Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

More documents

Recommendations

Info

130 DEL 4 viden om sådanne forhold er nødvendig for at opnå en bedre forståelse af årsager og sammenhænge. Et andet eksempel på kompleksiteten i økosystemerne er planteplanktons stadig større dominans af kiselalger, hvilket blev bekræftet i 2011, selv om niveauet var lavere end i rekordåret 2010. Årsagen til denne udvikling har ikke kunnet udredes, og konsekvenserne af denne udvikling kendes heller ikke. Men forandringer i artssammensætningen kan påvirke fødekvaliteten af planteplankton for højere trofiske niveauer, såvel som respiration og transporten af organisk stof fra de frie vandmasser til bunden. Mængden og artssammensætningen af havets planter reguleres ikke kun af koncentrationen og tilgængeligheden af næringssalte. I Østersøen har det intensive fiskeri efter torsk således fremkaldt et skift i dominansen af fiskearter, som har påvirket planktondynamikken (Casini m.fl. 2008), lige som søpindsvins græsning har haft stor indflydelse på udbredelsen af makroalger i nogle områder i de indre danske farvande. Ålegræs har endnu ikke eller kun i begrænset omfang responderet positivt på det reducerede niveau af næringssalte. I dette tilfælde kompliceres billedet af, at udbredelsen af ålegræs også er afhængig af iltsvind, lysforhold, temperatur, eksponering og tilstedeværelsen af egnet substat at vokse i. Ålegræssets rodsystem stabiliserer bunden, så en mindre udbredelse af ålegræs fører til øget resuspension af bundmaterialet, hvilket yderligere forværrer lystilgængeligheden og sigtdybden. Sådanne selvforstærkende mekanismer medvirker til at øge kompleksiteten og gør det vanskeligere at vende en negativ udvikling. Iltsvindssituationen i 2011 var bedre end de foregående år, primært på grund af mere blæsende vejr på kritiske tidspunkter i iltsvindets udvikling. Set over de sidste 40 år er temperaturen dog steget ca. 1,5 °C, hvilket øger respirationen og dermed iltforbruget. Selv hvis eutrofieringen i fremtiden fastholdes på det nuværende niveau, vil en temperaturstigning på 3-4 grader medføre, at arealudbredelsen af iltsvind bliver 2-3 gange større end i dag, og at 10-20 % af de indre danske farvande hvert år vil blive ramt af kraftigt iltsvind (Ærtebjerg m.fl. 2007). Næringssalte påvirker havmiljøet, men også miljøfarlige stoffer kan have en fundamental og nogle gange meget lokal effekt. En række miljøfarlige stoffer findes i mange områder på et niveau, hvor der kan forekomme skadelige effekter. Det gælder især for tungmetallerne kviksølv, cadmium og kobber, tjærestofferne PAH og antibegroningsmidlet TBT. Biologiske effekter af miljøfarlige stoffer er påvist i mange områder. Det drejer sig især om hormonforstyrrelser i havsnegle forårsaget af TBT, men der ses også ændringer i lysosomal membranstabilitet hos blåmuslinger som følge af organiske miljøgifte som PAH og PCB samt forekomst af misdannet yngel og øget aktivitet af afgiftningsenzymer hos ålekvabbe. Miljøfarlige stoffer kan også påvirke de indikatorer, der traditionelt anvendes til påvisning af effekter af eutrofiering, dvs. primærproduktion, klorofylkoncentration og artsdiversitet. Forholdene kompliceres yderligere af, at de forskellige presfaktorer, fx næringssalte og miljøfarlige stoffer, kan forstærke hinanden og give anledning til en såkaldt cocktaileffekt. Sammenfattende er ændringerne i de marine økosystemer og de fortsatte påvirkninger så store og mangeartede, at det ikke kan forventes, at systemerne vender tilbage til tidligere observerede tilstande blot ved at fjerne én af påvirkningerne, fx eutrofiering. Nyere forskning viser, at selv hvis de væ-
sentligste påvirkninger reduceres, vil marine økosystemer ikke nødvendigvis vende tilbage til en oprindelig tilstand, men måske finde hen imod en ny balance. Forbedringen af miljøet er således en proces, der kan tage mange år og fortsat global opvarmning vil yderligere forsinke eller forhindre, at tidligere tilstande opnås. Dette komplekse økologiske samspil er vigtigt at dokumentere og forstå til gavn for fremtidens miljøforvaltning. DEL 4 131
