Marine områder 2011 - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

5 Næringssaltkoncentrationer
Jacob Carstensen
Eutrofiering skyldes hovedsageligt en øget tilførsel af næringssalte, som
medfører en forøget produktion af bl.a. planteplankton i de danske farvande
med deraf afledte effekter. Næringssaltkoncentrationer er derfor vigtige tilstandsvariable
for at vurdere vandkvaliteten i de marine områder og indgår
desuden til at understøtte klassifikationen af de biologiske elementer i vandrammedirektivet.
Totalkoncentrationerne afhænger af tilførslerne fra land,
atmosfære, sediment (intern belastning) og udveksling med andre farvande
samt fjernelse ved permanent begravelse i sedimenterne og denitrifikation
(kun kvælstof). Den opløste, uorganiske del af kvælstof (DIN) og fosfor (DIP)
optages direkte af planteplankton og bundplanter, hvor det omdannes til
partikulært organisk materiale. Uorganisk opløst silicium (DSi) er desuden
et nødvendigt næringssalt for kiselalger. Den organiske del af kvælstof og
fosfor skal hovedsageligt omsættes bakterielt, før den kan optages af planteplanktonet.
Planteplankton har gennemsnitlig behov for kvælstof og fosfor i
mol-forholdet 16:1, også kaldet Redfield-forholdet. Lave værdier (< 10) indikerer,
at kvælstof er begrænsende for primærproduktionen, og høje værdier
(> 20) indikerer fosforbegrænsning.
Årsmidler af næringssaltkoncentrationer er beregnet med en tresidet variansanalyse
(Bilag 1). Stationerne er opdelt i fjorde og kystnære områder samt
i de åbne farvande i henhold til prøvetagningsbeskrivelsen fra NOVANAprogrammet.
Relationen imellem koncentrationerne og ferskvandsafstrømningen
er undersøgt og anvendt til korrektioner for klimatiske variationer i
analyser af den tidsmæssige udvikling i næringssaltkoncentrationerne (Bilag
1). Den tidslige udvikling er analyseret ved Kendalls -test for perioden 1989-
2011.
Året der gik – 2011
Både kvælstof- og fosforkoncentrationerne har været faldende siden midten
af 1990’erne, og niveauerne for 2011 var som forventet lavere end langtidsmidlerne
(1989-2010). For at vurdere sæsonfordelingen i 2011 er månedsmidlerne
for 2011 sammenholdt med fordelingen af månedsmidler fra de tidligere
år (figur 5.1).
Kvælstofkoncentrationerne i fjorde og kystnære områder var generelt lave og
væsentlig under langtidsmidlerne i hele året med undtagelse af TN og organisk
kvælstof i maj. De relative høje koncentrationer af organisk kvælstof i
starten af maj måned blev hovedsageligt observeret ved de mere åbne kyststationer
i de indre danske farvande, hvorimod Limfjorden, Ringkøbing Fjord
og Nissum Fjord ikke havde usædvanlig høje niveauer. Dette kunne indikere,
at forhøjede kvælstofkoncentrationer i de åbne indre farvande (se nedenfor)
har påvirket niveauerne i flere af de danske fjorde og kystområder. TNmånedsmidlerne
for april, juni, juli og november 2011 var de hidtil lavest registrerede,
og dette skyldtes hovedsageligt lave koncentrationer i den organiske
fraktion. DIN-månedsmidler var ligeledes lave i 2011, omend ikke rekordlave.
DEL 2 39