Rum for viden, væren og vækst - Forskning - IVA

Fra oplysning til oplevelse
”Et tættere samspil mellem de to verdener kan udløse en ny
samfundsmæssig dynamik, som på én gang kan styrke produktionen af
dansk kunst og kultur, tilbyde kulturlivet nye udviklingsmuligheder og
sætte yderligere skub i en erhvervsudvikling præget af innovation, kreativitet
og idérigdom” (Erhvervsministeriet og Kulturministeriet, 2000:4).
Med redegørelsen Danmark i Kultur- og Oplevelsesøkonomien bliver der for al-
vor sat fokus på at styrke vilkårene for økonomisk vækst, ved hjælp af kultur- og ople-
velsesøkonomi. Det understreges i redegørelsens forord, at det nu er blevet legitimt
også at tale om kommerciel kultur, og at det på mange områder ikke længere giver
mening at tale om et adskilt kulturliv og erhvervsliv (Regeringen, 2003:forord). Der er
dermed sket en sammenblanding af økonomiske og kulturelle processer, som man i
tidligere tiders kulturpolitik ikke mente var forenelige.
Fra midten af 1980’erne supplerer et nyt instrumentelt rationale den hidtidige
vision i kulturpolitikken. Der sker en stigende instrumentalisering af kulturen. Den nor-
ske kultur- og biblioteksforsker Geir Vestheim definerer det som:
”Brugen af kulturelle institutioner og kulturelle investeringer
som et middel eller instrument til at opnå mål inden for andre områder
end kulturens” (Skot-Hansen, 2006:26).
Det handler altså om, at kulturpolitikken integreres med andre politiske områ-
der, det være sig socialpolitik og byudvikling, men særligt den økonomiske politik, og
de seneste års fokusering på oplevelsesøkonomi kan ses som en integreret del af den-
ne udvikling (Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen, 2008:166).
Gerhard Schulze hævder, at det er overgangen fra et knaphedssamfund til et
overflodsamfund, der har skabt oplevelsessamfundet. Ligeledes argumenteres der og-
så fra politisk side for, at den økonomiske vækst har bevirket, at vi er blevet rigere og
har fået flere penge til forbrug. Og denne udvikling har givet kulturlivet og erhvervsli-
vet nye scener og nye markeder (Regeringen, 2003:forord). Underholdning er ikke et
egentligt formuleret mål med den offentlige kulturpolitik, men hænger snarere sam-
men med markedets kapitalisering af vores behov for leg og afslapning (Skot-Hansen,
2006:33).
48