Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

148
Et approksimativt 95 % konfidensinterval for den geometriske middelværdi fås
som:
[ exp( 2
)
; exp( 2
)
]
Eksempelvis estimeres af variansanalysen, at middelniveauet for log(DIN) i
bundvandet i 2011 var normalfordelt N(4,22;0,050 2 ), hvilket ved transformationen
ovenfor giver, at middelniveauet for DIN er 67,80 µg N l -1 med et 95 %
konfidensinterval på [61,38;74,89].
Korrektioner for klimatiske variationer
Ferskvandsafstrømningen er den vigtigste klimatiske faktor, som påvirker
næringssaltkoncentrationerne, og afstrømningen blev derfor anvendt til at
korrigere for klimatiske variationer. Der er udvalgt perioder for de forskellige
næringssalte, hvor der med rimelighed kan forventes at være en forholdsvis
entydig sammenhæng mellem koncentrationer og ferskvandsafstrømning.
Relationerne mellem afstrømning og middelkoncentrationerne af DIN og
TN på basis af årene 1989-97 var særdeles gode i fjorde og kystnære områder
(figur B1.1), hvilket er forventeligt, idet størstedelen af kvælstoftilførslen
stammer fra diffuse kilder og dermed afstrømningen. Det må ligeledes forventes,
at virkemidlerne i Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug (vedtaget
i 1991) først har haft en effekt på den diffuse tilførsel af kvælstof og fosfor
fra midten af 1990’erne. For DIP og TP blev årene 1998-2011 udeladt af
samme årsag som for kvælstof sammen med årene 1989-1991, hvor punktkildebidraget
stadig var relativt stort. Det markante skift omkring 1998 er
ikke observeret for DSi, men til gengæld er 1989 og 1990 udeladt, da detektionsgrænserne
for mange af målingerne på amtsstationerne var meget høje
og derfor påvirker middelkoncentrationerne.
Da næringssaltkoncentrationerne i fjorde og kystnære områder havde et
meget karakteristisk skift i forhold til afstrømningen efter 1997, blev de
samme kriterier for valg af data til bestemmelse af relationer benyttet for åbne
farvande (DIN, TN: 1989-97; DIP, TP: 1992-97). For TN gav dette statistisk
signifikante sammenhænge med afstrømningen, og for DIN, DIP og TP blev
relationerne forbedret men blev dog ikke statistisk signifikante (figur B1.2).
Alle år blev benyttet for DSi, da der ikke var noget karakteristisk skift omkring
1998.