Sarah får et bedre sprog i Viborg
Sarah får et bedre sprog i Viborg
Sarah får et bedre sprog i Viborg
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
nOrDISK KOnfErEncE<br />
– når der er for mange features på høreapparaterne, og de<br />
tilmed er for besværlige at indstille, bliver d<strong>et</strong> for kompli-<br />
cer<strong>et</strong>. Mine høreapparater skal være intuitive, d<strong>et</strong> nytter<br />
ikke, jeg skal belaste min kognitive formåen med at finde<br />
ud af, hvad jeg skal gøre i samtalesituationen. D<strong>et</strong> er væl-<br />
digt godt med r<strong>et</strong>ningsbestemte mikrofoner, men d<strong>et</strong> er <strong>et</strong><br />
stort problem, når andre siger nog<strong>et</strong> fra siden, så kan jeg<br />
ikke høre d<strong>et</strong>, og de føler sig ignorer<strong>et</strong>. De synes, jeg har<br />
ændr<strong>et</strong> adfærd, og opfatter mig som selektiv, sagde han.<br />
– I er alle tre eksperter på jeres egen hørelse,<br />
rundede Ann<strong>et</strong>te Bonde nielsen oplægg<strong>et</strong> af.<br />
– D<strong>et</strong> er vigtigt, at brugerne <strong>får</strong> lov til at opleve<br />
sig som sådan, men d<strong>et</strong> kræver meg<strong>et</strong> af<br />
den enkelte at melde ud i forhold til sine ønsker.<br />
for børnene er d<strong>et</strong> svært, for der er mange, der i<br />
bedste mening ved <strong>bedre</strong>, hvad der er d<strong>et</strong> rigtige<br />
for barn<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> er tankevækkende, at Aïda, Bjørn<br />
og Håkan arbejdede så længe, vedholdende og<br />
stædigt, inden de syntes, at HA-behandlingen<br />
var på plads. Børn må jo stå i den samme lydmæssige<br />
situation, men de har ikke mulighed for<br />
hvad gør lyd ved mennesker?<br />
Troels W. Kjær er overlæge på neurofysiologisk<br />
Afdeling på rigshospital<strong>et</strong> og er kendt fra tvprogrammerne<br />
”Viden om” og “Ha D<strong>et</strong> Godt”.<br />
– Jeg bruger d<strong>et</strong> meste af min tid til at måle<br />
på hjernen inden for alle områder, fortalte Troels.<br />
Vi kan også måle, at når vi udsættes for forskellige<br />
sanseindtryk, bliver vi påvirk<strong>et</strong> følelsesmæssigt.<br />
Hørelsen er meg<strong>et</strong> følsom for nuancer<br />
i <strong>sprog</strong>, musik og stemning, og via hørelsen sker<br />
der en b<strong>et</strong>ydelig påvirkning af bl.a. d<strong>et</strong> limbiske<br />
system, som styrer vores følelser.<br />
Lyd kommer ind i ør<strong>et</strong> som svingninger i luft,<br />
der bliver omsat til svingninger i væske, og i d<strong>et</strong><br />
indre øre bliver de omsat til elektriske signaler,<br />
som når hjernen. Her går signal<strong>et</strong> videre og påvirker<br />
limbiske system, motorisk planlægning,<br />
28 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011<br />
at italesætte de oplevelser, de har med høreapparaterne.<br />
Lyttestrategier<br />
Senere på konferencen præsenterede Aïda regel<br />
Poulsen d<strong>et</strong> projekt, som hun sammen med<br />
Susanne Axø og Dorte Skovgaard, alle center for<br />
Hør<strong>et</strong>ab har stå<strong>et</strong> for.<br />
– Vi sætter fokus på de færdigheder, som er<br />
nødvendige for medarbejderne i PPr (Pædagogisk<br />
Psykologisk rådgivning). Hos børn matcher<br />
