Rum for viden, væren og vækst - Forskning - IVA

RUM 

FOR 

VIDEN 

VÆREN 

OG 

VÆKST 

Arkitekturens betydning 

for brugen af biblioteket 

Af ANNE-MARIE FIALA CARLSEN 

Vejleder NAN DAHLKILD 

DET 

INFORMATIONS- 

VIDENSKABELIGE 

AKADEMI 2011

Abstract 

Keywords: Arkitektur, Rum, Indretning, Folkebiblioteker, Ikonbiblioteker, Det senmoderne 

samfund, Oplevelsessamfundet, Det tredje sted. 

RUM FOR VIDEN, VÆREN OG VÆKST 

Arkitekturens betydning for brugen af biblioteket. 

Speciale 

ANNE-MARIE FIALA CARLSEN 

Det Informationsvidenskabelige Akademi, 2011 

Specialet er udarbejdet på 10. semester, februar til juni 2011. 

Vejleder: Ph.d., mag. art, lektor Nan Dahlkild 

Normalsider: 75 

Afleveret d. 1. juli 2011 

Citaterne på kapitelskillerne er hentet fra arksite, http://www.arksite.dk/wm140823 

Bagsideteksten stammer fra åbningen af Kulturværftet 

2

Abstract 

Abstract 

This master’s thesis Space for knowledge, dwelling and growth - The impor- 

tance of architecture in making use of libraries deals – as indicated in the latter part of 

the title – with the function of architectural design in relation to making use of libra- 

ries. 

The thesis opens with a revisit to three significant public library buildings of the 

past century. Introduction of public access to the collections in the early 20th century 

necessitated focus on interior design of the library room. With inspiration from espe- 

cially The United States and Great Britain public libraries would henceforth be estab- 

lished in independent buildings. Following the historical revisiting is a discussion of a 

number of circumstances recognized as being of importance to postmodern library 

buildings often referred to with the buzzword ‘Iconic libraries’. 

Using this theoretical framework the architecture and interior design of a spe- 

cific iconic library is analyzed. The analysis takes its point of departure in three differ- 

ent approaches as to how architecture, design and interior setup influences the user 

and three room analyses are presented. By viewing the library as an urban dwelling, 

features relevant for this purpose are identified. These features have to do with room 

classification, room quality and an interpretation of the architecture as framework. 

The thesis concludes that the architectural staging of the iconic libraries – in so 

far as it successfully fulfills the analyzed aspects – is seen to offer the user an aesthetic 

experience. Utilization of the physical space can be enhanced and it can act as an in- 

formal convening place between work and home - and simultaneously attract new 

types of users. Architecture alone however does not justify the physical library. And 

one has to take into consideration that building iconic libraries may conflict with the 

idea of the library as democratic place for all. 

3

Indhold 

Indhold 

Indledning.......................................................................................................... 6 

Optakt ..................................................................................................................... 7 

Problemformulering ............................................................................................... 8 

Afgrænsning ............................................................................................................ 9 

Specialets opbygning og analysestrategi .............................................................. 10 

Kapitel 1 

På vej mod det senmoderne biblioteksrum ...................................................... 17 

Biblioteket som videnstempel .............................................................................. 21 

Velfærdsbibliotekerne .......................................................................................... 26 

00’ernes ikonbiblioteker ....................................................................................... 31 

Kapitel 2 

Fra oplysning til oplevelse ................................................................................ 39 

Det senmoderne samfunds fremkomst ................................................................ 40 

Oplevelsessamfundet ........................................................................................... 42 

Kulturpolitikken gennem tiden ............................................................................. 45 

Biblioteksrummets funktioner over tid ................................................................ 49 

Tendenser i moderne folkebiblioteksbyggeri ....................................................... 50 

Kapitel 3 

Det arkitektoniske rum .................................................................................... 54 

Arkitektur og rum.................................................................................................. 55 

At analysere (biblioteks)rum ................................................................................ 58 

Rumklassifikation .............................................................................................. 58 

Kvaliteten af det fysiske rum ............................................................................ 60 

Arkitektur som rum og ramme ......................................................................... 67 

Biblioteket Kulturværftet – en analyse ................................................................. 69 

Helsingørs bibliotekshistorie ............................................................................ 71 

Rumanalyse I ..................................................................................................... 73 

Rumanalyse II .................................................................................................... 78 

Rumanalyse III ................................................................................................... 87 

Opsamling ......................................................................................................... 91 

4

Indhold 

Kapitel 4 

Rum for viden, væren og vækst? ...................................................................... 92 

Kapitel 5 

Konklusion ......................................................................................................107 

Metodekritik og perspektivering ........................................................................112 

Referenceliste .................................................................................................113 

Oversigt over billeder, tabeller og figurer ..........................................................120 

Bilag ...............................................................................................................123 

Bilag 1 Videnstempler .........................................................................................124 

Bilag 2 Velfærdsbiblioteker .................................................................................126 

Bilag 3 Ikonbiblioteker ........................................................................................128 

Bilag 4 Grundplaner ikonbiblioteker ...................................................................130 

Bilag 5 Livsstilsmiljøer .........................................................................................132 

Bilag 6 Helsingør Bibliotek gennem tiden ...........................................................134 

Bilag 7 Oversigtskort over Kulturværftet ............................................................136 

Bilag 8 Adgangsforhold til Kulturværftet ............................................................137 

Bilag 9 Forskellige siddemuligheder ...................................................................138 

5

Indledning 

Indledning 

"Arkitektur er frossen musik" 

Johann Wolfgang von Goethe 

(filosof og digter, 1748-1832) 

6

Optakt 

Indledning 

Med internettets udbredelse fra 1990’erne, blev der pludselig sat spørgsmåls- 

tegn ved det fysisk biblioteks berettigelse. Gennem de sidste 20 år er det blevet muligt, 

og udbredt, at man kan tilgå langt de fleste af det fysiske biblioteks kerneopgaver via 

en computer, uanset tid og sted. Adskillelsen af tid og rum, som er en af de konsekven- 

ser Anthony Giddens mener er en del af det moderne samfund, afspejles klart i de nye 

måder at bruge bibliotekstilbud på. Institut for fremtidsforskning havde i 2006 biblio- 

tekaren på en liste over jobs, der ville være væk 15 år frem i tiden (Bøttger-Rasmussen, 

2006). Det er naturligvis også nærliggende at forudsige det fysiske biblioteks død, ud 

fra de muligheder den nye teknologi har givet. Men ser man medieudviklingen i et hi- 

storisk perspektiv, peger f.eks. Niels Ole Finnemann (2005:54) på, at der er en markant 

historisk tendens til, at nye medier ikke udspiller de gamle, men at de gamle ændrer 

karakter. Også politisk er der fokus på udviklingen af det fysiske bibliotek, senest med 

rapporten Folkebiblioteket i videnssamfundet (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010), 

men også tidligere rapporter som Reach Out (Kulturministeriet, 2008) og Kultur for alle 

(Kulturministeriet, 2009) vidner om, at man fra politisk hold ønsker at bevare og vide- 

reudvikle det fysiske bibliotek – og det til trods for de mange filialnedlæggelser der er 

set i Danmark i de seneste år. 

Det er interessant at se på, om det fysiske bibliotek fortsat er attraktivt og nød- 

vendigt. I fremtiden kunne man i stedet vælge at satse på et samlet virtuelt bibliotek, 

hvor man kan tilgå alverdens elektroniske ressourcer og reservere de fysiske materia- 

ler man ønsker, for derefter at afhente dem i f.eks. den nærmeste Brugs. 

Men virkeligheden viser andre tendenser, som f.eks. at se det fysiske bibliotek 

som det tredje sted, et offentligt rum mellem hjem og arbejde, der kan bruges til ufor- 

melt mødested. Det tredje sted er vigtigt, både for det civile samfund, demokratiet og 

borgernes engagement, det er indbydende og komfortabelt, bliver besøgt af stamkun- 

der og kan bruges til at møde gamle venner og få nye. 

En anden tendens, som ses rundt om i verden såvel som i Danmark, er en ny 

type af arkitektur beskrevet som ikonbyggeri eller ekspressive landmarks. Dette bygge- 

ri adskiller sig fra tidligere arkitektoniske monumenter ved i dag også at have et kom- 

7

Indledning 

mercielt fokus og en søgen efter øjeblikkelig berømmelse. Ikonbyggeriet har også fået 

betydning for biblioteker, hvor nyere biblioteksbyggeri opnår status og anerkendelse 

som ikon eller landmarks, langt ud over bygrænsen. 

Biblioteker er en del af det offentlige rum, hvor vi alle færdes. Som bygning ses 

og bruges den, men hvilken betydning har en bygnings udformning egentlig? 

Man kan på forskellig måde beskæftige sig med, hvad arkitektur gør ved men- 

nesker. På hospitalsområdet forsker man i helbredende arkitektur, hvor man mener, at 

form og rum gør indtryk og påvirker mennesker psykisk. Indenfor arkitekturen har der i 

mange år været fokus på f.eks. byrummet og hvordan man positivt kan understøtte 

brugen af det offentlige rum. Også indenfor organisationsteori ser man på rummenes 

betydning og hvordan de fysiske omgivelser påvirker vores adfærd. Det er derfor inte- 

ressant at se nærmere på, hvilken betydning denne nye arkitektur, i dette tilfælde 

ikonbiblioteker 1 , har for det fysiske bibliotek. 

Problemformulering 

Der har således været en del opmærksomhed omkring det fysiske biblioteks ar- 

kitektur og indretning. Bøger som Biblioteksrummet (Niegaard et al., 2008) har haft 

som mål, at give praktisk inspiration til bygninger og konkret indretning. Denne prakti- 

ske orientering har bevirket, at man ikke i så høj grad har beskæftiget sig med, hvordan 

arkitektur og rum mere grundlæggende indvirker på mennesker og hvilke oplevelser 

der i større og bredere sammenhænge er forbundet med biblioteksrummet. 

Ifølge arkitekter og andre fagfolk har arkitekturen og rummenes indretning en 

betydning for både vores psykiske velvære og for vores brug af dem. Man kan tale om 

rummenes kvalitet. Formålet med dette speciale er at se på, hvilke fysi- 

ske/arkitektoniske elementer der har betydning for kvaliteten, og dermed også bru- 

gen, af det fysiske bibliotek. Jeg ønsker at se på, om, og i givet fald hvordan, ikonbiblio- 

tekers arkitektur og rum kan understøtte brugen af biblioteker. For at svare på dette 

1 Ikke at forveksle med et bibliotek over ikoner. 

8

Indledning 

spørgsmål går jeg tre veje. Først ser jeg på den historiske udvikling gennem de sidste 

ca. 100 år, derefter ser jeg på forskellige forhold, der kan tænkes at have betydning for 

samtidens biblioteksbyggeri. Slutteligt analyserer jeg Helsingør Kommunes Biblioteker, 

Hovedbiblioteket Kulturværftet (herefter Biblioteket Kulturværftet) som et eksempel 

på et konkret ikonbibliotek. Min problemformulering ser herefter således ud: 

Hvordan har de fysiske forhold ved samtidens ikonbiblioteker betydning for 

brugen af biblioteksrummet? 

Hvordan har danske folkebiblioteksbyggerier udviklet sig siden åbningen 

af biblioteksrummet i starten af 1900-tallet? 

Hvilke tendenser karakteriserer om- og nybygning af folkebibliotekerne i 

dag? 

Hvordan kan ikonbibliotekernes arkitektur analyseres, med Biblioteket 

Kulturværftet som eksempel? 

Afgrænsning 

Min primære tilgang er biblioteker i Danmark. Jeg afgrænser mig til at se på 

byggeriet af ikonbiblioteker, defineret som biblioteker der har en bevidst og markant 

arkitektonisk iscenesættelse, der ligger ud over forståelsen af det traditionelle biblio- 

tek, vel vidende at ikonbibliotekerne langt fra dominerer bibliotekslandskabet i Dan- 

mark. Set i lyset af med hvilken hast ikonbyggerier i al almindelighed skyder op i hele 

verden 2 , forventer jeg, at også kommunerne i Danmark vil tænke i byggeri af større 

eller mindre ikoner, når der fremover skal bygges nye biblioteker. De seneste store 

biblioteksprojekter - såsom Den Sorte Diamant, KulturØen, Kulturværftet og det plan- 

lagte Multimediehus i Århus - vidner om, at det er den vej det går. I de historiske afsnit 

ser jeg på biblioteket som videnstempel og velfærdsbibliotek. 

Jeg skriver ud fra en tværfaglig orienteret forståelse, med biblioteksvidenska- 

ben, arkitekturen og sociologien som hovedområder. Min tilgang til området er en 

2 Se publikationer som New library buildings of the world (Wu, 2003), The iconic building (Jencks, 2005), 

Biblioteksrummet (Niegaard et al., 2008). 

9

Indledning 

trivselsvinkel, forstået som vigtighed af arkitekturen i forhold til menneskers brug af og 

ophold i biblioteksrummet og hvordan de kan påvirkes positivt. 

Jeg ser ikke i særlig grad på, hvad brugerne eller ikke-brugerne mener, da det 

at sprogliggøre sanser og følelser kan være særdeles vanskeligt. Der er ikke tvivl om, at 

brugerne og ikke-brugerne både nu og i de kommende år vil få en større plads i analy- 

ser, da hele biblioteksvæsenet afhænger af dem. De har naturligvis en stor betydning, 

også i dette speciale, men jeg forholder mig kun til dem på et teoretisk plan, ud fra 

Gerhard Schulzes inddeling i livsstilsmiljøer. 

Det jeg ser på, er hvilke muligheder brugerne får, hvis arkitekturen og rumme- 

nes kvalitet er i orden. 

Følgende er en gennemgang af specialets opbygning og en uddybning af min 

analysestrategi. 

Specialets opbygning og analysestrategi 

Specialet er opbygget over fem kapitler, samt et indledende afsnit, en referen- 

celiste og bilag. 

Kapitel 1 handler om danske folkebibliotekers arkitektoniske rum gennem de 

sidste ca. 100 år, med nedslag på videnstemplerne, velfærdsbibliotekerne og ikonbyg- 

geriet. Som hovedteoretikere til dette kapitel har jeg valgt henholdsvis MA i arkitektur 

og ph.d. Charles Jencks som beskæftiger sig med ikonbyggeri, cand. arch., ph.d. profes- 

sor Claus Bech-Danielsen der beskæftiger sig med rummelighed og ph.d, mag. art. lek- 

tor Nan Dahlkild, som beskæftiger sig med biblioteksrummet. Jeg ser i kapitlet dels på 

bygningernes arkitektur og dels måder at indrette bibliotekernes rum på. De tre perio- 

der er valgt, fordi de har haft stor betydning for biblioteksbyggeriet, de adskiller sig 

meget tydeligt fra hinanden, samtidig med at de viser de arkitektoniske tanker og ideer 

og periodernes politiske holdninger, og fordi de hver især repræsenterer forskellige 

måder at se brugerne på, indenfor perioden på ca. 100 år. 

10

Indledning 

Kapitel 2 handler om, hvilke forskellige forhold der kan ses have en betydning 

for, hvordan folkebiblioteker om- og nybygges i dag. Der kan naturligvis være mange 

faktorer, der spiller ind. Her er udvalgt de vigtigste. Med udgangspunkt i den engelske 

sociolog Anthony Giddens’ teori om det (sen)moderne samfund, redegør jeg for hvilke 

konsekvenser den samfundsmæssige udvikling kan have for brugen af biblioteksrum- 

met. 

Den tyske kultursociolog Gerhard Schulzes teori om oplevelsessamfundet tager 

udgangspunkt i det senmoderne samfund. Schulze mener, at man kan opdele befolk- 

ningen i forskellige samfundsgrupper eller livsstile, ud fra oplevelses- og nydelsespræ- 

ferencer og dermed skelne mellem deres måder at opleve på. Schulzes teori er fra mid- 

ten af 1980’erne, men jeg vurderer, den stadig er brugbar. F.eks. refereres til denne 

teori i Kulturpolitisk Forskningscenters rapport Spændvidder - om kunst og kunstpolitik 

(Langsted, 2010). Det, at oplevelser og fokus på oplevelsessamfundet betyder så me- 

get for alle mennesker, kan også ses i biblioteksbyggerier i dag. 

Kulturpolitikken har en direkte indflydelse på biblioteksbyggeriet, både gennem 

økonomien, men også gennem holdningen til biblioteket som en demokratisk instituti- 

on, der kan være med til at fremme befolkningens muligheder for at deltage aktivt i 

samfundet. Kulturministeriet blev oprettet i 1961, mens Danmark var i et økonomisk 

opsving og her kom biblioteksvæsnet til at høre under. Dannelsestraditionen af befolk- 

ningen har rødder tilbage til oplysningstiden, men med det senmodernes samfunds 

nye muligheder, opstår der nye måder at tænke kultur på i årene frem. At man politisk 

går fra en demokratisering af kulturen til kulturelt demokrati får stor betydning for bib- 

lioteksbyggeriet og indretningen. Omkring årtusindskiftet dukker begrebet oplevelses- 

økonomi frem, hvilket får konsekvenser for nutidens måde at bygge biblioteker på. 

Også biblioteksrummets funktioner er en vigtig del af den måde biblioteker bli- 

ver indrettet på, både i dag og gennem tiden. 

Slutteligt i kapitlet ser jeg på, hvilke tendenser lektorerne Casper Hvenegaard 

Rasmussen og Henrik Jochumsen præsenterer, som deres bud på udviklingen af det 

fysiske bibliotek. 

11

Indledning 

Kapitel 3 handler om hvordan arkitektur og rum opleves, fornemmes eller san- 

ses. ”Menneskers sansning af omgivende rum bidrager til deres opfattelse af den ver- 

den, de lever i” således skriver Henrik Reeh i sit essay om rumsansning (Reeh, 

2004:233). Ifølge Reeh er rumsansningen vigtig, men også vanskelig, at omsætte til 

sproglige udtryk. Samtidig skal man også være opmærksom på, at den umiddelbare 

sansning kan påvirkes, når man forsøger at sprogliggøre den. I essayet tager Reeh ud- 

gangspunkt i den tyske kulturteoretiker Walter Benjamins essay Kunstværket i dets 

tekniske reproducerbarheds tidsalder fra 1936 og den danske arkitekt Steen Eiler Ras- 

mussens bog Om at opleve arkitektur fra 1957. Her drager jeg kun Reehs tanker om 

Benjamin ind, da jeg selv bruger Eiler Rasmussen senere. Reeh fremhæver blandt an- 

det. Benjamins syn på, hvordan man reciperer (oplever) arkitektur, nemlig ikke kun 

visuelt, men som en sameksistens af taktil og visuel tilegnelse (Reeh, 2004:235). Det vil 

sige, at man oplever arkitektur både gennem brug og gennem betragtning. Reeh skri- 

ver videre: ”hverdagens reception af bygningskunst omsættes sjældent i ord og bille- 

der 3 ”(Reeh, 2004:235) og viser hvordan Benjamin mener, at hverdagsrelationen til rum 

og arkitektur er vanebunden. Opfattelsen af rum, deres indretning og anvendelse kan, 

ifølge Benjamin, forstås med et vanepræget blik. Kun i særlige situationer, som første 

gang man er et sted eller efter store forandringer, iagttager man rummet, ellers er det 

tilvænningen til de rum man bevæger sig i, der styrer ens opfattelse. Ifølge Benjamin 

lærer man om rum af at leve i dem, sammen med andre – inden i en rumlig og social 

virkelighed (Reeh, 2004:237). Den indlæring der finder sted, bliver vanebaseret og vi 

kan bevæge os i rummet uden egentlig at være bevidst om det. 

Overføres disse tanker til analyse af et biblioteksbyggeri, forklarer det på sin 

vis, hvorfor det kan være vanskeligt at kortlægge, hvad folk synes om f.eks. indretnin- 

gen i biblioteket. Jeg hjalp engang med at uddele spørgeskemaer på Helsingør Biblio- 

tek, i forbindelse med en undersøgelse af indretningen. En respondent udbrød spon- 

tant ”Hvorfor skal jeg svare på, hvad jeg synes om stolene – jeg kommer ikke på biblio- 

teket for at sidde ned”. Måske havde hun slet ikke sanset de forskellige siddemulighe- 

der, da bibliotekets funktion for hende handlede om noget helt andet. Og selvom hun 

havde bemærket stolene, så faldt det hende ikke naturligt at skulle give udtryk for, 

3 Hvilket i øvrigt er det Steen Eiler Rasmussen forsøger med sin bog 

12

Indledning 

hvordan hun opfattede dem. Og nej, hvordan forklarer man den oplevelse det er, at 

være i et rum? Det være sig både de gode og mindre gode oplevelser. 

Jeg har i dette speciale fravalgt at spørge den almindelige bruger, hvad de måt- 

te synes om arkitekturen og indretningens beskaffenhed, ud fra tankerne om, hvor 

vanskeligt det er at sprogliggøre sine sanseindtryk. I stedet for at se på brugerne, ser 

jeg på brugen og har valgt at lave tre rumanalyser. For at kunne få så stor bredde på 

analysen som muligt, holder jeg mig til et enkelt bibliotek, i dette tilfælde Biblioteket 

Kulturværftet (Helsingør Kommunes Bibliotekers hovedbiblioteket) som d. 10. oktober 

2010 åbnede i Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeris (bedre kendt som Helsingør 

Værft) ny- og ombyggede bygninger på Helsingør Statshavn, med Kronborg og det 

kommende Søfartsmuseum som nærmeste naboer 4 . Dette bibliotek er valgt, fordi det 

er det nyeste ikonbyggeri i Danmark på nuværende tidspunkt 5 . Der foreligger visions- 

materiale fra 2005 som kan bruges i diskussionen og byggeriet har været fremhævet 

som det nyeste nye, blandt andet i biblioteksmedierne. Helsingør er ydermere brugbar 

som repræsentant for hele Danmark, da Lars Birch Andreasen og Henrik Jochumsen i 

1993 i en undersøgelse af kulturliv og kulturpolitik i Helsingør Kommune har konklude- 

ret, at Helsingør kan ses som et mini-Danmark. 

Min tilgang til analysen er kvalitativ. Gennemgår man forskellige kvalitative 

metoder, findes der ikke umiddelbart en, der dækker det jeg gør. Man vil kunne tale 

om en slags feltarbejde, hvor jeg laver optegnelser af de fysiske faktorer i biblioteket. 

Ifølge Hastrup (2010), knytter feltarbejde sig særligt til at skaffe viden om mennesker 

og samfundsliv, f.eks. indenfor antropologi. Feltarbejdet egner sig ikke til at indsamle 

data i traditionel forstand, men mere viden om, hvad der foregår mellem mennesker 

og mellem mennesker og samfund. I feltarbejde studeres genstande in situ, det vil sige 

at der ikke opstilles forsøgsindretninger, hvor noget kan undersøges igen og igen, men 

derimod er tale om en konkret og helt unik situation der studeres. Man har et gen- 

standsfelt, som er det analytiske felt man undersøger og så har man en felt, det kon- 

4 Se hele projektet her: http://www.kulturomraade.dk 

5 Det næste store projekt i Danmark er Århus Hovedbibliotek, Multimediehuset, som forventes færdig i 

2014/15. 

13

Indledning 

krete sted i verden hvor feltarbejdet udføres. Genstandsfeltet er her arkitekturens og 

rummenes beskaffenhed, altså de egenskaber, omstændigheder eller forhold der er 

knyttet til eller giver det præg. Felten er Biblioteket Kulturværftet og de nærmeste 

omgivelser. Felten er ikke bare det sted hvor kulturen eller samfundet findes, men spil- 

ler også selv en aktiv rolle i det sociale felt. Man kan skelne mellem sted og rum 6 , hvor 

stedet forstås som de fysiske koordinater og rummet som den sociale praksis. Det er 

vigtigt at forholde sig til hvilket samfund stedet er en del af og at stedet er en integre- 

ret del af det sociale rum. F.eks. siger en plantegning i sig selv ingenting om, hvor folk 

opholder sig i den konkrete bygning, men bygningens indretning har betydning for, 

hvordan folk har mulighed for at bevæge sig rundt. Både stedet og rummet har altså 

betydning for indsamling af viden (Hastrup, 2010). I min rumanalyse er stedet således 

Biblioteket Kulturværftet og rummet er den betydning, arkitekturen og indretningen 

spiller for de mennesker, der er til stede. Men samtidig er Biblioteket Kulturværftet 

også det rum, hvor mennesker agerer og er dermed en del af den rumlige orientering. 

Bibliotekets historie og bibliotekshistorien er indlejret i både stedet og rummet. 

Eftersom min analyse omhandler konkreter, altså arkitekturen, rum, indretning 

samt eksempelvis placering af inventar og ikke personer, indsamler jeg ikke specielt 

viden om menneskerne i rummet, men mere om de forhold de har. Derfor kan meto- 

den heller ikke helt betegnes som feltarbejde, men jeg vælger dog alligevel at bruge 

tankerne bag denne metode, da jeg vurderer, de kan overføres til det jeg foretager mig 

i min analyse. Når jeg videre taler om sted og rum, er det dog ikke i den forstand der 

her er omtalt. Dette bruges kun her til en forforståelse af, at Biblioteket Kulturværftet 

ikke blot er et fysisk sted, men lige så meget en del af en social praksis, også historisk 

set. 

Da der ikke umiddelbart findes analyseredskaber til at undersøge bibliotekers 

arkitektur og rum, har jeg valgt tre forskellige analysemodeller fra andre domæner. 

Den første kommer fra hospitalsarkitekturen. I bogen Sansernes Hospital 

(2007) beskæftiger professor, overlæge, dr. med Lars Heslet og arkitekt Kim Dirckinck- 

Holmfeld sig med hospitalsarkitekturens betydning for helbredelse. Uden at gå nær- 

6 Ifølge Michel de Certeau, fransk filosof, teolog og historiker (Hastrup, 2010). 

14

Indledning 

mere ind på denne ellers meget interessante teori, bruger jeg bogens bud på rumklas- 

sifikation til at analysere biblioteket. Med udgangspunkt i, at form og rum gør indtryk 

og påvirker mennesker psykisk, vil jeg beskrive de forskellige rum i biblioteket. Da ana- 

lysen bygger på en sansemæssig repræsentation, en følelse og en samlet vurdering, vil 

analysen naturligvis afspejle min subjektive opfattelse. 

Den anden analysemodel kommer fra byarkitekturen. Arkitekt Jan Gehl har haft 

fokus på analyse og forbedring af byrum gennem de seneste 40 år, og udgav i 1971 

bogen Livet mellem husene, som tager udgangspunkt i, at man bør vise omsorg for 

menneskers færden mellem husene og forståelse for de kvaliteter der knytter sig til 

mødet mellem mennesker i det offentlige rum. Jan Gehl er anerkendt verden over og 

kendte som den danske arkitekt, der både i teori og praksis kæmper for at humanisere 

byerne 7 . Hans seneste bog Byer for mennesker fra 2010 opererer med fire overordne- 

de begreber for god planlægning, nemlig den levende by, den trygge by, den bæredyg- 

tige by og den sunde by (Gehl, 2010:71). Gehl forsøger ved hjælp af disse fire begreber 

at indkredse de tilsyneladende mest centrale elementer, der har indflydelse på livet i 

byen. Han opstiller således ikke nogle mål for, hvad der gør en by attraktiv, men snare- 

re mål for, hvordan den menneskelige dimension bør inddrages i byplanlægningen, for 

at få levende byrum man har lyst til at opholde sig i. Bogen er forsynet med en række 

værktøjer og analyseredskaber til anskuelse af byplanlægning. Jeg vælger her at bruge 

Gehls 12 kvalitetskriterier for hvordan byrummet kommer i øjenhøjde. For at kunne 

overføre disse kvalitetskriterier til en analyse af biblioteket, vælger jeg at se på biblio- 

teket som et offentligt byrum. 

Den tredje analysemodel jeg inddrager her, kommer fra det kunstvidenskabeli- 

ge felt og er umiddelbart den analysemodel der ligger tættest op af en analyse af arki- 

tektur som et ikon eller billede (som en slags ikonologi 8 ). Analysemodellen stammer fra 

Kunsthistoriker Lise Bek. Bek beskriver i en artikel i bogen Rumanalyser (Bek og Oxvig, 

1997), fem rumskabende faktorer som leder til fem forskellige analyseaspekter: det 

formmæssige, det praktisk-funktionsmæssige, det scenografiske-sociale, det ikonogra- 

7 Kilde: http://www.realdania.dk/Presse/Nyheder/2010/Jan+Gehl+20052010.aspx 

8 Oprindelig en kunstvidenskabelig disciplin, der tolker et kunstværk i dets kulturelle sammenhæng. 

Kilde: http://www.denstoredanske.dk 

15

Indledning 

fisk-betydningsmæssige og det visuelt-oplevelsesmæssige eller æstetiske aspekt (Bek, 

1997:26). 

Selvom denne analysemodel lægger sig tæt på biblioteket som et ikon, laver jeg 

ikke her en tilbundsgående analyse ud fra Lise Bek. Formålet med rumanalysen er ikke 

at afdække alle bibliotekets betydningslag, men at se på de konkrete fysiske forhold 

ved biblioteket, for herefter at kunne afdække hvilken betydning arkitekturen og ind- 

retningen kan spille for brugen af Biblioteket Kulturværftet. En fuld analyse ud fra Beks 

analysemodel ville kræve væsentlig mere plads, end det her er muligt. Jeg bruger der- 

for analysemodellen som inspirationskilde til den tredje analyse. 

Rumanalyserne er foretaget med både kapitel 1 og 2 in mente, dels for at se ef- 

ter forskelle og ligheder med tidligere perioder, dels for at kunne diskutere hvorledes 

dette senmoderne samfunds karakteristika samt andre tendenser både før og nu kan 

ses have en betydning. Analyserne er udført hen over perioden d. 1. april 2011 til d. 4. 

maj 2011. Jeg har besøgt Biblioteket Kulturværftet fire gange, tre hverdage og en lør- 

dag, i forskellige tidsrum dækkende hele åbningstiden, enten fra 10-14, 14-18 eller 18- 

21. Da jeg kun kort havde set biblioteket til åbningsdagen d. 10. oktober 2010 har min 

analyse ikke båret præg af det vaneprægede blik Benjamin referer til. Det vil sige, at 

jeg har kunnet iagttage biblioteket, uden at være styret af den tilvænning der nødven- 

digvis sker, når man lærer et sted at kende. Jeg er klar over subjektivitetens rolle, og 

har naturligvis forsøgt at forholde mig så neutral som det nu er muligt. 

I Kapitel 4 diskuterer jeg ud fra analysen, udviklingen i biblioteksbyggeri og de 

forhold der kan ses have indflydelse på brugen af ikonbiblioteker. 

ring. 

Slutteligt afrundes specialet i kapitel 5, med konklusion og en kort perspektive- 

Med denne introduktion ønsker jeg læseren god fornøjelse. 

Anne-Marie Fiala Carlsen, København S, juni 2011 

16

Kapitel 1 

På vej mod det senmoderne biblioteksrum 

"Arkitektur er det korrekte, vidende og 

storslåede spil af former og masser af lys." 

Le Corbusier (arkitekt, 1887-1965) 

På vej mod det 

senmoderne 

biblioteksrum 

17


Biblioteker er ikke en ny opfindelse. Det nye består i, at der inden for de sidste 

100 år er givet nærmest fuld adgang til bibliotekers materialer. Første kapitel er et ind- 

blik i tre typer, der har karakteriseret de sidste 100 års biblioteksbyggerier. Vi- 

denstemplernes ophøjede og klassicistiske bygninger overfor de brede, lave og flade 

velfærdsbiblioteker i tidens nyeste materiale og senest ikonbibliotekerne, der ligger 

som fyrtårne ud mod havet. 

Bibliotekshistorien strækker sig tilbage til Kong Assurbanipals bibliotek i Ninive i 

Assyrien i midten af år 600 f.kr. Dette bibliotek regnes for det første med systematisk 

indsamlet viden. Så tidligt som år 1200 f.kr. menes det tidligste privatejede bibliotek at 

komme fra Ugarit. Måske mere kendt er Museion (et tempel for muserne) i Alexandria 

i Egypten, som blev bygget efter grundlæggelsen af byen i år 331 f.kr. Biblioteket i Ale- 

xandria regnes for verden største på den tid. 

Det er altså ingenlunde noget nyt at samle og bevare viden. Det der er historisk 

nyt, er muligheden for at alle mennesker kan tilgå denne viden. Gabriel Naudé skrev i 

1627 Vejledning i biblioteksarbejde, hvor han understregede vigtigheden af, at 

”..enhver har adgang dertil til næsten enhver tid, han ønsker..” (Naudé, 1970:119). 

