Sarah får et bedre sprog i Viborg

More documents

Recommendations

Info

nOrDISK KOnfErEncE – når der er for mange features på høreapparaterne, og de tilmed er for besværlige at indstille, bliver det for kompli- ceret. Mine høreapparater skal være intuitive, det nytter ikke, jeg skal belaste min kognitive formåen med at finde ud af, hvad jeg skal gøre i samtalesituationen. Det er væl- digt godt med retningsbestemte mikrofoner, men det er et stort problem, når andre siger noget fra siden, så kan jeg ikke høre det, og de føler sig ignoreret. De synes, jeg har ændret adfærd, og opfatter mig som selektiv, sagde han. – I er alle tre eksperter på jeres egen hørelse, rundede Annette Bonde nielsen oplægget af. – Det er vigtigt, at brugerne får lov til at opleve sig som sådan, men det kræver meget af den enkelte at melde ud i forhold til sine ønsker. for børnene er det svært, for der er mange, der i bedste mening ved bedre, hvad der er det rigtige for barnet. Det er tankevækkende, at Aïda, Bjørn og Håkan arbejdede så længe, vedholdende og stædigt, inden de syntes, at HA-behandlingen var på plads. Børn må jo stå i den samme lydmæssige situation, men de har ikke mulighed for hvad gør lyd ved mennesker? Troels W. Kjær er overlæge på neurofysiologisk Afdeling på rigshospitalet og er kendt fra tvprogrammerne ”Viden om” og “Ha Det Godt”. – Jeg bruger det meste af min tid til at måle på hjernen inden for alle områder, fortalte Troels. Vi kan også måle, at når vi udsættes for forskellige sanseindtryk, bliver vi påvirket følelsesmæssigt. Hørelsen er meget følsom for nuancer i sprog, musik og stemning, og via hørelsen sker der en betydelig påvirkning af bl.a. det limbiske system, som styrer vores følelser. Lyd kommer ind i øret som svingninger i luft, der bliver omsat til svingninger i væske, og i det indre øre bliver de omsat til elektriske signaler, som når hjernen. Her går signalet videre og påvirker limbiske system, motorisk planlægning, 28 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 at italesætte de oplevelser, de har med høreapparaterne. Lyttestrategier Senere på konferencen præsenterede Aïda regel Poulsen det projekt, som hun sammen med Susanne Axø og Dorte Skovgaard, alle center for Høretab har stået for. – Vi sætter fokus på de færdigheder, som er nødvendige for medarbejderne i PPr (Pædagogisk Psykologisk rådgivning). Hos børn matcher sproget ikke altid deres erfaringer og følelser, og social og asocial adfærd. Vi skal også kunne associere lyden til andre ting, f.eks. hvis der kommer et lysglimt, og vi hører en brag, så skal vi have en fornemmelse for, at de to ting hænger sammen. – Hjernens plasticitet gør, at man kan skærpe sin opmærksomhed over for bestemte lyde. Samtidig hører vi masser af lyd, som vi kan undgå kommer ind i systemet, fortsatte Troels. Undertegnede tænkte, at der er stor forskel på, hvor støjsensitive folk er, og det samme fik sikkert Ann-Kristin Sommer fra THI i region Hovedstaden til at stille et spørgsmål. – Kender du til særligt sensitive mennesker, der har svært ved at holde sanseindtryk ude? Det gør jeg ikke, svarede Troels, men jeg vil gerne de er derfor ikke helt præcise i det, de siger om deres høreapparater. Det handler derfor om at sprogliggøre børnenes høreerfaringer, så vi kan hjælpe dem med at udvikle lyttestrategier, og det vi kalder et referencelydbillede. Det gælder om at kende de muligheder, der ligger i barnets udvikling på et givent tidspunkt og have indsigt i pædagogiske forventninger lige fra spædbørnsalderen