Sarah får et bedre sprog i Viborg

More documents

Recommendations

Info

10 rEHABILITErInG Hørepædagogen hjælPer dig Videre Af BEnny LAUrIDSEn HVAD ér DET EGEnTLIG DE ArBEJDEr MED, DE HørEPæDAGOGEr? cHrISTInA MOrILLOn fOrTæLLEr OM SIT ArBEJDE De er velkendte i den danske høreverden. Vi citerer dem gerne her i ‘Hørelsen’. Og har du fået høreapparater udleveret hos det offentlige, har du næsten helt sikkert mødt en af slagsen. En hørepædagog. Men hvad ér det, de kan? Hvad er det, de gør? Og hvad skal de egentlig gøre godt for? Vi tog os en snak med christina Morillon, universitetsuddannet hørepædagog, der arbejder på center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle. – Et høretab kureres ikke af, at der pludselig kommer et sæt høreapparater på. for når man første gang sætter et apparat i øret, er det et fremmedlegeme. forstår man ikke et høreapparats muligheder og begrænsninger, bliver kommunikationen i forhold til andre ikke nødvendigvis nemmere. Det kan kræve et stort oplysningsarbejde at få folk til at acceptere høreapparaterne og den daglige brug, så de får fuldt udbytte af dem, siger hun og fortsætter: nye muligheder – nye grænser – Det er noget, vi arbejder meget med – både i forhold til personen selv, så vedkommende føler sig klar til at bruge høreapparaterne, og i forhold til vedkommendes familie, som også bør kende de begrænsninger og muligheder, der er forbundet med at bruge høreapparater. Vi skal udvikle en forståelse hos de implicerede. En forståelse af, hvad det vil sige at have et høretab, hvad det betyder for kommunikationen mellem mennesker, og hvordan et høreapparat kan – og ikke kan – hjælpe med kommunikationen i forhold til høretabets begrænsende konsekvenser. christina Morillon fortæller, at det også er uhyre vigtig at lave pædagogisk opfølgningsarbejde i forhold til nye brugere af høreapparater. HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 – Taler vi f.eks. om ældre medborgere, så får de meget at vide den dag, hvor apparaterne bliver udleveret – og der er endnu mere, som de ikke får at vide. Så der skál følges op, måske ligefrem med et kursus i at bruge høreapparater i forhold til den nye bruger og familiemedlemmer. Sker den opfølgning ikke, får man ikke den viden, man har brug for i dagligdagen. Så er der større sandsynlighed for, at man lægger høreapparaterne væk. forventninger til virkeligheden En meget vigtig del af hørepædagogens arbejde er forventningsafstemning hos brugeren og i nogle tilfælde også hos familiemedlemmer. Et arbejde, der også indebærer, at hørepædagogen danner sig et overblik over, hvilken viden og ressourcer, de implicerede i forvejen er i besiddelse af. – Hvad kan man gøre og holde til med høreapparater på? Skal man måske gøre tingene lidt anderledes i dag, hvor man måske er 65 og har høreapparat, end da man var 40 og deltog i samtaler uden at være besværet af hørelsen, spørger christina Morillon og fortsætter: – Vi kan komme med forslag til at gøre kommunikationen bedre – både med og uden høreapparater. Vi kan hjælpe med nye kommunikationsstrategier for den enkelte og hele familien, der måske skal vænne sig til, at høreapparatbrugeren kun er med til familiefester et par timer, mod før hele dagen. fordi vedkommende hurtigere bliver træt nu, hvor der måske er kommet mange flere lydinput at forholde sig til end tidligere. Vi kan gøre folk opmærksomme på, at de ér i besiddelse af ressourcer, som de måske ikke selv er klar over. Man kan til et selskab godt tillade sig at sige til en anden: Jeg vil gerne høre, hvad du siger, men du må se på mig imens, fordi jeg også bruger mundaflæsning.