Men det var først omkring starten af 1900-tallet, det for alvor blev muligt for alle i 

Danmark at benytte biblioteksrummet. Danmark havde indtil da haft almuebiblioteker 

eller sognebiblioteker for folket. Disse var ofte små samlinger af bøger, primært skøn- 

litteratur (Ørum, 2005:14), som lå i almindelige bylejligheder eller andre beskedne lo- 

kaler, enten på skoler eller hos præsten. De bar præg af læsestuer med sen åbningstid, 

hvor folk kunne få ro til at læse efter arbejde (Dahlkild, 2006a:127). Offentligheden 

havde ikke direkte adgang til bøgerne, men måtte stå i kø ved skranken for at få udle- 

veret den ønskede bog. Herefter kunne man sidde i læsestuen og studere bøgerne. 

Samtidig hermed opførtes også store bibliotekskatedraler i Danmark, som, på trods af 

at de var offentlige tilgængelige, henvendte sig til en begrænset akademisk offentlig- 

hed (Dahlkild, 2006a:126). I både England og USA udvikledes i løbet af 1800-tallet en 

mere udadvendt bibliotekstype, ”free public libraries”, der gav alle borgere fri og gratis 

adgang til et bibliotek med åbne hylder, sammensat uden skelen til etniske eller religi- 

18


øse fordomme. De havde rødder i blandingsformer mellem boghandler, lejebibliotek 

og læseforeninger og baggrunden for udviklingen var den voldsomme industrialisering 

og urbanisering, som medførte store klasseforskelle (Dahlkild, 2007b:42). Bibliotekerne 

skulle udligne denne forskel og samtidig understøtte behovet for uddannelse, oplys- 

ning og demokrati. Nye og markante bygninger blev opført og særligt kendt er måske 

Andrew Carnegie, der som mæcen for mere end 2500 biblioteker i den engelsksproge- 

de verden, lagde navn til en særlig type karakteristiske biblioteksbygninger, nemlig 

Carnegie-bibliotekerne (Dahlkild, 2007b:46). Disse biblioteksbygninger kunne minde 

om små templer, med monumentale facader og klassiske elementer som udtryk for 

oplysningstraditionen (Dahlkild, 2007b:42). Fra 1890’erne indførtes åbne hylder i mo- 

derne forstand i USA og fra 1894 i England (Dahlkild, 2007b:44), hvilket medførte at 

indretning af biblioteket nu pludselig var nødvendig. Disse anglo-amerikanske free 

public libraries, og specielt Carnegie-bibliotekerne, fik afgørende betydning for fol- 

kebibliotekernes fysiske rum i det 20. århundredes første halvdel (Dahlkild, 2007b:46). 

Billede 1: Stationsbyudstillingens Folkebibliotek 

19


Således var tankerne om free public libraries forbillede for Stationsbyudstillin- 

gens Folkebibliotek på Landsudstillingen i Århus 1909. Med Stationsbyudstillingens 

Folkebiblioteksmodel blev den hjemlige indretning fra sogne- og almuebibliotekerne 

bevaret, samtidig med at det blev indrettet med åbne hylder og fri adgang til bøgerne 

(Dahlkild, 2006a:126). 

Biblioteket var indrettet som et lille etrumsbibliotek. Karakteristisk var både 

sammenbygningen med forsamlingshuset, muligheden for et lille haveanlæg foran 

biblioteket og naturligvis i særdeleshed, de åbne hylder. Selve biblioteksrummet var 

indrettet med høje vinduer over reolerne som sikrede et godt lysindfald samt billedud- 

smykning og potteplanter (Dahlkild, 2006b:186). 

De åbne hylder gav anledning til diskussion. For bibliotekspioner Andreas 

Schack Steenberg handlede det om det demokratiske valg. Hvis man fik mulighed for at 

få bogen i hånden, kunne man selv vurdere, om det var en bog man havde brug for, og 

dermed også få større kendskab til bøgerne (Dahlkild, 2006b:176; Dahlkild, 2007b:44). 

Modstanden mod de åbne hylder handlede blandt andet om faren for tyveri og at bø- 

gerne blev sat forkert på plads og dermed ikke kunne genfindes 9 (Dahlkild, 2006b:178). 

Selvom der overvejende var tilslutning til de åbne hylder i Danmark (Dahlkild, 

2007b:44), udvikledes en række mellemformer, f.eks. af reoler med trådnet (Dahlkild, 

2007b:45). Modelbiblioteket på Stationsbyudstillingen, og særligt de åbne hylder, skul- 

le blive forbillede for senere biblioteksbyggerier (Dahlkild, 2007b:44), men den hjemli- 

ge indretning blev efterhånden udkonkurreret af en mere institutionaliseret stil, der 

vandt indpas efter Biblioteksloven fra 1920 (Dahlkild, 2006a:128). 

9 Historien ser ud til at gentage sig her 100 år efter, hvor biblioteker flere og flere steder får selvbetjente 

åbningstimer og dermed må bygges om, med videoovervågning og adgangskontrolsystemer. Her har der 

dog ikke kun været tale om en demokratisk udvidelse af biblioteket, men snarere en måde at undgå 

lukning af filialer. Man dristes til at sige en besparelse. Senest (april 2011) på Hornbæk Bibliotek som 

åbnede selvbetjeningsbibliotek d. 24. marts 2011: 

http://helsbib.dk/biblioteker/hornbaek/blog/hornbaek-bibliotek-udvidet-aabningstid-mereselvbetjening 

20


Ole Sorrings illustrationer fra bogen Biblioteksbyggeri, viser udviklingen af ind- 

retningen af biblioteksrummet. I starten af 1900-tallet dominerede det lille etrums- 

bibliotek sammen med det lille flerrumsbibliotek, som var en videreudvikling af lejlig- 

hedsbibliotekerne. 

Billede 2: Lille etrums- og lille flerrumsbibliotek 

Biblioteket som videnstempel 

I forlængelse af den første danske bibliotekslov i 1920 og med oprettelsen af 

Statens Bibliotekstilsyn samme år, arbejdedes der på en modernisering og rationalise- 

ring af folkebibliotekerne. Der blev, som nævnt, hentet inspiration fra de amerikanske 

Carnegie-biblioteker, men også fra den franske oplysningsarkitektur (Dahlkild, 

2006a:129). Andrew Carnegie fik, af økonomiske årsager, udarbejdet en vejledning til 

seks praktiske planløsninger for biblioteksbyggerier i forskellig størrelse. Fælles for 

planerne var en trappe midt for bygningen, der førte op til en høj stueetage, med vok- 

senafdeling i midten af bygningen, samt læsesal og børnebibliotek i hver sin side. I 

kælderen var der plads til foredragssal (Dahlkild, 2007b:46-47). 

21


Der kan anes en lighed til den franske oplysningsarkitekt Etienne-Louis Boullées 

store biblioteksutopi fra den franske oplysningstid (Dahlkild, 2006b:245) (se også bil- 

lede 33) og videnstemplerne kan da også ses som ”den lille universalsamling” (Dahlkild, 

2007b:48). 

I Skandinavien fik modellen også betydning, dog i en mere forenklet udgave. 

Resultatet blev et idealtypisk biblioteksbyggeri, det klassicistiske videnstempel, der 

arkitektonisk er forbundet med nyklassicismen og dennes idealer om enkelthed og 

symmetri (Dahlkild, 2006b:242). I den klassiske periode havde arkitekturen refereret 

til en ophøjet sandhed. Den så at sige henviste til det himmelske, med sine geometri- 

ske og symmetriske former (Bech-Danielsen 2004:34). Biblioteksbyggeriet kom til at 

bære præg af denne ophøjethed, med trapper op mod indgangen og ofte med søjler, 

som efterlignede antikkens ”templer som skrin for gudernes hellige skatte” (Dahlkild, 

2006b:242). Den særlige grundplan i videnstemplerne blev idealtypisk, også i Dan- 

Billede 3: Sommerfugle- eller T-type 

mark. Grundplanen var symmetrisk, 

opbygget som en sommerfugl eller et 

T, med indgang og voksenudlån i 

”kroppen” og børnebibliotek og læse- 

sal i hver sin ”vinge” (Dahlkild, 

2006a:128). 

Sommerfugleplanen indførtes 

allerede i både Næstved og Hjørring 

biblioteker i 1921. Biblioteket i Næst- 

ved blev indrettet i tidligere lokaler og 

Hjørring Bibliotek blev moderniseret 

og nyindrettet (Dahlkild, 2006b:212- 

215). I 1927 flyttede Hjørring Bibliotek 

til en nybygning, der i særdeleshed 

lignede Carnegie-bibliotekerne. 

22

Billede 4: Hjørring Bibliotek 1927 


Videnstemplernes sommerfugleplan eller T-plan har dannet grundplan for 

mange biblioteker. Basilikatypen byggede videre på T-typen, nu med vingerne slået 

sammen, og galleritypen var en udvidelse heraf, med galleri langs de tre vægge i vok- 

senudlånet, som hermed gav ekstra plads nedenunder, der f.eks. kunne udnyttes til 

nærmagasin. Midten 

af bygningerne var 

ofte højere end re- 

sten af resten af 

byggeriet, for at få 

plads til vinduer og 

derved ekstra lys. 

Billede 5: Basilikatypen 

23

Billede 6: Galleritypen 


Af denne type karakteri- 

stiske biblioteksbyggeri 

fra 1920’erne og 30’erne 

kan særligt nævnes Hjør- 

ring Bibliotek (1927), År- 

hus Kommunebibliotek 

(1934), Frederiksberg 

Bibliotek (1935) (Dahlkild, 

2006a:128) og Svendborg 

Bibliotek (1937) (Sorring, 

1974:67), se bilag 1. 

Voksenudlånet var bibliotekets centrale rum. Det var det største rum, og også 

det højeste, på grund af vinduernes placering. Læsesalen lå til den ene side og som 

noget nyt, var der til den anden side en afdeling for børn. Med de åbne hylder fulgte 

en vækst af både læsestof og læsere. Kvinder og børn havde før kunnet benytte leje- 

biblioteker og læseforeninger, men de vigtige foreninger og klubber var forbeholdt 

mænd (Dahlkild, 2007b:42). Med de nye biblioteker blev der plads til både mænd, 

kvinder og børn. Der var dog stadig biblioteker med opdeling af læsesale til mænd og 

kvinder og særlige adgangsforhold til børneafdelingen. Synet på børn var ikke, at de 

skulle have børnebiblioteker for at more sig, men at de ”ved hjælp af oplysning og ud- 

dannelse gradvist kunne kulturaliseres”, for at kunne blive rigtige voksne (Balling, 

2011:10). På Stationsbyudstillingens Folkebibliotek, der med sit etrums bibliotek netop 

ikke havde særlige rum, var der indrettet et særligt børnebord (Dahlkild, 2006b:245). 

Selve indretningen med de nu åbne hylder, medførte at man indrettede ud- 

lånssalen med en panoptisk indretning for at bevare kontrol og orden (Dahlkild, 

24


2006b:202). Med Stationsbyudstillingens Folkebibliotek for øje, var der i begyndelsen 

af 1920’erne også fortsat et hjemligt præg på indretningen, men efterhånden tog insti- 

tutionaliseringen over, i form af bogudgivelser med retningslinjer for godt biblioteks- 

byggeri samt anmeldelser og retningsgivende artikler i bibliotekstidsskrifterne (Dahl- 

kild, 2006b:193ff). Bibliotekstilsynet udgav i 1921 publikationen Biblioteksinventar. En 

samling tegninger som mønsterindretning, med Carl Jørgensens tegninger til det in- 

ventar, der var blevet lavet til Kalundborg Bibliotek som blev indviet i 1920 (Dahlkild, 

2006b:195). Også i Lærebog i Biblioteksteknik fra 1922 af Thomas Døssing, Svend Dahl 

og Jørgen Banke var der et afsnit om bibliotekslokaler og deres indretning. Det var 

skrevet af Steenberg og gav både udførlige henvisninger til hvilke krav der helst skulle 

tilgodeses ved biblioteksbyggeri og henvisning til Carls Jørgensens konkrete tegninger. 

Sommerfugletypen blev introduceret med forskellige planer og også behovet for fore- 

dragssal og studiekredsrum fremhævedes. Steenbergs nøgleord var praktisk, let og 

bekvemt (Dahlkild, 2006b:196). 

I perioden frem til 2. verdenskrig blev de klassicistiske videnstempler gradvist 

påvirket af modernismen. (Dahlkild, 2006b:261). Fokus på det monumentale blev min- 

dre og nye former og materialer fik større betydning. Fornyelserne var primært på det 

ydre (Dahlkild, 2006b:261). Lige før 2. verdenskrig blev Nyborg Bibliotek bygget. Det 

stod i skærende kontrast til tidens øvrige biblioteksbyggerier ved fraværet af det mo- 

numentale ydre. Biblioteksbyggeriet skulle tage hensyn til beliggenheden i det histori- 

ske område mellem byen og slottet og der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, hvor 

placeringens vigtighed blev understreget (Dahlkild, 2006b:287). Biblioteket er blevet 

betegnet som ”et epokegørende hovedværk inden for en ny bibliotekstype..” (Dahlkild, 

2006b:286) og har, med sin funktionelle tradition, med anvendelsen af den danske og 

nordiske byggetraditions tegl og træ og med modernismens asymmetriske og transpa- 

rente rum, præget biblioteksbyggeriets udvikling i efterkrigstiden (Dahlkild, 

2006a:131). 

25

Billede 7: Nyborg Bibliotek 1939 


Velfærdsbibliotekerne 

Med opbygningen af den danske velfærdsstat og grundideen om social sikker- 

hed og lige muligheder for alle, blev det også statens opgave at sikre borgernes åndeli- 

ge velfærd. I september 1961 oprettedes Ministeriet for Kulturelle Anliggender (Kul- 

turministeriet, [u.å].) som bibliotekerne herefter kom til at høre under og i 1964 ved- 

tages ”Verdens bedste bibliotekslov” (Svane-Mikkelsen, 2005:188), som blandt andet 

udmærker sig ved indførelsen af kommunal bibliotekspligt, fri låneret og en udvidelse 

af materialerne, til at omfatte andet end bøger. Periodens opsving satte gang i udbyg- 

ning af især forstæder med hele nye bydele, hvilket resulterede i mange nybyggerier af 

både skoler, sundhedsinstitutioner, administration og kultur samt biblioteker. Samtidig 

vandt både nye byggematerialer og byggeteknikker frem. Velfærdsbibliotekerne er, 

som ordet siger, biblioteksbygninger fra velfærdssamfundets opblomstringstid. 

Med det modernes opståen, blev det traditionelle samfunds traditionelle tan- 

kegang udfordret, også indenfor arkitekturen. Måden hvorpå man havde betragtet 

verden forandredes, og dette medførte at man begyndte at forandre verden. Nye ideer 

medførte, at den fysiske verden blev forandret. Hermed også de omgivelser som men- 

nesker lever i og danner deres erfaringer ud fra, hvilket igen genererer nye ideer og 

dermed ændringer i omgivelserne (Bech-Danielsen, 2004:32). Hvor arkitekter før hav- 

de afspejlet og gengivet en på forhånd given orden, stod man nu i en ny fri verden fuld 

af muligheder (Bech-Danielsen, 2004:33). I takt med industrialiseringens fremmarch 

26


opstod nye måder at drive forretning på 10 , demografien ændrede sig som urbaniteten 

tog til og lønarbejderen, og dermed også en klar opdeling af arbejdstid og fritid, op- 

stod. Samtidig forandrede naturvidenskaben, og den videnskabelige indsigt i stort set 

alt, den måde hvorpå verden blev betragtet (Bech-Danielsen, 2004:32). Bech-Danielsen 

beskriver hvordan alting blev valgfrit og hvordan modernismens arkitekter frigjorde sig 

fra både historien 11 , traditionen 12 og stedet 13 (Bech-Danielsen, 2004:41-55). Målsæt- 

ningen var ikke blot at udvikle ny arkitektur, men et helt nyt samfund, en ny kulturform 

(Bech-Danielsen, 2004:44). En af de store fortalere, Le Corbusier, opstillede i sine tek- 

ster grundlaget for modernismens arkitekturkoncept. Denne ideologi fik gennemslags- 

kraft blandt andet fordi Le Corbusier havde evne til at realisere idealerne i konkrete 

byggerier (Bech-Danielsen, 2004:191-192) og fik, også i Danmark, en stor betydning for 

udviklingen af byggerier i hele det 20. århundrede (Bech-Danielsen, 2004:46). Moder- 

nismens arkitektur var en blanding af frihedens stil, den sociale funktion, tanken om at 

udligne klasseforskellen og om at højne svage befolkningsgruppers miljøstandard 

(Bech-Danielsen, 2004:10). 

Selvom modernismens arkitektoniske tankegang blev formuleret i begyndelsen 

af 1900-tallet (Bech-Danielsen, 2004:55) var det først efter 2. verdenskrig at moder- 

nismens arkitektur for alvor blev synlig i det danske biblioteksbyggeri. Den danske ver- 

sion af modernismen byggede på en vis skepsis og indenfor by- og bygningsarkitektur 

var Poul Henningsen hovedforfatter i omformuleringen af modernismens idealer til 

den danske funktionalisme. Det nye var godt, men skulle kun anvendes, hvis det var 

fornuftigt (Bech-Danielsen, 2004:196). 1960’ernes og 1970’ernes biblioteksbyggerier 

bar præg af denne funktionalisme. Det var funktionen, der blev det vigtigste formål 

med bygningen og dekoration og pynt uden funktioner skulle fjernes til fordel for de 

enkle rene former. 

10 

F.eks. andelsbevægelsen 

11 

Det overordnede ideal var det frie samfund, som gjorde at den klassiske hierarkiske arkitektur måtte 

forkastes (Bech-Danielsen, 2004:41). 

12 

Traditionen virkede ødelæggende for nytænkningen (Bech-Danielsen, 2004:46) 

13 

Præfabrikation blev mulig og dermed var man ikke længere afhængig af sæsoner og vejr (Bech- 

Danielsen, 2004:50-51). 

27


Som nævnt stod Nyborg Bibliotek (1939) som et tidligt udtryk for det kommen- 

de moderne bibliotek. Det forenende tradition med modernitet, men det brød med 

videnstemplernes monumentalisme og bød i stedet folk ind i de lave længer, med let 

adgang og lyse rum (Dahlkild, 2006b:286ff). Inddelingen af biblioteket var dog stadig 

klassisk, med udlånssal, læsesal og børnebibliotek. Bygningen havde nu fået vinduer i 

øjenhøjde og som noget nyt var reolerne opstillet vinkelret ud fra væggene, så det gav 

udsyn. 

Modernismens biblioteksarkitektur (som resten af velfærdsarkitekturen) fra 

1960’erne var en blanding af det frie, rene udtryk, den sociale funktion og hele tanken 

om at udligne klasseforskellen. Modernitetens arkitekter så en mulighed i, at arkitektu- 

ren kunne bruges til at forbedre samfundet (Bech-Danielsen, 2004:10). Et kendetegn 

for velfærdsbibliotekerne var den åbenhed og transparens der kom til at præge mange 

af bygningerne. Drehn-Knudsen skriver i bogen Folkebiblioteker i Danmark fra 1967 

meget malende: 

”I 1960-ernes danske bibliotek er der læsepladser overalt, med 

moderne stole i bekvem nærhed af håndbøger og blade. Ingen steder 

lukkes man inde i mørke båse blandt reolerne. Der er brede udsyn til 

træer, huse og himmel udenfor, og solskinnet kommer ind og spiller i 

glasvæggene, de lyse reoler og gardinernes festlige farver. [..] Alle afdelinger 

står i levende forbindelse med hinanden. Der er ingen spærrende 

vægge, ingen besværlige trapper, ingen lukkede døre. Den besøgende 

lokkes fra rum til rum og opdager stadig nye muligheder” (Drehn- 

Knudsen, 1967:48). 

Af eksempler på den nye byggestil kan nævnes Lille Værløse Bibliotek (1964), 

Lyngby Stadsbibliotek (1968), Rødovre Bibliotek (1969) og Helsingør Bibliotek (1971), 

se bilag 2. Fælles for de tre første er placeringen enten som en del af, eller tæt ved 

bycentret. Alle fire var placeret i eller ved grønne områder. Lyngby og Rødovres byg- 

ninger huser stadig bibliotekerne, mens Helsingør netop (oktober 2010) er blevet flyt- 

tet til nye lokaler. 

Det åbne bibliotek er i sandhed blevet en realitet. Byggerierne bar præg af ti- 

dens nye materialer, særligt beton, stål og glas. Hvor bibliotekerne før kun havde haft 

vinduer, der hvor det kunne lade sig gøre over reolerne, bygges velfærdsbibliotekerne 

28


nærmest kun af glas. Særligt Lyngby Stadsbibliotek, hvis facade var næsten 100 % glas, 

men også Horsens Centralbibliotek fra 1960 var en nyskabelse, med sin gennemgående 

glasfacade og med alle de væsentlige funktioner samlet i én etage og i et rum 14 . I det 

hele taget var de nye biblioteksbygninger temmelig ens og kunne, som Drehn-Knudsen 

beskrev det, betegnes: bredt, lavt og fladt (Drehn-Knudsen, 1967:94). Indretningen af 

biblioteksrummet i udlånssal og læsesal er ikke længere nok. Nye medietyper kom til 

og også nye brugere. Der kom igen fokus på bibliotekernes grundplan og bogen Folke- 

biblioteksbygningen fra 1967, der er et resultat af ”Bibliotekstilsynets udvalg til udar- 

bejdelse af normer for folkebiblioteksbygninger” (Plovgaard, 1967:9), sætter fokus på 

især fleksibiliteten. Etrumsbiblioteket vender tilbage som moderne etrumsbibliotek 

eller familiebibliotek. Også Typebiblioteket vinder indpas i tiden frem mod bogens ud- 

givelse. Typebiblioteket, eller modulbiblioteket, ses som et nyt mønsterbibliotek. Det 

er en udvidelse af det store etrumsbibliotek, nu med mødeafdeling og mulighed for 

stor fleksibilitet i udlånsrummet. Typebiblioteket bygges i moduler og kan derved nemt 

tilpasses det kommende biblioteks behov både størrelsesmæssigt og placeringsmæs- 

sigt. 

Billede 8: Det store etrumsbibliotek 

14 http://www.horsensleksikon.dk/index.php/Horsens_Bibliotek 

29

Billede 9: Typebiblioteket 


Indretningen af det nye store etrumsbibliotek med børn og voksne i samme 

rum, afspejler den ændrede opfattelse af børn, fra ”tomme kar til kompetente væs- 

ner” (Balling, 2011:10), blandt andet ansporet af Philippe Ariés bog Barndommens hi- 

storie, der udkom på dansk i 1962. I takt med 1970’ernes samfundsmæssige ændrin- 

ger, der betød et opgør med traditionelle værdier og en afvisning af den etablerede 

kultur, opstod såkaldte subkulturer, der betød at f.eks. kvinder, arbejdere, indvandrere 

og unge definerede sig ud fra et andet værdimæssigt grundlag end resten af befolknin- 

gen (Balling, 2011:10). Også opgøret mellem fin- og massekultur åbnede op for et end- 

nu bredere tilbud og nye medier som f.eks. hobbylitteratur og fremmedsproget littera- 

tur, men også tegneserier og lp-plader, vandt indpas i bibliotekerne. 

Bibliotekerne fra 1960’erne og 1970’erne skiller sig ud fra tidligere tiders biblio- 

teksbyggeri. Selvom de ikke nødvendigvis ligner hinanden alle sammen, er der dog 

store fællestræk i tænkningen. Fælles for biblioteker i f.eks. Hørsholm 15 (1956), Hor- 

sens (1960), Lille Værløse (1964), Lyngby (1968), Rødovre (1969) og Helsingør (1971), 

og samtidig modsætning til videnstemplerne, var de store åbne rum, med direkte ind- 

gang fra gadeniveau. Nyborg Bibliotek havde tidligere vist vejen for direkte indgang. 

Nu var den ophøjede trappe væk og adgangen til oplysning og viden lå ligefor. Skran- 

ken blev enten placeret for sig selv ved indgangen eller lige først for i det store udlåns- 

15 Hørsholm var den første biblioteksbygning der blev bygget med et stort rum (Drehn-Knudsen 

1967:108) 

30


rum 16 . Herefter blev udlånsrummene delt op ved hjælp at flytbare skillevægge og reo- 

ler, som dannede rum i rummet til f.eks. børneafdeling, musikafdeling og avislæsestue. 

Reolerne blev placeret vinkelret på vinduespartierne der som oftest åbnede op mod 

grønne områder med søer og parkanlæg. Afdelingerne indrettedes med behagelige og 

praktiske møbler. Der var gulvtæpper under de lave borde og fokus på dansk møbelde- 

sign og de forskellige populære arkitekter blev brugt flittigt. 

Der var dog også kritik af de nye typer biblioteker. Bibliotekar Kurt Sørensen 

kritiserer i Bogens Verden i 1970 Lyngby Stadsbibliotek. Han mener storrumsbibliote- 

ket minder for meget om stormagasiner fra 1910. Hans pointe er, at folk kan lide at 

klumpe sig sammen, men ikke har mulighed for dette, fordi indretningen er mere 

stormagasin end strøgkvarter. Kulturen er ændret fra at ”købe ind” til at ”shoppe”, 

altså mere uforpligtende, og Sørensen mener, at biblioteker ”bør åbne sig mod gaden 

og suge folk til sig” og ikke som Lyngby trække sig fornemt tilbage (Sørensen, 1970) 17 . 

I løbet af perioden fra velfærdsbibliotekerne til 00’ernes ikonbyggeri sker der 

en kæmpe udvikling i biblioteksvæsnet, ikke mindst med indførslen af EDB. Op gennem 

1970’erne og 80’erne fortsætter udviklingen med udvidelse af bibliotekets funktioner 

og nye bibliotekstyper opstår, som f.eks. kombi-biblioteket. 

00’ernes ikonbiblioteker 

Ifølge Den Store Danske betyder ikon enten et grafisk symbol på en computer- 

skærm, et helligt billede i den ortodokse kirke eller et sprogligt tegn med en motiveret 

sammenhæng mellem indhold og udtryk 18 . Ordbog over det danske Sprog beskriver 

ikon som et billede eller en afbildning 19 , mens Den Danske Ordbog også har tre forkla- 

ringer, et ikon som billedsymbol på computeren, et kultbillede af en hellig person eller, 

det bedst betegnende i denne sammenhæng, et symbol på eller indbegrebet af ten- 

16 Frederiksberg Bibliotek placerede skranken i et forrum allerede i 1935, og der står den, den dag i dag. 

17 Kurt Sørensen blev kendt for at tage rundt på biblioteksbesøg og for sine mange, også kritiske, artikler 

i bl.a. Bogens Verden. 

18 http://www.denstoredanske.dk 

19 http://www.ordnet.dk/ods 

31


denser i tiden 20 . Også sammenhængen mellem indhold og udtryk beskriver den lighed 

et ikon kan have med andre ting. 

Ifølge den amerikanske arkitekt Charles Jencks, som har skrevet bogen The Ico- 

nic Building, er der, siden midten af 1990’erne, dukket en ny type arkitektur op. Den 

tidligere tradition for monumental arkitektur er blevet udfordret af det han kalder eks- 

pressive landmarks (Jencks, 2005:7). Skiftet skete ifølge Jencks, med det han kalder 

Bilbao-effekten. Guggenheim Museet i Bilbao 21 (bygget 1993-97), tegnet af Frank Geh- 

ry, var så anderle- 

des på alle måder 

og gjorde op med 

”tabuer, ”sømme- 

lighedens tvang”, 

karré-arkitektur og 

den retvinklede 

verden” (Jencks, 

2005:9, min over- 

sættelse) og frisatte 

på den måde arki- 

tekterne fra tidlige- 

re traditioner. Mu- 

Billede 10: Guggenheim Museet, Spanien 

seumsbygningen blev det 20. århundredes mest berømte bygning (2005:11). 

Selvom Guggenheim Museet kostede 100 millioner $, så betød det, at byen fik 

vendt en dalende skibsindustri til en stigende kulturindustri. Museet fik 1,3 millioner 

ekstra besøgende bare det første år (Jencks, 2005:18). 87 % af de besøgende kom fra 

andre områder end Bilbao, hvilket også betød en stigning i turismeindtægter på 400 

millioner $ på 2 år (Jencks, 2005:19). Bilbao-effekten er altså ikke kun på det arkitekto- 

niske niveau, også muligheden for økonomisk vækst og øjeblikkelig berømmelse, har 

fået byer i hele verden til at konkurrere på ikonbyggeri (Jencks, 2005:19). Ikonbygge- 

rier har naturligvis eksisteret før 1990’erne. Jencks fremhæver, at traditionen med at 

20 http://www.ordnet.dk/ddo 

21 http://www.guggenheim-bilbao.es/?idioma=en 

32


byggge ikonbyggerier går helt tilbage til oldtiden, men at det er mængden af ikonbyg- 

gerier i dag der er unik (Jencks, 2005:23). Ikonbegrebet bliver altså både brugt om 

tidens nyeste arkitektur, men også om tidligere tiders monumenter. Det beskriver byg- 

gerier der skiller sig ud, som ligger smukt og som kan ses som landmarks, det vil sige 

noget der er skelsættende, både i arkitektur og i placering. Landmark-betydningen var 

oprindeligt et geografisk vartegn. I moderne betydning er et landmark også noget let 

genkendeligt som f.eks. et monument eller en bygning. Afledt heraf er udtrykket fyr- 

tårne eller kulturelle fyrtårne, som også bruges til at betegne ikonbyggerier. "Betyd- 

ningen af kulturelle fyrtårne knytter [..] ofte an til en forståelse af det exceptionelle og 

storslåede, typisk i form af bygningsværker, der tilskrives stor signalværdi og stor øko- 

nomisk værdi” (Sørensen, Kjølbæk & Bærenholdt, 2009:11). Der findes en meget bred 

brug af begreberne i litteraturen, hvorfor jeg her vælger at se begrebet ikonbiblioteker 

ud fra følgende: biblioteksbygninger der er skelsættende, som er let genkendelige og 

som kan bruges til at navigere efter. Spektakulært byggeri, men også æstetisk smukke 

bygninger. 

Et eksempel på et kulturelt fyrtårn indenfor biblioteksbyggeri kunne være Mid- 

delfart Bibliotek, KulturØen 22 tegnet af arkitekt John Lassen fra firmaet Schmidt, Ham- 

mer og Lassen og åbnet i 2005. 

Billede 11: Middelfart Bibliotek, KulturØen 

22 http://www.middelfartbibliotek.dk/Om-Kultur%C3%98en.aspx?ID=130 

33


Schmidt, Hammer og Lassen har blandt andet også tegnet Den Sorte Diamant 

(1999) tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek, der kan betegnes som det første danske 

ikonbibliotek, samt Halmstad Stadsbibliotek, Sverige (2006) og Multimediehuset (det 

nye hovedbibliotek i Århus som skal stå færdig i 2014) som begge også kan betegnes 

som ikonbiblioteker, se bilag 3. 

Biblioteket Kulturværftet i Helsingør, tegnet af AARTS og åbnet i 2010 er sene- 

ste ikonbyggeri indenfor biblioteker i Danmark. Det adskiller sig ved ikke at være ny- 

bygget, men med fornyelse af, og tilbygning til, de gamle værftsbygninger. I lighed med 

føromtalte ikonbiblioteker, ligger Biblioteket Kulturværftet også som et kulturelt fyr- 

tårn ved vandet. 

Billede 12: Biblioteket Kulturværftet, Helsingør 

34


Fra udlandet kan især fremhæves Seattle Central Library, USA (2004), Bibli- 

otheca Alexandrina, Egypten (2002) samt Cerritos Library, USA (2002), som i øvrigt 

minder en del om Guggenheim Museet. 

Billede 13: Seattle Central Library Billede 14: Bibliotheca Alexandrína 

Billede 15: Cerritos Library 

Billederne taler et tydeligt sprog omkring arkitekturen. Her er hverken symme- 

tri i bygning eller indretning og de adskiller sig væsentligt fra både videnstempler og 

velfærdsbyggerierne. De adskiller sig også fra hinanden og man kan få det indtryk, at 

det på en eller anden måde gælder om at være så forskellige fra hinanden som mulig. 

