Problemformulering - Forskning

Bacheloropgave Annika Larsen 26. maj 2010
Hold 1, årgang 2007
Samtidig forsøger de at integrere den nye billedbog sammen med fx
deres filmvisning. Fx skulle de den pågældende dag vise en film om
det at starte i skole. Det var en børnehave der havde efterspurgt
arrangementet til de ældste af børnene. I den forbindelse havde Fisker
fundet billedbogen ”1. b”(2002) af Lotte Salling. En historie der viser
hvor uartige skolebørn kan være. Så de forsøger at sætte billedbogen i
samspil med de andre medier, som Fisker også snakker om, er en vis
konkurrence for billedbogen.
Gitte Fisker kan godt se fordelen ved at bruge literacy begrebet til at
fremme den moderne billedbog og få de to faggrupper til at
samarbejde noget mere. I hvert fald hvis literacy ses ud fra et
brugerperspektiv, hvor de i fællesskab inddrager læring og oplevelse.
Hun istemmer at termer som forståelse for brugeren, holde sig
opdateret, villighed, ressourcer og tilgængelighed til bøgerne er vigtigt
når der kommer til at samarbejde og bruge den moderne billedbog.
Et skridt i den retning er Bibliotekerne i Region Nordjyllands
udgivelse af ”Gi’ mig en historie – idéer til de pædagogiske
læreplaner”(2009).
Dette hæfte indeholder forskellige nye billedbøger, der handler om
seks overordnede emner som de pædagogiske læreplaner skal
indeholde. Hæftet følger med bogbussen ud til de 36 børnehaver der er
med i bogbusordningen, samtidig med at bibliotekarerne bruger den
som guide når de er til forældremøderne og når de holder
fyraftensmøde for pædagogerne.
Samtidig ser hun også bibliotekaren som en form for bruger, da
pædagogerne giver dem indblik i hvordan billedbogen kan bruges som
værktøj til læring. Så behovet for at få viden om og blive bedre til at
formidle den moderne billedbog går begge veje. Literacy er en mulig
teoretisk ramme for det samarbejde og det vil det næste afsnit se
nærmere på.
Billedbogens literacy og det æstetiske barneperspektiv
Hele ideen bag ved den her opgave, er en tanke omkring det at få
børnehaver og biblioteker til at arbejde mere sammen omkring
billedbogen ny som gammel. Men specielt den nye, anderledes og lidt
skæve billedbog, som man kan se, i de afsnit omkring pædagogerne,
har svært ved at finde sin plads i institutionerne. Positivt er det at der
under interview med pædagogen i 2010, ses en vilje til at inddrage den
nye billedbog og den vælges også når de er på bibliotekerne.
Men en manglende viden omkring hvad der kommer af nye bøger har
en stor indflydelse på hvad pædagogerne vælger og der efterlyses i
26