Problemformulering - Forskning

More documents

Recommendations

Info

Bacheloropgave Annika Larsen 26. maj 2010 Hold 1, årgang 2007 Den tilsidesatte bog Underoverskriften har jeg taget fra Anne Petersens egen titel, da den meget godt beskriver det fænomen som Petersen behandler i hendes bog. Ifølge Petersen er den nye billedbog svær at få øje på i de børnehaver, som hun har undersøgt og interessen for hvad der udkommer af nyt og anderledes er svær at finde hos de interviewede pædagoger. For mange af dem virker det at skulle gå på opdagelse i de nye billedbøger for uoverskueligt og de vælger i mange tilfælde den sikre løsning. Anne Petersen vælger også at kalde de bøger der er i børnehaverne for en form for kanon 20 og fremhæver at pædagoger tit griber fat i de gamle gængse billedbøger, som de kender i forvejen, enten igennem deres egen barndom eller igennem deres pædagogiske uddannelse. Petersen fremhæver forskellige billedbøger, som står fremme på nogle af de børnehavers tallerkenrækker, som hun bl.a. også filmer. Og hun deler bøgerne op i modernisme, mainstream og pædagogisk tilrettelagt litteratur. En opdeling der meget godt beskriver hvilke typer af billedbøger der oftest er tilgængelige i børnehaverne. Det skal dog understreges at min opgave ikke handler om at børnehaverne er for dårlige i deres valg af litteratur. Pædagogerne har også til opgave at viderebringe en kulturel arv og der hører den brede vifte af de ovennævnte inddelinger til. Petersens udredelse af børnehavernes beholdning af billedbøger og mangel på den anderledes billedbog, kan godt tolkes som om at pædagogerne ikke har nogen form for litterære kompetencer. Men man skal huske at pædagogerne har en anden dagsorden, hvor det kan ske at billedbogen prioriteres anderledes og det er noget der bliver diskuteret i opgaven. Det her er ikke for at undskylde hvorfor nogle børnehaver fravælger den mere anderledes billedbog. Dog er det vigtigt at pointere at børnehaverne har forskellige interne agendaer og at deres valg af ressourcer, samt hvor langt der er til der lokale bibliotek, spiller en rolle og det er ting der skal medtænkes, hvis man vil udnytte billedbogens fulde potentiale. Billedbogen bruges som et værktøj til at fremme den tidlige læsestimulering, til dialogisk læsning og til fiktionskompetence. 20 Petersen, Anne, Den tilsidesatte bog, 2007, s. 45-52. 10
Bacheloropgave Annika Larsen 26. maj 2010 Hold 1, årgang 2007 Mange ældre billedbøger fungere stadig godt til dette formål og pædagogerne vælger, i Petersens undersøgelse oftest den ”lette” og kendte løsning, frem for at se hvad de nye billedbøger byder på. Hun beskriver det selv meget godt, at der ikke er noget nyt at finde på hylderne 21 . Meget af det er gamle udgivelser eller billedbøger som pædagogerne på forhånd ved at børnene vil synes om. Hvis de nye bøger er der, er de oftest lånt på biblioteket, men her bliver mange af de nye også fravalgt. Dorte Karrebæks bøger er blandt dem som bliver lagt til side, grundet deres til tider sensuelle udtryk. Petersens valgte børnehaver bliver beskrevet som frontinstitutioner, præget af fremadsynede ideer, så det er en smugle foruroligende at de endnu ikke gør brug af den nye moderne billedbog. De interviewede pædagoger siger selv at det nye ikke appellerer. 22 Billedbogen spiller en essentiel rolle når man i dag snakker om børns tidlige læsestimulering og deres forståelse af billeder og fiktionskompetence. Dog understreger hun at der bliver læst bøger, men at udseendet og om det er nye bøger, ikke spiller den store rolle. Det æstetiske er eksisterende i selve børnehavernes udsmykning, men billedbogen er ikke rigtig er kommet til sin æstetiske ret. Pædagogerne ser ikke den nye billedbog som en måde hvorpå børnene og den voksne kan blive inspireret, selv om pædagogerne, bl.a. i deres dialogiske læsning, vælger at udnytte billedbogens nemme måde til fx selv at lave ens egen slutning, hvis nu der ikke er tid til at læse hele bogen. 23 De bruger billedbogens alsidige facetter, men de er ikke bevidste om at den nye billedbog også kan bruges i den sammenhæng. Pædagogernes brug af billedbogen – teori og praksis Personligt vil jeg påstå at én ting er hvad man vælger at nedfælde som teori og noget andet er hvordan man vil vælge at bruge det i praksis. Noget af det der kan gå ind og påvirke brugen af billedbogen er bl.a. pædagogernes ressourcer og hvor vidt de mener at billedbogen er et vigtigt element i børnenes hverdag og fagligheden i børnehaven. Nogle børnehaver lægger meget vægt på at billedbogen skal bruges som redskab bl.a. til den tidlige læsestimulering, hvor andre børnehaver ser billedbogen som en måde at få børnene underholdt på og til at sidde stille for en stund. 21 Ibid. s. 51. 22 Ibid. s. 51. 23 Ibid. s.36. 11
Page 1 and 2: Bacheloropgave Annika Larsen 26. ma
Page 9: Bacheloropgave Annika Larsen 26. ma
Page 45: Bacheloropgave Annika Larsen 26. ma

Problemformulering - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?