Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

68 DEL 2
2009 til 2011 som gennemsnit for Limfjorden. Alle udviklingstendenser er
analyseret ved lineær regressionsanalyse for perioden 1989-2011, og p-værdier
< 0,05 er betragtet som signifikante.
Ålegræssets dækning i dybdeintervaller
Udviklingen i ålegræssets dækningsgrad er analyseret for 1-2, 2-4 og 4-6 m’s
dybde for de åbne kyster, yderfjordene og inderfjordene samt for 1-2 og 2-4
m’s dybde i Limfjorden, hvor 2-4 m’s dybde repræsenterer de dybeste forekomster
(figur 8.2). Analyser for helt lavt vand (0-1 m) er udeladt, fordi
dækningen her primært er reguleret af bølger og vind samt evt. isskruning
og derfor kun delvist afspejler ændringer i næringssaltbelastningen.
Figur 8.2. Udvikling i ålegræssets dækning (± 95 % konfidensintervaller) gennem perioden 1989-2011. Udviklingen er vist for
åbne kyster, yder- og inderfjorde samt Limfjorden. Venstre kolonne viser udviklingen på lavt vand (1-2 m), midterste kolonne viser
udviklingen på mellemdybder (2-4 m), og højre kolonne viser udviklingen på større dybde (4-6 m). Dækningen er modelleret
vha. en generaliseret lineær model (Bilag 2). Bilag 2 viser hvilke områder, der indgår i beregningerne for hhv. inderfjorde, yderfjorde
og åbne områder.
Ålegræssets dækningsgrad er typisk størst på relativt lavt vand og mellemdybder
(1-2 m eller 2-4 m), hvor eksponeringen er begrænset, og hvor lysforholdene
er gode for planten (Krause-Jensen m.fl. 2003). På 2-4 m’s dybde
dækkede ålegræsset 3-30 % af bunden langs de åbne kysters ålegræstransekter,
7-35 % i yderfjordene, 1-30 % i inderfjordene og 1-36 % i Limfjorden – intervallerne
repræsenterer variationen i dækning inden for perioden 1989-2011
(figur 8.2).
Der er generelt en tendens til, at ålegræsset dækker en stadig mindre del af
bunden langs de undersøgte transekter gennem perioden 1989-2011. Dækningen
er faldet på både 1-2 og 2-4 m’s dybde i samtlige områder, mens der
ikke har været nogen entydig udviklingstendens for dækningen på 4-6 m’s