Ser man tilbage i biblioteksbyggerihistorien skildret i dette kapitel, så er et af kende- 

tegnene, at man ofte har kigget på andre biblioteksbyggerier og prøvet at efterligne 

dem, ja ligefrem lavet bøger med retningslinjer for godt biblioteksbyggeri. Efter at Bil- 

bao-effekten har frisat arkitekterne og alt er blevet tilladt, er der ikke længere nogen 

regler for, hvordan et godt bibliotek ser ud. Der er dog stadig ligheder mellem ikon- 

bibliotekerne. Hvor det kan lade sig gøre, placeres mange af nutidens biblioteksbygge- 

35


rier ganske tæt på vandet. Ikonbyggerierne er præget af stålkonstruktioner, glas, orga- 

niske former samt nye og gamle materialer i nye kombinationer. Selvom man vil kunne 

hævde, at mange af disse materialer allerede kom frem i velfærdsbyggerierne, adskil- 

ler brugen af dem sig ved asymmetrien og de ofte skæve eller buede linjer. Og selvom 

den nye arkitektur er meget ”millennium” så ses der dog også stadig træk tilbage i ti- 

den. Som eksempel kan nævnes, at Halmstad Stadsbibliotek fra 2008 har visse ligheder 

med Le Corbusiers Ronchamp Church bygget 1950-55. 

Billede 16: Ronchamp Church 

Billede 17: Halmstad Stadsbibliotek 

Ikonbibliotekernes grundplaner er ikke længere til at sætte i bås. Hvor både vi- 

denstemplerne og velfærdsbibliotekernes grundplaner har fulgt et mere eller mindre 

fast mønster, skiller ikonbibliotekerne sig ud. Specielt fordi bygningerne sjældent har 

den meget firkantede og lineære facon, de tidligere biblioteksbygninger havde haft (se 

bilag 4). Bygningernes kurver giver mulighed for anderledes opstilling, men alligevel 

står reolerne dog fortsat meget lineært. Mange ikonbiblioteker adskiller sig ved også at 

have flere etager og kan betegnes som fler-etages åbenrums biblioteker. 

36


Der er altså ikke længere en bestemt måde at bygge på eller en grundplan at 

støtte sig til, når man i dag bygger biblioteker. Som det er set på i dette afsnit, er der 

flere forskelle end der er ligheder i de nye ikonbiblioteksbyggerier. Det der adskiller 

00’ernes ikonbiblioteker (og de andre ikonbyggerier) er, som Jencks nævner, dels 

mængden der bygges i dag og dels det at der blev gjort op med den retvinklede ver- 

den, som han skriver. Selvom asymmetrien opstod både før, men i særdeleshed med 

velfærdsbyggerierne, så byggede man stadig efter en retvinklet grundplan. Med mo- 

dernismen opstod tradition for at lade sig inspirere af organiske former 23 og den bliver 

i særdeleshed ført ud i livet i ikonbyggeriet. Også Bilbao-effekten, særligt med en øko- 

nomisk gevinst for øje, kan ses som noget nyt. 

En anden udvikling i biblioteksbyggeriet kunne man kalde ”den grønne bølge”. 

Ud over at der kommer større fokus indenfor arkitektur i almindelighed, på økologi og 

bæredygtighed, 24 , så ses det også tydeligt med velfærdsbibliotekerne, der oftest place- 

redes i parker og med store vinduespartier ud mod grønne arealer. Dette videreføres i 

ikonbibliotekerne, hvor man i endnu højere grad forsøger at trække naturen helt ind i 

biblioteket. Nu rykker nybyggerier ud mod vandet, der hvor det er muligt. Eksempler 

herpå er Middelfart Bibliotek, Det Kongelige Biblioteks Sorte Diamant, Biblioteket Kul- 

turværftet i Helsingør, Multimediehuset i Århus (under opførelse), Halmstad Stadsbib- 

liotek i Sverige, Openbare Bibliotheek i Holland og Bibliotheca Alexandrina i Egypten 25 . 

Også indretningsmæssigt ses den grønne bølge, når biblioteker igen og igen vælger 

grøn til inventarets farve. På Ordrup Bibliotek er siddepuderne på reolerne i forskellige 

grønne nuancer og selve bygningen, der er beklædt med en slags glasfiber 26 , fremstår 

let grønlig. I Hjørring har hovedbiblioteket, som ellers er domineret af det såkaldte 

”røde bånd”, et stort grønt ”træ” med grønne puder omkring i børneområdet, samt 

enkelte grønne reoler, mens Sindal Bibliotek, som de selv kalder ”den grønne plet”, har 

23 

Bjørn Nørgaard i Liebhaverne: Kunst på muren. Sæson 9, Afsnit 6. 

http://sputnik.tv2.dk/series/liebhaverne/ 

24 

Se f.eks. projektet BOASE http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/boase 

25 

Her var det dog ikke muligt at placere det helt ud til middelhavet, så i stedet blev der lavet en vandgrav 

rundt om, så det ser ud som om. 

26 

Swissfiber, der er et helt nyt facademateriale der ikke før har været anvendt i Nordeuropa. Kilde: 

http://www.hoffmann.dk/nyheder/nyhedsarkiv/arkiv_veidekke_magasin/veidekke_magasin_arkiv/articl 

e31242.ece 

37


grønne reoler, møbler, gulvtæpper og sågar store vægbilleder i grøn 27 . Hundested, der 

huser det nye Huset, Halsnæs Medborgerhus, blev indviet 5. marts 2011, med blandt 

andet en limegrøn skranke, der er centrum i biblioteket og som ”slynger sig gennem 

rummet og omkring nogle af husets søjler” (Jakobsen, 2011). 

Billede 18: Huset, Halsnæs Medborgerhus 

Det senmoderne samfunds biblioteksarkitektur og rum ser altså markant an- 

derledes ud, end både videnstemplerne og velfærdsbibliotekerne og dog kan der træk- 

kes ligheder tilbage i tiden. Ikonbibliotekerne er ofte ganske monumentale i deres ud- 

tryk og åbningen ud mod verden og naturen, som også karakteriserede velfærdsbiblio- 

tekerne, ses nu som store skulpturelle (glas)facader. 

Som kapiteloverskriften antyder, har samfundsudviklingen frem mod i dag en 

betydning for ikonbibliotekerne. Rent praktisk har nye byggemetoder og nye materia- 

ler i særdeleshed haft betydning gennem tiden, men der kan også være andre forhold, 

der kan ses have betydning for, hvilken vej udviklingen er gået for det fysiske bibliotek. 

27 Se mere på: http://www.bibliotekerne.hjoerring.dk/Hjoerring-Bibliotekerne/Billedgalleri.aspx 

38

Kapitel 2 

Fra oplysning til oplevelse 

"Arkitektur skal være blød og behåret" 

Salvador Dali (maler, 1904-1989) 

Fra oplysning 

til oplevelse 

39


Udviklingen i samfundet de seneste 100 år har budt på store omvæltninger, og- 

så på kultur- og medieområdet. Med radioens opfindelse fik folk pludselig hele verden 

ind i stuen (Bruhn Jensen, 1997:151). Siden kom film, tv og ikke mindst internettet til. 

Medier der har haft stor betydning for, hvordan vi lever vores liv i dag. Også på udvik- 

lingen af biblioteksrummet har disse medier sat deres præg. Med samfundsudviklingen 

og kulturpolitikkens ændrede fokus over tid, er opfattelsen af, at borgerne skulle dan- 

nes via oplysning, flyttet til at have mere fokus på oplevelse. I det følgende kapitel ser 

jeg på hvilke tendenser, der kan ses have indflydelse på det fysiske bibliotek i dag. 

Først et kort rids af det moderne samfunds konsekvenser, et blik på begrebet oplevel- 

sessamfundet og en kort gennemgang af kulturpolitikken de seneste 100 år. Dernæst 

ser jeg på biblioteksrummets funktioner over tid og slutteligt på hvordan forskellige 

tendenser kan være med til at forny interessen for det fysiske bibliotek. 

Det senmoderne samfunds fremkomst 

Udviklingen fra det traditionelle til det senmoderne samfund skal her kort ka- 

rakteriseres ud fra den engelske sociolog Anthony Giddens, som regnes for en af de 

førende samfundsvidenskabelige tænkere. Giddens mener, at det moderne samfund 

tydeligst adskiller sig fra det traditionelle samfund, ved en ekstrem dynamik. Den so- 

ciale forandringshastighed er højere, og dens omfang og dybde er større end nogen 

sinde (Giddens, 1991:27). Giddens forklarer de særlige dynamiske karaktertræk ud fra 

tre temaer, som er gennemgående i hans modernitetsanalyse (Giddens, 1991:28-33): 

adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale institutioner og refleksivitet. Hvor man i 

det traditionelle samfund i høj grad var bundet til sit lokalområde, præges det moder- 

ne samfund af globalisering. Man er ikke længere afhængig af ens placering i det geo- 

grafiske eller tidsmæssige rum. Adskillelsen af tid og rum og udlejringsmekanismerne 

er gensidigt betingede (Kaspersen, 2007:435). Før var sociale institutioners handlinger i 

langt større grad forankret i, og begrænset til, det lokale samfund (Kaspersen, 

2001:123). For at de moderne institutioner kan udvikle sig, taler Giddens om to udlej- 

ringsmekanismer der medvirker til dette. Symbolske tegn og ekspertsystemer, tilsam- 

men abstrakte systemer (Kaspersen, 2007:434). Symbolske tegn er udvekslingsmedier, 

40


som repræsenterer en værdi der kan indløses. Ekspertsystemer refererer til, at i takt 

med at det i samfundsudviklingen ikke længere er muligt at vide noget om alting, må vi 

forlige os på ekspertsystemer, som man må forvente har den nødvendige viden på 

området. Disse abstrakte systemer afhænger af, at man har tillid til dem. For Giddens 

er modernitetens refleksivitet et særegent træk ved moderniteten (Kaspersen, 

2001:125). Refleksivitetsniveauet er steget i takt med udviklingen af kommunikations- 

midler, som har gjort samfundet i stand til at opsamle og lagre store mængder af in- 

formation og det øger refleksivitetsniveauet (Kaspersen, 2001:126). Oplysningstidens 

fornuft undermineres af tvivlen (Giddens, 1991:33) og som følge af øget viden, aftradi- 

tionaliseres samfundet. 

Aftraditionaliseringen medvirker til, at alt i princippet er til diskussion. Vi reflek- 

terer nu over ”gamle dyder” og følger dem kun, hvis de giver mening. Hvor det før var 

almindeligt blot at følge traditionerne, tvinges man i dag til at reflektere og begrunde 

sine handlinger (Kaspersen, 2001:208). Individet og institutionerne frisættes, hvilket 

betyder at intet er givet på forhånd og der ikke længere er nogle normer og værdier, 

man skal følge. Moderniteten giver os valgmuligheder og samfundets hastige foran- 

dringer medfører, at individet kontinuerligt skal foretage valg for at skabe en selviden- 

titet (Kaspersen, 2007:437). 

Frisættelsen og den øgede refleksivitet skaber også tvivl, som kan medføre 

fremmedgørelse. Ifølge Giddens sker skiftet fra det moderne til det senmoderne sam- 

fund omkring 1960. Giddens mener, at tendenserne fra det moderne radikaliseres og 

bliver mere tydelige. Det senmoderne er altså en forstærkning af udviklingen i det mo- 

derne – endnu hastigere, dybere og mere intensivt. Denne tankegang står i modsæt- 

ning til tanker hos folk som Jean-Francois Lyotard, som mener det postmoderne læg- 

ger det moderne bag sig, og således er starten på noget nyt. 

Trods forskellige holdninger, er der dog en række karakteristika ved det sen- 

moderne samfund. Et par skal nævnes her. Konsekvensen af adskillelsen af tid og rum, 

altså globaliseringen, betyder f.eks. mulighed for nye fællesskaber. Per Mangset peger 

41


på informationsteknologiens konsekvenser, at publikum over hele verden f.eks. kan 

præsenteres for samme kulturtilbud via TV (Mangset, 2001:153). Refleksiviteten ska- 

ber usikkerhed og samtidig sker der en individualisering (Mangset, 2001:155). Folks liv 

bestemmes ikke længere af traditioner og nogen vil hævde at man i dag selv vælger sin 

kulturelle identitet (Mangset, 2001:156), modsat tidligere, hvor klasse, alder, køn og 

urbaniseringsgrad var bestemmende. Undersøgelser viser dog, at disse faktorer stadig 

spiller ind (Mangset, 2001:162; Bille, 2005:172; Lenler, 2010). 

Denne frisættelse, som Giddens taler om, medfører fokus på personlig oplevelse 

og nydelse (Mangset, 2001:156) og netop dette fokus har den tyske kultursociolog Ger- 

hard Schulze beskæftiget sig med, siden midten af 1980’erne. 

Oplevelsessamfundet 

Gerhard Schulze udgav i 1992 Die Erlebnisgesellschaft, det hidtil vigtigste socio- 

logiske værk til forståelse af det moderne individs søgen efter oplevelser (Jantzen og 

Vetner, 2007:27). Også Schulze konstaterer et skift i det moderne samfund omkring 

1960. Schulze mener, at vi har bevæget os fra et ”knaphedssamfund” til et ”overflods- 

samfund” (Nielsen, 1993:139). Hans argumentation er, at indtil sidst i 1950’erne var 

samfundet præget af ”en vertikal kulturel miljøstruktur” (Nielsen, 1993:140) hvor kor- 

respondance med klassemæssige relationer og økonomisk semantik dannede grundlag 

for den kulturelle orientering – i lighed med Pierre Bourdieus teori (Nielsen, 1993:140). 

I 1960’erne og 1970’erne stiger den almene velstand, individualiseringen øges og der 

opstår omfattende kulturelle konflikter mellem generationerne. Schulze ser en afhie- 

rakisering og pluralisering af samfundet, samtidig med at alle borgere i princippet har 

råd til at deltage i kulturelle aktiviteter eller købe de kulturprodukter de lyster (Nielsen, 

1993:140). Her adskiller hans teori sig fra Pierre Bourdieus, ved at mene, at den enkel- 

tes økonomiske ressource ikke afgrænser det kulturelle mulighedsfelt. 

1980’ernes nye samfund kalder Schulze oplevelsessamfundet (Nielsen, 

1993:140). Oplevelsessamfundet kendetegnes ved subjekters søgen mod oplevelser og 

umiddelbar behovstilfredsstillelse (Nielsen, 1993:140). Oplevelsesmulighederne er 

42


centrale for individers selvforståelse og for deres handlinger og præferencer (Jantzen 

og Vetner, 2006:254). 

Den enkeltes mulighedsrum er udvidet og i lighed med Giddens' tanker om det 

frisatte individ, skal man, ifølge Schulze ikke længere: 

”..møjsommeligt *..+ etablere betingelserne for en behovstilfredsstillelse, 

men derimod [..] vælge mellem en række allerede foreliggende 

alternativer med hensyn til livsperspektiver, relationer til andre 

mennesker, forbrug, livsstil, etc. – og her er det disses oplevelsesværdi, 

der bliver afgørende” (Nielsen, 1993:140). 

Schulzes bog om oplevelsessamfundet, indvarslede således ikke blot en ny for- 

ståelse af sociale forandringer, men havde også stor værdi, fordi forfatteren omhygge- 

ligt redegjorde for livsstilsspecifikke måder at forvalte oplevelsestrangen på, nemlig i 

distinkte værdiskemaer, som er gruppespecifikke (Jantzen og Vetner, 2007:27). Schulze 

opererer med tre hverdagsæstetiske skemaer, et finkulturskema hvor brugeren fore- 

trækker f.eks. klassisk musik, museumsbesøg og læsning af ”god” litteratur, et trivial- 

skema hvor brugeren f.eks. hører dansktopmusik, ser tv-quiz og læser lægeromaner 

samt et spændingsskema hvor brugeren hører rockmusik, ser thrillers og går i byen 

(Nielsen, 1993:141). 

Det senmoderne samfunds karakteristika bevirker, at de hverdagsæstetiske 

skemaer i dag principielt er tilgængelige for enhver og dermed udgør et alment lager af 

muligheder for udvikling af stiltyper (Nielsen, 1993:141). Schulze definerer nydelse som 

den psykofysiske reaktion på gode oplevelser, og skelner i den forbindelse mellem tre 

nydelsespræferencer: kontemplation (fordybelse) (finkulturskemaet), hygge (trivialske- 

maet) og action (spændingsskemaet), der realiseres ved henholdsvis perfektion, harmoni 

og narcissisme (selvdyrkelse), se endvidere bilag 5, figur 1, (Jantzen og Vetner, 2006:256; 

Nielsen, 1993:141). Schulze mener, at man kan opdele befolkningen i forskellige sam- 

fundsgrupper og skelne mellem deres måder at opleve på. Han mener, at frisættelsen og 

refleksiviteten gør individet usikkert og derfor søgende mod kollektive modeller. Grup- 

pering i livsstile kan reducere de negative sider af individualiseringen og reducere det 

komplekse senmoderne liv. Med et omfattende datamateriale fra 1980’ernes Tyskland, 

danner han fem livsstile, som konstituerer sig i forhold til alder og uddannelse, se bilag 5, 

figur 2. 

43


Det er oplevelsesfællesskaberne der danner det fælles grundlag. Schulze define- 

rer fem livsstile som kort kan karakteriseres således (Nielsen, 1993:142ff; Skot-Hansen 

2007:13; Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 2008:169): 

Niveaumiljøet; ældre højtuddannede af dannelsesborgerlig observans, hvis for- 

mål er at opretholde og udbygge social og kulturel rang. Niveaumiljøet bruger kultur som 

afstandsmåling. Nydelsespræferencen er fordybelse og de foretrækker finkulturen frem 

for trivial og spænding. 

Integrationsmiljøet; ældre mellemuddannede, med ”dannet” smagsorientering, 

men de lægger samtidig vægt på orden, stabilitet og velkendte mønstre. De søger kon- 

formitet. Integrationsmiljøet søger mening der passer ind i deres verden. Nydelsespræ- 

ferencen er fordybelse og hygge og de foretrækker finkultur og det triviale men tager 

afstand til spændingen. 

Harmonimiljøet; ældre med lavt uddannelsesniveau. Deres selvforståelse er 

stærkt præget af, at de befinder sig i en udsat social position. Dette medfører, at omver- 

denen mødes med mistro og dens fænomener bedømmes på, i hvilket omfang de udgør 

en trussel mod harmonien. Harmonimiljøet søger det velkendte, som skaber tryghed. 

Nydelsespræferencen er hygge og de holder sig til trivialskemaet. 

Selvrealiseringsmiljøet; yngre med høj eller mellemlang uddannelse. De fokuse- 

rer på den indre verden. De stræber efter at realisere en ”indre autentisk kerne” og at 

modellere den ydre verden i overensstemmelse med den ”indre”. Selvrealiseringsmiljøet 

søger oplevelser der kan spejle dem selv og sætte dem i centrum. Nydelsespræferencen 

er fordybelse og action og deres oplevelsespræference går mod finkultur og spænding. 

Underholdningsmiljøet; yngre med lav uddannelse. De fokuserer også indad, 

men prøver primært at undgå kedsomhed ved hjælp at sanselig stimulering. Underhold- 

ningsmiljøet vil gerne have der sker noget. Nydelsespræferencen er action, deres ople- 

velsesorientering går mod spændingsskemaet og de tager afstand fra finkultur og trivial- 

skemaet. 

De fem livsstilsmiljøer benytter på hver sin måde de hverdagsæstetiske skema- 

er, se bilag 5, figur 3 (Nielsen, 1993:145). Livsstilsmiljøerne afgrænser sig fra hinanden 

44


gennem forskellene i den æstetiske orientering. En hovedpointe hos Schulze er, at for- 

di det er psykofysisk semantik og ikke social/økonomisk der er det bærende i oplevel- 

sessamfundet, er det ikke muligt at rangordne mellem miljøerne (Nielsen, 1993:146). 

Der er altså ikke et miljø der er finere end andre. Modsat Bourdieus segmenter, hvor 

det enkelte individ er placeret i et fast segment, så er Schulzes livsstilsmiljøer ikke sta- 

tiske. Typisk vil man ændre livsstilsmiljø med alderen. 

Det er den æstetiske orientering der afgrænser livsstilsmiljøerne fra hinanden. 

Nogle miljøer finder oplevelser i at blive udfordret og få deres identitet sat på spil, 

mens andre foretrækker tryghedsskabende oplevelser. Oplevelsessamfundet er såle- 

des resultatet af en kollektiv orientering mod oplevelser, som middel til at forøge det 

subjektive velvære eller den individuelle lykke (Jantzen og Vetner, 2006:254). 

Det var ikke kun sociologisk samfundet ændrede sig omkring 1960. Også kul- 

turpolitisk er dette en periode, der er starten på nye måder at tænke kulturpolitisk på. 

Kulturpolitikken gennem tiden 

Nationale kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater (fra 1748), Det Kongeli- 

ge Bibliotek (fra 1793 28 ) og Statens Museum for Kunst (fra 1848 29 ) udgjorde vigtige 

elementer i den tidlige kulturpolitiks opbygning af Danmark som nationalstat og her- 

under også udviklingen af en enhedskultur. De fælles værdier og livsformer som var 

forudsætning for den sociale og politiske integration i nationalstaten, skulle skabes af 

de kulturelle institutioner og den kulturelle offentlighed (Duelund og Bille Hansen, 

1994:44). Kunst og kultur var dog mange år frem i tiden forbeholdt den privilegerede 

del af befolkningen. 

28 Det Kgl. Bibliotek blev grundlagt i 1650’erne. Den første biblioteksbygning stod færdig i 1673. Under 

D.G. Moldenhawers ledelse i 1788-1823, udvikledes det til et videnskabeligt brugsbibliotek, som i 1793 

åbnedes for offentligheden (Det Kongelige Bibliotek, 2007). 

29 I 1848 overgik samlingen til staten og fik navnet Statens Museum for Kunst. Den blev hjemløs ved 

Christiansborgs brand i 1884, men åbnede i 1896 i Vilhelm Dahlerups monumentale bygning i Sølvgade. 

Kilde: 

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Museumsv%C3%A6sen/Kunstmuseer/Museer,_Danm 

ark/Statens_Museum_for_Kunst?highlight=statens%20museum%20for%20kunst 

45


Bibliotekspioneren Andreas Schack Steenberg der, efter amerikansk og engelsk 

forbillede, tog en række initiativer, fik afgørende betydning for biblioteksudviklingen i 

Danmark. År 1900 udgav han en introduktion til biblioteksfagets mål og midler, Folke- 

bogsamlinger - deres Historie og Indretning, som skulle blive banebrydende for den 

danske folkelige biblioteksudbygning 30 . Derudover var han initiativtageren til den før- 

ste bibliotekslov, han stod bag oprettelsen af Bibliotekstilsynet, han var initiativtager til 

bibliotekaruddannelsen og han var stifter af Danmarks Biblioteksforening i 1905. 

Danmark var i perioden fra 1960 præget af højkonjunktur og et massivt op- 

sving. Den økonomiske fremgang skabte grundlaget for opbygningen af den danske 

velfærdsstat. Med kulturministeriets oprettelse i 1961 fik kulturpolitikken status som 

en officiel del af samfundspolitikken. Et vigtigt argument for at styrke kulturpolitikken 

havde rødder tilbage til oplysningstanken. Der var bred politisk enighed om, at befolk- 

ningens adgang til og beskæftigelse med kunst og kultur ville fremme den almene op- 

lysning og velfærden i samfundet og at øget dannelse i befolkningen ville øge mulighe- 

den for aktiv deltagelse i demokratiet. Dette skulle være med til at styrke velfærdssta- 

ten og sikre borgerne både materiel og åndelig velstand. Fra politisk hold ønskede 

man at sikre borgerne en ligelig økonomisk fordeling af goderne, social sikkerhed og 

lige adgang til uddannelse og kultur. Fremskridtet havde skabt en ny middelklasse med 

penge og fritid, men med manglende kulturel dannelse. Denne mangel kunne resultere 

i, at middelklassen blev draget mod massekulturen frem for kunsten. Et af hovedfor- 

målene med den statslige kulturpolitik var, at denne skulle virke som modspil til den 

kommercielle massekultur, som i 1960’erne var i stærk fremvækst, ligesom at befolk- 

ningen skulle opdrages til forståelse af kulturel kvalitet. Det var kulturpolitikkens mål, 

at den skulle støtte og formidle den lødige og oplysende kultur, så den kunne være et 

alternativ til massekulturen (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen, 2008:164). 

Den kultur der fra politisk side styrkedes op gennem 1960’erne, var en national 

enhedskultur med vægt på klassisk dannelse. Finkulturen skulle flyde fra eksperterne 

til hele befolkningen. Der var tale om en demokratisering af kulturen og for at sikre alle 

30 Kilde: http://www.bibliotekshistorie.dk/ 

46


adgang til denne kultur, var det væsentligt at de kulturelle tilbud var økonomisk over- 

kommelige. Allerede i slutningerne af 1960’erne og starten af 1970’erne skete der dog 

ændringer i den politiske opfattelse. Samfundsopbygningen kom til diskussion og nye 

grupper som kvinderne, indvandrere, ungdommen og de politiske aktivister opstod. 

For opfattelsen af kulturen betød det, at man ikke længere kun så én kultur, men flere 

kulturer til de forskellige grupper. Hvor man tidligere kun havde opfattet én kultur som 

den rigtige, mente man nu, at de forskellige kulturer var lige gyldige og derfor også 

måtte have reel mulighed for at kommer til udtryk. Opfattelsen af kulturen gik fra de- 

mokratisering af kulturen til kulturelt demokrati, der fortsat baserede sig på dannelse, 

myndiggørelse og demokratisering, men som erstattede den hidtidige, enhedskulturel- 

le opfattelse. 

Samfundsudviklingen, som den er beskrevet i dette kapitel, har været drivkraft 

for udviklingen af begrebet oplevelsesøkonomi. Betegnelsen introduceredes tilbage i 

1999 i bogen The Experience Economy - Work is a Theatre and Every Business a Stage. 

Forfatterne var de to amerikanske økonomer Joseph Pine og James H. Gilmore. Den 

grundlæggende pointe i bogen er, at det ikke længere er nok at producere billige varer 

af en relativ god kvalitet. Derimod vil oplevelser blive en afgørende faktor i udviklingen 

af produkter, services og markedsføring (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen, 

2008:160). 

I dansk sammenhæng kom oplevelsesøkonomi på den politiske dagsorden alle- 

rede i 2000, hvor Erhvervsministeriet og Kulturministeriet i samarbejde udgav redegø- 

relsen Danmarks Kreative Potentiale (Erhvervsministeriet og Kulturministeriet, 2000) 

og igen i september 2003 med Regeringens udgivelse af redegørelsen Danmark i Kul- 

tur- og Oplevelsesøkonomien (Regeringen, 2003). Her præsenteredes en anden tilgang 

til begrebet oplevelsesøkonomi. Formålet med redegørelserne var at se nærmere på 

samspillet mellem kultur- og erhvervspolitik, og særligt hvordan en aktiv kulturpolitik 

kunne være til fordel for begge parter. I sammenfatningen i Danmarks Kreative Poten- 

tiale lyder det således: 

47


”Et tættere samspil mellem de to verdener kan udløse en ny 

samfundsmæssig dynamik, som på én gang kan styrke produktionen af 

dansk kunst og kultur, tilbyde kulturlivet nye udviklingsmuligheder og 

sætte yderligere skub i en erhvervsudvikling præget af innovation, kreativitet 

og idérigdom” (Erhvervsministeriet og Kulturministeriet, 2000:4). 

Med redegørelsen Danmark i Kultur- og Oplevelsesøkonomien bliver der for al- 

vor sat fokus på at styrke vilkårene for økonomisk vækst, ved hjælp af kultur- og ople- 

velsesøkonomi. Det understreges i redegørelsens forord, at det nu er blevet legitimt 

også at tale om kommerciel kultur, og at det på mange områder ikke længere giver 

mening at tale om et adskilt kulturliv og erhvervsliv (Regeringen, 2003:forord). Der er 

dermed sket en sammenblanding af økonomiske og kulturelle processer, som man i 

tidligere tiders kulturpolitik ikke mente var forenelige. 

Fra midten af 1980’erne supplerer et nyt instrumentelt rationale den hidtidige 

vision i kulturpolitikken. Der sker en stigende instrumentalisering af kulturen. Den nor- 

ske kultur- og biblioteksforsker Geir Vestheim definerer det som: 

”Brugen af kulturelle institutioner og kulturelle investeringer 

som et middel eller instrument til at opnå mål inden for andre områder 

end kulturens” (Skot-Hansen, 2006:26). 

Det handler altså om, at kulturpolitikken integreres med andre politiske områ- 

der, det være sig socialpolitik og byudvikling, men særligt den økonomiske politik, og 

de seneste års fokusering på oplevelsesøkonomi kan ses som en integreret del af den- 

ne udvikling (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen, 2008:166). 

Gerhard Schulze hævder, at det er overgangen fra et knaphedssamfund til et 

overflodsamfund, der har skabt oplevelsessamfundet. Ligeledes argumenteres der og- 

så fra politisk side for, at den økonomiske vækst har bevirket, at vi er blevet rigere og 

har fået flere penge til forbrug. Og denne udvikling har givet kulturlivet og erhvervsli- 

vet nye scener og nye markeder (Regeringen, 2003:forord). Underholdning er ikke et 

egentligt formuleret mål med den offentlige kulturpolitik, men hænger snarere sam- 

men med markedets kapitalisering af vores behov for leg og afslapning (Skot-Hansen, 

2006:33). 

48


Man kan altså tale om en ny måde at forstå biblioteket på, hvor fokus i de tidli- 

ge biblioteker har været at oplyse og danne folk til bedre samfundsborgere. Demokra- 

tiseringen af kulturen, hvor eksperter bestemmer hvad der er den rette kultur, er itale- 

sat med kulturpolitikken omkring 1960’erne, men man kan sige at det også var det der 

foregik før denne tid, dog uden mål for at nå ud til alle. I de gamle almuebiblioteker var 

bibliotekaren ofte præst eller lærer og forventedes at vide, hvad der var den rette læs- 

ning. Med diskussionerne af samfundsopbygningen og nye subkultures opståen om- 

kring 1970’erne, ændredes det kulturpolitiske syn sig til kulturelt demokrati, hvor kul- 

turen lige så meget kom nedefra. Omkring 00’erne bringes økonomien omkring kultu- 

ren i spil og oplevelser bliver en vare der kan sælges, også i bibliotekerne. 

Med udviklingen har biblioteket også ændret, eller udvidet, sine funktioner 

frem mod i dag. 

Biblioteksrummets funktioner over tid 

Biblioteksrummets overordnede funktion kommer fra betydningen af ordet 

bibliotek = boglager 31 . Denne funktion har bestået fra de allertidligste samlinger til 

åbningen af biblioteksrummet. Som beskrevet i kapitel 1, så har de seneste hundrede 

års indretning ændret sig fra det lille etrums bibliotek over sommerfugleplanen med 

læsesal, voksen- og børnebibliotek tilbage til det store etrums bibliotek, men nu med 

flytbare og funktionelle rum i rummet, til ikonbibliotekernes fler-etages åbne rum, 

med store og små og mange og få rum i rummet. Det er ikke længere muligt at lave en 

grundplan, der passer på de fleste nybyggede biblioteker, men alligevel er der nogle 

ting der går igen. 

Videnstemplernes biblioteker var lette at overskue. Efter man begyndte at ind- 

dele biblioteksrummene i børn og voksne, holdt man sig til en skarp opdeling her. I 

tilknytning til voksenudlånet var læsesalen, med ro til fordybelse i enten avis eller 

31 Bibliotek, (af gr. bibliotheke, af biblion 'bog' og -thek -tek, af gr. theke 'forrådskammer, hylster, dække', 

græsk og internationalt efterled, som betegner et opbevaringssted eller en samling), betegnelse for 

en bogsamling og for den bygning eller det lokale, hvori den opbevares. Kilde: 

http://www.denstoredanske.dk 

49


håndbøger. Man kom på biblioteket for at låne eller for at få ro til at læse. Indretnin- 

gen i folkebibliotekerne skifter med velfærdstanken i 1960’erne og 1970’erne. Også 

politisk går man som nævnt fra demokratisering af kulturen til kulturelt demokrati. Nu 

skal kulturen også komme nedefra og der skal være plads til de nye grupper i samfun- 

det, f.eks. kvinderne, unge og indvandrerne. Det store etrumsbibliotek med dens funk- 

tionalisme, lægger op til at de store biblioteksrum nu kan ændres efter hvilke funktio- 

ner der er brug for. Børne- og ungdomsafdelinger, genreinddelinger, læsepladser og 

f.eks. mulighed for teaterforestillinger. Der er plads til det hele i velfærdsbibliotekerne. 