og op igennem skoleforløbet. Arbejdet omfatter barn, forældre, producenter, det pædagogiske personale i børnehave, dagpleje, vuggestue, SfO (skolefritidsordning) og PPr, hvor det også gælder om at få de andre børn informeret om høretab og tekniske løsninger. – Ikke mindst gælder det for os om at have en masse faktuel viden om den teknik børnene anvender, fortsatte Aïda. Hvilke programmer er der mulighed for at lægge ind? Hvilke pædagogiske konsekvenser har det at ændre på programmulighederne i apparaterne? Også for børn er det et problem, når apparatet dæmper lydniveauet, og det varer for længe, inden der bliver skruet op igen, så er alt det sjove forbi, og de er ikke med, når de andre ler. spekulere. Vi får tonsvis megabyte pr. sekund, og så er det vigtigt, man kan sortere. Hvis vi for eksempel bevidst ser på et billede med mange informationer, så har vi nogle kritiske filtre, som sorterer de uvæsentlige elementer fra. Man kan også lave en ubevidst påvirkning ved f.eks. at spille noget musik i baggrunden, som man ikke er bevidst om. Hvis man er specielt sensitiv, kunne det skyldes en ubalance mellem de kritiske filtre på den bevidste sansning og manglende filtre på deres ubevidste sansning. fra min side er det et skud i tågen, men det kunne være interessant at se, om man kan lave et videnskabeligt forsøg!
Hvis det er et barn med to høreapparater kan man selv tage det ene apparat og sammen med barnet bevæge sig rundt i de forskellige programmuligheder. Så tester man samtidigheden og reaktionstiden i apparaterne, og man kan tale med barnet om funktionerne. når man lytter til det barnet siger, kan man højne sikkerheden i kommunikationen med barnet og udvikle dem til at blive eksperter i deres egen hørelse. Derved bliver de mere parate og modne til at vælge mellem forskellige tekniske muligheder. – Men børnene kan ikke klare det alene, understregede Aïda. – Deres lærere og pædagoger skal hjælpe. Ansvaret for at udstyret fungerer, anvendes og oplades, må ikke pålægges barnet alene. I den proces er det for alle parter vigtigt, at teknikken i høreapparater og i ekstra udstyr er enkel, og der skal være hurtig service på teknikken, så kostbar tid ikke går tabt i barnets læringsproces. Det understøttede audiologopæd Dorthe Mathiesen fra region Syd, som senere sagde i sit oplæg: Hospitalerne og kommunerne må ikke lade børnene vente på behandlinger. De akustiske forhold er af stor betydning for, hvor meget barnet kan deltage. Det fik Ulla carl fra region Midt til at opfordre til en erfaringsudveksling omkring forbedring af akustikken. – I nogle tilfælde er det måske ikke nødvendigt med ekstra teknik, hvis akustikken er i orden. Vi får ikke bedre teknik eller akustik, end vi kræver. Generelt er det sådan med akustikken, at det, der er godt for børn, der hører dårligt, er godt for alle. En anden Center for Høretab Fredericiaskolen eller Center for Høretab hører under Region Syddanmark og består af tre afdelinger, nemlig Skoleafdelingen med tilbud til børn fra 0. til 10. klasse med høretab, Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen, der tilbyder udredning og specialrådgivning for børn med høretab samt Udredning og specialrådgivning for børn med dysfasi (langsom eller forsinket udvikling af sproget). Derudover fremstiller Fredericiaskolen relevante undervisningsmaterialer samt kursus for forældre, pårørende og fagpersoner. Skolen administrerer Netværksgruppen, som har til opgave at sikre vidensopsamling og –formidling ved at arrangere kurser og temadage, og