Byplanudvalget 15-05-2013 - Protokol med bilag - Lyngby Taarbæk ...

Det er af Naturstyrelsen oplyst, at der skal søges penge til at gå videre med projektet.
Kommunens kan på det foreliggende projektstade hovedsageligt bidrage med afklaring af
lovgivningen på det tekniske område, herunder afklaring af dispensationsbehovet. Først når der er
modtaget en ansøgning, kan en sådan bygge- og miljøsagsbehandles.
Muligheder
I forbindelse med Naturstyrelsens anmodning om kommunes overtagelse ejendommen mod
erstatning, har Teknisk Forvaltning foretaget en besigtigelse, som havde til formål at afklare, hvilke
bygningsmæssige tiltag, der knytter sig til en fortsat brug af rejsestalden.
Der har ikke været foretaget en egentlig byggeteknisk gennemgang af bygningen, men alene en
overordnet besigtigelse. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at tagbelægningen i skiffer er udtjent
og bør skiftes. Den eksisterende tagkonstruktion bør dog kunne oprettes og forsynes med nye lægter.
Facader står afskallede og bør kalkes. Det er af forpagter vurderet, at gulvbelægningen også bør
skiftes. Den nuværende boksindretning vil forventeligt skulle ændres . Afhængig af løsningsmodel kan
der være behov for ændret indretning af tagetage og fjernelse af knopskydningsbyggeri langs
østfacade og evt. udskiftning af vinduer for opnåelse af lidt større glasareal, men det må undersøges
nærmere.
Det var ved besigtigelsen tydeligt, at der på ejendommen er et større, længerevarende
vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Hertil var Naturstyrelsens udmelding, at man igennem længere
tid ikke har villet bruge penge på vedligehold eller renovering , f.eks. skiftning af den udtjente
tagbelægning, da ejer ikke mener, at bygningen er værd at bevare.
Naturstyrelsens forslag til indretning af rejsestalden til løsdriftsstald blev udfordret i forhold til andre
mulige anvendelser og indretninger af den eksisterende rejsestald. Den foreslåede indretning til
løsdriftstald medfører store facadeændringer, som forringer bevaringsværdierne. Fordele og ulemper
ved forskellige brugssituationer: hestebokse, ladeformål, rideklub og ridelejrformål, evt. i kombination,
blev kort diskuteret.
Et aspekt er at den eksisterende bygning udgør et stort volumen. Bygningens størrelse alene gør, at
den kan rumme en del af de funktioner, der ønskes indeholdt i det nye ponycenter.
Det har ved ejers vurdering af, om bygningen kunne bringes i overensstemmelse med hestelovens
krav til staldindretning, været vægtet, at det ville kræve meget mere vinduesareal i form af udvidelse
af eksisterende vinduer/nye vinduer, at leve op til dagslyskravet til stalde i hesteloven . Det er af
Teknisk Forvaltning på det foreliggende grundlag fundet, at dagslyskravet er meget tæt på at kunne
opfyldes (der mangler ca. 12 cm² pr. vindue) såfremt man fjerner en række påbygninger, der over tid
er kommet til langs østfacaden, og som dækker for vinduerne, således at der bliver mulighed for
dagslys fra begge sider via de eksisterende vindueshuller .
Såfremt den eksisterende bygnings volumen blev udnyttet fuldt (i dag henligger en stor del af
tagetagen uudnyttet) vil det forventeligt medføre et mindre behov for opførelse af nybygninger og
følgelig mere plads på terræn for hestene.
Det kan diskuteres, hvilke funktioner der vil kunne placeres på 1. sal af stalden, såfremt der er dyr i
stueetagen (risiko for lugtgener). Dog er det af forpagteren oplyst, at det for f.eks. ridelejrdeltagere er
en del af attraktionen at være så tæt på hestene som muligt og ikke ønskeligt at soverum placeres
væk fra hestene. Det er sandsynligt at ridelejrfunktioner, dele af adminstrationen og rideklubbens
arealbehov fortsat vil kunne placeres i 1. sals niveau, sådan som det er tilfældet i dag. Der vil være
behov for etablering af en ekstra flugtvej (trappe) ved en nyindretning til personophold.