Rum for viden, væren og vækst - Forskning - IVA

På vej mod det senmoderne biblioteksrum
Som nævnt stod Nyborg Bibliotek (1939) som et tidligt udtryk for det kommen-
de moderne bibliotek. Det forenende tradition med modernitet, men det brød med
videnstemplernes monumentalisme og bød i stedet folk ind i de lave længer, med let
adgang og lyse rum (Dahlkild, 2006b:286ff). Inddelingen af biblioteket var dog stadig
klassisk, med udlånssal, læsesal og børnebibliotek. Bygningen havde nu fået vinduer i
øjenhøjde og som noget nyt var reolerne opstillet vinkelret ud fra væggene, så det gav
udsyn.
Modernismens biblioteksarkitektur (som resten af velfærdsarkitekturen) fra
1960’erne var en blanding af det frie, rene udtryk, den sociale funktion og hele tanken
om at udligne klasseforskellen. Modernitetens arkitekter så en mulighed i, at arkitektu-
ren kunne bruges til at forbedre samfundet (Bech-Danielsen, 2004:10). Et kendetegn
for velfærdsbibliotekerne var den åbenhed og transparens der kom til at præge mange
af bygningerne. Drehn-Knudsen skriver i bogen Folkebiblioteker i Danmark fra 1967
meget malende:
”I 1960-ernes danske bibliotek er der læsepladser overalt, med
moderne stole i bekvem nærhed af håndbøger og blade. Ingen steder
lukkes man inde i mørke båse blandt reolerne. Der er brede udsyn til
træer, huse og himmel udenfor, og solskinnet kommer ind og spiller i
glasvæggene, de lyse reoler og gardinernes festlige farver. [..] Alle afdelinger
står i levende forbindelse med hinanden. Der er ingen spærrende
vægge, ingen besværlige trapper, ingen lukkede døre. Den besøgende
lokkes fra rum til rum og opdager stadig nye muligheder” (Drehn-
Knudsen, 1967:48).
Af eksempler på den nye byggestil kan nævnes Lille Værløse Bibliotek (1964),
Lyngby Stadsbibliotek (1968), Rødovre Bibliotek (1969) og Helsingør Bibliotek (1971),
se bilag 2. Fælles for de tre første er placeringen enten som en del af, eller tæt ved
bycentret. Alle fire var placeret i eller ved grønne områder. Lyngby og Rødovres byg-
ninger huser stadig bibliotekerne, mens Helsingør netop (oktober 2010) er blevet flyt-
tet til nye lokaler.
Det åbne bibliotek er i sandhed blevet en realitet. Byggerierne bar præg af ti-
dens nye materialer, særligt beton, stål og glas. Hvor bibliotekerne før kun havde haft
vinduer, der hvor det kunne lade sig gøre over reolerne, bygges velfærdsbibliotekerne
28