Med udbredelsen af EDB og siden internettets komme, sker der endnu et skift. 

Hvor man i videnstemplerne betjente enten børn eller voksne og i velfærdsbibliote- 

kerne de forskellige samfundsgrupper, så taler man i dag igen om helt nye typer af 

brugere, hvis opståen hænger tæt sammen med den teknologiske udvikling. Et eksem- 

pel kunne være prosumer-kulturen, der som ordet antyder, er en sammentrækning af 

producer og consumer og som kan forklares som en kreativ kultur, der ikke længere 

kun konsumerer, men også selv producerer, ved f.eks. at mixe kulturprodukter 32 . Den- 

ne kultur stiller nye krav til blandt andet bibliotekerne, om f.eks. større tilgængelighed 

af materialer, både fysisk og digitalt, men også til udstyr at producere på. 

Vi står altså i en ny tid, med nye måder at tænke på og i særdeleshed fysiske 

biblioteker der må tænke i nye funktioner, for at tilgodese f.eks. nye brugergrupper. 

Tendenser i moderne folkebiblioteksbyggeri 

Lektorerne Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen fra Det Infor- 

mationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks Biblioteksskole) skriver i et paper 

fra BOBCATSSS symposium, afholdt i Portugal i januar 2009 om, hvordan den usikker- 

hed om folkebiblioteket som sted, der opstod i 1990’erne, i dag er udskiftet med en tro 

på vigtigheden af det fysiske bibliotek. De mener, at på trods af forudsigelser om, at 

det fysiske bibliotek ville blive opslugt i cyperspace, har der været en bemærkelses- 

32 Begrebet blev opfundet af Alvin Toffler, der i 1980 udgav bogen The Third Wave. 

50


værdig fornyet interesse for det fysiske bibliotek. Biblioteket har fået nye funktioner og 

nye medier er kommet til. Ny forskning i Danmark har vist, at de fysiske biblioteksbe- 

søg er steget i første halvdel af det 21. århundredes første årti (Hvenegaard Rasmussen 

og Jochumsen, 2009:2). Dette tyder ifølge forfatterne på, at det fysiske bibliotek og 

den nye teknologi ikke er hinandens modsætninger. Også Niels Ole Finnemann mener, 

at der er en markant historisk tendens til, at nye medier ikke udspiller de gamle, men 

at de gamle ændrer karakter (Finnemann, 2005:54). 

Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen ser, at biblioteksbygninger, siden 

00’erne, ikke kun bliver bygget som funktionelle biblioteker, men i høj grad også som 

karakteristiske ikoner eller landmarks, designet til at være en stolthed for byen. Biblio- 

teket som en spektakulær ikonbygning bliver brugt af lokale autoriteter som attrakti- 

onsværdi for deres by (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen, 2009:2). Her kan drages 

en parallel tilbage til Charles Jencks’ Bilbao-effekt, det at man bygger for at øge f.eks. 

turismen, ved hjælp af selve byggeriet. Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen skriver 

videre, at der kan ses et stigende fokus på byplanlægning og byudvikling, således at 

byer herigennem kan etablere sig på verdenskortet. Her kan også biblioteksbyggerier 

bruges som en del af en bys image (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen, 2009:3). 

Men det er ikke kun det at se biblioteker som ikoner Hvenegaard Rasmussen 

og Jochumsen mener, er medvirkende til det fysiske biblioteks fremgang. De ser tre 

udviklingstendenser for biblioteksrummet af i dag, som er med til at tilføre nyt til det 

fysiske bibliotek. Den første tendens omhandler begrebet oplevelse. Biblioteket kæm- 

per for at få opmærksomhed både fra brugerne og politikerne. Nye typer af f.eks. bog- 

caféer, hvor boghandlere integrerer et cafémiljø i deres forretning, bliver pludselig 

konkurrenter til biblioteket. Biblioteket sættes under pres, specielt fordi den senmo- 

derne forbruger både har penge og kulturel kapital til at vælge eller fravælge (Hvene- 

gaard Rasmussen og Jochumsen, 2009:3). Gerhard Schulze talte netop om dette over- 

flodssamfund, der muliggør at alle har råd til at deltage i kulturelle aktiviteter eller kø- 

be de kulturprodukter de lyster (Nielsen, 1993:139). Kunderne går efter det bedste 

tilbud, ikke efter udbyderen. Fokus på den oplevelse der nu er en del af det kulturelle 

tilbud, er steget, specielt efter at det er blevet italesat af Joseph Pine og James H. Gil- 

51


more i deres bog om oplevelsesøkonomi. Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen me- 

ner, at oplevelsesøkonomiens tankegang også er nået kulturinstitutionerne og at tan- 

kegangen har en effekt, da flere biblioteker i USA har vist signifikant stigning af besø- 

gende, efter bibliotekerne har sat fokus på oplevelse i biblioteket (Hvenegaard Ras- 

mussen og Jochumsen, 2009:3). 

Den anden tendens i biblioteksrummet er rum for læring. Hvor man i 1990’erne 

så informationsteknologien som en konkurrent til det fysiske bibliotek, ses det nu som 

en mulighed for at berige biblioteket og gøre det fysiske bibliotek mere spændende. 

Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen fremhæver Århus Kommunes Biblioteker som 

pioner på området, men også Greve Bibliotek har, med deres interaktive fyrtårne 33 

integreret nogle af den nye teknologis muligheder i det fysiske bibliotek. Et andet bib- 

liotek i Danmark med fokus på nye medier og sammenspillet med det fysiske bibliotek 

er Randers Bibliotek, hvor man har en E-bibliotekar og hvor der bruges meget tid på at 

undervise borgerne i brugen af nye medier 34 . 

Tredje tendens som Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen fremhæver, er bib- 

lioteksrummet som mødested – eller som det tredje sted, som refererer til Ray Olden- 

burgs bog The Great Good Place fra 1999. Oldenburgs tredje sted er uformelle sociale 

mødesteder, hvor man uforpligtende kan hænge ud mellem hjemmet som det første 

og arbejdet som det andet sted. Oldenburg ser et tab af tætte sociale relationer og 

lokal forankring, og for at imødegå dette tab af uformelle offentlige rum, er det vigtigt 

at synliggøre og udvikle de tredje steder der eksisterer (Dahlkild, 2009:14). Han ser 

offentlige pladser hvor folk kan mødes, som samfundets hjerte og demokratiets gro- 

33 ”Greve Bibliotek har i samarbejde Discover & Learn Aps. udviklet en ny teknologi og dermed skabt et 

nyt værktøj til formidling af bibliotekets tilbud af viden og oplevelser på nye og kreative måder. Idéen 

bag er at integrere det fysiske bibliotek med det digitale bibliotek og derved åbne en helt ny verden af 

muligheder for oplevelser og formidling”. Kilde: 

http://www.grevebibliotek.dk/biblioteket/inspiration/discover.aspx 

34 ”Lær mere om IT og mobil på biblioteket. Netværksted hvor du kan komme og gå, holdintroduktioner 

for nybegyndere, holdintroduktioner i mange emner for dig som vil lære mere, samt Lån en bibliotekarordning. 

Tilbuddene er mange”. Kilde: https://www.randersbib.dk/tilbydes/uddannelseundervisning/laer-mere-it-mobil 

52


bund (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen, 2009:4). Oldenburg opstiller otte defini- 

tioner der skal være opfyldt, før et offentligt rum kan være et tredje sted, og ifølge 

hans definition er biblioteket ikke et tredje sted (Dahlkild, 2009:14). Det er heller ikke 

Oldenburg, men den norske biblioteksforsker Ragnar Audunson, der kobler begrebet 

på det fysiske bibliotek. Som Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen skriver, så ser Au- 

dunson en nødvendighed i at redefinere folkebibliotekets traditionelle rolle, på grund 

af sociale og kulturelle forandringer, som er forårsaget af både et mere multikulturelt 

samfund og informations- eller videnssamfundets fremvækst (Hvenegaard Rasmussen 

og Jochumsen, 2009:4). Audunson, siger Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen, mener 

at demokratiet afhænger af, at der findes det han kalder lav-intensive mødesteder i 

samfundet, hvor vi kan møde mennesker vi ellers ikke omgås (Hvenegaard Rasmussen 

og Jochumsen, 2009:4). Det fysiske bibliotek er et af de steder, hvor dette møde kan 

finde sted. Begrebet det tredje sted er blevet et centralt begreb både i debatten og i 

det aktuelle design af biblioteksbyggerier. Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen me- 

ner, der er grund til at tro, at både det lokale samfund og biblioteket vil nyde godt af at 

skabe plads til det uformelle møde (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen, 2009:4). 

Der kan altså isoleres forskellige forhold, som både har ændret sig over tid, 

men som også kan tænkes at have indflydelse på hvordan det fysiske bibliotek bliver 

brugt. Jeg ser nu nærmere på, hvordan ikonbibliotekernes arkitektur og rum kan analy- 

seres, i forhold til netop brugen af dem. 

53

Kapitel 3 

Det arkitektoniske rum 

"Det primære er proportioneringen. Det er netop proportioneringen, der gør de gamle 

græske templer klassiske i deres skønhed. Det er som store blokke, hvor luften 

bogstavelig talt står hugget ud mellem søjlerne. Og hvad enten man kigger på en 

bygning fra barokken, fra renæssancen eller fra nutiden – dem, man har lyst til at se 

på, dem man beundrer, de er alle sammen velproportionerede, det er helt afgørende. 

Og dernæst kommer stoffet – at man ikke blander forkerte materialer sammen. Og 

ud af det kommer selvfølgelig farven, – og tilsammen helhedsindtrykket." 

Arne Jacobsen (arkitekt, 1902-1971) 

Det arkitekto- 

niske rum 

54

Arkitektur og rum 


I arkitekt Steen Eiler Rasmussen bog Om at opleve arkitektur, oprindeligt fra 

1957, skriver han, at bygningskunst, malerkunst og billedhuggerkunst kaldes de skønne 

kunster, hermed forstået at de er skønne at se på (Eiler Rasmussen, 1975:9). Eiler 

Rasmussen forklarer arkitektur som brugskunst, noget der løser opgaver og at netop 

det, at det er anvendeligt, spiller en afgørende rolle. (Eiler Rasmussen, 1975:9) Han 

pointerer, at arkitekturen er speciel, ved at den skaber ydre rammer om vores tilværel- 

se (Eiler Rasmussen, 1975:10). Han sammenligner skulptur og arkitektur og fremhæver 

at arkitektur kan have skulpturelle træk, f.eks. set fra luften 35 , men forskellen er, at 

arkitekturen er noget der kan bruges. Arkitektur kan altså defineres som brugskunst. Et 

kunstværk der skal bruges, som har en funktion. 

Historiens første identificerede arkitekt var Imhotep som stod for trappepyra- 

miden i Saqqara i Egypten for mere end 4000 år siden (Heslet og Dirckinck-Holmfeld, 

2007:254). Imhoteps trappepyramide var et gravmæle og inde i mængden af stenblok- 

ke var et rum, gravrummet. Funktionen her var altså helt klar, men selvom det lyder 

ligetil med et værk med et rum i, så er selve erkendelsen af rummet som selvstændig 

kategori ny blandt arkitekter. Før var rummet blot det der var tilbage, når gulve, vægge 

og lofter var rejst (Heslet og Dirckinck-Holmfeld, 2007:254). I forordet til bogen Ruma- 

nalyser (Bek og Oxvig, 1997) beskrives ganske kort, hvordan erkendelsen af rummet 

opstod som en rationel størrelse med renæssancen og hvordan der er sket en frisæt- 

telse af rummet som et ”nyt kreativt og funktionelt, æstetisk og betydningsbærende 

potentiale..” (Bek og Oxvig, 1997:6). 

Jeg vil i det følgende bruge rumbegrebet om både konkrete rum i og omkring 

biblioteket samt biblioteket forstået som et offentligt rum. Konkrete rum i folkebiblio- 

teksbyggerier har, som beskrevet i kapitel et, ændret karakter gennem de sidste 100 

år. Med åbningen af biblioteksrummet kom der i videnstemplerne først og fremmest 

en funktionel opdelingen, inddelt efter brugen og forståelsen af brugeren. Med mo- 

dernismen gik det afgrænsede og veldefinerede rum i opløsning (Bech-Danielsen, 

35 Som eksempel kan nævnes Det Jødiske Museum i Berlin, der fra luften kan ses som en halv davids- 

stjerne. 

55


2004:49). Det var specielt nye byggeskikke og nye materialer der fik betydning, f.eks. 

glas, stål og jernbeton. Glassets transparens udvidede rummet ved at inddrage uden- 

omsarealerne. Fleksibilitet blev det afgørende for 1960’ernes og 1970’ernes store 

etrums biblioteker. Adskillelsen af rummene bestod af den måde, hvorpå reoler og 

skillevægge blev sat. Hvor der før havde været et begrænset antal forskellige rum, 

kunne man i princippet nu lave alle de rum man måtte have brug for. Således kom der 

f.eks. ungdomshjørner eller helt anderledes, en DSB-kupé på Frederikssund Bibliotek 

som indrettedes til rejsebibliotek (Dahlkild, 2006b:23). I nutidens fler-etages åbenrums 

biblioteker laves endnu flere rum i rummet, se blot nedenstående oversigt over Bib- 

lioteket Kulturværftets indretning. Her er selve navngivningen af rummene med til at 

definere brugen. 

Billede 19: Biblioteket Kulturværftet, grundplan etage 0 og 1 

Billede 20: Biblioteket Kulturværftet, grundplan etage 2 

56

Billede 21: Biblioteket Kulturværftet, grundplan etage 3 


Jeg definerer her disse rum som rum i rummet, da man både kan tale om selve 

biblioteksrummet som et hele og de enkelte definerede (og ind i mellem ikke define- 

rede) rum. Udviklingen af biblioteksrummene følger fint udviklingen af, hvordan bru- 

gergrupperne er definerede gennem tiden. Fra kun at have tænkt i voksne og børn i 

videnstempeltiden, over nye brugertyper som f.eks. unge i velfærdsbibliotekerne til 

nutidens forsøg på at tilgodese alle typer af brugere. 

Bibliotekets ydre rum, omgivelserne, defineres her også som et rum. Sluttelig 

er biblioteket som et offentligt rum, også en definition på rummet. Der findes mange 

typer af offentlige rum i vores samfund, et af de mest brugte er biblioteket. 

Gennem de seneste år er arkitekter begyndt at se biblioteket som et byrum 

(Lerche, 2010; Helsingør Kommunes Biblioteker [2010]). Om byrumstanken og biblio- 

teker skriver Nan Dahlkild: 

”Byrumstænkningen er relevant for både nybygninger og nyindretning 

af eksisterende folkebiblioteker. Den lægger op til at skabe 

sammenhæng med ydre omgivelser og indre biblioteksrum gennem 

fortsættelse af det ydre byrum ind i den indre indretning. Også bibliotekets 

indre kan indrettes som pladser, gader og kvarterer, der svarer til 

byens mangfoldighed.” (Dahlkild, 2007a:33). 

Eksempler herpå kan være Ordrup Bibliotek, hvor naturen tages med helt ind i 

biblioteket eller Aalborg Hovedbibliotek, hvor gågaden helt bogstaveligt fortsætter ind 

i biblioteket. Flere biblioteker og arkitekter arbejder med byrumstankerne når de ny- 

eller ombygger. Ved genindretning af Ishøj Bibliotek og Albertslund Bibliotek valgte 

arkitekterne at se det offentlige rum som en by, der i stedet for bygninger bestod af 

reoler med bøger. Deres ambition var at lave et fundament for et socialt bibliotek, ikke 

57


kun med materialer, men hvor også oplevelser og mødet med andre mennesker var 

centralt, ud fra tanken om mange små attraktive byrum i biblioteket (Lerche, 2010:6). 

Jeg tager blandt andet også udgangspunkt i denne tankegang om at se biblioteksrum- 

met på samme måde som man ser på byrummet. 

For at analysere mit udvalgte ikonbiblioteks arkitektur og rum, har jeg valgt tre 

forskellige analysemetoder fra andre domæner. Følgende er en gennemgang af de tre 

analyser. 

At analysere (biblioteks)rum 

Rumklassifikation 

Den første analysemodel kommer fra hospitalsarkitekturen. I bogen Sansernes 

Hospital (Heslet og Dirckinck-Holmfeld, 2007) beskæftiger professor, overlæge, dr. 

med Lars Heslet og arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld sig med hospitalsarkitekturens 

betydning for helbredelse. Ifølge forfatterne er opfattelsen af rum subjektiv, samt af- 

hængig af hvem der ser, i hvilken kultur og i hvilken epoke (Heslet og Dirckinck- 

Holmfeld, 2007:252). Flere sanser spiller ind, synssansen naturligvis, men også både 

høre-, føle- og lugtesansen. Som en forudsætning for at kunne bevæge sig, spejler 

hjernen rummet og opbygger et navigationsbillede. Det foregår i underbevidstheden, 

men har betydning for vores velbefindende og vores stemningsleje (Heslet og Dirck- 

inck-Holmfeld, 2007:256). Eksempler på, hvor dette navigationsbillede ikke virker efter 

hensigten, kan være et besøg på Det Jødiske Museum i Berlin, hvor folk har berettet 

om direkte ubehag ved at bevæge sig i museets rum 36 . Heslet og Dirckinck-Holmfeld 

problematiserer muligheden af at gennemføre evidensstudier af subjektiv rumopfat- 

telse (Heslet og Dirckinck-Holmfeld, 2007:256), men fordi der er evidens for, at positive 

fysiske og miljømæssige forhold har en helbredende effekt og fordi undersøgelser vi- 

ser, at menneskers præstationer er afhængige af en række ydre forhold (Heslet og 

Dirckinck-Holmfeld, 2007:258), er det relevant for forfatterne at forsøge sig med en 

36 ”Jeg føler mig let svimmel og en smule desorienteret. Mit hjerte snører sig sammen i mit bryst. Angsten 

sniger sig langsomt ind på mig. [..] Det er den virkning, som et nyligt besøg på Det Jødiske Museum i 

Berlin havde på mig.” (Jørgensen, 2009). 

58


rumklassifikation. Den tager på den ene side udgangspunkt i rummet selv og på den 

anden side i brugerens reception (Heslet og Dirckinck-Holmfeld, 2007:261-262). Det 

udmønter sig i en analysestrategi, hvor man beskriver den subjektive rumopfattelse ud 

fra tre kvaliteter: sansemæssig beskrivelse, følelse og samlet vurdering. Til rumklassifi- 

kationen opstilles fem rumtyper: Det sublime rum, det kvalificerende rum, det indiffe- 

rente rum, det suppressive rum og det usunde rum (Heslet og Dirckinck-Holmfeld, 

2007:262-263). 

Tabel 1: Definition af de fem rumtyper 

Det sublime rum 

Det kvalificerede rum 

Det indifferente rum 

Det suppressive rum 

Det sundhedsskadelige rum 

Definition af de fem rumtyper 

En bevidst eller kunstnerisk motiveret udformning 

som rummer et indhold der ligger ud over det 

rent deskriptive. Særlig positive egenskaber der 

rækker ud over det målbare. Emotionelle oplevelser. 

Understøtter positivt rummets aktivitet og funktion. 

Afgiver imødekommende signaler og skaber 

tryghed. 

Virkemidlerne er standardiseret. Der er ikke individuel 

rumformning og farvesætning. Rummene 

er neutrale, med tomhed og kedsomhed, men 

ikke frygt eller ubehag. 

Et undertrykkende rum som gør en utryg og 

fremmedgjort. F.eks. kan materialer og lyssætning 

være medvirkende hertil. 

Rummet i sig selv er sundhedsskadeligt. Lugtesansen 

vil her være med til at bestemme rummets 

tilstand, f.eks. ved fugt/svamp. 

Kilde: Heslet og Dirckinck-Holmfeld, 2007:264-268 

I forhold til bogens sigte om ”øget bevidsthed om og forståelse for hospitalsar- 

kitekturens betydning for helbredelsen..” (Heslet og Dirckinck-Holmfeld, 2007:forord), 

kommer kun de to første rumtyper i betragtning, hvis hospitalsbyggeriet skal være i 

top, men forfatterne finder, at alle rumtyper er til stede på f.eks. Rigshospitalet i dag. 

Forfatterne pointerer, at en analyse af rumkarakteren giver arkitekter og hospitals- 

59


planlæggere mulighed for ”at forholde sig til de givne rum med den ene hensigt at ska- 

be en frihed til at skabe mangfoldige løsninger på det givne funktionelle problem” 

(Heslet og Dirckinck-Holmfeld, 2007:262). 

Kan denne analyse så overføres til biblioteker? Først kan man sige, at hospitals- 

og biblioteksbyggeri oftest er offentlige bygninger, mere eller mindre centralt placeret 

i bybilledet. De fleste af os kommer begge steder, til gengæld er der forskel på med 

hvilket formål. Hospitaler skal helbrede, biblioteker oplyse. Ikke alle ville benytte bibli- 

oteket, selv om de reelt havde brug for det, men man må formode at langt størstede- 

len af befolkningen ville benytte hospitalet, hvis det betød forskel mellem liv og død. 

Biblioteket har som formål at nå ud til alle, både med sin historie som demo- 

kratisk dannelsessted og nutidens mødested. Konsekvenser af det senmoderne sam- 

fund, som frisættelse og refleksivitet, gør individet usikkert og oplevelser søges i kol- 

lektive modeller, som hermed kan reducere de negative sider af individualiseringen og 

det komplekse liv. Biblioteket er et af de steder, disse oplevelser kan søges. Følger man 

tankegangen med, at rummet gør indtryk og påvirker menneskers psykologi, ser man 

pludselig på byggeri med helt nye briller. Og når der bygger store ikonbiblioteker til 

mange millioner, bliver det interessant at se på, hvilken betydning arkitekturen og 

rummene har for brugerne. Umiddelbart er der ikke andre analyser, der så direkte ser 

på, hvordan rummene rent faktisk påvirker os. Jeg vælger således at lave en rumklassi- 

fikation af Biblioteket Kulturværftet ud fra disse tanker. 

Kvaliteten af det fysiske rum 

Den anden analysemodel kommer fra byarkitekturen. Arkitekt Jan Gehl, som 

især har haft fokus på analyse og forbedring af byrum, udgav allerede i 1971 bogen 

Livet mellem husene, som tager udgangspunkt i, at man bør vise omsorg for menne- 

skers færden mellem husene (eller mellem arkitekturen i byrummet) og forståelse for 

de kvaliteter, der knytter sig til mødet mellem mennesker i det offentlige rum. I 6. ud- 

gave pointerer han, at arbejdet med at styrke livet i byen fortsat er aktuelt, da både 

samfundsudvikling og de elektroniske medier ikke, har gjort det direkte møde mellem 

60


mennesker mindre aktuelt (Gehl, 2007:forord). Livet mellem husene er fulgt op i flere 

andre publikationer, senest i Byer for mennesker fra 2010. 

Gehl hævder, at kvaliteten af det fysiske rum har en betydning for udeaktivite- 

ter og inddeler udeaktiviteter i det offentlige rum i tre forskellige typer: nødvendige 

aktiviteter, valgfrie aktiviteter og sociale aktiviteter: 

Nødvendige aktiviteter omfatter det der enten er påtvunget eller nødvendigt, 

som at komme til arbejde eller skole, at handle eller f.eks. vente på offentlig transport. 

Det er hverdagsaktiviteter som ikke påvirkes særlig meget af de fysiske forhold, da 

aktiviteterne netop er noget der skal udføres, uanset omgivelsernes beskaffenhed. 

Valgfrie aktiviteter er som ordet siger, netop valgfrie. Det er noget man gør, 

hvis man har lyst og omgivelserne gør det muligt. Eksempler herpå er at gå eller cykle 

en tur, sidde i solen eller træne til motionsløb. Valgfrie aktiviteter forekommer ifølge 

Gehl kun, når de ydre vilkår er virkelig gode, hvilket betyder, at der er meget stor af- 

hængighed af de ydre fysiske forhold. 

De sociale aktiviteter omfatter alle de aktiviteter, der har andre menneskers til- 

stedeværelse som forudsætning. Det kan være børn der leger sammen, unge og voks- 

ne der mødes i grupper på f.eks. torve eller caféer eller det kan være den passive kon- 

takt, at se og høre andre mennesker, der hvor man befinder sig. Det er ofte aktiviteter 

der opstår som følge af de to øvrige aktivitetskategorier, f.eks. fordi personer befinder 

sig i det samme rum. Det betyder ifølge Gehl, at de sociale aktiviteter indirekte støttes, 

hver gang de øvrige aktiviteter gives bedre vilkår. Gehl tager umiddelbart ikke planlag- 

te møder med, hvilket jeg dog mener også bør tages i betragtning (Gehl, 2007:7-10). 

61


Hvordan kvaliteten af uderummet påvirker de forskellige aktiviteter, illustrerer 

Gehl med følgende model: 

Figur 1: Sammenhæng mellem uderumskvalitet og uderumsaktivitet 

Kilde: Gehl, 2010:31 

Gehls opdeling af aktiviteter i uderummet eller det offentlige rum, mener jeg 

kan overføres på biblioteksrummet, ved at se biblioteket som et offentligt rum. Biblio- 

teket som mødested eller som det tredje sted, mellem arbejde og hjem, har der været 

stor fokus på gennem de seneste år. Samtidig indrettes biblioteker som byrum med 

torve og stræder. De tre aktivitetstyper Gehl beskriver, mener jeg alle finder sted i bib- 

lioteksrummet. 

De nødvendige aktiviteter er der måske ikke så mange af, men det kunne f.eks. 

være at finde materiale til en skoleopgave, behov for at låne en computer eller følge sit 

barn til enten en aktivitet i biblioteket eller til nogle af de andre muligheder som f.eks. 

svømmehal eller idræt som kombi-biblioteker som Haraldslund 37 og Ordrup 38 , giver 

mulighed for. 

37 

Haraldslund. Svømmehal, motionscenter og bibliotek samlet under ét tag. 

http://www.haraldslund.com/. 

38 

Ordrup Bibliotek huser også sportshal, multisale og gymnasielokaler. 

http://www.genbib.dk/forside/om_bibliotekerne/adresser_og_aabningstider/ordrup_bibliotek 

62


Valgfrie aktiviteter er derimod hele kernen i biblioteksvæsnet. Biblioteket er 

den mest benyttede kulturinstitution i Danmark 39 , her kommer man for sin egen skyld, 

for at låne lige de materialer man har lyst til, læse et tidsskrift/en avis, benytte compu- 

tere eller deltage i et foredrag eller andre aktiviteter biblioteket tilbyder. 

De sociale aktiviteter opstår også i biblioteket. Passive kontakter starter allere- 

de før biblioteket åbner, mens folk står i kø til morgenaviser mv. Her opstår måske 

uformel snak, fordi man ser de samme mennesker igen og igen. Også sludderen med 

personalet, og det bare at være i samme rum som andre, har betydning. Men på bibli- 

oteket møder man også venner, naboer, arbejdskollegaer, gamle skolekammerater og 

andre bekendte, fordi de også bruger biblioteket. Har biblioteket studierum, café og 

gode siddepladser, er der også mulighed for de planlagte møder. Med andre ord, så er 

der mulighed for både høj- og lav-intensive møder i biblioteksrummet. Som eksempel 

kan nævnes Sundby Bibliotek i Kvarterhuset, hvis café er utrolig populær, ikke mindst 

på grund af udeserveringsmulighederne med beliggenhed i en delvis aflukket gård, 

godt med både sol og skyggefulde steder samt plads til barnevognsparkering. Her er 

det lige før man går mere på café end på biblioteket, men når man alligevel er der, 

fristes man måske af bibliotekets tilbud. 

Ser man på figur 1 fra før, så vil der altså, ifølge Gehl, være noget at vinde, hvis 

kvaliteten af biblioteksrummet er i top. Eller sagt med andre ord, der er stor risiko for 

lavere besøgstal eller kortere ophold, hvis biblioteksrummet er af dårlig kvalitet. Men 

hvad med dem, der kommer på biblioteket uanset kvaliteten? Vi ved fra undersøgel- 

ser som f.eks. Danskernes kultur og fritidsaktiviteter 2004 (Bille et al., 2005) at ca. 10 % 

af den voksne befolkning kommer på biblioteket næsten en gang om ugen og altså er 

en slags ”stamkunder”. De kommer på biblioteket uanset hvordan kvaliteten af biblio- 

teksrummet er og selvom undersøgelsen ikke viser noget om det, så må man forvente, 

at de er tilfredse med bibliotekstilbuddet, uanset kvaliteten af biblioteket. Tre udvalgte 

39 ”Omkring 35 mio. gange om året går en borger gennem døren til et folkebibliotek, der er 24 mio. besøg 

på bibliotekernes hjemmesider, der er omkring 50 mio. udlån [..] De besøgstal gør folkebibliotekerne 

til langt den mest benyttede kulturinstitution (min fremhævning) - hvis vi ser bort fra radio/tv tilbuddet”. 

(Thorhauge, 2010:30). 

63


nyere brugerundersøgelser af mindre biblioteker fordelt over hele Danmark viser ge- 

nerelt stor tilfredshed med biblioteket. En brugerundersøgelse foretaget på Solrød 

Bibliotek i januar 2010 (309 respondenter) viste en overvældende tilfredshed med bib- 

lioteket. Som det ses i tabel 2, er mere end 98 % af respondenterne tilfredse eller me- 

get tilfredse. Desværre foreligger der ikke i undersøgelsen dokumentation for, hvor 

ofte respondenterne benytter biblioteket, hvilket ellers kunne have været interessant 

at se på. Også ved Århus Kommunes Bibliotekers brugerundersøgelse i efteråret 2010 

(603 respondenter) af bibliotekerne i Hjortshøj, Kolt-Hasselager, Skødstrup, Tranbjerg 

og Viby, viser resultaterne i tabel 3 at 95 % er enten meget tilfredse eller tilfredse med 

deres biblioteker. Her kommer 44 % af respondenterne på biblioteket enten hver dag 

eller en til to dage om ugen. I Faaborg-Midtfyns Kommunes brugerundersøgelse fra 

starten af 2009 (687 respondenter) er 86 % af respondenterne tilfreds eller meget til- 

freds med bibliotekerne og 35 % benytter bibliotekerne en eller flere gange om ugen. 

Undersøgelsen fra Faaborg-Midtfyn har som den eneste af disse tre eksempler lavet en 

krydstabel mellem hyppigheden af besøg og tilfredsheden. Her ses det, at 92 % af dem 

der kommer flere gange om ugen, enten er tilfredse eller meget tilfredse med bibliote- 

ket og 85 % af dem der kommer ca. en gang om ugen enten er tilfredse eller meget 

tilfredse med biblioteket. 

Tabel 2: Tilfredshed. Solrød 

Alt i alt, hvor tilfreds er du med Solrød Bibliotek? 

Respondenter Procent 

Meget tilfreds 193 62,5% 

Tilfreds 110 35,6% 

Hverken eller 4 1,3% 

Utilfreds 0 0,0% 

Meget utilfreds 2 0,6% 

I alt 309 100,0% 

Kilde: Solrød Bibliotekerne, 2010 

Tabel 3: Generel tilfredshed. Århus 

Hvor tilfreds er du generelt med dit bibliotek? 

Abs. Pct. 

Meget tilfreds 350 58% 

Tilfreds 226 37% 

Hverken eller 12 2% 

Utilfreds 4 1% 

Meget utilfreds 5 1% 

Ved ikke 5 1% 

Basis 603 

Kilde: Århus Kommune, 2011 

64

Figur 2: Samlet tilfredshed. Faaborg-Midtfyn 

Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune, 2009 


Stamkunde-tanken ser altså umiddelbart ud til at kunne underbygges. Et fæl- 

lestræk ved de biblioteker der er med i de nævnte brugerundersøgelserne er, at ingen 

af dem er kendt i bibliotekskredse for hverken speciel arkitektur eller spektakulær ind- 

retning 40 . Der kan derfor allerede nu sættes spørgsmålstegn ved, om ikke det er skøn- 

ne spildte kræfter at tillægge arkitekturen så stor en værdi? 

