5 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Vild natur skaber eventyr og liv i haven Lusketure på Island, Havanas henfaldne parker og hemmelige lunde i Mols Bjerge. Forfatteren til ’Den vilde have’ lever og ånder for den levende natur. Af Lars Thorsen Da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> prøver at kontakte Jens Thejsen for et interview omkring hans nye bog ‘Den vilde have’, er han ikke hjemme. Han er faktisk langt fra hjemme. Han er i Bhutan, oppe under himlens tag i Himalayabjergene hvor han graver og snuser til jorden under de tibetanske kirsebærtræer og kigger på hvilke plantesamfund der omgiver himalayabirken i dens naturlige omgivelser i Bhutans skove. Jens Thejsen bærer nemlig på en livslang interesse for hvordan planter ‘har det med hinanden’. ”Det handler jo om hvilke planter der vokser sammen på bestemte steder i naturen, og hvad der trives sammen. Når vi for eksempel kommer ud på en tør steppe, så kigger jeg straks efter hvad der kan vokse her,” forklarer Jens Thejsen da han er vel ankommet til den danske muld igen. 50 På Island stødte Jens Thejsen - ud over den flotteste vilde have nogensinde - også på denne mægtige blå flade som dækker hele det flade landskab under de gråbrune bjerge mellem Reykjavík og Akureyri. Det er et hav af lupiner som blev indført for at hindre erosion, og som nu har bredt sig på de flade enge. Det kunne minde om en monokultur, men i det blå hav ligger grønne øer af dværgpil og dunbirk. Desuden er forskellige tuegræsser, stenurter, blæresmælder og små bakkestjerne også at finde. Foto: Jens Thejsen. Det er denne nysgerrighed og viden om alverdens typer af plantesamfund som har mundet ud i bogen ‘Den vilde have’. Her inspireres læseren til at prøve at omforme hele sin have eller blot et hjørne til steppe, sump, løgplæne, eng eller prærie med netop de plantesammensætninger som eksisterer på disse naturområder rundt om i verden. Den flydende overgang Det er især overraskelsesmomentet og det præg af både dramatik og skønhed som en vild have kan give der fascinerer Jens Thejsen, men det gælder også den anden vej rundt når han tilfældigt støder på et havepræg i naturen. ”Det er jo fantastisk når man går i naturen og pludselig får oplevelsen af at man er i en have. Og det er jo det som jeg synes er sjovt at arbejde med. Hele tiden at finde balancen mellem have og natur. Den flydende overgang mellem det naturlige og det kulturelle,” fortæller Thejsen. Et glimrende eksempel oplevede han i en park uden for centrum i Havanna, Cuba, hvor forvandlingen fra kultur til natur var i fuld gang. Vedligeholdelsen var stoppet, og de pæne stier, bænke og fin skovbund var ved at blive opslugt af dramatisk natur. Det var umuligt at sige i hvilken retning parken vil have forvandlet sig hvis han kom tilbage nogle år senere. Sigøjneren og lusk i haven Jens Thejsen har altid rejst meget og erklærer selv at han er lidt ‘sigøjneragtig’. Det betyder dog langt fra at det er nødvendigt at rejse verden flad for at få fantastiske naturoplevelser. ”Der er jo lige så meget at se herhjemme. For eksempel Jernhatten i Mols Bjerge hvor jeg kravlede under et mægtigt krat af slåen, brombær og roser og pludselig stod i en hemmelig, tyst have af æbletræer og med en grøn bund af blomstrende urter. Det var præcis som at være i en velplejet have. Midt i naturen,” fortæller Jens. Selv om Danmark uden tvivl har et væld af oplevelser at byde på, er det alligevel udlandet han nævner da han efter en del betænkningstid svarer på hvilken vild have har imponeret ham mest. Svaret: En skovagtig have i Reykjavik hvor ejerne ikke var hjemme, lokkede Jens Thejsen så meget at han ikke kunne modstå fristelsen. ”Jeg sneg mig ind, og det var en helt eventyrlig oplevelse at gå rundt inde i sådan en vild mangfoldighed og frodighed hvor stauderne vælte- GRØNT MILJØ 5/2009
de op midt i et villakvarter på Island,” fortæller han. Fagfolk - tag ansvar Det er dog langtfra alle villavandringer som efterlader planteentusiasten i eventyrligt humør. ”Jeg gik en nedslående tur i et nordjysk villaområde hvor det hele var beton og fliser og skærver og meget, meget lidt grønt. Måske en enkelt busk eller rododendron, men området som helhed havde ingen biologisk værdi. Derfor mener jeg at anlægsgartnere, landskabs- og havearkitekter har et ansvar for at fortælle kunderne at de godt kan få en have som er grønnere og frodigere uden den store pleje,” siger Thejsen. Især er det ofte slemt ved nybyggerier hvor haven tit kun har et enkelt træ i græsplænen. ”Og det der ene isolerede træ virker meget fattigt. Det kommer jo fra en skov, og det er ikke fordi jeg har ondt af træet, men både biologisk og æstetisk er det fattigt. I naturen ville der jo være et bunddække under det og måske nogle buske i nærheden.” Jens Thejsen pointerer også, at man bør bestræbe sig for