Sarah får et bedre sprog i Viborg

More documents

Recommendations

Info

MEnIèrETræf Tilmelding bemærk: når du har tilmeldt dig enten via tilmeldingskuponen i bladet eller på hjemmesiden, bedes du indbetale deltagergebyret på Høreforeningens konto: reg. nr. 2191 konto nr. 807 56 12207 Husk at skrive dit navn, når du indbetaler, så vi kan identificere beløbet. Tilmeldings- og betalingsfrist: 15.august 2011 Du kan tilmelde dig til hele arrangementet eller kun til enten lørdag eller søndag: Pris for hele arrangementet, overnatning pr. person i enkeltværelse kr. 1.945,00 Pris for hele arrangementet, overnatning i delt dobbeltværelse pr. person kr. 1.795,00 Pris for hele arrangementet pr. person, dog eks. overnatning kr. 1.200,00 Deltagelse kun lørdag inkl. middag kr. 705,00 Deltagelse lørdag eks. middag lørdag aften kr. 495,00 Deltagelse søndag kr. 495,00 Drikkevarerne betales af deltagerne selv. ønskes et ikkerygerværelse ja nej ønskes et rygerværelse? ja nej Obs: Hotellet er røgfrit. rygning foregår enten på rygerværelset eller udenfor. Det er muligt at ønske et rygeværelse, dette kan dog ikke garanteres, da der er begrænset antal. 26 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 Er du allergiker og skal der tages hensyn med henblik til din allergi ja nej Hvis ja, hvilke hensyn (f.eks. fødevarer, husdyr, fjer i dynerne)? Er du handicappet og har behov for et handicapvenligt værelse og / eller en rampe til restauranten? Handicapvenligt værelse ja nej rampe til restauranten ja nej Skal der træffes andre foranstaltninger? Er du vegetar? ja nej Hvis ja, hvad spiser du så? Deltagernes navn (påkrævet): Adresse (påkrævet): Postnummer (påkrævet): By (påkrævet): Telefon: E-mail: dato, underskrift Tilmeldingen foregår enten ved at sende kuponen til Høreforeningen Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre eller på tilmeldingsblanketten på Høreforeningens hjemmeside senest den 15. august 2011. Obs: Der er først til mølle princippet yderligere oplysninger fås på mail mail@hoereforeningen.dk eller på telefon 36754200. Har man behov for en ekstra overnatning i forbindelse med menièretræffet, så kan det også lade sig gøre. I dette tilfælde kontakter man selv hotellet. Scandic Aalborg Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Danmark Telefon: +45 98 15 45 00 fax: +45 98 15 55 88 E-mail: aalborg@scandichotels.com Obs: Det er dog vigtigt, at man meddeler, at man er booket via Høreforeningen, så man får det samme værelse og ikke skal flytte. Prisen er så enkeltværelser til kr. 695,- og dobbeltværelser til kr. 795,- inkl. morgenbuffet i forbindelse med arrangementet. Deltagerne skal blot oplyse de skal til menièretræffet for at få denne pris.
Audiologisk behandling – en ProceS SUSAnnE BISGAArD, DEr HAr SKrEVET En AnTrOPOLOGISK DOKTOrAfHAnDLInG OM nyE, VOKSnE HørEAPPArATBrUGErES fOrVEnTnInGEr OG ErfArInGEr MED HørEAPPArATEr, BErETTEr frA EGET OG AnDrES OPLæG VED cEnTEr fOr HørETABS TrEDIE nOrDISKE KOnfErEncE 9. marts, 2011: Tidligt op – af sted med toget mod fredericia. Jeg var for længe siden blevet spurgt, om jeg ville være indledende taler ved center for Høretabs 3. nordiske Konference: Audiologisk behandling – en proces! På forhånd var jeg lidt skeptisk, for hvad kunne jeg fortælle alle disse mennesker, som de ikke vidste i forvejen? Konferencens kompetente arrangører, Annette Bonde nielsen og Birger østergaard, havde dog overbevist mig om, at de ved planlægning af konferencen bevidst havde valgt at tage afsæt i det, min afhandling viser, nemlig at der indgår flere elementer i høreapparatbehandling, og at den må ses som en proces, der i nogle tilfælde kan være tidskrævende. Trekanten I mit oplæg tog jeg afsæt i, at høreapparatbehandling kan fremstilles som en Treenighed mellem Bruger, Tilpasser og Høreapparat. Hvis den går op, er alt godt. Brugeren formidler til tilpasseren, hvad hun eller han hører eller ikke hører gennem høreapparatet. Tilpasseren omsætter det i indstillingen af høreapparatet. Brugeren tilpasser sig til det høreapparatet kan yde, og høreapparatet tilpasses i videst muligt omfang efter brugerens behov. Hvis processen halter – ja, så kan det skyldes, at der i trekantens hjørner gemmer sig forskellige faktorer, som det kan være nødvendigt at beskæftige sig med. for eksempel kan høreapparatet være mere eller mindre avanceret eller svært eller let at indstille for tilpasseren. Er der valgmulighed mellem forskellige mærker? Hvis man ser på tilpasserne, kan de være underlagt meget forskellige rammer fra det administrative og politiske systems side. De har et fantastisk