Page 1 and 2:
MARINE OMRÅDER 2011 NOVANA Vidensk
Page 3 and 4:
AU MARINE OMRÅDER 2011 NOVANA Vide
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Su
Page 7 and 8:
Forord Denne rapport udgives af DCE
Page 9 and 10:
Kvælstof- og fosforkoncentrationer
Page 11 and 12:
Registreringer fra Storebælt og Ka
Page 13 and 14:
Nitrogen and phosphorus concentrati
Page 15 and 16:
Registrations from the Great Belt a
Page 17 and 18:
Dokumentation af effekt og målopfy
Page 19 and 20:
Figur 1.3. Prøvetagningsstationer
Page 21 and 22:
Del 1 - Påvirkninger af de danske
Page 23 and 24:
2 Klimatiske forhold Jacob Carstens
Page 25 and 26:
Den store nedbørsmængde i sommerm
Page 27 and 28:
Indstrålingen i 2011 var gennemsni
Page 29 and 30:
dog i fjorde og kystnære områder,
Page 31 and 32:
Figur 3.1. Månedstilførslen af fe
Page 33 and 34:
Figur 3.3. Vandføringsvægtede kon
Page 35 and 36:
Figur 4.1. Den samlede deposition a
Page 37 and 38:
Figur 4.2. Årsmiddelkoncentratione
Page 39 and 40:
Del 2 - Tilstand og udvikling i mil
Page 41 and 42:
5 Næringssaltkoncentrationer Jacob
Page 43 and 44:
Et næsten tilsvarende mønster gjo
Page 45 and 46:
Ukorrigerede middelniveauer Klimako
Page 47 and 48:
Figur 5.3. Molforholdet mellem års
Page 49 and 50:
Ukorrigerede middelniveauer Klimako
Page 51 and 52:
6 Planteplankton, dyreplankton og s
Page 53 and 54:
Figur 6.1. Udviklingen af sæson-mi
Page 55 and 56:
Figur 6.3. Udviklingen i årlig bio
Page 57 and 58:
Figur 6.6. Månedlig udvikling i bi
Page 59 and 60:
Kyst- og fjordstationer Åbent vand
Page 61 and 62:
Sammenfatning Den klimakorrigerede
Page 63 and 64:
har begrænset omrøringen af vandm
Page 65 and 66:
Figur 7.2. Areal ramt af iltsvind (
Page 67 and 68:
Det totale iltsvindsareal i septemb
Page 69 and 70:
Ålegræssets dybdeudbredelse Vi ha
Page 71 and 72:
dybde (figur 8.2). Dækningsgraden
Page 73 and 74:
gennemsnittet for de første 8 års
Page 75 and 76:
Figur 8.4. Aktuelle dækninger af d
Page 77 and 78:
Der er ingen tegn på en stigende t
Page 79 and 80:
Figur 9.1. Udvikling i biomasse (ø
Page 81 and 82: Figur 9.3. Øverst: udviklingen i p
Page 83 and 84: artsantal, mens der ikke er sket no
Page 85 and 86: gik denne rekruttering i områder m
Page 87 and 88: Figur 10.1. Kort over Natura 2000-o
Page 89 and 90: Figur 10.3. Totale antal af spætte
Page 91 and 92: Figur 10.6. Totale antal af spætte
Page 93 and 94: fødemangel som følge af overfiskn
Page 95 and 96: Figur 10.8. Visuelt flysurveys i de
Page 97 and 98: Figur 10.11. Gennemsnit af marsvine
Page 99 and 100: Tabel 10.3. Oversigt over effort, a
Page 101 and 102: trofisk niveau (noget der ikke bare
Page 103 and 104: Metaller, TBT og PAH i muslinger Fo
Page 105 and 106: Miljøfarlige stoffer i ålekvabbe
Page 107 and 108: Figur 11.3. Tidslig udvikling i kon
Page 109 and 110: graden af intersex med indekset ISI
Page 111 and 112: Biologiske effekter i blåmuslinger
Page 113 and 114: på DNA. Disse egenskaber gør CYP1
Page 115 and 116: 12 Udvikling i ålegræssets dybdeu
Page 117 and 118: For hvert område er årsmidler for
Page 119 and 120: Dybde (m) Dybde (m) 7 6 5 4 3 Isefj
Page 121 and 122: Flensborg Fjord var der derimod ikk
Page 123 and 124: Dybde (m) 7 6 5 4 3 Præstø Fjord
Page 125 and 126: steder ikke så dybt, som man skull
Page 127 and 128: 13 Tilstand og udvikling Jens Würg
Page 129 and 130: Forekomsten af potentielt toksiske
Page 131: del af fiskeprøverne, mens niveaue
Page 135 and 136: diffuse kilder - større geografisk
Page 137 and 138: klorofyl a - et plantepigment (kemi
Page 139 and 140: sediment - havbundsmateriale dannet
Page 141 and 142: Costanza R. m.fl. 1997: The value o
Page 143 and 144: Härkönen, T., Brasseur, S., Teilm
Page 145 and 146: Olesen, B. & Sand-Jensen, K. 1993:
Page 147 and 148: Vadas, Sr.R.L. & Steneck, R.S. 1995
Page 149 and 150: Bilag 1 Beskrivelse af anvendte ind
Page 151 and 152: Figur B1.1. Årsmiddelkoncentration
Page 153 and 154: I de åbne indre farvandes bundvand
Page 155 and 156: Bilag 2 Dataanalyser - bundvegetati
Page 157 and 158: [tom side]
show all

Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?