Sarah får et bedre sprog i Viborg

10
rEHABILITErInG
Hørepædagogen
hjælPer
dig Videre
Af BEnny LAUrIDSEn
HVAD ér DET EGEnTLIG DE ArBEJDEr
MED, DE HørEPæDAGOGEr? cHrISTInA
MOrILLOn fOrTæLLEr OM SIT ArBEJDE
De er velkendte i den danske høreverden. Vi citerer dem gerne her i
‘Hørelsen’. Og har du fået høreapparater udleveret hos det offentlige,
har du næsten helt sikkert mødt en af slagsen.
En hørepædagog.
Men hvad ér det, de kan? Hvad er det, de gør? Og hvad skal de
egentlig gøre godt for?
Vi tog os en snak med christina Morillon, universitetsuddannet
hørepædagog, der arbejder på center for Kommunikation og Hjælpemidler
i Vejle.
– Et høretab kureres ikke af, at der pludselig kommer et sæt høreapparater
på. for når man første gang sætter et apparat i øret, er
det et fremmedlegeme. forstår man ikke et høreapparats muligheder
og begrænsninger, bliver kommunikationen i forhold til andre ikke
nødvendigvis nemmere. Det kan kræve et stort oplysningsarbejde at
få folk til at acceptere høreapparaterne og den daglige brug, så de får
fuldt udbytte af dem, siger hun og fortsætter:
nye muligheder – nye grænser
– Det er noget, vi arbejder meget med – både i forhold til personen
selv, så vedkommende føler sig klar til at bruge høreapparaterne, og i
forhold til vedkommendes familie, som også bør kende de begrænsninger
og muligheder, der er forbundet med at bruge høreapparater. Vi
skal udvikle en forståelse hos de implicerede. En forståelse af, hvad
det vil sige at have et høretab, hvad det betyder for kommunikationen
mellem mennesker, og hvordan et høreapparat kan – og ikke kan –
hjælpe med kommunikationen i forhold til høretabets begrænsende
konsekvenser.
christina Morillon fortæller, at det også er uhyre vigtig at lave pædagogisk
opfølgningsarbejde i forhold til nye brugere af høreapparater.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
– Taler vi f.eks. om ældre medborgere, så får de meget at vide den
dag, hvor apparaterne bliver udleveret – og der er endnu mere, som
de ikke får at vide. Så der skál følges op, måske ligefrem med et
kursus i at bruge høreapparater i forhold til den nye bruger og familiemedlemmer.
Sker den opfølgning ikke, får man ikke den viden, man
har brug for i dagligdagen. Så er der større sandsynlighed for, at man
lægger høreapparaterne væk.
forventninger til virkeligheden
En meget vigtig del af hørepædagogens arbejde er forventningsafstemning
hos brugeren og i nogle tilfælde også hos familiemedlemmer.
Et arbejde, der også indebærer, at hørepædagogen danner sig et
overblik over, hvilken viden og ressourcer, de implicerede i forvejen er
i besiddelse af.
– Hvad kan man gøre og holde til med høreapparater på? Skal man
måske gøre tingene lidt anderledes i dag, hvor man måske er 65 og
har høreapparat, end da man var 40 og deltog i samtaler uden at være
besværet af hørelsen, spørger christina Morillon og fortsætter:
– Vi kan komme med forslag til at gøre kommunikationen bedre
– både med og uden høreapparater. Vi kan hjælpe med nye kommunikationsstrategier
for den enkelte og hele familien, der måske skal
vænne sig til, at høreapparatbrugeren kun er med til familiefester et
par timer, mod før hele dagen. fordi vedkommende hurtigere bliver
træt nu, hvor der måske er kommet mange flere lydinput at forholde
sig til end tidligere. Vi kan gøre folk opmærksomme på, at de ér i
besiddelse af ressourcer, som de måske ikke selv er klar over. Man
kan til et selskab godt tillade sig at sige til en anden: Jeg vil gerne
høre, hvad du siger, men du må se på mig imens, fordi jeg også bruger
mundaflæsning.