vigtigt job, hvor deres indstilling af høreapparatet kan være altafgørende for, om brugeren kan deltage i forskellige sammenhænge. Men giver systemet tilstrækkelige muligheder til at tale med brugerne og arbejde med indstillingen af høreapparaterne? får brugeren mulighed for at afprøve forskellige indstillinger og vende tilbage med spørgsmål og kommentarer? Har tilpasserne den fornødne træning og viden til dels at kommunikere med brugerne, dels at indstille apparatet optimalt? Med hensyn til brugerne, så mangler især de nye brugere ofte konkret viden om det, et høreapparat kan yde. Det følelsesmæssige plan kan fylde alt for meget, idet nogle frygter, at de bliver mindre tiltrækkende med et høreapparat. Måske færdes de i nogle akustiske miljøer, hvor høreapparatet ikke er til så megen hjælp. Eller deres omgangskreds mangler viden om teknikken bag et høreapparat, og hvad vanskelighederne kan være. Bruger Høreapparat Tilpasser nOrDISK KOnfErEncE En svensker, en nordmand og en dansker Det var netop samspillet mellem bruger, tilpasser og høreapparat, som tre hørekonsulenter, Aïda regel Poulsen, Håkan Bergkvist og Björn Jonassen tog udgangspunkt i i oplægget ”En svensker, en nordmand og en dansker”. De har alle tre fra barndommen eller ungdommen haft høretab og er mangeårige høreapparatbrugere. Aïda kunne på ingen måde undvære sine avancerede høreapparater i sit daglige liv, men det har været absolut nødvendigt med efterjusteringer, for der opstod helt andre problemer, end dem audiogrammet fortalte om. – Mine høreapparater er indstillet til automatisk at skrue ned for lyden, men de er rigtig længe om at skrue op igen, dvs. der går noget tid, hvor jeg ikke ved, hvad der sker omkring mig. Det gælder dels, når jeg snakker med nogen, men også da jeg sang i kor. Jeg har været nødt til at stoppe, for hvis en af basserne sang meget højt, så skruede apparatet ned, og så vidste jeg ikke, hvor højt jeg selv sang. Hvis vi sang i en kirke, og jeg stod tæt på væggen, så ville det apparat nærmest væggen hele tiden skrue ned for lyden, så jeg havde problemer med dynamikken. Jeg skal tilpasse mig alt for meget, hvis automatikken kun retter sig mod den lyd, der kommer udefra, men ikke tager hensyn til mine behov. Derfor er det vigtigt, jeg får mulighed for at tale med audiologiassistenten om, hvad jeg har behov for, fortalte hun og tilføjede: – Det var frustrerende at få at vide, at hvis det ikke lykkedes med høreapparaterne, så lå problemet i min kognitive funktion, altså min hjerne og dens plasticitet, for apparaterne fejlede ikke noget. Det er vigtigt, at vi er bedst muligt audiologisk behandlede i relation til den teknologiske udvikling. Vi skal være fleksible, men der skal være mulighed for at fjerne de funktioner, som vi ikke har behov for. Ellers bliver det sådan, at mit fokus ligger på at få styr på funktionaliteten i apparatet i stedet for at opbygge relationer til andre mennesker. – I min hverdag er der mange situationer, supplerede Björn, hvor jeg er afhængig af at kunne justere lydniveauet i forhold til de mennesker, jeg sidder sammen med, for der er stor forskel på folks stemmer. nogle gange dæmper apparatet sig, og det tager ca. 7 sekunder, før det er tilbage til normal indstilling. Også Håkon ville ikke lade sig styre af høreapparaternes automatik. HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 27
Page 1 and 2: nyt forsøg på tekster i biffen Go
Page 3 and 4: Indhold 04 06 10 14 16 18 20 23 27
Page 5 and 6: - Og vi håber, at folk vil støtte
Page 7 and 8: skød. forældrene får AVT-tænkni
Page 9 and 10: SARAHS HISTORIE er blomstret op dog
Page 11 and 12: ci og tinnitus Kurser i mundaflæsn
Page 13 and 14: Motion fra Siemens giver dig alle l
Page 15 and 16: seks måneder på, at kommunen har
Page 17 and 18: - Ja, jeg kan faktisk godt lide at
Page 19 and 20: kan tåle det, mens andre som jeg f
Page 21 and 22: Answers for life. Hvorfor gå glip
Page 23 and 24: menièreTræf i AAlBorg weekenden 2
Page 25: fakta Menières sygdom er en kombin
Page 29 and 30: Hvis det er et barn med to høreapp
Page 31 and 32: operationssårene, og ikke noget me
Page 33 and 34: mAnge muligheder med M-DEX Af ErIK
Page 35 and 36: fra TV, radio og alt andet, hvor de
Page 37 and 38: Svar fra Tdc Hørelsen har kontakte
Page 39 and 40: RANDERS Formand: dorthe Sørensen,
Page 41 and 42: Onsdag d. 18. maj, kl. 15.50 - 18 M
Page 43 and 44: tirsdag d. 10. maj, kl. 15 - 17, Vi
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: Få lyden fra tv’et direkte ind i

Sarah får et bedre sprog i Viborg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?