<strong>sprog</strong><strong>et</strong> ikke altid deres erfaringer og følelser, og<br />
social og asocial adfærd. Vi skal også kunne<br />
associere lyden til andre ting, f.eks. hvis der<br />
kommer <strong>et</strong> lysglimt, og vi hører en brag, så skal<br />
vi have en fornemmelse for, at de to ting hænger<br />
sammen.<br />
– Hjernens plasticit<strong>et</strong> gør, at man kan skærpe<br />
sin opmærksomhed over for bestemte lyde.<br />
Samtidig hører vi masser af lyd, som vi kan undgå<br />
kommer ind i system<strong>et</strong>, fortsatte Troels. Undertegnede<br />
tænkte, at der er stor forskel på, hvor<br />
støjsensitive folk er, og d<strong>et</strong> samme fik sikkert<br />
Ann-Kristin Sommer fra THI i region Hovedstaden<br />
til at stille <strong>et</strong> spørgsmål.<br />
– Kender du til særligt sensitive mennesker,<br />
der har svært ved at holde sanseindtryk ude?<br />
D<strong>et</strong> gør jeg ikke, svarede Troels, men jeg vil gerne<br />
de er derfor ikke helt præcise i d<strong>et</strong>, de siger om<br />
deres høreapparater. D<strong>et</strong> handler derfor om at<br />
<strong>sprog</strong>liggøre børnenes høreerfaringer, så vi kan<br />
hjælpe dem med at udvikle lyttestrategier, og d<strong>et</strong><br />
vi kalder <strong>et</strong> referencelydbillede.<br />
D<strong>et</strong> gælder om at kende de muligheder, der ligger<br />
i barn<strong>et</strong>s udvikling på <strong>et</strong> givent tidspunkt og<br />
have indsigt i pædagogiske forventninger lige fra<br />
spædbørnsalderen og op igennem skoleforløb<strong>et</strong>.<br />
Arbejd<strong>et</strong> omfatter barn, forældre, producenter, d<strong>et</strong><br />
pædagogiske personale i børnehave, dagpleje,<br />
vuggestue, SfO (skolefritidsordning) og PPr, hvor<br />
d<strong>et</strong> også gælder om at få de andre børn informer<strong>et</strong><br />
om hør<strong>et</strong>ab og tekniske løsninger.<br />
– Ikke mindst gælder d<strong>et</strong> for os om at have en<br />
masse faktuel viden om den teknik børnene anvender,<br />
fortsatte Aïda. Hvilke programmer er der mulighed<br />
for at lægge ind? Hvilke pædagogiske konsekvenser<br />
har d<strong>et</strong> at ændre på programmulighederne<br />
i apparaterne? Også for børn er d<strong>et</strong> <strong>et</strong> problem, når<br />
apparat<strong>et</strong> dæmper lydniveau<strong>et</strong>, og d<strong>et</strong> varer for<br />
længe, inden der bliver skru<strong>et</strong> op igen, så er alt d<strong>et</strong><br />
sjove forbi, og de er ikke med, når de andre ler.<br />
spekulere. Vi <strong>får</strong> tonsvis megabyte pr. sekund,<br />
og så er d<strong>et</strong> vigtigt, man kan sortere. Hvis vi for<br />
eksempel bevidst ser på <strong>et</strong> billede med mange<br />
informationer, så har vi nogle kritiske filtre, som<br />
sorterer de uvæsentlige elementer fra. Man kan<br />
også lave en ubevidst påvirkning ved f.eks. at<br />
spille nog<strong>et</strong> musik i baggrunden, som man ikke<br />
er bevidst om. Hvis man er specielt sensitiv, kunne<br />
d<strong>et</strong> skyldes en ubalance mellem de kritiske<br />
filtre på den bevidste sansning og manglende<br />
filtre på deres ubevidste sansning. fra min side<br />
er d<strong>et</strong> <strong>et</strong> skud i tågen, men d<strong>et</strong> kunne være interessant<br />
at se, om man kan lave <strong>et</strong> videnskabeligt<br />
forsøg!