som ligeledes har til opgave at være vidensudviklende ved at sætte udviklingsprojekter i gang. En opdateret og detaljeret beskrivelse af Fredericiaskolens ydelserfindes på www.fredericiaskolen.dk/deklarationen deltager sagde, at små tiltag kunne forbedre meget, hun kendte til en børnehave, hvor væggene havde fået et lag specielt støjabsorberende maling, der for små penge havde forbedret lytteforholdene meget. – Der var i salen meget stor lydhørhed omkring Aïdas oplæg. – Jeg har aldrig hørt så relevant et oplæg, der er præget af så megen entusiasme, afsluttede Vibeke Møller. skal døve have mulighed for at høre musik? Bjørn Petersen fortalte om sin PhD-afhandling, som han i skrivende stund har forsvaret. Der er i de senere år iværksat forskningssamarbejder mellem Det Jyske Musikkonservatorium og bl.a. center for funktionel, Integrativ neurovidenskab på Århus Universitetshospital. Kort fortalt drejer Bjørns forskning sig om at forene musikfaglig viden fra konservatoriet og den neurovidenskabelige viden om hjernens anatomi og funktion fra hospitalet. formålet er at lave kvalificeret forsk- nOrDISK KOnfErEncE ning omkring musiks indvirkning på mennesker – motorisk, emotionelt, funktionelt og auditivt. – Er det relevant, at døve skal have mulighed for at høre og glæde sig over musik, spurgte Bjørn, som selv fortsatte. – Musik letter mennesker sind, får dem til at glemme, og målet er, at patienten kan leve et normalt liv uden afsavn. 2000 danskere mellem 12 og 70 år blev i en undersøgelse spurgt om deres holdning til musik, og svaret lød, at 76% lytter til musik mere end 1 time om dagen, 78% siger, at deres musik påvirker deres humør, og hvis man laver en hitliste over, hvad der er vigtigt, så kommer musik ind på tredjepladsen efter familieliv og privatøkonomi. Det var baggrunden for PhD’en, som omfattede en række cI-operede, der med et stort udbytte på forskellige planer deltog i musiktræning. –Jeg vil meget gerne i kontakt med pædagoger, der er interesseret i at bruge musiktræning i arbejdet, afsluttede Bjørn Petersen. Der findes materiale til forskellige aldersgrupper. VIDErE InDLæG PÅ KOnfErEncEn KAn SES PÅ HTTP://WWW.cfH.DK/ UnDEr 3. nOrDISKE KOnfErEncE, AUDIOLOGISK BEHAnDLInG – En PrOcES! HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 29
Page 1 and 2: nyt forsøg på tekster i biffen Go
Page 3 and 4: Indhold 04 06 10 14 16 18 20 23 27
Page 5 and 6: - Og vi håber, at folk vil støtte
Page 7 and 8: skød. forældrene får AVT-tænkni
Page 9 and 10: SARAHS HISTORIE er blomstret op dog
Page 11 and 12: ci og tinnitus Kurser i mundaflæsn
Page 13 and 14: Motion fra Siemens giver dig alle l
Page 15 and 16: seks måneder på, at kommunen har
Page 17 and 18: - Ja, jeg kan faktisk godt lide at
Page 19 and 20: kan tåle det, mens andre som jeg f
Page 21 and 22: Answers for life. Hvorfor gå glip
Page 23 and 24: menièreTræf i AAlBorg weekenden 2
Page 25 and 26: fakta Menières sygdom er en kombin
Page 27: Audiologisk behandling - en ProceS
Page 31 and 32: operationssårene, og ikke noget me
Page 33 and 34: mAnge muligheder med M-DEX Af ErIK
Page 35 and 36: fra TV, radio og alt andet, hvor de
Page 37 and 38: Svar fra Tdc Hørelsen har kontakte
Page 39 and 40: RANDERS Formand: dorthe Sørensen,
Page 41 and 42: Onsdag d. 18. maj, kl. 15.50 - 18 M
Page 43 and 44: tirsdag d. 10. maj, kl. 15 - 17, Vi
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: Få lyden fra tv’et direkte ind i

Sarah får et bedre sprog i Viborg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?