Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

More documents

Recommendations

Info

116 DEL 3 Tabel 12.2. Lineær regression af udviklingen i årsmidler (1989-2011) for ålegræssets maksimale dybdeudbredelse og sigtdybden. Statistisk signifikante trends (P < 0,01, P < 0,05, P < 0,10) er markeret med henholdsvis mørkegråt, gråt og lysegråt. Område Ålegræs dybdeudbredelse Sigtdybde Antal år Trend (m år -1 ) P-værdi Antal år Trend (m år -1 ) P-værdi Aabenraa Fjord 21 -0,025 0,1246 23 -0,022 0,3475 Als Sund 19 -0,046 0,0214 23 -0,028 0,2956 Det Sydfynske Øhav 21 0,025 0,1701 23 0,001 0,9687 Flensborg Fjord 22 -0,022 0,0138 23 -0,004 0,8563 Horsens Fjord 20 -0,035 0,0125 23 0,013 0,3102 Isefjord Inderbredning 17 -0,098
Dybde (m) Dybde (m) 7 6 5 4 3 Isefjord Inderbredning 2 Ålegræs max dybde 1 0 sigtdybde Ålegræs min. forv. dybde 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 6 Nibe-Gjøl Bredning 5 4 3 2 1 0 Ålegræs max. dybde sigtdybde Ålegræs min. forv. dybde 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 tilsvarende reduceret med ca. 1 m. I dette område vokser ålegræsset helt ud til dybder svarende til sigtdybden, så ålegræsset udnytter lyset fuldt ud og kan kun forventes at øge sin udbredelse, hvis vandet bliver klarere. I Løgstør Bredning er dybdeudbredelsen reduceret fra ca. 3 m i 1989 til 2 m i 2009, men ålegræsset er vundet frem de sidste 2 år, hvor vandet har været klarere, og dybdeudbredelsen er nu næsten på niveau med starten af perioden (2,8 m, figur 12.1). Fremgangen afspejler hovedsageligt, at ålegræsset er vokset ud til > 3 m på transekter i den nordlige del af Løgstør Bredning, hvor der er forbud mod muslingefiskeri og relativt gode iltforhold, hvorimod det kun vokser til ca. 2 m på sydlige transekter, der har oplevet både muslingefiskeri og iltsvind. I Nibe-Gjøl Bredning er dybdeudbredelsen faldet fra ca. 3,5 m i 1989 til knap 2 m i 2009, men er ligesom i Løgstør Bredning vundet markant frem de seneste 2 år, hvor vandet har været klarere. I de to Limfjordsbassiner har ålegræsset ringe dybdeudbredelse både i absolut forstand og i forhold til sigtdybden, specielt i de år hvor dybdeudbredelsen er lavest – her vokser ålegræsset kun ud til godt og vel halvdelen af sigtdybden. Vurderet ud fra lysforholdene, burde ålegræsset derfor kunne vokse dybere både i Løgstør Bredning og Nibe-Gjøl Bredning. Muslingefiskeri er udbredt i Limfjorden og er en meget sandsynlig begrænsende faktor for ålegræssets udbredelse. Det klarere vand og den dybere udbredelse af ålegræs i de senere år kan skyldes en fordobling af muslingebestanden i Limfjorden efter 2009 (Dolmer m.fl. 2011), hvilket formentlig giver en øget filtration af vandet. Dybde (m) 6 5 4 3 Løgstør Bredning 2 1 0 Ålegræs max. dybde sigtdybde Ålegræs min. forv. dybde 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Figur 12.1. Trends i ålegræssets maksimale dybdeudbredelse (Ålegræs max. dybde) og sigtdybden for områder, hvor der har været tilbagegang i både ålegræs og sigtdybde. Linjerne angiver 5 års glidende gennemsnit, og error bars angiver spredningen på dybdeudbredelsen. Den mindste forventede dybdeudbredelse for ålegræs (Ålegræs min. forv. dybde) er beregnet som 74 % af sigtdybden (Krause-Jensen m.fl. 2011). Områder med tilbagegang i ålegræs og ’uændret’ sigtdybde siden 1989 I seks østjyske kystområder samt Roskilde Fjord er ålegræsset rykket ind på lavere vand siden 1989 på trods af, at sigtdybden ikke er faldet signifikant (tabel 12.3, figur 12.2). Selvom sigtdybden ikke er faldet signifikant siden DEL 3 117
Page 1 and 2:
MARINE OMRÅDER 2011 NOVANA Vidensk
Page 3 and 4:
AU MARINE OMRÅDER 2011 NOVANA Vide
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Su
Page 7 and 8:
Forord Denne rapport udgives af DCE
Page 9 and 10:
Kvælstof- og fosforkoncentrationer
Page 11 and 12:
Registreringer fra Storebælt og Ka
Page 13 and 14:
Nitrogen and phosphorus concentrati
Page 15 and 16:
Registrations from the Great Belt a
Page 17 and 18:
Dokumentation af effekt og målopfy
Page 19 and 20:
Figur 1.3. Prøvetagningsstationer
Page 21 and 22:
Del 1 - Påvirkninger af de danske
Page 23 and 24:
2 Klimatiske forhold Jacob Carstens
Page 25 and 26:
Den store nedbørsmængde i sommerm
Page 27 and 28:
Indstrålingen i 2011 var gennemsni
Page 29 and 30:
dog i fjorde og kystnære områder,
Page 31 and 32:
Figur 3.1. Månedstilførslen af fe
Page 33 and 34:
Figur 3.3. Vandføringsvægtede kon
Page 35 and 36:
Figur 4.1. Den samlede deposition a
Page 37 and 38:
Figur 4.2. Årsmiddelkoncentratione
Page 39 and 40:
Del 2 - Tilstand og udvikling i mil
Page 41 and 42:
5 Næringssaltkoncentrationer Jacob
Page 43 and 44:
Et næsten tilsvarende mønster gjo
Page 45 and 46:
Ukorrigerede middelniveauer Klimako
Page 47 and 48:
Figur 5.3. Molforholdet mellem års
Page 49 and 50:
Ukorrigerede middelniveauer Klimako
Page 51 and 52:
6 Planteplankton, dyreplankton og s
Page 53 and 54:
Figur 6.1. Udviklingen af sæson-mi
Page 55 and 56:
Figur 6.3. Udviklingen i årlig bio
Page 57 and 58:
Figur 6.6. Månedlig udvikling i bi
Page 59 and 60:
Kyst- og fjordstationer Åbent vand
Page 61 and 62:
Sammenfatning Den klimakorrigerede
Page 63 and 64:
har begrænset omrøringen af vandm
Page 65 and 66:
Figur 7.2. Areal ramt af iltsvind (
Page 67 and 68: Det totale iltsvindsareal i septemb
Page 69 and 70: Ålegræssets dybdeudbredelse Vi ha
Page 71 and 72: dybde (figur 8.2). Dækningsgraden
Page 73 and 74: gennemsnittet for de første 8 års
Page 75 and 76: Figur 8.4. Aktuelle dækninger af d
Page 77 and 78: Der er ingen tegn på en stigende t
Page 79 and 80: Figur 9.1. Udvikling i biomasse (ø
Page 81 and 82: Figur 9.3. Øverst: udviklingen i p
Page 83 and 84: artsantal, mens der ikke er sket no
Page 85 and 86: gik denne rekruttering i områder m
Page 87 and 88: Figur 10.1. Kort over Natura 2000-o
Page 89 and 90: Figur 10.3. Totale antal af spætte
Page 91 and 92: Figur 10.6. Totale antal af spætte
Page 93 and 94: fødemangel som følge af overfiskn
Page 95 and 96: Figur 10.8. Visuelt flysurveys i de
Page 97 and 98: Figur 10.11. Gennemsnit af marsvine
Page 99 and 100: Tabel 10.3. Oversigt over effort, a
Page 101 and 102: trofisk niveau (noget der ikke bare
Page 103 and 104: Metaller, TBT og PAH i muslinger Fo
Page 105 and 106: Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe
Page 107 and 108: Figur 11.3. Tidslig udvikling i kon
Page 109 and 110: graden af intersex med indekset ISI
Page 111 and 112: Biologiske effekter i blåmuslinger
Page 113 and 114: på DNA. Disse egenskaber gør CYP1
Page 115 and 116: 12 Udvikling i ålegræssets dybdeu
Page 117: For hvert område er årsmidler for
Page 121 and 122: Flensborg Fjord var der derimod ikk
Page 123 and 124: Dybde (m) 7 6 5 4 3 Præstø Fjord
Page 125 and 126: steder ikke så dybt, som man skull
Page 127 and 128: 13 Tilstand og udvikling Jens Würg
Page 129 and 130: Forekomsten af potentielt toksiske
Page 131 and 132: del af fiskeprøverne, mens niveaue
Page 133 and 134: sentligste påvirkninger reduceres,
Page 135 and 136: diffuse kilder - større geografisk
Page 137 and 138: klorofyl a - et plantepigment (kemi
Page 139 and 140: sediment - havbundsmateriale dannet
Page 141 and 142: Costanza R. m.fl. 1997: The value o
Page 143 and 144: Härkönen, T., Brasseur, S., Teilm
Page 145 and 146: Olesen, B. & Sand-Jensen, K. 1993:
Page 147 and 148: Vadas, Sr.R.L. & Steneck, R.S. 1995
Page 149 and 150: Bilag 1 Beskrivelse af anvendte ind
Page 151 and 152: Figur B1.1. Årsmiddelkoncentration
Page 153 and 154: I de åbne indre farvandes bundvand
Page 155 and 156: Bilag 2 Dataanalyser - bundvegetati
Page 157 and 158: [tom side]
show all

Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?