Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Figur 9.1. Udvikling i biomasse
(øverst) og tæthed (nederst) fordelt
på taksonomiske hovedgrupper
i perioden 1979-2011 vist
som gennemsnit for tre stationer i
de åbne danske farvande (Kattegat,
Bælthavet og Øresund).
Ledorme udgøres hovedsageligt
af havbørsteorme. Leddyrene er
hovedsageligt krebsdyr m.m.
Pighuder omfatter slangestjerne,
søstjerner og sømus. Bløddyr
udgøres fx af muslinger og
snegle.
fødegrundlaget for fiskebestandene. Prøvetagningen var desværre ikke helt
sammenligelig med den prøvetagning, der anvendes i dag.
Udvikling i de åbne farvande
Der blev i 2011 taget 124 hapsprøver fordelt på 22 stationer i de åbne indre
danske farvande. Fra 21 af disse stationer er der sammenlignelige data, der
går tilbage til 1994, og for fire af stationerne, beliggende i henholdsvis Kattegat,
Bælthavet, Øresund og Arkonahavet, går de kontinuerte årlige dataserier
tilbage til 1979. For alle stationerne i de åbne farvande gælder dog, at der ikke
findes data fra 2009, hvor der ikke var programsat indsamling af bundfauna,
lige som der i det nye overvågningsprogram kun er programsat bundfaunaprøvetagning
hvert andet år.
På stationen i Arkonahavet er bundfaunaen ofte påvirket af iltsvind, og både
antallet af individer og biomasse svinger stærkt gennem årene. På de tre øvrige
stationer med dataserier tilbage fra 1979 ses der markante ændringer i
sammensætningen af bundfaunaen igennem hele perioden (figur 9.1). Gruppen
leddyr (hovedsageligt krebsdyr) gik tilbage i perioden efter 1998 både
antalsmæssigt og relativt i forhold til den samlede biomasse. Den samlede
biomasse og tæthed har ligeledes været faldende i perioden. Indtil slutningen
af 1990’erne lå bundfaunaens biomasse på ca. 100 g vådvægt m -2 , og individtætheden
svingede omkring 2.000 m -2 . Herefter skete der en halvering
DEL 2 77