Men et er stamkunderne. Vi står i en tid, hvor det er nødvendigt for bibliote- 

kerne at legitimere deres eksistens. Dette kan blandt andet gøres ved at tiltrække nye 

brugergrupper 41 . Ser vi tilbage på Schulzes opdeling, er det særligt de tre ældre livs- 

stilsmiljøer, der er biblioteksbrugere. Senest viste den store nationale brugerundersø- 

gelse af de statslige og statsanerkendte museer i Danmark, at kulturen ikke når ud til 

alle og at den typiske museumsbruger er en veluddannet kvinde på 55 år (Kulturarvs- 

styrelsen, 2010). En endnu ikke publiceret national benchmarkundersøgelse 42 viser, at 

den typiske biblioteksbruger er kvinde, over 45 år og uden hjemmeboende børn (Ram- 

bøll, 2011b). Både Kulturarvsstyrelsen og kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelsen vi- 

ser, at det er de samme folk der sjældent bruger museer og biblioteker (Bille et al., 

2005:398; Kulturarvsstyrelsen, 2010:16). 

40 

Jeg kender ikke bibliotekerne personligt, og tager derfor forbehold for denne udtalelse, såfremt de 

selv skulle mene at være i kategorien ikonbiblioteker. 

41 

22 % kommer aldrig på biblioteket og 11 % kommer under en gang om året. (Bille et al., 2005:171) 

42 

Undersøgelsen indeholder data fra 116 biblioteker under følgende 22 biblioteksvæsner: Albertslund, 

Glostrup, Middelfart, Odder, Stevns, Thisted, Tønder, Vordingborg, Aabenraa, Favrskov, Haderslev, Herning, 

Hjørring, Kolding, Næstved, Slagelse, Tårnby, Vejle, Gentofte, Odense, Roskilde, Aalborg. 

65


Gehls tanker om betydningen af det fysiske miljø for udeaktiviteter vælger jeg, 

trods stamkunde problematikken, at overføre på bibliotekerne. Jeg mener, man med 

fordel kan se på kvaliteten af det fysiske miljø i bibliotekerne, hvis man ønsker at øge 

brugen af et bibliotek. Gehl har i sin bog Byer for mennesker (2010) en værktøjskasse 

med forskellige tjeklister for byplanlægning. Specielt den systematiske oversigt over 12 

kvalitetskriterier for temaet ”byen i øjenhøjde” er interessant i forhold til en analyse af 

biblioteket som et byrum (Gehl, 2010:248-249). 

Figur 3: 12 Kvalitetskriterier 

Kilde: Gehl, 2010:249 

66


Gehl taler ud fra en analyse af fodgængerlandskabet, men kvalitetskriterierne 

kan også overføres på de rum biblioteket består af. Biblioteket ses her som et byrum, 

med pladser, torve og veje. I Helsingør er det nye bibliotek også inspireret af princip- 

perne for byrum med distrikter og torve, som skaber både overblik og plads til overra- 

skelser og inspiration (Helsingør Kommunes Biblioteker [2010]). 

Gehls model, figur 3, er bygget op af tre på hinanden følgende områder: be- 

skyttelse, komfort og herlighedsværdi (Gehl, 2010:249). Gehl argumenterer for, at kva- 

litetskriterierne netop følger hinanden. Hvis f.eks. beskyttelsen ikke er i orden, vil det 

være ligegyldigt med de øvrige kvaliteter. Den 12. kvalitet, æstetiske kvaliteter og posi- 

tive sanseindtryk, ser Gehl som et overbegreb til de 11 andre, men understreger også, 

at arkitektur og design ikke kan behandles isoleret fra de andre kriterier (Gehl, 

2010:248). Jeg bruger her de 12 kvalitetskriterier i min analyse af biblioteket. 

Arkitektur som rum og ramme 

Som en tredje analysemodel har jeg valgt at tage udgangspunkt i en model fra 

kunstvidenskaben. Kunsthistoriker Lise Bek opstiller i sin tekst ”Arkitektur som rum og 

ramme” i bogen Rumanalyser (Bek og Oxvig, 1997), en analysemodel til at analysere 

det arkitektoniske rum som æstetisk form. Bek tager i lighed med Heslet og Dirckinck- 

Holmfeld udgangspunkt i, at førstehåndsoplevelsen af arkitektur bygger på sanserne. 

Primært synet, men også hørelse, lugt og den fornemmelse man får i kroppen, er med 

til at gøre, at man kan forholde sig til rummet, til dets størrelse, form, lysindfald, aku- 

stik og atmosfære (Bek, 1997:12). Bek pointerer, at allerede her spiller følelserne ind 

og vil tolke disse sanseindtryk. Føler man sig godt eller dårligt tilpas? Virker rummets 

lukkethed tryg eller knugende? Er lyset voldsomt eller roligt? (Bek, 1997:12). 

Analysemodellen udgøres af fem aspekter og kan bruges til at analysere selve 

værket. Bek beskriver hvordan et rum bliver til; Rummets idé opstår i en skabelonagtig 

konfiguration i arkitektens hoved og som vage forestillinger i bygherrens. Samspillet 

derimellem og under hensyntagen til en række både fremmende, hæmmende og mo- 

dificerende momenter, som f.eks. praktisk materiel- og konstruktionsmæssig, økono- 

misk og æstetisk art, er det der realiserer rummet (Bek, 1997:25). Denne rummets idé 

vil være retningsgivende for den samlede analyse siger Bek. Arkitekten vil, gennem 

67


processen, have fem aspekter at tage i betragtning. Disse aspekter danner tilsammen 

en sekvens af glidende overgange, uden dog at være irreversibel (Bek, 1997:25). Føl- 

gende aspekter danner analysemodellen: 

1. Det formmæssige 

2. Det praktisk-funktionsmæssige 

3. Det scenografiske-sociale 

4. Det ikonografisk-betydningsmæssige 

5. Det visuelt-oplevelsesmæssige og æstetiske 

Som det ses i tabel 4 rummer de fem analyseaspekter yderligere underaspek- 

ter. Det vil ikke her være muligt at gå i dybden med alle aspekterne, så derfor bruger 

jeg analysemodellen som inspirationskilde til analyse III. 

Tabel 4: Fem analyseaspekter 

Fem analyseaspekter 

Det formmæssige aspekt 

a Form og morfologi (formdannelse og -udvikling) i relation til det analyserede værk, men stadig 

med rumudformningen som det centrale, eksempelvis murens flade/masse, rummets 

volumen… eller den rum- og formmæssige konsekvens af brugen af moderne materialer som 

glas, beton og stål. 

b Den i værket tilvejebragte orden: skala, proportion, balance, spænding og rytme. Her er nogle 

af midlerne aksialitet, symmetri, gentagelse, modstilling 

c Stilen som formstruktur 

Det praktisk-funktionsmæssige aspekt 

a Anlægs- eller rumtype og -typologi: er det en stue, et køkken… til hvilke formål bruges sådanne 

rum og hvordan har deres historiske udviklingsforløb været? 

b Rummets konkrete udformning i forhold til den givne funktion… Størrelsesforhold ud fra 

menneskelig (bruger-) målestok 

c Praktisk indretning (udstyr, møblering) af rummet til dets funktion, rumsammenhænge, adgangsforhold, 

rumdimentionering 

d Stilen som funktionsfremmende element: den åbne form som indbydende, den lukkede som 

afvisende, det funktionalistiske hus som "bomaskine" 

Det scenografisk-sociale aspekt 

a Funktionen forstået som repræsentativ resp. rekreativ; sakral eller profan… offentlige, private 

eller intime rum 

b Liturgier*, ritualer, ceremonieller og adfærdsformer som bestemmende for "koreograferingen" 

af det i rummet "aftegnede" positions- og bevægelsesmønster 

68


c Sociale relationssystemer og konventioner, omgangsformer og livsstil; ideologi og menneskesyn, 

der bevidst eller ubevidst fra arkitekten/planlæggerens side indlejres i rummets 

funktionsmønster, hvad enten dette svarer til et vedtaget kodeks eller søger at etablere nye: 

funktionalismens brud med boligens traditionelle rumfordeling 

d Stilen som scenografisk indikator, som vejledende for brugerens måde at fremtræde og optræde 

på i det omhandlende rum: trappens omdefinering fra nødvendigt kommunikationsmiddel 

til repræsentativt element: størrelsesforhold ud fra den betydning, det enkelte element 

tillægges i skabelsen af det ikonografiske-betydningsmæssige aspekt 

Det ikonografisk-betydningsmæssige aspekt. Betydningsdannelsen kommer i stand 

takket være elementer af: 

a Strukturel karakter: plan- og rumformer 

b Billedmæssig og associationsskabende karakter 

c Stilen som betydningsbærer 

Det visuelt-oplevelsesmæssige eller æstetiske aspekt, hvori indgår både arkitekten/planlæggerens 

formsætning af rummet som ramme om den givne funktion: 

a Ved udnyttelse af de rumskabende faktorer som kunstnerisk-æstetiske virkemidler 

b Stilen som æstetisk udtryk, og brugeren/beskuerens konfrontation med rummet 

c Som oplevende subjekt ved sin indtræden eller sit ophold i rummet og det dermed forbundne 

indtryk og den deraf afledte adfærd 

d Sin synsmæssige opfattelse af det som æstetisk form, som kunstnerisk virkelighedstolkning 

Kilde: Bek, 1997:26-28 

*Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilket gudstjenester i kristne kirker foregår. 

Som det anes i ovenstående gennemgang af de tre analysemodeller, ligger min 

hovedvægt på Gehls analyse, og dermed også på opfattelsen af biblioteket som et by- 

rum. Selvom ingen af de tre analysemodeller umiddelbart henvender sig til biblioteks- 

domænet, så mener jeg, at de tilsammen vil kunne give et fyldestgørende billede af, 

hvordan de fysiske forhold ser ud på Biblioteket Kulturværftet, og der ud over også 

gøre det muligt for mig at svare på, hvordan disse har betydning for brugen af det fysi- 

ske bibliotek. Dette leder videre over i selve analysen af Biblioteket Kulturværftet, der 

dog startes med at fastslå, om Helsingør stadig kan ses som et mini-Danmark og deref- 

ter har en kort historisk gennemgang af bibliotekshistorien i Helsingør. 

Biblioteket Kulturværftet – en analyse 

Jeg har valgt at bruge Biblioteket Kulturværftet som eksempel til min analyse. 

Netop dette bibliotek er det nyeste ikonbibliotek i Danmark og bibliotekets historie 

følger meget tæt den udvikling i biblioteksbyggeri jeg her har beskrevet. Birch Andrea- 

69


sen og Jochumsen betegnede i 1993 Helsingør Kommune som et mini-Danmark, med 

hensyn til blandt andet erhvervsstruktur, forskellige bysamfund og forskellige kulturer 

(Birch Andreasen og Jochumsen, 1993:13-14). Helsingør Kommune består af forskellige 

bysamfund, fra handelsbyen Helsingør, over beboelse og industribyen Espergærde, til 

de gamle fiskerlejer ved Ålsgårde/Hellebæk og Hornbæk, hvor sidstnævnte er en at- 

traktiv turistby, og landsbyer i forskellig størrelse, hvoraf Tikøb er den største. Helsin- 

gør Kommunes indbyggertal svarer i 2011 til 1,1 % af landsgennemsnittet og aldersfor- 

delingen ligger tæt på aldersfordelingen på landsplan. Nedenfor i tabel 5 er samlet 

nogle nøgletal, som viser at Helsingør stadig godt kan betegnes som et mini-Danmark. 

Helsingør Kommune ligger dog noget højere end landsgennemsnittet ved andele af 

almennyttige boliger, og specielt på kulturområdet ligger de økonomiske tal meget 

højere end på landsplan. Helsingør Kommune har generelt haft stigende udgifter til 

kultur og fritid gennem de sidste ti år, hvor landsgennemsnittet har været noget mere 

begrænset. 

Tabel 5: Nøgletal Helsingør Kommune og landsgennemsnit 

Helsingør Landsgennemsnit 

Indbyggertal 61.368 5.560.534 

Aldersfordeling pr. 1/1- 11 

0-16 år 21,30% 20,50% 

17- 64 år 59,40% 62,70% 

65år+ 19,30% 16,80% 

Strukturelle forhold 

Antal ejerboliger (2009) 51,00% 55,30% 

Antal almennyttige boliger (2009) 27,90% 19,40% 

Andel 25-64 uden erhvervsuddannelse (2010) 21,30% 22,20% 

Andel 25-64 med videregående uddannelse (2010) 27,40% 25,80% 

Kulturelle forhold 

Biblioteksudgifter pr. indbygger (2011) 884 462 

Udgift til materialer pr. indbygger (2011) 99 62 

Udgift til kultur pr. indbygger (2011) 995 558 

Biblioteksudlån pr. indbygger 2003 (seneste tal) 16 14 

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2011 

Jeg vælger derfor at se på Helsingør som en god repræsentation for Danmark, 

men samtidig også som en kommune der har høje udgifter til både kultur, sports- og 

fritidsaktiviteter. 

70

Helsingørs bibliotekshistorie 


Siden 1838 har Helsingør haft skiftende, privat oprettede læsestuer og læse- 

foreninger, der havde til huse på byens skoler, i Håndværkerforeningen og på rådhu- 

set. Helsingørs Folkebibliotek flyttede ind i Karmeliterhuset 43 i 1910. Biblioteket drives 

på det tidspunkt af en læseforening af idealistiske, velstillede borgere. I 1923 bliver 

Helsingør Folkebibliotek kommunalt og biblioteket kan nu ansætte en faguddannet 

bibliotekar samt søge staten om tilskud til at blive centralbibliotek. I 1925 bliver Hel- 

singør Folkebibliotek til Nordsjællands Centralbibliotek og dækkede således hele Fre- 

deriksborg Amt. Bibliotekets samling udbyggedes og den første filial kom til i marts 

1971, da Abildvængets Bibliotek åbnede som et af Danmarks første ”familiebibliote- 

ker” med voksen- og børneafdeling i ét rum. Hovedbiblioteket i Karmeliterklostret 

havde været præget af pladsmangel siden slutningerne af 1950’erne og efter 61 år på 

samme adresse, kun få måneder efter indvielsen af Abildvængets Bibliotek, indvies 

Helsingør Kommunes Biblioteker, Hovedbiblioteket i nye arkitekttegnede bygninger i 

Reberbaneparken. Biblioteket fik nu plads og økonomi til at opfylde de aktiviteter bib- 

lioteksloven af 1964 åbnede mulighed for, som f.eks. kunstudstillinger, koncerter, fo- 

redrag, film, udlån af grammofonplader og kunst. Der ud over var Helsingør og Tikøb 

Kommuner netop blevet slået sammen og biblioteket skulle derfor betjene en meget 

større befolkning. Helsingør Kommune sætter uofficiel Danmarksrekord i 1982 ved at 

indvie 3 nye lokalbiblioteker samme år, nemlig Espergærde, Vapnagård og Hornbæk 

biblioteker (Pedersen og Schytt, 2000). Efter 39 år åbnede Biblioteket Kulturværftet så 

i de ny- og ombyggede værftsbygninger d. 10.10.2010, som en del af kulturområdet 

Helsingør, der ud over Kulturværftet rummer Kulturhavn Kronborg, Søfartsmuseet og 

Kronborg. 

Gennem biblioteket historie ses en klar sammenhæng med det historiske rids 

jeg har beskrevet i kapitel 1. Det første folkebibliotek, placeret i Karmeliterklosteret 

kan, særligt med hensyn til indretningen, ses som et videnstempel. Allerede nævnt 

som eksempel på velfærdsbibliotekerne er hovedbiblioteket, placeret i en højmoderne 

ny bygning. Slutteligt er biblioteket flyttet til en ikonbygning med skulpturelle glasfa- 

43 Et tidligere sygehus, bygget i 1516 på Sct. Mariæ klosterets grund. 

71


cader, hvor det er placeret prominent på kanten af statshavnen som et kulturelt fyr- 

tårn (se bilag 6). 

Faktaboks om Biblioteket Kulturværftet 

Se også bilag 7 og billede 19, 20, 21. 

Selve biblioteket fordeler sig over de oprindelige værftsbygninger, henholdsvis 

bygning 10 (Værftsmuseum, Kontorlokaler og Krydsfeltet), bygning 11 og bygning 12 

(selve Biblioteket). (Bygning 13 rummer selve Kulturværftet, med Sale, Mødelokaler 

og Sekretariat). Værftsbygningerne er i røde mursten og bygningerne fra værftstiden 

er søgt bevaret som en historisk kerne, ved at bevare de rå betonkonstruktioner i både 

vægge, trapper og gulve, suppleret med egetræsgulve og trapper mv. i stål. Selve fa- 

caden er opbygget af ”en facetteret klimaskærm og en tagkonstruktion i glas og stål, 

som er monteret uden på bygningerne og skaber et moderne, skulpturelt ind- 

tryk”(Helsingør Kommunes Biblioteker *2010+ Faktaark: Kulturværftet. Udsigt til ind- 

sigt). 

Biblioteket er inddelt i etager og områder. Adgangsniveauet indeholder Foyer 

og Arkade. I arkaden ligger Spisehuset, der dog endnu ikke (juni 2011) har fået en god- 

kendt tilladelse til at have permanent åbent. Fra foyeren er der adgang til bibliotekets 

tre etager. Etage 1 er børnebibliotek (Børn), etage 2 er skønlitteratur, musik og film 

(Fiktion) og etage 3 er faglitteratur (Fakta). På hver etage er der ét stort rum samt en 

hel række arbejdsrum langs hele den ene side, alle med glasvægge ud i biblioteket. Der 

er både Værksteds- og Studierum til publikum samt et nærkontor til personalet. På 

etage 3 er der et IT-undervisningslokale midt i biblioteket, der er lukket med en fast 

væg og tre glasvægge. Rummet fungerer som almindelig tilgængeligt computerlokale, 

når der ikke er undervisning. På etage 1 er der tilsvarende to rum, Værksted og Com- 

puteriet der er afskærmet med glasvægge. De ligger dog i det fjerneste område af det 

store rum. På alle etager er der rum i rummet. Her skal nævnes de mest oplagte. På 

etage 3 er Kloden en rund bogreol, der indvendigt indeholder rejsebøger og siddeplad- 

ser til at studere disse. Her finder man også Horisonten, et siddeareal tæt ved avis- og 

tidsskriftreolerne, med bibliotekets bedste udsigt. På etage 2 er Grotten det mest op- 

sigtsvækkende rum, med en amfiteaterlignende udformning, hvorpå man kun må være 

72


uden sko. Det nederste niveau af Grotten kan ses fra foyeren og der er anlagt projekter 

og lærred, så rummet kan bruges til fremvisninger. Foran Grotten er der mulighed for 

at flytte de lave reoler der er placeret her, for at kunne afholde forskellige arrange- 

menter. På etage 1 er der ud over lege- og spilleområder specielt et rum der skiller sig 

ud, nemlig Hulen. Hulen er ved første øjekast en cirkelrund reol, med plads til at sidde 

inde på hylderne, men en næsten hemmelig dør åbner op til hulens indre, som bedst 

kan beskrives som en lille rund sal, igen i amfiteaterstil, med stjernehimmel og dekore- 

ret som en undervandsbåd (endnu ikke færdigt d. 4. maj). Hulen kan være hel tæt hule 

eller hele den ene side kan åbnes op. På både etagerne 2 og 3 er der Balkoner, som er 

bygget uden på de oprindelige værftsbygninger, men indenfor glasfacaderne. En enkelt 

balkon (kranbalkonen) er fra det oprindelige værft. 

Med udgangspunkt i, at form og rum gør indtryk og påvirker mennesker psy- 

kisk, har jeg udvalgt forskellige rum i Biblioteket Kulturværftet som først er analyseret 

ud fra Heslet og Dirckinck-Holmfelds fem rumtyper. 

Rumanalyse I 

Sublime rum: Fordi biblioteket stadig er underlagt byggeri, både ude og inde, er der 

ikke nogen rum der umiddelbart kandiderer til det sublime rum. Når det er sagt, så må 

det forventes, at der alligevel kan blive tale om to steder der, om ikke andet, så nær- 

mer sig det sublime. Først og fremmest det nære ydre rum. Selve biblioteksarkitektu- 

rens udformning og placeringen på havnefronten med Kronborg og det kommende 

Søfartsmuseum til den ene side, Helsingør gamle by med Sct. Olai og Sct. Mariæ Kir- 

kernes spir til den anden og havnen, havet og Sverige midt for, gør placeringen og ud- 

sigten unik. Med en indbydende plads foran biblioteket og med f.eks. udeservering og 

planlagte som spontane aktiviteter, er der rig mulighed for, at dette rum kan blive helt 

unikt. Det kræver dog en lang række foranstaltninger som f.eks. dem Jan Gehl tager 

udgangspunkt i, og det er derfor endnu ikke muligt at vide, om rummet vil kunne be- 

tegnes som sublimt, men det har helt klart potentiale. 

73

Billede 22: Biblioteket Kulturværftet i dag og i fremtiden 


Det andet rum er Horisonten. Her er et rum som er tilpas afskærmet, med 

funktionelle drejestole og fri udsigt over havnen, Kronborg og Sverige. Udsigten 

skæmmes dog stadig af byggerod 

og maskiner, men følelsen af at sid- 

de næsten helt ud over vandet og 

mulighed for at følge livet på vejen, 

færgernes fart ind og ud af havnen 

samt krydstogtskibene der ligger på 

reden, fordybet i egne tanker, i ma- 

gasiner eller med sin computer, 

hæver rummet et godt stykke over 

det kvalificerede rum. Alligevel når 

det ikke helt op i det sublime. I for- 

året og efteråret når solen står lave- 

re på himlen, er der risiko for at 

man blændes 44 . Der er intet der 

afskærmer for solen, hvilket også 

ville ødelægge udsigten, og da sto- 

lene kan drejes 360 grader kan man 

dog selv regulere blændingen. 

Billede 23: Horisonten 

44 D. 1. april 2011 kl. 11.45 blænder solen specielt den ene række af stole i Horisonten. 

74


Umiddelbart kan varmeudviklingen også tænkes at blive et problem, trods mulighed 

for at åbne nogle af vinduerne. Det er ikke muligt selv at åbne vinduer. 

Der er altså ikke nogen klare sublime rum. På sigt, når hele området står fær- 

digt, vil det dog være interessant at analysere, hvorvidt biblioteket som helhed ville 

kunne klassificeres som et sublimt rum. Det har helt klart potentiale. 

Det kvalificerede rum: Flere af rummene på biblioteket er i denne kategori. Indretnin- 

gen og møblerne på alle tre etager, giver alle udtryk for deres funktion og der er ikke 

umiddelbart tvivl om, hvorvidt noget må benyttes eller ej. Som eksempler kan nævnes 

Børnebiblioteket, Kloden og Balkonerne. Børnebiblioteket som ét rum understøtter 

meget positivt rummets funktion. Etagen starter med et legeområde ved indgangen 

(Bugten), herefter er rummet aldersopdelt og slutter med Computeriet, Værkstedet og 

Krogen til de unge. Kloden består af en rund reol, udformet som en halv klode. Ind- 

vendigt findes alle rejsebøgerne og det er muligt at sidde i ro og fordybe sig. Balkoner- 

ne er små rum i rummet, hvorfra man kan gå væk og ud, dog uden at komme udenfor. 

Der er glasdøre ud til Balkonerne, flere forskellige muligheder for at sidde og mulighed 

for at arbejde, dog såfremt man kan arbejde med en café lige under sig. 

Det indifferente rum: Foyeren er 

måske ikke et ligegyldigt rum, da det i 

virkeligheden er kernen i hele huset, 

men det er meget neutralt i forhold 

til de andre rum. Selvom det umid- 

delbart virker godt skiltet med store 

typer på selve receptionsskranken, så 

er det dog bemærkelsesværdigt, at 

der f.eks. ikke skiltes tydeligt til afle- 

veringsmaskinerne, spisehuset eller 

Billede 24: Foyeren 

for den sags skyld videre op i biblioteket. Et godt stykke til højre på en pille er der en 

mere udførlig oversigtsforklaring, men det er ikke noget man ser, lige når man kommer 

ind. Det hele virker lidt gråt. Rummet kan gøres mere nærværende med f.eks. udstil- 

75


linger. Der er ikke noget i foyeren der umiddelbart vidner om, at det er indgangen til et 

tre etagers bibliotek. 

Det suppressive rum: Jeg har i min analyse ikke truffet nogen direkte suppressive rum, 

selvom foyerens manglende skiltning kan tendere til, at folk der ikke kender huset vil 

gå igen, uden at have set biblioteket 45 . Også det nære ydre rum på forsiden af bibliote- 

ket, kan om aftenen kandidere til at være et suppressivt rum, da der ikke er opsat be- 

lysning og således kun er det lys der strømmer ud fra biblioteket. På en aprilaften ved 

lukketid kl. 21 kunne det lige gå, men i vinters må der have været temmelig mørkt. 

Igen forventer jeg dette vil løses, når pladsen foran bliver færdig. 

Det sundhedsskadelige rum: Til gengæld er der faktisk et sundhedsskadeligt rum, det 

fjerne ydre rum. Det er dog primært betinget af, at området er byggeplads og derfor 

kun tilgængeligt fra Allégade. Kommer man i bil, er det muligt at parkere på en nyan- 

lagt parkeringsplads bag biblioteket ud mod Kronborg. Herfra er der skiltning til Kultur- 

værftet, se bilag 8. De fleste følger dog ikke skiltningen, men går langs jernbanen og 

bagsiden af Kulturværftet og kommer ud til et fortov der stopper. Herefter er der kun 

cykelsti at gå på. Cykelstien ligger langs med jernbanen, som ikke er afskærmet. Et lille 

stykke længere fremme er der en overskæring over jernbanen og man kommer heref- 

ter til at gå mellem jernbanen og bygningen. Her er der en svag afskærmning mod 

jernbanen. 

Billederne herunder illustrerer glimrende, hvordan rummet er sundhedsskadeligt. Pro- 

blemet må forventes delvist at blive løst, når der bliver åbnet for adgang fra parke- 

ringsarealet mod Kronborg, således at man ankommer til biblioteket den anden vej 

rundt. Tilbage er besøgende der kommer med bus fra Helsingør station, idet det nok er 

urealistisk at tro, at besøgende vil gå en mere besværlig vej fra stoppestedet. 

45 I analysen d. 2. april 2011 ankom fire voksne turister, som efter lidt tøven først gik til venstre og derefter 

direkte mod udgangen. De blev dog fanget af Arkadens begyndelse og gik herefter ned forbi det 

lukkede spisehus. Tilbage igen forlod de bygningen uden af have set noget af biblioteket. 

76

Billede 25: Trafikale forhold ved Biblioteket Kulturværftet 


Et rum som Spisehuset falder helt udenfor analysen, da det endnu ikke har åb- 

net. At tilknytte en café til biblioteket er ellers en god ide, da det i sig selv kan tiltrække 

folk. Spisehuset ligger i tilknytning til foyeren og altså med direkte adgang. Det er mu- 

ligt at åbne op mod pladsen foran biblioteket og dermed få udeservering, hvilket igen 

vil højne rummet. Afhængigt af både tilladelse og færdiggørelse af det nære ydre rum, 

kan man forvente at Spisehuset ville kunne placeres i kategorien det kvalificerende 

rum. 

Der er altså ikke umiddelbart nogle rene sublime rum, men jeg finder rum der 

kan placeres i de fire andre rumtyper og mellem det kvalificerede og det sublime rum. 

Ifølge Heslet og Dirckinck-Holmfeld var deres kvalitetskriterier, at der kun burde være 

rum i de sublime og kvalificerede rum. Da denne vurdering af rummene nødvendigvis 

er subjektiv, bruger jeg også Jan Gehls analysemodel, da den har mere målbare kriteri- 

77


er. Gehl opstiller nogle mål for, hvordan den menneskelige dimension bør inddrages i 

byplanlægningen, for at få et levende byrum man har lyst til at opholde sig i. Denne 

dimension har jeg set på i forhold til biblioteket som et byrum. 

Rumanalyse II 

De 12 kvalitetskriterier har en del underpunkter, så for overskuelighedens skyld 

har jeg opstillet det hele i en matrix, se figur 4. Her analyserer jeg hvert enkelt punkt. 

Da biblioteket både har rum inde og udenfor, har jeg opdelt Gehls analysemodel i to, 

således at alle kriterier så vidt det er muligt, analyseres både for biblioteket og for det 

nære og fjerne ydre rum. Slutteligt følger en sammenfatning af de vigtigste punkter, 

hvoraf en del af udsagnene i analysen illustreres med en række billeder fra Biblioteket 

Kulturværftet. 

Figur 4: Matrix over 12 kvalitetskriterier 

Beskyttelse 

Beskyttelse mod 

trafik og ulykker 

Oplevelse af tryghed i 

relation til trafik 

Beskyttelse mod kriminalitet og vold 

Ude Inde 

Hele forområdet er en byggeplads, hvilket 

giver risiko for ulykker. Der er forsøgt 

taget hensyn til gående, ved at etablere 

en slags gangbro med gelænder, der går 

lige til indgangsdøren. 

Værftsgrunden ligger lige ud til lokalbanen 

(HHGB). Det betyder at man skal 

passere togskinnerne for at komme ind til 

biblioteket. Det bliver muligt at komme til 

biblioteket fra "Kronborg-siden", men er 

det ikke pt., pga. byggeriet af Søfartsmuseet. 

Adgangsforholdene fra den nyanlagte 

parkeringsplads kræver, at man 

enten går en omvej og krydser Allégade 

to gange, eller må går et stykke på cykelstien, 

som blot er afskærmet til vejen 

med en malet linje. Her går man også 

langs lokalbanens skinner, uden afskærmning. 

Oplevelse af tryghed Ingen problemer i dagtimerne. Personalet 

fortæller at der har været meget mørkt 

ude, i vintermånederne. 

78 

Der har gået håndværkere siden 

åbningen af biblioteket, og de er 

endnu ikke færdige. Det betyder 

at der ligger værktøj og ledninger 

rundt omkring, samt at der ikke 

altid er lige egnede forhold at 

arbejde under, hverken for håndværkerne 

eller personalet. 

Biblioteket virker fint trygt, men 

det er et stort sted lige før lukketid. 

Når biblioteket skal lukke, 

udkaldes i højtaleren at det sker 

om 15 min. På det gamle bibliotek 

gik pedellen rundt til folk.

Levende byrum Da hele området stadig er en byggeplads, 

er der ikke meget liv om aftenen, 

men om dagen virker det åbent og venligt. 

Funktioner der overlapper 

dag/nat 

Der er kun udebelysning ved indgangen 

mod værftsmuseet. 

God belysning Der er ingen belysning foran biblioteket, 

så man må orientere sig fra det lys der 

kommer fra bygningen. Udgangen ved 

værftsmuseet er oplyst. 

Beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger 

Vind/Træk Området foran biblioteket er meget 

åbent. 

Regn/sne Der er ikke anden overdækning end indgangspartiet 

samt helt inde ved glasfacaden. 

Der er ikke cykelparkering 

Kulde/varme Området foran biblioteket er meget 

åbent. 


79 

Biblioteket er stort, og ved lukketid 

er der færre mennesker end 

resten af dagen. Selvom der er 

mange mennesker på biblioteket, 

virker det umiddelbart en smule 

tomt. 

Lyset over receptionen i Foyeren 

tændes automatisk, og måske 

lidt sent, i forhold til at der nåede 

at blive lidt dunkelt. 

Biblioteket er fint oplyst, men der 

virker en smule dunkelt fra Foyeren 

til Børn ved tusmørke. 

Virker umiddelbart fint. Der er 

nogle vinduer der kan åbnes 

automatisk (jeg er ikke klar over 

om de kører på censorer) 

Flere steder i biblioteket er der 

stole ved vinduespartierne, men 

der er ikke anden afskærmning 

mod solen, end det materiale 

facaden består af. Foyeren er det 

koldeste rum, balkonerne de 

varmeste. 

Forurening Ikke noget at bemærke. Ikke noget at bemærke. Der kan 

muligvis opstå gener fra Spise- 

Støv, blænding og støj Der er fortsat byggeplads både foran 

biblioteket, til venstre ved søfartsmuseet 

og Kronborg og langs havnen. 

Komfort 

Muligheder for at gå 

Plads til at gå Der er bygget en gangbro fra jernbanen 

til hovedindgangen, så man ikke går i 

mudder/støv 

Respekt for ganglinjer Da udenomsarealet ikke er færdigt kan 

der ikke siges så meget om dette. 

huset, når det åbner. 

Man bliver blændet når man sidder 

i Horisonten, specielt når 

solen står lavt (forår/efterår). Der 

er en udsugning eller lign. der 

kører hele tiden, den er meget 

tydelig. Bibliotekarerne sidder 

med ryggen mod havnen, hvilke 

kan give problemer med sollys i 

computerskærmene. 

Der er lige gangarealer i Fiktion 

og Fakta, og mere brudte gangarealer 

i Børn. Der er forskellig 

bredde mellem reolerne. Der er 

torve forskellige steder. 

