Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
dybde (figur 8.2). Dækningsgraden i yderfjordene <strong>og</strong> Limfjorden har d<strong>og</strong> vist<br />
fremgang de seneste år på 1-2 m’s dybde.<br />
Udviklingen i ålegræssets dybdeudbredelse <strong>og</strong> dækningsgrad afspejler endnu<br />
ikke det faktum, at kvælstofkoncentrationen er faldet siden 1989 (se kapitel 5).<br />
Det kan bl.a. hænge sammen med, at vandet ikke er blevet klarere i løbet af<br />
denne periode – hverken i de åbne farvande eller i fjordene (se kapitel 6). Iltsvind<br />
er <strong>og</strong>så <strong>for</strong>tsat hyppige (se kapitel 7).<br />
De generelle udviklingstendenser <strong>for</strong> ålegræssets dybdeudbredelse <strong>og</strong> dækningsgrad<br />
langs åbne kyster samt i yder- <strong>og</strong> inderfjorde dækker over store<br />
<strong>for</strong>skelle mellem <strong>områder</strong> (se fokuskapitel). Denne mangfoldighed i økosystemers<br />
respons er en stor ud<strong>for</strong>dring i <strong>for</strong>hold til at <strong>for</strong>udsige effekter af<br />
ændret belastning i det enkelte økosystem. Mens generelle relationer mellem<br />
næringsbelastning <strong>og</strong> ålegræssets respons (fx Nielsen m.fl. 2002) er velegnede<br />
til at beskrive overordnede tendenser, kræver det en større lokal <strong>for</strong>ståelse at<br />
<strong>for</strong>udsige udviklingen i enkelt<strong>områder</strong> <strong>og</strong> identificere, om det eksempelvis<br />
er dårlige lys<strong>for</strong>hold, iltsvind eller muslingeskrab, der begrænser udbredelsen.<br />
Sammenhængen mellem belastning <strong>og</strong> økosystemrespons følger heller ikke<br />
nødvendigvis samme <strong>for</strong>løb gennem perioder, hvor udledningen af næringssalte<br />
falder (oligotrofiering) som gennem perioder, hvor udledningen<br />
af næringssalte stiger (eutrofiering). Der er eksempler på, at regimeskift eller<br />
ændrede reference<strong>for</strong>hold <strong>for</strong>sinker eller <strong>for</strong>hindrer en tilbagevenden til situationen,<br />
før eutrofieringen satte ind (Duarte m.fl. 2009, Carstensen m.fl. <strong>2011</strong>).<br />
Når ålegræs <strong>for</strong>svinder fra et område, hvirvles bunden lettere op <strong>og</strong> skaber<br />
dårligere lys<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> en mere ustabil <strong>for</strong>ankring <strong>for</strong> de nye ålegræsplanter,<br />
som der<strong>for</strong> får vanskeligere ved at etablere sig. Desuden kan rekolonisering af<br />
ålegræs være en langsommelig proces med tidshorisonter på op til årtier<br />
(Olesen & Sand-Jensen 1994, Duarte 1995). Globale <strong>for</strong>andringer som eksempelvis<br />
opvarmning (Duarte m.fl. 2009). kan <strong>og</strong>så påvirke ålegræs i negativ<br />
retning ved at stimulere respirationen mere end fotosyntesen <strong>og</strong> dermed øge<br />
ålegræssets lyskrav (Olesen & Sand-Jensen 1993). Høje temperaturer øger <strong>og</strong>så<br />
risikoen <strong>for</strong> iltsvind (Conley m.fl. 2007) <strong>og</strong> gør samtidig ålegræsset mere<br />
sårbart over <strong>for</strong> iltsvind (Pulido & Borum 2010). Men dårlige lys<strong>for</strong>hold spiller<br />
en langt større rolle end temperaturstigninger <strong>for</strong> ålegræssets dybdeudbredelse<br />
langs vores kyster (Stæhr & Borum <strong>2011</strong>).<br />
I øjeblikket er ålegræssets dybdeudbredelse Danmarks primære indikator<br />
<strong>for</strong> kyst<strong>områder</strong>nes miljøtilstand i henhold til vandrammedirektivet. Men <strong>for</strong><br />
at kunne tolke ålegræssets respons er det nyttigt at relatere udviklingen i<br />
ålegræsset til udviklingen i andre indikatorer som fx klorofylkoncentration<br />
<strong>og</strong> supplerende indikatorer som TN-koncentration, sigtdybde <strong>og</strong> ilt<strong>for</strong>hold.<br />
Det ville desuden være en stor <strong>for</strong>del at supplere analyser på landsniveau<br />
med analyser på områdeniveau <strong>for</strong> dermed at kunne identificere, hvordan<br />
område-specifikke <strong>for</strong>hold påvirker indikatorernes respons.<br />
Et samlet billede af bundvegetationens tilstand kræver <strong>og</strong>så indikatorer <strong>for</strong><br />
makroalger. Næste afsnit analyserer udviklingen i makroalgernes dækningsgrad<br />
i kystnære <strong>områder</strong> <strong>og</strong> på stenrev i de åbne farvande. Makroalgernes<br />
dækningsgrad er ved at blive udviklet til en indikator under vandrammedirektivet<br />
(Carstensen m.fl. 2008).<br />
DEL 2 69
Change language