and 123:
58 % af vore turister er danskere.
Page 124:
Forespørgsler vedr. Dragør Kommun
show all

Speciale færdigt - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?