Ja, det er muligt at komme rundt 

uden forhindringer. Det er meget 

lineært, undtagen i Børn.

Interessante facader Bibliotekets facade er interessant, men 

pga. byggeriet holder der ofte arbejdsbiler 

foran. 

Adgang for alle Gangbroen til hovedindgangen er bred 

nok til en handicapscooter eller en tvillingebarnevogn. 

Gode overflader Overfladerne, både vertikalt og horisontalt 

er varierede, i kraft af bygningen samt 

at den ligger på havnen. Selve pladsen 

foran må forventes at blive meget mere 

interessant når den er færdiganlagt. 


Muligheder for at stå / Ophold 

Opholdszoner/kanteffekt 

Nej Nej ikke rigtigt. 

Støttepunkter at stå 

ved 

Facader der inviterer 

til ophold 

Muligheder for at sidde 

Siddezoner med 

mange fordele 

Nej, ikke udover træ-gelænderet på 

gangbroen 

80 

Der er interessante facader indenfor, 

da man f.eks. kan komme 

"uden på" bygningen via Balkonerne 

Der er brede trapper, med tilpas 

afstemt trinhøjde samt elevator til 

alle etager. 

Gulvet i biblioteket er primært 

egetræsgulv, men det brydes på 

balkonerne, der er tæppebeklædte. 

Væggene skifter mellem den 

rå beton, røde mursten, stål og 

glas og trapperne er af jern. De 

fleste af reolerne er lineære, men 

enkelte steder brydes de af runde 

reoler. 

Ikke mange, men f.eks. er der 

jernkarme langs trappen og på 

Balkonen. 

Nej Primært Balkonerne, men også 

Foyerens computere samt Horisonten 

Nej. Gehl isolerer nogle generelle 

ønsker til gode siddepladser hvor 

så meget som muligt skal være 

opfyldt: i kanten af rummet, lavt 

støjniveau, samt udsigt til natur, 

arkitektur, kunst og i særdeleshed 

til livet og de mennesker der 

færdes på stedet (Gehl, 

2010:144ff). På biblioteket er der 

mange siddezoner hvor fordelene 

bliver opfyldt helt eller delvist. 

Der er også både enkeltpladser, 

grupper med og uden borde, 

skriveborde og hyggestole samt 

både åbne og lukkede rum at 

opholde sig i. 

Gode siddesteder Nej. Stolene i biblioteket er så vidt 

muligt placeret ved vinduer, på 

balkonerne, og i praktisk nærhed 

af f.eks. tidsskrifter/aviser eller 

rejsebøgerne i Kloden. 

Gode siddemøbler Nej. Der er rigtig mange forskellige 

typer af stole. Det skal dog bemærkes 

at de fleste af dem har 

en lav siddehøjde. Der er også 

høje barstole, ingen af delene er 

praktisk for ældre mennesker.

Primære og sekundære 

siddemøbler 

Nej. Det forventes at der bliver bygget en 

trappe ned mod havnebassinet, som 

formodentlig vil kunne betegnes som 

sekundær siddeplads 

Mulighed for at se 

Rimelig se-afstand Placeringen af biblioteket gør, at der er 

180 graders udsyn, fra Sct. Mariæ og 

Sct. Olai kirkernes spir, over havnen og 

havet til Kronborg. 

Uhindrede synslinjer Foran biblioteket skæmmes udsynet af 

bryggeriet. 

Interessante udsigter Fra pladsen foran biblioteket kan man se 

de gamle kirkespir, kongekajen, lokalbanen, 

hele havnen, færgerne, krydstogtskibene 

og andre skibe samt Kronborg. 

Belysning (aften/nat) Som nævnt er der ikke belysning på forsiden 

af biblioteket. Kronborg er illumineret. 

Muligheder for at tale og høre 

Lavt Støjniveau Der kommer støj fra byggepladsen, trafikstøj 

fra biler. Lokalbanen tuder hver 

gang den kører forbi overskæringerne 

ved værftsbygningen (i dagtimerne på 

hverdage passere der fire tog i timen). 

Man kan høre højtaleranlægget på færgerne 

når de sejler ind og ud af havnen. 

Samtalevenlige siddearrangementer 

Mulighed for udfoldelse/aktivitet 

Invitation til fysisk 

aktivitet, motion, leg 

og kreativ udfoldelse 

Ingen endnu, det ser ikke umiddelbart ud 

til at det kommer. 

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. 


Dag og nat Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. 

Ingen forskel. 

Sommer og vinter Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. 

Det kommer forhåbentlig når pladsen 

foran biblioteket og resten af området 

bliver færdiggjort. 

Ingen forskel. 

81 

Der er kun primære siddepladser, 

til gengæld er der rigtig 

mange af dem og i mange udformninger, 

fra almindelige stole 

over "snurretoppe" til plastikmoduler 

der kan bygges op. Man 

kan sågar sidde inde i reolen 

uden om Hulen. Særlig Børn har 

mange forskellige slags stole. 

I biblioteket er der både lange og 

korte afstande, udsyn til begge 

sider af biblioteket samt op og 

ned fra Foyeren til etage 3 

I biblioteket er der både høje og 

lave reoler, så nogen steder brydes 

synslinjen. Også på balkonen 

brydes synslinjen, når man 

sidder i stolene, da gelænderet 

forhindrer frit udsyn. Dette udsyn 

får man til gengæld i Horisonten. 

Specielt i horisonten på etage 3 

er der, udover det man kan se 

når man er udenfor, en udvidet 

udsigt til Sverige, sundet og 

Kronborg. 

Belysningen i biblioteket virker 

fint, Foyeren er dog lidt mørk. 

Der er et udsugningsanlæg der 

støjer konstant. 

Flere steder i biblioteket er der 

mulighed for at sidde sammen. 

Der er mulighed for forskellige 

typer af kreativ udfoldelse. I Børn 

naturligvis, men også på etage 2 

i computerrum, spillerum, itværkstedet 

og lydstudiet (Alle 

rum er dog endnu ikke færdige).

Herlighedsværdi 

Skala 

Dimensionering af 

bygninger og rum i en 

menneskelig skala, 

relateret til sanser, 

bevægelsesmuligheder 

og adfærd 

Det virker godt. Ifølge Gehl, er det kun 

muligt at holde kontakt mellem bygning 

og gade, indenfor de nederste fem etager 

af et byggeri (Gehl, 2010:50). Kulturværftets 

bygning er ikke højere, end den 

grænse Gehl sætter ved ca. 4. etage, og 

det er derfor muligt at se hvad der sker i 

f.eks. Horisonten, når man selv står på 

pladsen foran. 

Muligheder for at nyde positive aspekter ved klimaet 

Sol/skygge Der er sol foran hovedindgangen til om 

eftermiddagen. På tegningerne over det 


82 

Her gælder det samme som for 

uderummet, blot med den forskel 

at det fysisk er nemmere at se 

ned end op (Gehl, 2010:49). 

Ophold i bibliotekets øverste 

etage giver således god mulighed 

for at holde kontakt med livet 

på gadeniveau. Det samme gør 

sig gældende fra de forskellige 

Balkoner, hvor der er åbent mellem 

etagerne. 

Varme/kulde endelige område foran biblioteket er der 

ikke umiddelbart planlagt træer eller andet 

der kan skygge for solen. Der er 

umiddelbart heller ikke tegnet hverken 

bænke, stole eller borde på tegningerne 

over det færdige udeområde. Det er planlagt 

at der bygges en trappe ned til hav- 

Der er sol på glasfacaden indtil 

om eftermiddagen. 

Der er ingen gardiner eller mulighed 

for selv at regulere varme/kulde. 

Vinduerne kan ikke 

åbnes af publikum. 

Læ/brise nebassinet. Umiddelbart vil der ikke være Jeg kan forestille mig at det kan 

noget der kan give læ. 

trække ind i Foyeren, via svingdøren. 

Æstetiske kvaliteter og positive sanseindtryk 

Godt design og gode 

detaljer 

Selvfølgelig en subjektiv holdning, men 

facaden er interessant og med gode detaljer. 

Inventaret er holdt i gedigen pæn 

kvalitet og rolige farve, der brydes 

af stole i farver. Der er en del 

Mac-computere, som æstetisk er 

lettere i udtrykket. 

Smukke udsigter Udsigten er i top. Udsigten er i top, specielt fra 

Horisonten. 

Gode materialer Byggeriet virker gedigent og gennemført. Reolerne virker solide. Gulvet er 

flot, men har f.eks. allerede 

mærker efter stigerne der er placeret 

på Kloden. Dette kan dog 

have en rustik charme. 

Træer, planter, vand Der er masser af vand, men ingen træer 

og planter. Der er græs på den lille halvø 

i havnen. 

Der er ikke meget natur i biblioteket, 

kun en enkelt plante.

Sammenfatning: 


Det første hovedområde Gehl har med, er beskyttelse. Det største problem for 

biblioteket er, at adgangsforholdene til biblioteket dels er præget af, at området stadig 

er en byggeplads, dels at man ikke umiddelbart kan gå fra parkeringsplad- 

Billede 26: Farlige adgangsforhold 

ventes løst, som byggeriet bliver fær- 

digt. Indenfor kan der opstå problemer 

med varme og blænding på solrige 

dage. Udenfor er der ikke pt. nogle 

muligheder for at gå i læ eller f.eks. 

skygge. 

Det andet hovedområde hand- 

ler om komfort. Gehl prioriterer mu- 

lighederne for at gå, stå og sidde højt. 

sen/busstoppestedet, uden at skulle 

passere lokalbanens skinner. Det bety- 

der, at gående kommer ud på cykelstien, 

både med og mod kørselsretningen, hvis 

ikke de vælger at gå en omvej, se bilag 8 

samt billederne 25 og 26. 

Inde i biblioteket arbejder hånd- 

værkerne fortsat, hvilket kan være til 

gene. Bibliotekets rum virker trygge, 

men knap så levende, da de er store og 

man ikke opfatter hvor mange menne- 

sker, der er på biblioteket 46 . Der er in- 

gen belysning foran biblioteket, hvilket 

kan have givet problemer i de forgangne 

vintermåneder, men problemet må for- 

46 På etage 3, Fakta, er der, d. 1. april 2011 kl. 12.15, 20 personer fordelt på Horisonten, IT-rummet, 

Studieceller og ”løst” i rummet. 

Billede 27: Belysningsproblemer 

83


Foran biblioteket der bygget en gangbro hen over byggepladsen, der fører til hoved- 

indgangen. Der er endnu ikke muligheder for hverken stående eller siddende ophold, 

ud fra Gehls definitioner. Indenfor i biblioteket er der gjort noget mere ud af det, med 

brede ganglinjer, små pladser, interessante facadedetaljer og gode adgangsforhold. 

Der er ikke gjort meget ud af ståmuligheder, men til gengæld er der et meget varieret 

udbud at primære siddemøbler, som også er placeret primært ved vinduespartier og 

andre relevante steder. En anke kan være, at mange af siddemøblerne er lave, og der- 

for ikke velegnede til alle ældre. Se bilag 9 for et varieret udbud af siddemøbler. 

Gehl taler også om vigtigheden af at kunne 

se, høre og tale sammen. Det nære ydre rum giver rigtig gode muligheder for at se, 

både med uhindrede linjer samt med interessante udsigter. Indenfor i biblioteket er 

der også varierende synslinjer og udsigten mod havnen kan flere steder nydes frit. Dog 

brydes udsigten nogle steder af f.eks. gelænderet når man sidder på balkonen eller af 

bygningens facade. 

Billede 28: Muligheder for at stå 

Både ude og inde forekommer der støj. Ude fra byggepladsen, vejen og lokal- 

banen, inde præges flere områder af en udsugningslyd samt arbejdende håndværkere. 

84


Under komfort taler Gehl også om, at man skal have mulighed for at udfolde 

sig og lave aktiviteter. Der er ikke nogen muligheder udenfor, men i biblioteket er der 

adskillige rum med mulighed for kreativ udfoldelse, både for børn og voksne. Da analy- 

sen blev udført, var det dog ikke alle rum der var færdige, f.eks. manglede der udstyr. 

Billede 29: Solafskærmning 

Det sidste hovedområde er herlighedsværdi. Her taler Gehl om, at det er vig- 

tigt, at dimensioneringen af bygninger og rum er i en menneskelig skala, det vil sige, at 

afstandene ikke er for store, at sanserne har mulighed for at opfatte omgivelserne og 

opleve andre mennesker. Her virker skalaerne på biblioteket, arkitekturen og rumme- 

ne umiddelbart gode. Der er ikke for højt, når man kigger op eller ned (Gehl, 2010:50), 

men nogen vil måske finde, at rummene er meget lange. Min vurdering er dog, at de 

holder sig indenfor Gehls anvisninger, hvor han henviser til, at en synsgrænse på 100 

meter 47 (Gehl, 2010:44) Det har også betydning at kunne nyde de positive ting ved 

klimaet. På biblioteket er der mulighed for sol indtil om eftermiddagen, vinduerne kan 

åbnes, men ikke af publikum, og der er mulighed for både at opholde sig direkte i solen 

og i skyggen. Foran biblioteket er der ligeledes sol indtil om eftermiddagen. På tegnin- 

ger over hvordan området kommer til at se ud, ser det ikke ud til, at der bliver andet 

end en bar plads. Dette vil betyde, at det ikke vil være muligt at søge skygge eller læ. 

47 Det har ikke været muligt at finde tal på biblioteksrummenes længde, men ud fra topografiske kort, 

vurdere jeg rummene til at være ca. 80-90 meter. 

Billede 30: Gangareal 

85

Billede 31: Området ved Biblioteket Kulturværftet 


Som en slags overbegreb har Gehl ”æstetiske kvaliteter og positive sanseind- 

tryk”, som omhandler godt design, smukke udsigter, gode materialer og natur. Inden- 

for i biblioteket er inventaret nyt og designet specielt til biblioteket. Det er holdt i en 

fast farvescala i hvid, sort og grå kun brudt af enkelte møbler i orange (Helsingør 

Kommunes Biblioteker [2010]: Biblioteket. Inventar). Udsigten fra specielt etage 3 er 

indarbejdet i arkitekturen, og materialerne der er brugt til byggeriet virker gedigne. En 

af tankerne med at bygge i den gamle værftsbygning, var netop at bevare historien, 

ved også at bevare de rå beton- og stålkonstruktioner. Disse er suppleret med trægul- 

ve i eg. Selve arkitekturen i bygningen virker som kvalitet og gennemført. Facaden har 

interessante detaljer og placeringen af bygningen er valgt godt. Af natur er der natur- 

ligt vand, men umiddelbart ser det ikke ud til, at der vil blive etableret hverken træer 

eller planter, når man ser på arkitekttegningerne, jvf. billede 31. 

Det er altså ikke alle 12 kriterier der opfyldes optimalt, specielt udeområdet 

opfyldes dårligt. Nogle områder, som den manglende beskyttelse, må forventes at bli- 

ve udbedret, efterhånden som byggeriet bliver færdigt. Hele udeområdet bæger præg 

af det ufærdige byggeri. I forhold til komforten er særligt mulighederne for at sidde og 

for at se opfyldt. Der er medtænkt mulighed for udfoldelse/aktivitet inde i biblioteket, 

men udstyret er endnu ikke på plads i alle rum. Herlighedsværdien og særligt den 12. 

kvalitet vedrørende de æstetiske kvaliteter og positive sanseindtryk opfyldes dog i høj 

grad, men kan, som nævnt, ikke stå alene. 

86


Også Bek har fokus på det æstetiske i sin analysemodel, men før dette aspekt 

er der fire andre områder der hænger tæt sammen med dette. 

Rumanalyse III 

Beks fem analyseaspekter består, som tidligere nævnt, af glidende overgange, 

uden dog at være irreversibel. Det formmæssige aspekt kan imidlertid ses som en for- 

udsætning for det praktisk-funktionsmæssige, der skal forstås som rummets konkrete 

udformning i forhold til den givne funktion. Bibliotekets formmæssige aspekt kan kort 

beskrives ud fra genanvendelsen af de gamle værftsbygninger. Værftsbygningen står 

med sine oprindelige 

røde murstensvægge 

som en historisk kerne og 

med en facade beståen- 

de af en facetteret klima- 

skærm og en tagstruktur i 

glas og stål. Gentagelsen i 

facadestrukturens ”sejl” 

er den eneste umiddel- 

bare symmetri der er at 

spore. Indvendig står de 

rå mure tilbage. 

Hele bygningens praktisk-funktionsmæssige aspekt kan deles mellem bibliotek, 

to sale, udstillingsrum, café, museum og mødelokaler. Formålet med hele bygningen er 

at samle en række forskellige kulturelle funktioner og skabe et kulturelt samlingspunkt 

for byen. Formålet med biblioteket er at skabe levende formidling, at styrke børnebib- 

lioteket og lokalhistorien samt at skabe bedre opholdsmuligheder 48 . Hertil er rummene 

blandt andet udformet med masser af plads, mange siddemuligheder og en hel etage 

til børneafdeling. Lokalhistorien har fået en fremtrædende plads i forhold til det forrige 

bibliotek. Selve bibliotekets indre er præget af åbenhed, med lange synslinjer og brede 

48 http://www.kulturhavnkronborg.helsingor.dk/ 

Billede 32: Biblioteket Kulturværftet 

87


trapper, men udefra kan det fremstå lukket og en smule afvisende. Umiddelbart virker 

rummene meget store i forhold til antal personer der befinder sig i biblioteket 49 . 

Det scenografisk-sociale aspekt hos Bek handler om hvordan brugerne frem- 

træder i den ramme rummet sætter. Dette aspekt kunne nemt være blevet en hel ana- 

lyse i sig selv. Her tager jeg blot udgangspunkt i et enkelt begreb, nemlig koreografien i 

rummet. Dette skal forstås ud fra, om der er særlige ritualer, ceremonier eller adfærds- 

former der er bestemmende for positions- og bevægelsesmønstre i rummet. Da biblio- 

teket er et offentligt rum, definerer det i sig selv ritualer som f.eks. hvordan man age- 

rer sammen med andre, ofte ukendte, mennesker. Biblioteket som institution define- 

rer andre ritualer, som at man er bruger af en offentlig ydelse, med ansatte der kan 

Billede 33: Forslag til det Kongelige Bibliotek i Paris 

vejlede og hjælpe en. På Biblio- 

teket Kulturværftet mødes man 

af en reception (ikke længere 

en skranke) som med sin rund- 

hed er blødere end så mange 

andre skranker i det offentlige 

system (se billede 24). Biblio- 

teker har gennem tiden været 

præget af en ophøjethed, 

grænsende til det hellige. Bag- 

grunden for disse hellige bibliotekshaller, kan ses stamme fra oplysningstidens forsøg 

på at indsamle, ordne og formidle al viden f.eks. gennem den store franske encyklo- 

pædi. Særlig biblioteksutopier som f.eks. Étienne-Louis Boullées forslag til det kongeli- 

ge bibliotek i Paris i 1785 viser, hvordan man kunne bruge arkitekturen som en vision 

af encyklopædien (Dahlkild, 2006b:55). Indenfor de seneste 100 år bærer særligt vi- 

denstemplerne, men også velfærdsbibliotekerne, præg af denne ophøjethed, som har 

medført en helt bestemt adfærdsform i biblioteksrummet, med dæmpet tale og rolig 

49 Selvom der reelt er mange der opholder sig i biblioteket under mine observationer, oplevede jeg 

rummene som delvist tomme. 

88


adfærd. Denne adfærd har man i nyere biblioteksbyggeri forsøgt at komme til livs, 

selvom det er svært. 

Da Halmstad Stadsbibliotek blev bygget, lavede man bevidst ikke læse- 

sal/stillerum, men måtte efterfølgende på opfordring fra lånerne indrette det allige- 

vel 50 . Under nyindretningen på Tårnby Bibliotek har der været klager over larm. På 

Billede 35: Spisehuset oppefra 

få eller flere siddende. Muligheden for 

foredrag er integreret i etage 2, med 

Grotten der er en åben amfiteaterlig- 

nende ”sal”. Fra Spisehuset er der åbent 

hele vejen op til etage 3. Det virker til at 

kunne blive et livligt hus, når Spisehuset 

åbner og fyldes med snakkende gæster, 

men dermed også med risiko for klager, 

fra dem der stadig ønsker ro. 

hjemmesiden kan man nu finde en vejled- 

ning vedrørende lydniveauet 51 . På Bibliote- 

ket Kulturværftet består alle etager af et helt 

åbent rum og små siderum som alle har glas- 

vægge, og derfor også er åbne i den forstand 

at man kan se ind. Der er ikke en traditionel 

læsesal, men mange områder med plads til 

Billede 34: Spisehuset 

50 Kilde: Studiebesøg d. 4. marts 2009 

51 http://taarnbybib.dk/forside/om_bibliotekerne/lydniveau_p_hovedbiblioteket 

89


Bek skriver, at der ved planlægningen af rummet må tages hensyn til, hvilken 

koreografi tidens vedtagne kodeks for indbyrdes omgang og fælles optræden vil have i 

rummet (Bek, 1990:26). Jeg tolker bibliotekets rum og indretning til, at det er menin- 

gen, at brugernes adfærdsformer skal afspejle noget ganske andet end tidligere tiders 

adfærd i biblioteksrummet. 

Biblioteket Kulturværftets ikonografisk-betydningsmæssige aspekt afspejler, i 

både vision og realitet, det historiske og det moderne: 

”I Kulturværftets arkitektur forenes Helsingørs værftshistoriske ånd 

med et toptunet moderne fremadskuende kultur- og videnscenter. Her opleves 

'historiens vingesus' i et nydefineret udtryk. Her er en bygning, der spejler et 

mangefacetteret mødested forankret i den lokale identitet, men med internationalt 

udsyn og format” 52 . 

Selve byggestilen er, som tidligere beskrevet, markant anderledes i ikonbygge- 

ri, hvilket fremgår klart af Biblioteket Kulturværftet. Ideen med at viderefører navnet 

værft kan ses som et symbol på at bevare fortiden og føre den med frem. At facaden, 

specielt på afstand, skal ligne et skib med sejl, hvis indre ”dæk” tilmed er lavet af ege- 

træsplanker, er med til at binde bygningen sammen med både Helsingør by, havnens 

og værftets historie. 

Det visuelt-oplevelsesmæssige eller æstetiske aspekt handler om, hvordan 

rummet opleves og bruges. Arkitekten/planlæggerens idéer og formsætning af rum- 

met - rummets idé - kan modtages eller afvises af brugeren eller beskueren. Biblioteket 

Kulturværftet som rum henvender sig til brugeren mere end beskueren. Bibliotekets 

tilbud er mange, fra traditionelle lån, til brug af nyeste multimedier til f.eks. lyd og bil- 

ledbehandling, over oplevelser gennem arrangementer og cafébesøg. Jeg kan ikke ud 

fra mine observationer sige noget bestemt om, hvorvidt biblioteket bruges og ikke blot 

beskues. Dels fordi det ikke er det jeg har set efter, dels fordi en del af de tilbud biblio- 

teket har, endnu ikke var klar til brug i undersøgelsesperioden. 

52 http://www.kulturvaerftet.dk/om-kulturvaerftet/arkitekturen.aspx 

90

Opsamling 


Jeg har tidligere defineret arkitektur som brugskunst, og netop brugskunstens 

æstetiske virkemidler kan kendes på, at de har et formål. De skal f.eks. tiltrække op- 

mærksomhed, brugere, give mening eller være motiverende. Det æstetiske erfarings- 

grundlag kan udtrykkes som at mennesker påvirkes af sanseindtryk, både hvad angår 

selve indtrykkene og deres betydning. Både Heslet og Dirckinck-Holmfeld, Gehl og Bek 

tager udgangspunkt i, at arkitekturen og rummene påvirker mennesker. De to første 

analyser viser, at de forskellige kriterier ikke opfyldes til fulde. Der findes ingen rene 

sublime rum, men både indifferente og sågar sundhedsskadelige, og de 12 kvalitetskri- 

terier opfyldes kun delvist, særligt er udeområdet kritisk. I den tredje analyse har jeg 

særligt fokus på koreografien i rummet. Dette er interessant fordi ikonbiblioteker, net- 

op i kraft af ikontanken, fremstår som helt nye typer af biblioteker, der både skal 

rumme tidligere og nye brugere. Derfor er det vigtig at have fokus på, om ombygnin- 

gen og indretningen i biblioteket vil kunne bryde tidligere adfærdsmønstre. Skal biblio- 

teksrummet ligne sig selv eller skal der helt nye tanker til? 

91

Kapitel 4 

Rum for viden, væren og vækst? 

"En bygning er først organisk, når det ydre og 

indre står i samklang med hinanden, når begge 

dele harmonerer med det givne formål og det 

givne landskab og tidspunktet for opførelsen." 

Frank Lloyd Wright (arkitekt, 1867-1959) 

Rum for viden, 

væren og 

vækst? 

92


Titlen på specialet, Rum for viden, væren og vækst, er inspireret af Biblioteket 

Kulturværftets visionspapirer fra 2005 (Helsingør Kommunes Biblioteker, 2005:11). 

Man kan tale om, at bibliotekernes mål er konvergeret over tid. Et af bibliote- 

kets formål har alle dage været at samle den viden der fandtes. Særlig med vi- 

denstemplerne blev viden nu sat i faste rammer. Ikke at der ikke også var rum til at 

være, for videnstemplernes læsesale fungerede også som varmestuer. Men det var 

viden, der var det bærende element i videnstemplet. 

Det store fokus på biblioteket som værested, opstod med ”dagligstue”- 

indretningen, der, som et levn fra tidligere lejlighedsbiblioteker, sås med Stationsbyud- 

stillingens Folkebiblioteks indretning, og som siden udvidedes med arkitekttegnede 

møbler, gulvtæpper og lamper, der skulle gøre biblioteksrummet mere attraktivt. Alle- 

rede med f.eks. Kalundborg Bibliotek (1920) og siden Nyborg Bibliotek (1939) sås det- 

te. Hermed opstod starten på en institutionalisering, efter der blev udgivet bøger om, 

hvordan biblioteksinventarer udførtes bedst, startende med Carl Jørgensens mønster- 

tegninger fra Kalundborg Bibliotek som retningsgivende (Jørgensen, 1921) 53 . Denne 

mere retlinede indretning sås i stigende grad i velfærdsbibliotekerne, der blev præget 

af en mere minimalistisk tilgang. Med Marianne Andersson og Dorte Skot-Hansens 

model af folkebibliotekets rolle fra 1994, hvor biblioteket blandt andet sås som et soci- 

alcenter, blev biblioteket som værested også italesat. Denne mulighed for væren har 

vist sig særdeles vigtig for brugerne. Da Københavns Bibliotekers Hovedbiblioteket ef- 

ter nyindretning i 2009 havde flyttet avislæsepladserne væk fra indgangsområdet, og 

oven i det ikke længere havde borde man kunne læse ved, havde kritikken ingen ende. 

En af de væsentlige tendenser for det fysiske biblioteksrum, som Hvenegaard 

Rasmussen og Jochumsen fremhæver, er biblioteket som det tredje sted. At kunne 

bruge biblioteksrummet som en offentlig plads, hvor folk kan mødes, er vigtig for de- 

mokratiet. Det er også vigtigt for den enkelte borger, som i det senmoderne samfund 

har brug for pusterum fra hverdagens mange valg. En voldsom eskalering i teknologi 

53 Jørgensen udgav senere Danske Biblioteksbygninger (1946) som blev fulgt op af Folkebiblioteksbygningen. 

Normer og typeplaner for bibliotekslokaler i områder med 5.000 til 25.000 indbyggere (Plovgaard, 

1967) og Biblioteksbygning 1984. Planlægning af bibliotekslokaler i områder med indtil 30.000 

indbyggere (Lylloff og Plovgaard, 1984). Seneste bog er Biblioteksrummet. Inspiration til bygning og 

indretning (Niegaard et al., 2008) 

93


gør i dag, at vi kan være i elektronisk kontakt med andre, uden nødvendigvis at møde 

dem. Derfor er der brug for offentlige rum som biblioteker, hvor det uformelle møde 

kan supplere et stigende virtuelt liv. 

Højkonjunkturen, og det massive opsving i 1960’erne, betød en massiv udbyg- 

ning af biblioteker i Danmark. Det var nu ikke længere nok med viden og væren. Der 

kunne tilføjes endnu et begreb, vækst, som først forstås helt bogstaveligt, siden også i 

mere overført betydning. Oplevelsessamfundet og ikke mindst fokus på oplevelses- 

økonomi og dens muligheder i kulturen, samt 00’ernes politiske fokus på, hvordan vi- 

denssamfundet og livslang læring skal være den bærende kraft for Danmark, sættes på 

dagsordenen (Reitz Jørgensen, 2007). Satsning på viden og innovation skal føre til 

vækst, hvor borgernes læring blandt andet skal forestås gennem biblioteket (Reitz Jør- 

gensen, 2007:23). Også vækst, i alt fra nye medier til antal besøgende får (og har) en 

fremtrædende plads. Det er med vækst for øje, at byer verden over, vælger at bruge 

millioner af kroner på nyt spektakulært ikonbyggeri, også på biblioteksområdet. Fi- 

nanskrisen har dog lagt en dæmper på begejstringen og diskussioner om, hvor mange 

penge der skal bruges på kultur, er blomstret op på ny. Set i lyset heraf, er det forståe- 

ligt, at det er nødvendigt at måle alting. Problemet med dette er, at ikke alt kan måles. 

Slet ikke sanser og følelser. 

I dag mødes brugerne af tilbud om viden, væren og vækst fra andre steder end 

biblioteket. Det kan være boghandlere der laver café, internettets uanede muligheder, 

med alt fra interesseblogs til nyhedskilder eller nye mobile teknologiers indflydelse. 

For fortsat at kunne legitimere et fysisk tilbud, må biblioteker i dag sørge for at skabe 

rum for både viden, væren og vækst, samtidig med de forsøger at tilgodese alle. 

Den traditionelle klassiske arkitektur blev udfordret af modernismens frisættel- 

se. En frisættelse der ses tydeligt med Bauhaus Skolen i 1920’erne og 30’erne og som 

slår igennem i Danmark i slutningen af 1950’erne. Her blev det dog den fornuftige ver- 

sion der blev bærende. Bygningens funktion var det vigtigste og det var herefter den 

skulle bygges. Samtidig blev det også vigtigt at udligne klasseforskellen og til dette 

kunne arkitekturen bruges. Som en direkte modsætning til klassiske bygninger, og her- 

94


under også videnstemplerne, blev åbenhed og transparens bærende for de nye biblio- 

teksbyggerier. Denne tid prægedes også af en tro på, at der skulle være plads til alt og 

alle og man kan tale om, at der skete både en rum-integration og en materialeudvidel- 

se. Velfærdsbibliotekerne prægedes af det store etrumsbibliotek. Videnstemplernes 

tidligere opdelte rum blev nu integreret i ét stort rum, hvor der var plads til alle typer 

materialer, alle samfundsgrupper og alle kulturer. 

Med oplevelsessamfundet og oplevelsesøkonomien sættes der ny fokus på, 

hvad biblioteker bør tilbyde og særligt i indretningen bliver der sat fokus på, hvordan 

man kan skabe oplevelsestilbud, der tilgodeser brugerne. Det er nu ikke længere nok, 

at biblioteket stiller alle typer materialer til rådighed, og at man herigennem kan få 

oplevelser, nu skal besøget være en oplevelse i sig selv, nærmest på lige fod med forly- 

stelsesparker. Biblioteket er i konkurrence om kunderne med andre kulturtilbud. Og 

kunderne vælger ud fra, hvad der giver den største oplevelse. Det helt store oplevel- 

sesbibliotek i Cerritos, USA fra 2002, blev verdenskendt for dets indretning med mange 

forskellige rum med meget specifikke funktioner, f.eks. et herreværelse ”Old World 

Reading Room” med pejs, bløde gulvtæpper og mørke reoler. I Danmark har f.eks. 

Greve Bibliotek lavet en minimodel med tre lænestole, gulvtæppe og et lille bord i de- 

res åbne magasin. Det mest gennemførte oplevelsesbibliotek i Danmark må nok be- 

tegnes som Hjørring Bibliotek, der i 2008 blev berømt langt ud over landegrænsen for 

deres helt nye og anderledes indretning, blandt andet med deres ”røde tråd”. 