ci og tinnitus Kurser i mundaflæsning er noget, hørepædagoger bruger en del arbejdstid på. Lige som mennesker, der har fået cI også kræver opmærksomhed. – Der ér meget undervisning forbundet med genoptræning af hørelsen. Især hos cI-opererede, hvor vi tager meget afsæt i patientens baggrund. Har vedkommende f.eks. været døv hele livet inden, eller er operationen blevet nødvendig som resultat af en høreskade senere i livet?. De har hver deres mål for, hvilken lyd de forventer efter operationen, fortæller christina Morillon. Endnu en væsentlig del af hørepædagogens arbejde er tinnituspatienter, som har meget brug for information. – Her arbejder vi meget med at oplyse om selve sygdommen, hvilke vanskeligheder kan den medføre, og hvordan kan den ramte klare disse vanskeligheder – mestre dem. Det kræver selvfølgelig, at vi også ser nærmere på, hvilke resurcer den enkelte tinnitusramte har at trække på i sig selv. Og ja, der ér meget psykologi i vores arbejde. Men vi skelner skarpt mellem høre- og kommunikationsproblemer, og så psykologiske problemstillinger, som psykologer selvfølgelig skal tage sig af, slutter hun. 5 gode grunde til at vælge Naída S: 1. Phonak er kendt for at levere de mest effektive høreløsninger til dem, som har størst brug for dem. 2. Naída har siden sin lancering givet hundredtusindvis af brugere med kraftig hørenedsættelse en ny og rigere lydoplevelse. 3. Den hurtige succes skyldes ikke mindst nye banebrydende koncepter som SoundRecover og standardiseret feedbackdæmpning i vandafvisende huse. 4. Med den nye SpiceGeneration-platform sætter Phonak endnu en gang nye standarder. 5. Naída S tilfører power-segmentet stor teknologisk nyskabelse. Det betyder, at alle uanset alder, livsstil og budget altid og alle steder kan nyde gode høreoplevelser. Læs mere på www.NytFraPhonak.dk Phonak Danmark A/S Nitivej 10 • 2000 Frederiksberg Telefon 64 41 78 87 • info@phonak.dk Lovguide for mer-udgifTer få styr på reglerne for merudgifter til voksne. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har udgivet en lovguide om merudgifter til voksne. Guiden giver en kortfattet introduktion til Servicelovens § 100 om merudgifter til voksne. Del af serie Lovguiden er en del af en serie, der giver kortfattet information om forskellige lovgivninger der kan være relevante for mennesker med handicap samt til forældre til børn med handicap. I serien findes følgende lovguider: – Borgerstyret personlige assistance – Merudgifter til voksne – Barn til voksen – Hjælpemidler og forbrugsgoder – Specialundervisning – Støtte til bil – Tabt arbejdsfortjeneste – Sygedagpenge – Merudgifter til børn – fleksjob – Støtte til bolig – Arbejdsevnemetode find lovguiderne på DUKH's hjemmeside www.dukh.dk Læs, hvad andre siger om Naída: www.1000reasonsfornaida.com KOrT nyT HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 11
Page 1 and 2: nyt forsøg på tekster i biffen Go
Page 3 and 4: Indhold 04 06 10 14 16 18 20 23 27
Page 5 and 6: - Og vi håber, at folk vil støtte
Page 7 and 8: skød. forældrene får AVT-tænkni
Page 9: SARAHS HISTORIE er blomstret op dog
Page 13 and 14: Motion fra Siemens giver dig alle l
Page 15 and 16: seks måneder på, at kommunen har
Page 17 and 18: - Ja, jeg kan faktisk godt lide at
Page 19 and 20: kan tåle det, mens andre som jeg f
Page 21 and 22: Answers for life. Hvorfor gå glip
Page 23 and 24: menièreTræf i AAlBorg weekenden 2
Page 25 and 26: fakta Menières sygdom er en kombin
Page 27 and 28: Audiologisk behandling - en ProceS
Page 29 and 30: Hvis det er et barn med to høreapp
Page 31 and 32: operationssårene, og ikke noget me
Page 33 and 34: mAnge muligheder med M-DEX Af ErIK
Page 35 and 36: fra TV, radio og alt andet, hvor de
Page 37 and 38: Svar fra Tdc Hørelsen har kontakte
Page 39 and 40: RANDERS Formand: dorthe Sørensen,
Page 41 and 42: Onsdag d. 18. maj, kl. 15.50 - 18 M
Page 43 and 44: tirsdag d. 10. maj, kl. 15 - 17, Vi
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: Få lyden fra tv’et direkte ind i

Sarah får et bedre sprog i Viborg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?