at have så mange arter som muligt af hensyn til dyrelivet. Ikke kun forædlede sorter som ikke har næring i form af nektar eller honning til insekterne. ”En masse af vores fine tulipaner tilbyder ikke noget at leve af for insekterne. Det er som at få en madpakke uden noget indeni. Sådan er det også med roserne som for en stor dels vedkommende ikke er en pind værd rent biologisk,” forklarer han og fortæller også at en del rododendroner heller ikke hjælper på havens biologiske mangfoldighed. Vi har jo ikke 100 år Der sker efter Jens Thejsens mening noget helt særligt når en busk vokser til, og et træ bliver gammelt - når der kommer sprækker og revner, og barken falder af, og mosser, klatreplanter og laver breder sig. Det er som at se et levende maleri, men det betyder ikke at man opnår den smukkeste vilde have ved blot at læne sig tilbage med foldede hænder. ”Hvis vi lader tingene gro, og vi har et perspektiv på hun- drede år ville det jo være det bedste, men hvis vi gør det samme på bare ti år, så bliver det bare grimt og overgroet. Så selvfølgelig er der noget man skal fjerne for at sikre mangfoldigheden og undgå at én art tager magten,” siger Jens Thejsen som selv har prøvet at hans første forsøg med en blomstereng endte med at det hele bestod af rølliker. Steppe og skov i Odder Hjemme hos Jens Thejsen i den lille byhave i Odder har han indrettet den smalle grund ned til åen som en skovhave med smalle stier i de høje bregner og græsser hvor små børn elsker at bliver væk. ”Det gør jeg også selv,” fortæller Jens Thejsen der også har lavet en steppehave i sin gårdhave. ”Der var en belægning i beton i 60 cm dybde, men jeg har med møje og besvær frigjort noget af det. Nu er det perfekt til steppehave, for der er masser af sol og brokker i jorden. Det er perfekt til steppens tørre planter der kan stå og se frodige ud. På samme måde kan man udnytte andre ‘ubrugelige’ områder og få en skønhed frem, hvis man bare ikke kæmper mod naturen, men bruger de planter som naturligt passer til det sted.” ❏ Læs også anmeldelsen af bogen ‘Den vilde have’ på side 46. En præriehave domineret af græsser som elefantgræsser, mosebunke og kæmpefjergræs. Planter som kan tåle sol og varme, men hvor jorden er lerholdig og derfor holder på fugten. Der er desuden stauder og enkelte træer. De meterhøje, bevægelige græsser giver en næsten dramatisk virkning når man går rundt i haven. Foto: Jens Thejsen. Her dækker en gammel blåregn store dele af huset og ændrer helt dets karakter. I naturen dækkes næsten alle flader desuden af grønt, selv om der kan gå århundreder før stejle klippevægge dækkes af laver eller mos og bregner. Alle klatreplanter er skovplanter der i naturen står med rødderne i skygge eller halvskygge og blade i fuld sol. Foto: Jens Thejsen. I en park uden for centrum i Havana er forvandlingen fra kultur til natur i fuld gang. Foto: Jens Thejsen. GRØNT MILJØ 5/2009 51
Page 1 and 2: 4 En tidsrejse i havekunstens histo
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: 2. BAROKHAVEN VED FREDERIKSBORG SLO
Page 7 and 8: 5. BERNSTORFF SLOTSHAVE. FRA ROKOKO
Page 9 and 10: Maksimal kraft - unikke fordele Hus
Page 11 and 12: flok nødlandede drenge på en isol
Page 13 and 14: Professionelle cylinderklippere Dis
Page 15 and 16: De nye Akku-kræfter fra STIHL Selv
Page 17 and 18: RISIKOVURDERING I 2008 er alle Fæl
Page 19 and 20: kalkmørtel. I murværket er der st
Page 21 and 22: Her bliver arbejdet hårdt på Høj
Page 23 and 24: Ejendomsselskaber sparer 40% i drif
Page 25 and 26: Nøgenbadning er ikke kun tilladt p
Page 27 and 28: Fra Tilia-samlingens 12 arter og so
Page 29 and 30: Bytræarboretet er flittigt besøgt
Page 31 and 32: Diodelys til veje og byrum Mens Vej
Page 33 and 34: importør: BUSKRYDDER Start et lang
Page 35 and 36: knægt raskt en produktion af trans
Page 37 and 38: Den nye bestyrelse i P. Malmos A/S
Page 39 and 40: GRØNT MILJØ 5/2009 39
Page 41 and 42: mere åben, mens bladene bliver sma
Page 43 and 44: Niels Christian Thomassen mener at
Page 45 and 46: RGS90 - her er din jord i trygge h
Page 47 and 48: Et liv med roser. Af Ernst Jensen.
Page 49: Anlæg af golfbane kan ikke fradrag
Page 53 and 54: Samarbejde om at holde betalingsfri
Page 55 and 56: sat. Efter Fondens nylige repræsen
Page 57 and 58: Jesper Nybo Andersen (th), adm. dir
Page 59 and 60: Nyplantning i af store træer i Bud
Page 61 and 62: Dødbringende savkunst. Konkurrence
Page 63 and 64: Solid Klippo med forhjulstræk Klip
Page 65 and 66: KALENDER KURSER & KONFERENCER JUNI
Page 67 and 68: Svømmesøen opbygges med tre zoner
Page 69 and 70: Skovlyskolens eneste reelle grønne
Page 71 and 72: Dina, Laura, Alexander og Rune fra
Page 73 and 74: Grøntsagerne skal vokse lige rundt
Page 75 and 76: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR

5 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?