Billede 36: Greve Bibliotek 

Billede 37: Hjørring Bibliotek 

Samtidig med oplevelsesbølgen opstod der, ifølge Jencks, en ny type arkitektur, 

ikonbyggeriet, som en direkte følge af Bilbao-effekten. Guggenheim Museet, der gjor- 

de op med det Jencks betegner som karré-arkitektur og den retvinklede verden, for- 

95


måede at vende byens dalende skibsindustri til en stigende kulturindustri og satte så- 

ledes spektakulær arkitektur og økonomisk vækst ind i en ny kontekst. Allerede i 1999 

stod ”Den Sorte Diamant”, tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek i København, færdig, 

med sin skrånende facade ud over havnekajen og sit organiske indre. 

Billede 38: Den Sorte Diamant 

Med boghandel og café, blev det ellers meget videnskabelige bibliotek pludse- 

lig for alle – eller i hvert fald for flere. Selvom Schulze hævder, at vi nu lever i et over- 

flodssamfund, hvor alle principielt har råd til at betale for kulturen, så vil caféen i Den 

Sorte Diamant i sig selv afskrække både Schulzes underholdnings- og harmonimiljø, 

som formodentlig vil finde tanken om at gå på café på biblioteket direkte kedelig eller 

alt for finkulturel. 

Med videnstemplerne og velfærdsbibliotekerne præges biblioteksbyggeriet af 

to vidt forskellige typer biblioteker. Man går fra at se viden som noget ophøjet, og må- 

ske stadig lidt helligt, til det helt modsatte, med lave transparente bygninger. Den fine- 

re læsekultur forenes nu med musik-, populær- og teaterkulturer. Biblioteksrummet 

udvides til at skulle kunne rumme alle slags kulturer. Helt særligt for velfærdsbibliote- 

kerne, er placeringen i naturen, med store vinduespartier der trækker det grønne ind i 

biblioteket. Indretningsmæssigt finder den største forskel sted fra videnstemplerne til 

96


velfærdsbibliotekerne, hvor rummet åbnes (yderligere) op og der gives rum for andre 

materialer end bøger. Ikonbibliotekerne kan ses have taget elementer fra de tidligere 

biblioteksbyggerier. Ikonbibliotekernes uenshed til trods, har de også visse indbyrdes 

fællestræk, f.eks. fler-etages åbenrums biblioteket, som minder mest om velfærdsbib- 

liotekernes indretning, mens det monumentale fra videnstemplerne ses i den spekta- 

kulære arkitektur. Til gengæld er ikonbibliotekerne absolut ikke modulbiblioteker, som 

ellers blev mønsterbibliotek i 1960’erne. Hvis man skal tale om mønsterbyggeri i dag, 

er det bygninger der i sig selv skaber interesse og oplevelse, samt med et indre som 

gerne skal indrettes, så rummene ikke bliver vanebaserede, men hele tiden giver bru- 

gerne nye oplevelser. 

Netop begrebet oplevelse er interessant at berøre. Ifølge Jørgen Stigel er be- 

grebet oplevelse (Erlebnis) født af den tyske romantik, i reaktion mod og som konse- 

kvens af oplysningstiden fornuftdyrkelse (Stigel, 2007:124). At noget kan kaldes en 

oplevelse, forudsætter, ifølge Stigel, først et brud på rutiner og dernæst en transfor- 

mation af det oplevede til en beretning, hvor man kan fremstille sig selv og derigen- 

nem formidle sine oplevelser. Dette er medvirkende til at give sig selv status som indi- 

vid (Stigel, 2007:117). Efter at der i dag kan sættes spørgsmålstegn ved det fysiske bib- 

lioteks berettigelse, er der kommet et større fokus på, hvilket image biblioteker har. 

Spørgsmålet om, hvordan omverdenen ser på biblioteket, har øget opmærksomheden 

på de virkemidler der er, for at give udtryk og gøre indtryk på en sådan måde, at biblio- 

teker kan fange og fastholde brugernes opmærksomhed. Til dette kan blandt andet 

bruges æstetiske virkemidler som f.eks. arkitekturen. 

Når biblioteker i dag bevidst bruger arkitektonisk iscenesættelse, kan man tale 

om, at æstetikken er afsenderens (her biblioteket) producerede perspektiv set overfor 

oplevelsen som værende modtagerens (brugernes) perciperende perspektiv (Stigel, 

2007:126). Det betyder, at selvom bibliotekerne bygges som ikoner, og dermed forven- 

tes at opnå noget ekstra ved hjælp af æstetikken, så er det stadig brugerne der afgør, 

om bibliotekerne er en oplevelse. Det er ikke nyt at bruge æstetiske virkemidler i byg- 

geri, men det er nyt, at man i dag bevidst prøver at iscenesætte biblioteksrummet. 

97


Forestillingen af både bruger og bibliotekar har ændret sig over tid. Hvor man i 

videnstemplerne og til dels også i velfærdsbibliotekerne havde bibliotekarer som eks- 

perter og låneren som ydmyg uvidende, der skulle oplyses og dannes, er bibliotekaren i 

dag meget mere en guide, i et uendeligt stort vidensunivers. Synet på brugerne har 

ændret sig på flere måder, både i opdelingen og i perspektivet på brugeren. Opdelin- 

gen af brugerne hænger nøje sammen med måden at indrette biblioteksrummet på og 

afspejler de forskellige perioder. Fra videnstemplernes opdeling i voksne og børn, over 

velfærdsbibliotekernes opdeling i forskellige grupper, til ikonbibliotekernes opdeling i 

segmenter og f.eks. med fokus på nye brugertyper som prosumers, som kræver den 

nyeste teknologi. Et andet perspektiv, som blandt andet er lagt af Jochumsen og Hve- 

negaard Rasmussen, er det skift der er sket gennem tiden, hvor man har set brugeren 

som borger, over klient til kunde (Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen, 2006:43). 

Kundebegrebet er interessant, da det tager udgangspunkt i markedet, og i at brugeren 

som kunde ikke længere er underlagt eksperter, men selv ved, hvad der er bedst. Her 

opstår et dilemma. For hvis biblioteket ses som marked, er det så stadig et frit offent- 

ligt rum? 

Folkebiblioteket har altså ændret karakter gennem de seneste 100 år. En byg- 

nings arkitektur kan opfattes som et udtryk for samfundets kulturelle værdier og en 

holdning til samtiden. Man kan læse tidens tekniske, funktionelle, sociale, økonomiske 

og politiske perspektiver i biblioteksbygningerne. Bygningernes arkitektur kan dog ikke 

stå alene, men kræver en kontekst, f.eks. både den geografiske placering og den kultur 

der hersker. 

Der er flere forhold, der kan tænkes at have betydning for den måde man byg- 

ger eller ombygger folkebiblioteker på i dag. Et væsentligt forhold er overgangen til det 

senmoderne samfund, med en heraf følgende radikalisering af det moderne samfunds 

konsekvenser. Her ses især frisættelse af både institutioner og mennesker at medføre 

konsekvenser, som kræver nye måder at agere på. Fokus på oplevelse som værende 

med til at reducere det komplekse senmoderne liv og som middel til at forøge menne- 

skers velvære og være identitetsskabende, sammen med en drastisk ændring i kultur- 

98


politikken, hvor oplevelse pludselig kunne ses som et middel til økonomisk vækst, æn- 

drede måden hvorpå man så på biblioteket. Hvor viden, oplysning og dannelse havde 

dannet grundlag for det man senere italesatte som demokratisering af kulturen og 

siden kulturelt demokrati, står vi i dag med en kommercialisering af kulturen, som 

blandt andet kan ses ved, at det nu skal være en oplevelse at gå på biblioteket, og at 

denne oplevelse skal være en del af legitimeringen af det fysiske bibliotek. 

Nogle vil mene, at demokratiseringen af kulturen har overlevet det kulturelle 

demokrati, som det f.eks. beskrives i Spændvidder, hvor det pointeres, at ”selvom den 

pluralistiske, deltagelsesorienterede udformning af kulturpolitikken vandt stærkt frem 

og *…+ blev dominerende i løbet af 70’erne, har det imidlertid kun sat sig beskedne 

spor i den praktiske kulturpolitiks fordeling af ressourcerne” (Langsted 2010:17). Også 

direktør for Københavns Bymuseum, Jette Sandahl, udtalte i januar 2010, at ”i Dan- 

mark bruger vi egentlig ikke begrebet kulturelt demokrati ret meget. Det har aldrig 

været et begreb, som rigtigt er slået igennem for os” 54 . Indførslen af en kulturkanon i 

2004, udvalgt af eksperter, kan ligeledes ses som en fortsættelse af den klassiske, nati- 

onale dannelseskultur. 

At flere nye ikonbiblioteker fortsat indretter sig med samme biblioteksindret- 

ning som prægede videnstemplerne, trods bygningernes ofte organiske struktur, og 

uden særlig brug af ny teknologi, vidner om, at det kan være svært at bryde gamle 

mønstre. En undersøgelse af ti spydspidsbiblioteker viste i 2009, at langt fra alle biblio- 

teker tilbød brug af sociale teknologier. Brug af sociale teknologier vil kunne fange 

opmærksomheden hos Schulzes selvrealiserings- og underholdningsmiljø og dermed 

trække nye brugere ind i det fysiske bibliotek (Carlsen og Frisenette, 2009). 

Med samfundsudviklingen og både frisættelsen af individ og kulturinstitutioner 

som f.eks. biblioteket, står vi i dag med helt nye udfordringer for det fysiske bibliotek. 

Bare det at legitimere det fysiske rum i sig selv, er nu blevet en opgave. Med tanke på 

Bilbao-effekten, kan man forvente at ikonbibliotekstanken vinder frem i Danmark. Da 

Biblioteket Kulturværftet blev planlagt tilbage i 2004, stod der i oplægget fra kommu- 

nen, at etableringen af et nyt kulturhus ville være ”et af de mest betydningsfulde 

54 http://kunstoginterkultur.dk/index.php?id=363 

99


byomdannelses-projekter i nyere tid, som skal styrke byens position og attraktions- 

værdi lokalt, regionalt, nationalt og internationalt” (Welin, 2004). Daværende borgme- 

ster Per Tærsbøl kaldte kulturværftet for ”Krondiamanten”, tydelig underforstået, at 

dette byggeri skulle være endnu finere end Den Sorte Diamant i København, som net- 

op var forbillede for Kulturværftsprojektet. I Middelfart talte de om at ”turde drømme 

højt”, da KulturØen skulle bygges (Middelfart Kommune og Kulturøen A/S, 2006:43) 

At bygge biblioteker som ikoner kan opfattes som om, at de mister deres de- 

mokratiske virksomhed og i stedet bliver et finkulturelt fyrtårn, der skal generere øko- 

nomisk, frem for menneskelig vækst. Hermed opstår et andet dilemma, som også Hve- 

negaard Rasmussen og Jochumsen har peget på. Det, at biblioteket fremstår som et 

ikon, en spektakulær bygning, ofte af helt anden karakter end de omkringliggende 

bygninger, kan gøre, at det ophøjede der var over videnstemplerne vender tilbage, om 

ikke i sakral grad, så dog stadig med en vis ærefrygt. Hvordan sikrer man, at ikonbiblio- 

teker fortsat er et demokratisk og altfavnende hus, med plads til alle, spørger Hvene- 

gaard Rasmussen og Jochumsen (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen 2009:2). Des- 

værre svarer de selv lidt vagt, men spørgsmålet er ganske på sin plads. Tager man ud- 

gangspunkt i Schulzes fem inddelinger af en befolkning, vil det der tiltrækker en grup- 

pe, frastøde eller skræmme en anden. Schulze taler om nydelse som den psykofysiske 

reaktion på den gode oplevelse. De tre nydelsespræferencer Schulze opererer med, er 

kontemplation, hygge eller action. Der er stor forskel på rum, der skal tilbyde fordybel- 

se eller action og spørgsmålet er, om det vil være muligt at tilgodese alle fem livsstils- 

miljøer. 

Bek skriver om ændringen, fra mennesket som objektiv beskuer af rummet, til 

mennesket som bruger, medvidende og medvirkende i skabelsen af rummets funktion 

(Bek 1997:23). Denne ændring er meget vigtig for brugen af det fysiske bibliotek i dag 

og fremover. Biblioteksrummet skal dels afspejle sin tids brugere (eller er det brugerne 

der afspejler biblioteksrummet?), dels kunne rumme alle brugere. Dette er en nær- 

mest umulig kunst. Som demokratisk institution, hvor ytringsfrihed og lige adgang for 

alle er bibliotekets ypperste dyder, falder ikonbiblioteksbyggeriet måske igennem. Her 

bygges store flotte ”paladser” med vækst, primært økonomisk, for øje. Umiddelbart 

100


meget langt fra demokratiet og kulturpolitikkens tidligere holdning. Der er risiko for at 

skræmme nogle væk, fordi biblioteksrummet (igen) bliver for finkulturelt. På Hjørring 

Bibliotek viste en undersøgelse, at brugerne stort set ikke tog udstillet materiale fra 

det ”røde bånd” (Suenson, 2010:113) 55 . Her opstår en risiko for, at brugernes koreo- 

grafi er så fasttømret, at de ikke ”tør” tage materialer fra udstillinger. På Biblioteket 

Kulturværftet har personalet oplevet turister komme ind og spørge, hvad det koster at 

komme ind. 

En umiddelbar konklusion på dette dilemma er, at arkitekturen ikke kan stå 

alene. Det bliver altså vigtigt at vide, både hvilket samfund biblioteket skal være en del 

af og hvilken befolkning, der skal bruge det bibliotek man vil bygge. Dette vil have ind- 

flydelse på, hvilken udformning og indretning biblioteket skal have. Dette speciale 

rummer ikke en analyse af, hvorledes Biblioteket Kulturværftet når ud til alle livsstils- 

miljøer, men niveaumiljøet, integrationsmiljøet og harmonimiljøet tilhører de klassiske 

biblioteksbrugere. Selvrealiseringsmiljøet og underholdningsmiljøet er de biblioteks- 

brugere (og ikke-brugere) det klassiske bibliotek har svært ved at ramme og som ople- 

velsesorienteringen også har sværest ved at tilgodese. De vil gerne have medindflydel- 

se, være i centrum og underholdes for underholdningens skyld. Med ikonbyggeri, der 

har en mere bevidst og markant arkitektonisk iscenesættelse, bør der være mulighed 

for i større grad også at tilgodese disse livsstilsmiljøer. 

Heslet og Dirckinck-Holmfelds rumklassifikation virker måske simpel, men ikke 

desto mindre viser denne analyse, at selv et så nyt spektakulært bibliotek som Biblio- 

teket Kulturværftet, ikke lever op til forfatternes krav om, at alle rum skal kunne place- 

res i de to kategorier sublime eller kvalificerede rum. Det indebær en vis risiko for 

manglende brug, at åbne et ufærdigt byggeri. Set som helhed ligger Biblioteket Kultur- 

værftet dog solidt i den øvre ende af skalaen. Hermed er der potentiale for, at dette 

ikonbibliotek kan være med til at generere vækst i kommunen. Det kræver dog stadig, 

at den lokale befolkning også finder Biblioteket Kulturværftet brugbart. I Hjørring ople- 

vede biblioteket en stigning på 53 % i besøgstallet og 10-15 % udlånsstigning i perioden 

april 2008 til oktober 2009. De har haft 3500 besøgende fagfolk (Walking the library, 

55 Kun en respondent ud af 252 tog materiale fra det røde bånd. 

101


2009). I Helsingør er der ingen tal for besøgstallet, da der endnu ikke er opstillet tælle- 

re. Specialkonsulent Jane Dreisig (email, 8. juni 2011) fortæller, at hun formoder, at 

besøgstallet de første måneder har været lavere end samme tid de foregående år, og 

at tallene formodentlig først nu er stigende. En del brugere kom ikke i biblioteket, 

mens den værste færdiggørelse stadig stod på, efter åbningen i oktober 2010. Kulde, 

træk og larm har formodentlig skræmt mange væk. I udlånstallet er det også først nu, 

Biblioteket Kulturværftet ser en svag stigning. Interessen for at se Biblioteket Kultur- 

værftet har dog været stor, ca. 1400 registrerede besøgende, samt DB’s årsmøde med 

ca. 400 besøgende og åbent hus arrangement for kommunens medarbejder med 1000- 

1500 deltagere. 

Da Biblioteket Kulturværftet blev planlagt, blev der i 2005 lavet et visionspapir. 

Visionspapiret indeholdt mange gode tanker og ideer til det, der beskrives som et 

fremtidssikret bibliotek, hvor både ”fysiske rammer og organisation er tænkt i helhed” 

(Helsingør Kommunes Biblioteker, 2005:11). Man kan se visionspapiret som det Bek 

kalder rummets idé, altså ideen om ”den ideale fordring til det planlagte rum” (Bek, 

1990:25) og som i større eller mindre grad vil blive opfyldt i det realiserede rum, af- 

hængig af en række både fremmende, hæmmende og modificerende momenter. Sær- 

ligt for Biblioteket Kulturværftet har økonomien været hæmmende og således med- 

ført, at langt fra alle visioner er blevet opfyldt. Dette ses særligt i forhold til biblioteket 

som ”et intelligent, interaktivt hus der sætter nye standarder for fremtidens bibliotek” 

(Helsingør Kommunes Biblioteker, 2005:7). Det pointeres i visionspapiret, at bibliote- 

ket skal være ”avanceret og fremtidsrettet”, blandt andet ved hjælp af storskærme, 

teknologi der kan guide brugeren, infosøjler, lydzoner og tv-skærme (Helsingør kom- 

munes Biblioteker, 2005:11). Ingen af disse ting så jeg under besøgene i biblioteket. 

Der var dog en storskærm i receptionen, som kørte et powerpointshow, der var delvist 

forældet. Få steder på etagerne var der storskærme, men alle var slukkede. Storskær- 

me i biblioteker er i øvrigt ikke noget nyt, så det endelige resultat kan næppe betegnes 

avanceret. Jeg bemærker også andre detaljer, der ikke er blevet til noget. Åbningstiden 

var ønsket til kl. 22 hver dag, den er nu kl. 21 på hverdage 56 . ”Mange betjeningsøer”, er 

56 Lørdage og søndage er der åbent til kl. 16. 

102


fem bibliotekarborde, fordelt med to i fakta henholdsvis fiktion og en i børn. Nøjagtig 

det samme som i det tidligere bibliotek. I visionspapiret var der ønske om at skulle sti- 

mulere alle sanser, ved f.eks. at lede vandet ind i huset. Det havde været en god idé og 

kunne derved også have brudt pladsen foran biblioteket. Der lægges også op til, at 

foyeren er ”det centrale mødested – et kulturtorv, et livligt sted for byens borgere” 

(Helsingør Kommunes Biblioteker, 2005:12), hvis primære funktion er at være ”en 

åben, indbydende og synlig reception” med ”tydelige skiltning og infostandere, som 

guider besøgende” (Helsingør Kommunes Biblioteker, 2005:14). Netop foyeren blev i 

min analyse placeret på vej mod det indifferente rum og svarer således slet ikke 

overens med visionen for rummet, hvilket er ærgerligt, da netop dette rum gerne skul- 

le trække folk videre op i biblioteket. Slutteligt kan nævnes, at visionen lægger op til, at 

arealerne ved Kulturværftet bør udnyttes i forbindelse med arrangementer og aktivite- 

ter. Dette ville understøtte mulighederne for ophold i bibliotekets nære ydre rum. 

Gehls tanker om arkitekturens betydning for kvaliteten, og dermed chancen for 

at rummet tiltrækker folk, er interessant. I forhold til at overføre denne teori til biblio- 

teket, opstår en udfordring i den del af befolkningen jeg tidligere har kaldt stamkun- 

der. Nogle brugere vil benytte bibliotekets tilbud uanset hvad. Bibliotekernes brugere 

er generelt tilfredse eller meget tilfredse med bibliotekerne, viser den seneste nationa- 

le benchmarkundersøgelse (Rambøll, 2011b:6,19,32). En forklaring herpå kan være, at 

folk der bruger biblioteket, kommer på det bibliotek der nu måtte være. Efter mange 

filialnedlæggelser er der ikke nødvendigvis flere biblioteker at vælge mellem, hvis ikke 

man bor i en af Danmarks største byer. Med udgangspunkt i, at de ”fysiske omgivelser 

- forstået som den måde bygninger er placeret på, og den måde, de er indrettet på – 

påvirker *..+ vores adfærd” (Holdt Christensen 2009:12), må man forvente, at hvis bru- 

gerne havde mulighed for at bruge et ikonbibliotek, ville kvaliteten af deres besøg væ- 

re højnet, også selvom det måske ikke kunne italesættes. 

Gehl taler om, at de valgfrie aktiviteter i særdeleshed kræver, at kvaliteten af 

rummene er i orden. Denne holdning er dog nok lidt for ”ensfarvet”. Byrummet bliver 

brugt, også selvom det ikke kvalificerer sig efter Gehls målestok. Som eksempel kan 

nævnes Dronning Louises Bro hen over søerne i København, hvor man en forårsdag 

103


med fuld sol, kan finde hele broens solside sat til med mennesker, der sidder på forto- 

vet op ad muren. Der er dog ingen tvivl om, at de valgfrie aktiviteter kan støttes og 

styrkes af de fysiske forhold. Gehls tanker er brugbare til biblioteksregi, både konkret 

til at analysere biblioteker, men også ved at se biblioteket som netop dette valgfrie 

byrum, som skal tilgodese alle. 

Hvis man ser på byrum med Gehls briller, vil man hurtig forstå, hvorfor der nog- 

le steder samles mange mennesker og andre steder er affolket. Når beskyttelsesfakto- 

ren er opfyldt, vil komfortfaktoren afgøre, om et rum har plads til folk. Er der det, vil 

herlighedsfaktoren afgøre, om stedet vil blive lidt eller meget brugt. Ønsker Biblioteket 

Kulturværftet f.eks. liv på pladsen foran biblioteket, skal man nok gentænke arkitektu- 

ren, for ud fra tegningerne er der ikke påtænkt hverken f.eks. siddemuligheder eller 

mulighed for læ og skygge. 

Noget Gehl ikke har med, er fokus på, hvilken funktion et bestemt rum skal op- 

fylde. Denne dimension findes i analysen hos Bek, hvis ene aspekt handler herom. For 

folkebibliotekets vedkommende er formål og dermed deres funktion beskrevet i loven, 

nemlig at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille materiale til 

rådighed. Når brugerne kommer på biblioteket, er det primært for at låne (Rambøll, 

2011b:7,20,33; Rambøll, 2011a), men i dag er biblioteket langt mere end det, selvom 

den nye benchmarkundersøgelse viser, at brugerne langt fra er bekendt med bibliote- 

kernes muligheder (Rambøll, 2011a). 

Ikonbiblioteker skiller sig ud fra tidligere biblioteksbyggerier, ved ikke at være 

hverken retvinklede eller ens. Når det er sagt, så er ikonbibliotekerne i virkeligheden 

en kloning af videnstemplerne og velfærdsbyggeriet. Arkitekturen har tendens til en vis 

ophøjethed i sin spektakularitet. Bibliotekerne bygges stadig af de nyeste materialer og 

de åbne rum fra velfærdsbibliotekerne suppleres nu af afgrænsede rum med forskelli- 

ge funktioner. Netop disse funktioner forsøger, sammen med de oplevelsesprægede 

tiltag, at ramme nye målgrupper. Masser af teknologi skal lokke de unge ind, eller give 

mulighed for undervisning af alle dem, der ikke er vokset op i den digitale tidsalder. 

104


Dette speciale har undervejs fået et sideformål; at afprøve forskellige analyse- 

metoder fra andre domæner, for at søge et svar på, hvilken betydning arkitektur og 

rum har. 

Når man skal analysere på hvad sanserne opfatter, har følelserne og tolkningen 

af sanseindtrykkene allerede taget over. Samtidig skal man være opmærksom på, at 

idet man italesætter sin sansning, har man allerede påvirket den. Det er vigtig at være 

sig bevidst, hvilken rolle ens undersøgelsesfelt spiller i den sociale praksis, det er en del 

af. Biblioteket Kulturværftet, som i dette speciale er valgt som eksempel, har en ca. 

100 år gammel historie og følger dermed specialets tidsperiode. Selvom man måske 

ikke kan kalde bibliotekets første bygning, Karmeliterhuset, et videnstempel i den for- 

stand jeg her har beskrevet, så er bygningen dog klassisk, i traditionel forstand og hav- 

de, med et sakralt rum og en traditionel indretning, en nærmest panoptisk overvåg- 

ning. Siden flyttede hovedbiblioteket til et nybygget velfærdsbibliotek, så bredt, lavt og 

fladt som noget. Biblioteket var bygget efter de nyeste trends, med ét stort rum, der 

kunne opdeles efter funktioner, kun adskilt af reoler. Den seneste om- og nybygning og 

placering i det kulturelle fyrtårn Kulturværftet på havnefronten, med udsigt til Kron- 

borg, den gamle købstad og Sverige, placerer biblioteket som et ikonbyggeri og fuld- 

ender dermed udviklingen. Bibliotekets historie bliver indlejret i det nye bibliotek og at 

biblioteket blev åbnet, før det reelt var bygget færdig, og dermed direkte skræmte folk 

væk, kan således have en stor betydning i analysen, hvilket resultaterne også peger på. 

Kulturpolitikken i Helsingør, hvor der bruges flere penge til kultur pr. indbygger end på 

landsplan, har også noget at sige, i det samlede billede. Den måde Biblioteket Kultur- 

værftet er opført og indrettet på, vil have en betydning for, hvilke muligheder folk har, 

for at benytte rummene. Når der endnu ikke er kommet udstyr til f.eks. billede- og 

videoredigering, finder folk med denne interesse andre steder at gå hen. Det er altså 

ikke så ligetil. 

Alligevel har analyserne formået at give et godt billede, dels af en klassifikation 

af Biblioteket Kulturværftets rum, samt en mere målbar analyse af forskellige kvali- 

tetsparametre som er vigtige for, hvordan Biblioteket Kulturværftet bruges, og dels en 

aspektanalyse, med mulighed for at gå yderligere i dybden med mange aspekter. Ana- 

105


lyserne har suppleret hinanden godt. Flere aspekter fra specielt Gehls og Beks analy- 

semodeller krydser ind over hinanden, men med forskellige vinkler. 

Analyse af arkitektur og rum kan måske betragtes som lavpraktisk. Ikke desto 

mindre kan arkitekturen og rummene være med til at øge eller mindske brugen af bib- 

lioteksrummet. For at legitimere biblioteket i dag, skal det kunne måles, også på de 

fysiske områder. Dette vil altid være noget nær det umulige, da de sanser og følelser 

der bringes i spil i mødet med æstetikken, dels er subjektive, dels mister værdi når de 

sprogliggøres 

Antager man, at det er korrekt, at menneskers præstationer er afhængige af 

ydre fysiske påvirkninger, giver det særdeles god mening at være opmærksom på, 

hvordan et givent bibliotek bedst understøttes af både sublime og kvalificerede rum, 

om beskyttelses-, komfort- og herlighedsfaktorerne er tilgodeset og om hvordan særlig 

det praktisk-funktionsmæssige og det scenografisk-sociale aspekt er opfyldt. Her er 

altså tre analysemetoder der kan supplere hinanden, både før, under og efter en om- 

eller nybygning. 

106

Kapitel 5 

"Less is more" 

Mies van der Rohe (arkitekt, 1886-1969) 

"Less is a bore" 

Robert Venturi (arkitekt, f.1925) 

Konklusion 

107

Konklusion 

Ser man på det historiske rids i dette speciale, er det interessant at se, at på 

trods af, at biblioteksbyggerier beskrevet i de tre perioder virker meget forskellige, så 

er der elementer, der enten går igen eller udvikles undervejs, således at man kan se 

det som en slags konvergens. Selvom man kan tale om, at arkitekturen er blevet frisat, 

og ikke længere er underlagt nogen normer og regler, er det endog meget tydeligt, at 

inspiration stadig også hentes tilbage i tiden. Biblioteket Kulturværftet kan sammenlig- 

nes med Guggenheim Museet i Bilbao, hvor den politiske interesse var, at få vendt en 

dalende skibsindustri til en stigende kulturindustri. Også i Helsingør er det den tidligere 

skibsindustri, der nu er forsøgt vendt til en kulturindustri. En anden interessant sam- 

menligning kan foretages med Nyborg Bibliotek. Biblioteket Kulturværftet er placeret, 

så det kan binde Kronborg sammen med resten af Helsingør by, nøjagtig som Nyborg 

Bibliotek skulle binde Nyborg Slot og byen sammen. 

Byggeriet må også sættes i en samfundsmæssig kontekst, for at kunne forstås. 

Åbningen af biblioteksrummet har været særdeles vigtig for eftertidens brug af biblio- 

teket, som da også ses, som den mest benyttede kulturinstitution i Danmark. 

Når man som her tager udgangspunkt i, at den arkitektur og de rum mennesker 

dagligt befinder sig i, har en stor betydning for deres velbefindende, er det naturligt at 

forvente, at biblioteker er bygget og indrettet til så manges bedste som muligt. At 

ikonbyggeriet muligvis også har en økonomisk dagsorden, burde ikke gøre nogen for- 

skel, da den økonomiske del hænger nøje sammen med brugen af netop ikonbyggeriet. 

Man kan altså forvente, at med den viden der er tilgang til i dag og som kan hentes fra 

mange forskellige domæner, så burde samtidens biblioteksbyggeri være helt i top. 

Jeg har i nærværende speciale ridset forskellige forhold op, der har betydning 

for, at biblioteker bygges, netop som de gør i dag. Globaliseringen har gjort sit til, at 

byer verden over ikke vil stå tilbage for hinanden, i konkurrencen om det flotteste bib- 

liotek. Gennem de sidste ti år er der blevet bygget mange nye biblioteker, både i Dan- 

mark, Europa og USA, ofte af (verdens)kendte arkitekter og gerne efter præstigefyldte 

arkitektkonkurrencer. I Danmark har spektakulært biblioteksbyggeri i forskellige dele 

108

Konklusion 

af landet skabt en slags konkurrence om, hvem der kan tiltrække flest brugere og turi- 

ster. Også større nyindretninger konkurrerer i biblioteksfaglig regi. 

Oplevelser har fået en betydelig plads i indretningen og arkitekturen og kultur- 

politikken har fået smag for en mulig økonomisk gevinst, som kan opnås gennem en 

mere eller mindre kommercialisering af kulturen. At kulturpolitikken har taget en så- 

dan ko-vending, er endnu et tegn på den frisættelse og aftraditionalisering Giddens 

taler om. 

Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen har peget på forskellige tendenser der 

legitimerer det fysiske bibliotek i dag; biblioteket som ikon, som oplevelsescenter, som 

læringscenter og som det tredje sted. De lægger vægt på, at et vigtigt dilemma her 

bliver, hvordan man bygger unikke ikonbiblioteker, som samtidig er demokratiske mø- 

desteder for alle. 

Jeg har benyttet tre forskellige analysemetoder til at analysere Biblioteket Kul- 

turværftets arkitektur og rum. Biblioteket Kulturværftet blev valgt, fordi det, som det 

nyeste ikonbyggeri i Danmark, må forventes at kunne fremvise den mest hensigtsmæs- 

sige arkitektur, til fordel for brugerne. Analyserne har været særdeles givtige, men og- 

så en anelse skuffende, for selvom biblioteket ser utrolig flot ud, både ude og inde, så 

er der alligevel mange faktorer, der viste sig ikke at være nær så gode, som de kunne 

være. 

At analysere ud fra de tre meget forskellige analysemodeller, har været meget 

udbytterigt og de har suppleret hinanden godt. At se på arkitekturen med et kunsthi- 

storisk blik har givet mange vinkler på, hvad arkitektur egentlig betyder, for brugen af 

et rum. Rummets idé, som den målsætning der er med byggeriet, kan afvises eller 

modtages af beskueren. Ser vi på Schulzes fem livsstilsmiljøer, vil det kræve meget 

alsidige rum, at få alle fem livsstilsmiljøer til at modtage det samme rum. Også koreo- 

grafien, som i biblioteket kan siges at være meget historisk bestemt, udfordres med 

ikonbyggeriets asymmetri og organiske former. 

At se arkitektur som helbredende, kan måske virke voldsomt i forhold til et bib- 

liotek, men set i lyset af, at biblioteket alle dage har skullet helbrede åndeligt, så giver 

det udmærket mening. Rumklassifikationen er god til at få et hurtigt overblik over, 

109

Konklusion 

hvor de forskellige rum ligger på skalaen. Ideelt skal alle rum kunne placeres indenfor 

enten det sublime eller kvalificerede rum. Kan de ikke det, er der noget at gå i gang 

med. I nærværende analyse, kan man undre sig over, at hele biblioteket ikke kan pla- 

ceres i disse to kategorier. Ser man på rummets idé, gennem visionspapirerne, har in- 

tentionen været denne placering, men det er ikke lykkedes til fulde, formodentlig pri- 

mært på grund af økonomisk pres. 

