44 DEN GRØNNE KLUMME Det er sjovt, nyskabende og teknologisk Projekterne der omdanner byen, tager fat på alle mulige problemer. Løsningerne er sjove, farverige, fantasifulde og nyskabende. Det gælder om ikke at sige nej. Det gælder om at kommunikere, sætte store mål og tage for sig af retterne. Brugerne efterlyser liv, unikke løsninger. Kvarterløft skal give identitet, stedets ånd skal foldes ud. Vi har fået byrum under broer, haver på tage, vægge med skovbundsurter, springvand, vandforstøvning, græstage, vandpytter, regnbede, gummibelægninger, in-situ beton, belysning, importbotanik, tilgroede jernbanearealer, regnvandssystemer, overdækkede veje, badestrande, havnepromenader, parkeringsanlæg, metro og jernbanestationer. Byrum findes oven på rensningsanlæg, jernbaner og veje. Vi har fået bænke, rækværk og terræninventar der passer til enhver social situation. Det er spændende, sjovt og nyskabende - og hamrende teknologisk. Det er unikt og aldrig prøvet før. Hvorfor det er blevet sådan, er ikke denne klummes ærinde. Tendensen er den samme overalt i verden og baggrunden en hastig udvikling af både teknologi og økonomi. Men efter byggeboomet og alle de fantastiske projekter ved vi også at det kan gå for hurtigt. Kvaliteten følger ikke med. Og hvad kan vi gøre ved det? Vi ved at det faktisk godt kan lade sig gøre at forfølge sin fantasi, at store problemer kan løses ved at tænke på tværs af bygning og landskab. Vi ved at lys og vand rummer et utal af muligheder og vi bruger LED, Ra og Lux. Vi ved at parkeringshuse, -kældre, støjskærme og overdækning af veje reducerer ulemperne ved biltrafik, og at bæredygtige løsninger ikke behøver at se ud på en bestemt måde. Vi ved at vi kan få træer til at gro på dæk og tage. Vi ved at specialister, entreprenører og producenter yder (gratis) rådgivning inden for sit særlige felt. Vi ved også at vandforstøvere kalker til, at græs på tage og planter på vægge går ud når der bliver slukket for vandet, at mindst to ud af ti stauder aldrig etablerer sig i blomsterbedet. Vi ved at det tager tid før de bliver erstattet, og at det er svært at placere et ansvar. Med en teknologisk tankegang har et problem altid en løsning. Nye vinkler ændrer løsningen, og et nyt problem føjer en ny dims til. Det gælder om at komme omkring alle tænkelige situationer, så kan man også finde en løsning. Redaktørens oplæg var: Kan du ikke mene noget om: ‘landskabsarkitekternes optagethed af kunst og design hvor de glemmer teknikken’. Men teknikken er ikke glemt. Tværtimod er den teknologiske tankegang til stede i en grad vi aldrig har set før. Teknologien er nemlig grundlaget for det spektakulære. Og det spektakulære er hele systemet optaget af. Landskabsarkitekter, arkitekter og ingeniører arbejder i store team hvor man ikke siger nej i designprocessen. Man vil ikke dræbe samarbejdet og kreativiteten. Det spektakulære kan skabe optimisme, gå-på-mod og begejstring og udnyttes i brugerindflydelse, På grænsen mellem parken og en skole fletter skolens og parken friarealer sammen. Sammenhængen er det røde tema. Rød kunststof, røde Zürich-bænke og rødbøg. Wahlenr Park i Zürich Nord tegnet af Planergemeinschaft Dipol. Af Torben Dam branding, kvartersløft og identitet påvirkes. Arkitektkonkurrencer, indbudte konkurrencer og parallelopdrag formidler idéerne klart på et meget tidligt projektstadie. Aviserne og nettet viser konkurrencens illustrationer så alle kan se med. Men det er tiltroen til teknologien der slipper konkurrenceteamet fri. Blind tiltro. Vi finder en løsning! Der er mange fordele ved denne tiltro til teknologien. Vi har fået kreativitet og gå-på-mod, kunst og design. Vi har fået mange nye aktører på banen. Men der er også et problem. Den teknologiske tankegangs præmis om udvikling og akkumuleret klogskab i branche og hos enkeltindivid holder ikke. Få eller ingen aktører har overblik over hele processen. Og arbejdet skal gå hurtigt. Projektlederen har en tidsplan og et budget der ikke nødvendigvis matcher de forventninger som konkurrenceforslaget stiller op. Nyskabelse og eksperimenter resulterer naturligvis i svigt og fejl, men de involverede er allerede videre. Lad os i stedet få den teknologiske tankegang til at fungere så samfundet og de involverede får glæde af det. Lad os lave eksperimenter, eksempelsamlinger, forsøgsopstillinger, forsøgsplantninger, demonstrationsarealer. Lad os lave spilleregler for eksperimenter. Lad os lave parallelskitsering. Lad bygherren, konkurrenceprogrammet, projektlederen bestemme hvor stor en andel der må være eksperimenterende. Del konkurrencen op, men sæt i alle tilfælde god tid af til at granske opgaven. Lad os lave strategier for plantevækst i stedet for troen på det færdige billede i første hug. Lad os forstå de naturlige processer så udfald af planter skaber muligheder og nye rum og ikke huller i rækken. Lad driftspersonale deltage i workshops, lad dem arrangere demonstration af terrænformer der kan plejes. Former der er sjove, spektakulære, kreative og spændende for både brugere og landskabsarkitekter. Lad os bruge 5% af projektlederens rådighedsbeløb til en ekstra tur rundt i karusellen. Gøre en byggesag til en lærende organisation. Sig aldrig nej, men sig gerne: man kunne jo også ... ❏ Torben Dam er landskabsarkitekt og lektor ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. GRØNT MILJØ 5/2009
RGS90 – her er din jord i trygge hænder somhed. Med 32 anlæg jævnt fordelt over hele Danmark 2 og genanvendelse. Tænke globalt og handle lokalt GRØNT MILJØ 5/2009 45 RGS 90 A/S | Selinevej 4 | 2300 Kbh. S | Tlf.: 32 48 90 90 Fax: 32 50 80 80 | rgs90@dsvm.dk | www.rgs90.dk med nærvær.