Rumklassifikationen kan ikke stå alene i en videnskabelig sammenhæng, men 

den er velegnet til at starte en rumanalyse - også af biblioteksrum. 

Når arkitekter bygger eller ombygger biblioteker i dag, ser man flere steder, at 

de har taget udgangspunkt i biblioteket som et byrum. Tanken er interessant, da bibli- 

oteket er et af de få uformelle sociale mødesteder i det offentlige rum. Byrumstanken 

og analysen herudfra, har været konkret og nærmest målbar. Jeg valgte at dele analy- 

sen op og så på det ydre og det indre rum hver for sig. Dette gav et godt overblik, sær- 

ligt over, at det netop er det ydre rum som Biblioteket Kulturværftet fremadrettet bør 

have fokus på. Analysen er omfangsrig, men giver et overskueligt billede af de konkre- 

te rum og kvaliteten heraf. 

De tre analysemodeller supplerer hinanden rigtig godt. Det er tydeligt, at der er 

flere ting der lapper ind over hinanden i de tre modeller og det styrker brugen af dem. 

Hvordan har de fysiske forhold ved samtidens ikonbiblioteker betydning for 

brugen af biblioteksrummet? Således lød min problemstilling og jeg har herigennem 

forsøgt at komme et svar nærmere. 

Da åbningen af biblioteket i starten af 1900-tallet blev en realitet, blev det 

nødvendigt med indretning af biblioteksrummet. Samtidig blev biblioteket selvstæn- 

diggjort i egen bygning. 

Ved at tage udgangspunkt i, at arkitektur og rum påvirker vores adfærd og vo- 

res psyke, har jeg analyseret Biblioteket Kulturværftet, som en repræsentant for ikon- 

biblioteker i Danmark. Mine analyser viste tydeligt, at de fysiske forhold har betydning. 

110

Konklusion 

Hvad der måske, og lidt overraskende, har mindre betydning er, at der tales om ikon- 

biblioteker. I forhold til hvad denne undersøgelse har vist, så er det i høj grad de fysi- 

ske forhold der afgør brugen, ikke så meget hvilken type bibliotek, der er tale om. Og 

så alligevel. Både Gehl og Bek har æstetiske aspekter med i deres analysemodeller og 

Heslet og Dirckinck-Holmfelts sublime rum understøtter æstetikkens vigtighed. Æste- 

tikken spiller en stadig stigende rolle i vores liv, og netop gennem ikonbyggeri kan 

denne æstetik opleves og sanses. Schulze taler om tre hverdagsæstetiske skemaer; det 

finkulturelle, det trivielle og spændingsskemaet. Det der bliver væsentligt i ikonbiblio- 

tekerne, er ikke blot, at det kan være en æstetisk oplevelse at være der, men også, at 

der er plads til selv at kunne udfolde sig æstetisk, og selv bidrage til æstetikken. 

Det hænger altså alligevel sammen, for netop ikonbyggeriet i sin egen arkitek- 

tur skal være så æstetisk, at vi tiltrækkes. Arkitekturens beskaffenhed, de egenskaber, 

omstændigheder eller forhold der er knyttet til eller giver ikonbiblioteket præg, kræver 

nogle hensyn. Nærmest uanset hvad, så vil biblioteker blive brugt, men ved at tage 

menneskelige hensyn og have respekt for, at arkitekturen påvirker vores adfærd, kan 

ikonbiblioteker være med til at give brugerne en kvalitativ oplevelse. Ikonbibliotekets 

arkitektoniske iscenesættelse vil give brugerne mulighed for æstetisk erfaringsdannel- 

se. Brugen af det fysiske rum vil kunne understøttes med ikonbiblioteker, der således 

vil kunne ses som et uformelt mødested mellem hjem og arbejde, samtidig med at det 

også vil have mulighed for at tiltrække nye brugergrupper. Fremtidens fysiske bibliotek 

kan og skal give mulighed for både viden, væren og vækst. 

Arkitekturen kan dog ikke stå alene og der må tages hensyn til det dilemma der 

opstår, hvis ikonbiblioteker opfattes som noget finkulturelt, som kan blive en modsæt- 

ning til det demokratiske rum, biblioteket også er og skal vedblive at være. 

111

Metodekritik og perspektivering 

Konklusion 

At Helsingør Kommune stadig kan ses som et Mini-Danmark, har betydning for, 

hvorvidt man vil kunne generalisere analysen. Det ville have haft større betydning, hvis 

jeg havde valgt at lave en brugerundersøgelse. At alle tre analyser til dels vil være be- 

hæftet med min subjektive holdning og farvet af mine følelser for det fysiske bibliotek, 

gør ikke nødvendigvis analysen dårligere, men blot ikke mulig at generalisere ud fra, i 

forhold til forholdene i Helsingør. Der hvor jeg kan generalisere, er på forståelsen af, 

hvordan arkitektur og rum kan have betydning for de mennesker der færdes i dem. 

Hvad jeg slet ikke har berørt her, er personalets oplevelse af arkitekturen og rummene. 

Det er trods alt dem, der skal opholde sig i rummene hver dag. 

Jeg kunne have valgt at tage yderligere udgangspunkt i, hvad folkebibliotekets 

arkitektur og indretning kommunikerer, men det har jeg måtte fravælge af pladsmæs- 

sige hensyn, selvom formidling også er et spændende område. Mange biblioteker op- 

lever fremgang i besøg og særligt udlån, ved f.eks. at ændre opstillingen af en særlig 

genre. Hvordan formidlingen virker i rummet, har jeg kun i meget begrænset omfang 

set på. 

Da jeg kun her har undersøgt et enkelt ikonbibliotek, kunne en videre analyse 

bestå af konkrete rumanalyser af andre ikonbiblioteker, både i Danmark men også 

gerne i Norden. For at kunne sammenligne disse analyser, kunne det ligeledes være af 

interesse, at lave en brugerundersøgelse, hvor fokus dels lå på den æstetiske oplevelse 

bibliotekets brugere tilbydes i ikonbiblioteker, dels en kortlægning af brugernes kon- 

krete ophold i ikonbiblioteker, for dermed at få viden om, hvordan de forskellige rum 

bliver brugt. Hertil kunne med fordel bruges GPS-tracking (Suenson, 2010) suppleret 

med interview. Hermed ville der også være mulighed for at sætte fokus på hvilken rolle 

formidlingen spiller. 

112

Referenceliste 


Andersson, Marianne og Skot-Hansen, Dorte (1994). Det lokale bibliotek. Afvikling eller 

udvikling. Danmarks Biblioteksskole, Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning. 

*Audunson, Ragnar (2005). The public library as a meeting-place in a multicultural and 

digital context – the necessity of low-intensive meeting-places. In: Journal of Documentation, 

Vol. 61, no. 3. 

Balling, Gitte (2011). Det er i mødet, det sker - om kulturpolitik og kulturformidling med 

børn i centrum. Upubliceret. Lokaliseret 6. juni 2011 på 

http://www.iva.dk/binaries/Det%20er%20i%20m%C3%B8det,%20det%20sker.pdf 

Bech-Danielsen, Claus (2004). Moderne arkitektur – hva’ er meningen. Systime. 

Bek, Lise (1990). Rum er også andet end form og funktion. Renaissancens og modernismens 

rumopfattelse under forvandling. I: Jens Schjerup Hansen (Red.). Tidens rum. 

”Renaissancen og modernismens rumopfattelse – under omdannelse i postmoderne 

tider”. SBI-byplanlægning 60. Statens Byggeforskningsinstitut. 

Bek, Lise (1997). Arkitektur som rum og ramme. En analysemodel. I: Lise Bek og Henrik 

Oxvig (Red.). Rumanalyser. Fonden til Udgivelse af Arkitekturtidsskrift B. 

Bek, Lise og Oxvig, Henrik (Red.). (1997). Rumanalyser. Fonden til Udgivelse af Arkitekturtidsskrift 

B. 

Bille, Trine et al. (2005). Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 - med udviklingslinjer 

tilbage til 1964. 1. udgave. akf forlaget 

Birch Andreasen, Lars og Jochumsen, Henrik (1993). Kulturbilleder fra Helsingør. En 

undersøgelse af kulturliv og kulturpolitik i Helsingør Kommune. Helsingør Kommune. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen. 

Bruhn Jensen, Klaus (Red.). (1997). Dansk mediehistorie. Bind 2: 1880-1920, 1920- 

1960. Samleren. 

Bøttger-Rasmussen, Niels (2006). Zombier - de levende døde. Instituttet for fremtidsforskning. 

Lokaliseret d. 28. april 2011 på 

http://www.iff.dk/scripts/artikel.asp?id=1327&lng=1 

113


Carlsen, Anne-Marie Fiala og Frisenette, Rikke (2009). Fra kaffemaskine til café latte. 

Oplevelsesorienteringens indtog i danske folkebiblioteker. Bacheloropgave. Danmarks 

Biblioteksskole. 

Dahlkild, Nan (2006a). Biblioteksrummet under forvandling. I: Leif Emerik, Casper Hvenegaard 

Rasmussen og Dorte Skot-Hansen (Red.). Folkebiblioteket som forvandlingsrum. 

Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening 

og Danmarks Biblioteksskole. 

Dahlkild, Nan (2006b). Åbningen af biblioteksrummet – De formative år i danske folkebibliotekers 

arkitektur i det 20. århundredes første halvdel. Ph.d. afhandling. Danmarks 

Biblioteksskole, Institut for kultur og medier. 

Dahlkild, Nan (2007a). Biblioteket som byrum. I: Danmarks Biblioteker (2007), nr. 8, 11. 

årg. 

Dahlkild, Nan (2007b). De første folkebiblioteksbygninger. I internationalt perspektiv. I: 

Dansk Biblioteksforskning nr. 3, årg. 3, 2007. 

Dahlkild, Nan (2009). Forskningsbiblioteket som det 3. sted. I: DF Revy nr. 6, 2009. 

Drehn-Knudsen (1967). Folkebiblioteker i Danmark. Bibliotekstilsynet. 

Duelund, Peter og Bille Hansen, Trine (1994). Hvor står vi nu? 2. Udgave. Klim. 

*Døssing, Thomas (1922). Lærebog i biblioteksteknik. Statens Bibliotekstilsyns Publ. 

Eiler Rasmussen, Steen (Fotografisk optryk 1975). Om at opleve arkitektur. GEC Gad. 

Erhvervsministeriet & Kulturministeriet (2000): Danmarks kreative potentiale. Kultur- 

og erhvervspolitiks redegørelse 2000. 

Finnemann, Niels Ole (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv. Samfundslitteratur. 

Faaborg-Midtfyn Kommune (2009). Brugerundersøgelse af Bibliotekerne i Faaborg- 

Midtfyn Kommune. EPO-staben, MCL og CSA. Lokaliseret d. 17. april 2011 på 

https://www.fmbib.dk/files/afrapporteringbiblundersgelse-juni.pdf 

Gehl, Jan (2007). Livet mellem husene. Udeaktiviteter og udemiljøer. 6. udgave. Arkitektens 

forlag. 

Gehl, Jan (2010). Byer for mennesker. Bogværket. 

Giddens, Anthony (1991). Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzels. 

114


Hastrup, Kirsten (2010). Feltarbejde. I: Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (Red.). 

Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzel. 

Helsingør Kommunes Biblioteker (2005). Biblioteket i Kulturværftet. Vision for hovedbiblioteket 

i Kulturværftet. Helsingør Kommunes Biblioteker marts 2005. Venligst udleveret 

fra biblioteket d. 2. marts 2011. 

Helsingør Kommunes Biblioteker [2010]. Diverse faktaark om Kulturværftet og biblioteket 

i mappe. Venligst udleveret fra biblioteket d. 10. marts 2011 

Heslet, Lars og Dirckinck-Holmfeld, Kim (Red.). (2007). Sansernes hospital. Arkitektens 

forlag. 

Holdt Christensen, Peter (2009). Rumforskning. Fysiske omgivelser i ledelse og organisering 

af arbejde. Jurist- og Økonomforbundet. 

Hvenegaard Rasmussen, Casper og Jochumsen, Henrik (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket 

i oplevelsessamfundet. I: Jack Andersen m.fl. (Red.). At forstå biblioteket. En 

introduktion til teoretiske perspektiver. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole. 

Hvenegaard Rasmussen, Casper and Jochumsen, Henrik (2009). The Fall and Rise of the 

Physical Library. In 17th annual BOBCATSSS symposium (Bobcatsss 2009), Porto (Portugal), 

28-30 January 2009. (Unpublished) [Conference Paper]. Lokaliseret d. 9. februar 

2011 på http://www.librarybuildings.info/denmark/optimism-physical-library 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011). De kommunale nøgletal. Lokaliseret d. 9. 

maj 2011 på http://www.noegletal.dk/ 

Jakobsen, Lene (2011). Folkefest i Hundested. I: Danmarks Biblioteker. Nr. 3, 2011. 

Jantzen, Christian og Vetner, Mikael (2006). Oplevelse. Et videnskabeligt glossar. I: 

Christian Jantzen og Jens F. Jensen (Red.) Oplevelser: Koblinger og transformationer. 

Aalborg Universitetsforlag. 

Jantzen, Christian og Vetner, Mikael (2007). Oplevelsens psykologiske struktur. I: Jørgen 

Ole Bærenholdt og Ole Sundbo (Red.) Oplevelsesøkonomi. Produktion, forbrug, 

kultur. Forlaget Samfundslitteratur. 

Jencks, Charles (2005). The iconic building. The power of enigma. Rizzoli. 

Jochumsen, Henrik og Hvenegaard Rasmussen, Casper (2006). Bibliotekets brugere – 

fra klienter til forandringsagenter. I: Leif Emerik, Casper Hvenegaard Rasmussen og 

Dorte Skot-Hansen (Red.). Folkebiblioteket som forvandlingsrum. Perspektiver på folkebiblioteker 

i kultur- og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks 


115


*Jørgensen, Carl (1921). Biblioteksinventar. En Samling Tegninger. Statens Bibliotekstilsyn. 

Jørgensen, Carl (1946). Danske Biblioteksbygninger. Folkebibliotekernes Bibliografiske 

Kontor 

Jørgensen, Susanne (2009). Angstens korridorer i BERLINS JØDISKE MUSEUM. Berlingske 

Tidende, Sektion Rejseliv d. 20. januar 2009. Lokaliseret d. 15. marts 2011 på 

http://www.rejseliv.dk/angstens-korridorer-i-berlins-joediske-museum 

Kaspersen, Lars Bo (2001). Anthony Giddens - introduktion til en samfundsteoretiker. 2. 

reviderede udgave. Hans Reitzels. 

Kaspersen, Lars Bo (2007). Anthony Giddens. I: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen 

(Red.). Klassisk og moderne samfundsteori. 4. udgave. Hans Reitzels. 

Det Kongelige Bibliotek (2007). Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. 

Hovedpunkter af mere end 500 års historie. April 2007. Lokaliseret d. 11. maj 2011 på 

http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/kb/historie/historie/historie2007.pdf 

Kulturarvsstyrelsen (2010). National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte 

museer i Danmark – 2009. Lokaliseret d. 18. april 2011 på 

http://www.kulturarv.dk/publikationer/ 

Kulturministeriet (u.å.). Kulturministeriets historie - og ansvarsområder siden 1961. 

Lokaliseret d. 2. marts 2011 på http://kum.dk/Om-ministeriet/Oprettelse-ogressort/Historie/ 

Kulturministeriet (2008). Reach Out! - inspiration til brugerinddragelse og innovation i 

kulturens verden. Rapport fra Kulturministeriets tværgående projektgruppe. Kulturministeriet. 

Kulturministeriet (2009). Kultur for alle. Kultur i hele landet. Kulturministeriet. 

Langsted, Jørn (Red.). (2010). Spændvidder – om kunst og kunstpolitik. Kulturpolitisk 

Forskningscenter Pdf-udgave lokaliseret 13. marts 2011 på 

http://www.kunst.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Kunstraadet/Rapporter/Spa 

endvidder2.pdf Fås også som bog, udgivet af Klim. 

Lenler, Jens (2010, 19. april). De danske museer er en lukket fest. Politiken, 19. april 

2010, 2. sektion forsiden. 

Lerche, Anette (2010). Biblioteket: et offentligt pulterkammer. I: Bibliotekspressen nr. 

14, 2010. 

116


*Lylloff , Elisabeth og Plovgaard, Sven (1984). Biblioteksbygning 1984. Planlægning af 

bibliotekslokaler i områder med indtil 30.000 indbyggere. En vejledning. Bibliotekscentralens 

Forlag. 

Mangset, Per (2001). Offentlig kulturpolitik i utakt? I: Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift. 

Nr 1, 2001. 

Middelfart Kommune og Kulturøen A/S (2006). Kulturøen i Middelfart. Kulturøen - 

Middelfart’s cultural heart. 

Naudé, Gabriel (1970). Vejledning i biblioteksarbejde (1627). Oversat og annoteret af 

Robert L. Hansen. Gad. 

Niegaard, Hellen; Lauridsen, Jens og Schulz, Knud (Red.). (2008). Biblioteksrummet. 

Inspiration til bygning og indretning. Danmarks Biblioteksforening. 

Nielsen, Henrik Kaare (1993). Kultur og modernitet. Aarhus Universitetsforlag. 

*Oldenburg, Ray (1999). The great good place. Cafés, coffee shops, bookstores, bars, 

hair salons and other hangouts at the heart of a community. 2. edition. Marlowe. 

Pedersen, Kunno og Schytt, Suzanne (2000). Hav altid en længsel parat – en bibliotekshistorisk 

mosaik 1838-2000. Helsingør Kommunes biblioteker. Centralbibliotek for Frederiksborg 

Amt. 

*Pine II, B. Joseph og Gilmore, James H. (1999): The Experience Economy: Work is a 

Theatre and Every Business a Stage. Harvard Business School Press. 

Plovgaard, Sven (1967). Folkebiblioteksbygningen. Normer og typeplaner for bibliotekslokaler 

i områder med 5.000 til 25.000 indbyggere. Bibliotekscentralen. 

Rambøll (2011a). Resultater og anbefalinger. Bibliotekernes Brugerundersøgelser 2011. 

National benchmarkundersøgelse. Upubliceret. Venligst modtaget fra Middelfart Bibliotek 

d. 24. maj 2011. 

Rambøll (2011b). Samlet tabelrapport. Benchmarkundersøgelse 2011. Upubliceret. 

Venligst modtaget fra Middelfart Bibliotek d. 24. maj 2011. 

Reeh, Henrik (2004). Rumsansning mellem vane og oplevelse. Walter Benjamin og 

Steen Eiler Rasmussen. I: Frederik Stjernfelt, Frederik Tygstrup og Martin Zerlang 

(Red.). Fejder. Museum Tusculanums Forlag. 

Regeringen (2003). Danmark i Kultur- og oplevelsesøkonomien - 5 nye skridt på vejen. 

117


Reitz Jørgensen, Jan (Red.). (2007). Danmarks strategi for livslang læring. Uddannelse 

og livslang opkvalificering for alle. Redegørelse til EU-kommissionen. April 2007. Undervisningsministeriet. 

*Schulze, Gerhard (1992): Die Erlebnisgesellschaft: Kultursoziologie der Gegenwart. 

Campus Verlag. 

Skot-Hansen, Dorte (2006). Biblioteket i kulturpolitikken - mellem instrumentel og ekspressiv 

logik. I: Leif Emerek, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot-Hansen 

(Red.). Folkebiblioteket som forvandlingsrum. Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- 

og medielandskabet. Danmarks Biblioteksforening. 

Skot-Hansen, Dorte (2007). Byen som scene - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet. 

Bibliotekarforbundet 

Solrød Bibliotekerne (2010). Tabelrapport. Bibliotekernes brugerundersøgelser, Solrød. 

Venligst udleveret fra Solrød Bibliotek d. 25. marts 2010. 

Sorring, Ole (1974). Biblioteksbyggeri. 2. reviderede udgave. Danmarks Biblioteksskole. 

Stigel, Jørgen (2007). Oplevelse og æstetik. I: Christian Jantzen og Tove Arendt (Red.). 

Oplevelsesøkonomi: vinkler på forbrug. Aalborg Universitetsforlag (ExCITe; 2). 

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010). Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Rapport 

fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Lokaliseret d. 5. februar 2011 på 

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib 

_i_vidensamfundet/pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf 

Suenson, Valinka (Red.). (2010). Walking the library. Aalborg Universitet. Lokaliseret d. 

6. juni 2011 på http://projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/walking-librarybrugspotentialer-og-bruger-tracking-i-det-fysiske-rum 

Svane-Mikkelsen, Jørgen (2005). På tærsklen til 60erne. I: Martin Dyrbye, Jørgen Svane-Mikkelsen, 

Leif Lørring og Anders Ørum. Det stærke folkebibliotek. 100 år med 

Danmarks Biblioteksforening. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole. 

Sørensen, Flemming; Kjølbæk Anita & Bærenholdt, Jørgen Ole (2009). Kulturelle fyrtårne 

i Region Sjælland. Center for Oplevelsesforskning, Roskilde Universitet. Pdf-udgave 

lokaliseret d. 4. april 2011 på http://cof.ruc.dk/download/Kulturelle_fyrtaarne.pdf 

Sørensen, Kurt (1970). Om biblioteksbyggerier. I: Bogens Verden, nr. 6, årg. 52, 1970. 

Thorhauge, Jens (2010). “Det ny bibliotek” - landets mest benyttede kulturinstitution. 

I: Danmarks Biblioteker (2010), nr. 2, 14. årg. 

118

*Toffler, Alvin (1980). The third wave. Collins. 


Walking the library – Hvordan bruger vi biblioteket? (2009). Baggrundsinformation, 

oktober 2009. Aalborg Universitet. Lokaliseret d. 7. juni 2011 på 

http://nyhedsarkiv.aau.dk/GetAsset.action?contentId=4512998&assetId=4513021 

Welin, Charlotte (2004). Helsingør skal have nyt kulturcenter ved havnen. Berlingske 

Tidende, 1. Sektion s. 5, d. 18. marts 2004. Lokaliseret d. 7. juni 2011 på 

http://www.b.dk/kultur/helsingoer-skal-have-nyt-kulturcenter-ved-havnen 

*Wu, Jianzhong (ed.) (2003). New library buildings of the world. 2nd ed. Shanghai 

Scientific & Technological Literature Publishing House. 

Ørum, Anders (2005). Folkebiblioteket i samfundet. Et rids af 100 års historie. I: Martin 

Dyrbye, Jørgen Svane-Mikkelsen, Leif Lørring og Anders Ørum. Det stærke folkebibliotek. 

100 år med Danmarks Biblioteksforening. Danmarks Biblioteksforening og Danmarks 


Århus Kommune (2011). Brugerundersøgelser 2010 på bibliotekerne i Hjortshøj, Kolt- 

Hasselager, Skødstrup, Tranbjerg og Viby. Borgerservice og Biblioteker. Kultur og Borgerservice. 

MKB Kommunikation. Søren Holm januar 2011. 

Lokaliseret d. 17. april 2011 på http://www.aakb.dk/files/file_attachments/2011-01- 

19_2324/brugerundersoegelser2010.pdf 

* Øvrig litteratur jeg har redegjort for, uden direkte brug. 

119

Oversigt over billeder, tabeller og figurer 


Billeder og illustrationer 

Billede 1: Stationsbyudstillingens Folkebibliotek ........................................................... 19 

Billede 2: Lille etrums- og lille flerrumsbibliotek ............................................................ 21 

Billede 3: Sommerfugle- eller T-type .............................................................................. 22 

Billede 4: Hjørring Bibliotek 1927 ................................................................................... 23 

Billede 5: Basilikatypen ................................................................................................... 23 

Billede 6: Galleritypen ..................................................................................................... 24 

Billede 7: Nyborg Bibliotek 1939 .................................................................................... 26 

Billede 8: Det store etrumsbibliotek ............................................................................... 29 

Billede 9: Typebiblioteket ............................................................................................... 30 

Billede 10: Guggenheim Museet, Spanien ...................................................................... 32 

Billede 11: Middelfart Bibliotek, KulturØen ................................................................... 33 

Billede 12: Biblioteket Kulturværftet, Helsingør ............................................................. 34 

Billede 13: Seattle Central Library .................................................................................. 35 

Billede 14: Bibliotheca Alexandrína ................................................................................ 35 

Billede 15: Cerritos Library.............................................................................................. 35 

Billede 16: Ronchamp Church ......................................................................................... 36 

Billede 17: Halmstad Stadsbibliotek ............................................................................... 36 

Billede 18: Huset, Halsnæs Medborgerhus .................................................................... 38 

Billede 19: Biblioteket Kulturværftet, grundplan etage 0 og 1 ....................................... 56 

Billede 20: Biblioteket Kulturværftet, grundplan etage 2 .............................................. 56 

Billede 21: Biblioteket Kulturværftet, grundplan etage 3 .............................................. 57 

Billede 22: Biblioteket Kulturværftet i dag og i fremtiden ............................................. 74 

Billede 23: Horisonten .................................................................................................... 74 

Billede 24: Foyeren ......................................................................................................... 75 

Billede 25: Trafikale forhold ved Biblioteket Kulturværftet ........................................... 77 

Billede 26: Farlige adgangsforhold ................................................................................. 83 

Billede 27: Belysningsproblemer .................................................................................... 83 

Billede 28: Muligheder for at stå .................................................................................... 84 

Billede 29: Solafskærmning ............................................................................................ 85 

Billede 30: Gangareal ...................................................................................................... 85 

Billede 31: Området ved Biblioteket Kulturværftet ........................................................ 86 

Billede 32: Biblioteket Kulturværftet .............................................................................. 87 

Billede 33: Forslag til det Kongelige Bibliotek i Paris ...................................................... 88 

Billede 35: Spisehuset ..................................................................................................... 89 

Billede 34: Spisehuset oppefra ....................................................................................... 89 

Billede 36: Greve Bibliotek .............................................................................................. 95 

120


Billede 37: Hjørring Bibliotek .......................................................................................... 95 

Billede 38: Den Sorte Diamant ........................................................................................ 96 

Tabeller: 

Tabel 1: Definition af de fem rumtyper .......................................................................... 59 

Tabel 2: Tilfredshed. Solrød ............................................................................................ 64 

Tabel 3: Generel tilfredshed. Århus ................................................................................ 64 

Tabel 4: Fem analyseaspekter ........................................................................................ 68 

Tabel 5: Nøgletal Helsingør Kommune og landsgennemsnit ......................................... 70 

Figurer: 

Figur 1: Sammenhæng mellem uderumskvalitet og uderumsaktivitet .......................... 62 

Figur 2: Samlet tilfredshed. Faaborg-Midtfyn ................................................................ 65 

Figur 3: 12 Kvalitetskriterier ........................................................................................... 66 

Figur 4: Matrix over 12 kvalitetskriterier ........................................................................ 78 

Oversigt over kilder til billederne 

Forside: Privat billede 

Billede 1: Nan Dahlkild 

Billede 2: Sorring, 1974 





Billede 7: Jørgensen, 1946 



Billede 10: http://hyunson.blogspot.com/2010/10/guggenheim-museum.html 

Billede 11: Middelfart Kommune og Kulturøen A/S, 2006 

Billede 12: Privat billede 

Billede 13: Photos courtesy of The Seattle Public Library 


Billede 15: Photo courtesy of the Cerritos Library/City of Cerritos 

Billede 16: http://www.knowbritain.com/foreign_tourism/europe/france/ronchamp_notre_dame_du_haut.html 

Billede 17: http://www.librarybuildings.info/sweden/halmstad-city-library 

Billede 18: Jakobsen, 2011 

Billede 19: Helsingør Kommunes Biblioteker, [2010] 


121



Billede 22: Privat billede og http://www.javamobler.com/images/kulturvaerft_intro.jpg 



Billede 25: Private billeder 



Billede 28: Private billeder 



Billede 31: http://www.helsingor-havne.helsingor.dk/helsing%C3%B8r%20havn.aspx 

og http://www.kulturomraade.dk 


Billede 33: http://www.absoluteastronomy.com/topics/%C3%89tienne- 

Louis_Boull%C3%A9e 



Billede 36: http://www.flickr.com/photos/54364134@N00/589318026/ 

Billede 37: http://www.bibliotekerne.hjoerring.dk/Hjoerring- 

Bibliotekerne/Billedgalleri/Hjoerring-Bibliotek.aspx 


Oversigt over kilder til bilagene 

Bilag 1: Jørgensen, 1946 

Bilag 2: Kilde: Arkitektur Vol. 9 nr. 5 Arkitektens Forlag, 1965; Nan Dahlkild; 

http://www.arkitekturbilleder.dk/bygning_R%C3%B8dovre_hovedbibliotek_%24%246 

7 og privat billede 

Bilag 3: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi; privatbillede og 

http://www.urbanmediaspace.dk/projektet/billeder 

Bilag 4: Halmstad Stadsbibliotek, email 5. maj 2011; Middelfart Bibliotek, email 24. maj 

2011 

Bilag 5: Nielsen, 1993 

Bilag 6: Privat billede; billede fra udstilling på biblioteket; privat billede; privat billede 

Bilag 7: Helsingør Kommunes Biblioteker, [2010] 

Bilag 8: Egen produktion med hjælp fra krak.dk 

Bilag 9: Private billeder 

122

Bilag 

Bilag 

123

Århus Kommunebibliotek (1934) 

Frederiksberg Bibliotek (1935) 

Bilag 1 Videnstempler 

Bilag 

124

Svendborg Bibliotek (1937) 

Bilag 

125

Lille Værløse Bibliotek (1964) 

Lyngby Stadsbibliotek (1968) 

Bilag 2 Velfærdsbiblioteker 

Bilag 

126

Rødovre Hovedbibliotek (1969) 

Helsingør Bibliotek (1971) 

Bilag 

127

Den Sorte Diamant (1999) 

Halmstad Stadsbibliotek, Sverige (2006) 

Bilag 3 Ikonbiblioteker 

Bilag 

128

Multimediehuset Aarhus 

Bilag 

129

Bilag 4 Grundplaner ikonbiblioteker 

Grundplan, Plan 1, Nedre. Halmstad Stadsbibliotek, Sverige 

Bilag 

130

Middelfart Bibliotek, KulturØen, stuen og plan 1. Det er biblioteket den øverste del. 

Bilag 

131

Figur 1, Hverdagsæstetiske skemaer 

Figur 2, Fem livsstile 

Bilag 5 Livsstilsmiljøer 

Bilag 

132

Figur 3, Miljøspecifikke varianter af oplevelsesorienteringen 

Bilag 

133

Helsingør Folkebibliotek 

Bilag 6 Helsingør Bibliotek gennem tiden 

Bilag 

134

Helsingør Hovedbiblioteket 

Biblioteket Kulturværftet 

Bilag 

135

Bilag 7 Oversigtskort over Kulturværftet 

Kort over Kulturværftet 

Bilag 

136

Bilag 8 Adgangsforhold til Kulturværftet 

Bilag 

Den grønne streg markerer den vej man bør gå, for at færdes sikkert. Det betyder at 

man skal krydse Allégade to gange. Der er fodgængerfelt begge steder, men kun lysregulering 

i krydset. 

Den røde streg viser den vej alle folk går. Det betyder at man dels går på cykelstien, 

dels passere jernbanen og går på indersiden af denne, uden afskærmning af betydning. 

Den blå streg viser, hvordan man bør gå, hvis man kommer med bussen fra Helsingør 

Station. 

137

Bilag 9 Forskellige siddemuligheder 

Bilag 

138

Bilag 

139

FRA ANDEDAM TIL SJÆLLANDS PORT 

Kulturværftet 10.10.10 

Der var engang et skibsværft, 

der forvandledes til et værft 

for oplevelser og viden. 

Der bygges ikke længere skibe, 

men hamres fakta, svejses relationer, 

skabes vibrationer og transformationer, 

søsættes idéer. 

Og her er en enestående udsigt til indsigt! 

I biblioteket, i Værftsmuseet, i Kulturværftets 

teaterforestillinger, udstillinger og koncerter 

har man lokalhistorien, fortællingerne, 

teorierne, tallene 

drømmende, dramaerne 

Herfra kan alle - børn, unge og voksne - rejse 

ud og opdage verden, som var de ombord 

på et af værftets store skibe. 

Eller bare "gå i dok" – sidde og se 

over mod Kronborg, de travle færger, Sverige og 

sejlerne på sundet, 

mens man funderer over 

"at være eller ikke være"…. 

Bilag 

140

Rum for viden, væren og vækst - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?